Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 10
Læserbreve OG X KLIP BRØD OG KULTUR Ikke af brød alene — er overskrif- ten på et svar til Kaj Narup i Grøn- landsposten nr. 6 i anledning af den- nes påståede materialistiske kultur- betragtninger. Kaj Narup har henvist til, at det var mere nødvendigt med boliger og fiskerianlæg end alle mulige kulturelle udgydelser. Til gengæld henviser Grønlandspostens redaktør til kulturens vigtige funktion. Denne problemstilling er jo langt- fra ny og den tilspidser sig gerne i dette: Hvad skal have fortrin, det praktiske, lønnede arbejde eller kul- turarbejdet. En holder på det første og det er ofte arbejderen og forret- ningsmanden, en anden på sidste syns- punkt, væsentlig manden med boglig uddanelse, således at indstillingen i det store og hele bestemmes af ens place- ring i samfundet. Imidlertid er kulturbetragtninger ud fra ovennævnte forudsætninger af rin- ge værdi, fordi de går ud fra, at de to områder kulturliv og erhvervsliv må stå i modsætning til hinanden. Dette er et galt udgangspunkt. Alene ud- tryk som at „lave" kultur virker mis- tænkeligt, men det skal vel forstås som udtryk for at opføre kulturelle institutioner. Alligevel får man på den måde indtryk af noget overfladisk, der ikke udfoldes naturligt af samfun- dets forhåndenværende struktur. Man kan i denne forbindelse ikke lade være med at spørge sig selv, om ikke megen kulturel udfoldelse idag er „la- vet", d.v.s. ikke egentlig går i dybden, men bæres oppe af kontorer og råd. Kaj Narups indlæg virker måske nok noget flot, som en række forenk- lede sandheder altid vil gøre det. Man har imidlertid ikke lov til bare at stemple synspunkterne som materiali- stiske og dermed mene, at manden er rangeret ud til højre. For hvad om det nu ved nærmere eftertanke var rig- tigt at lægge sådanne materialistiske synspunkter tir grund? Der skulle vel ikke alligevel være noget om, at man ikke kan nå til en rigtig vurdering af kulturen, såfremt man ikke går ud fra materialistiske forudsætninger. Går man kulturen efter i sømmene er det dog ingen hemmelighed, at den åltid bygger på materialistiske forud- sætninger, og at man faktisk kun kan tale om ægte kulturel udfoldelse, så- fremt dette er tilfældet. Gode mate- rielle kår skaber i sig selv kultur med samme selvfølgelighed som nytteplan- ten sætter de skønneste blomster. At ville prøve at skabe kultur, for nu og- så at få lidt frem af denne vare, uden kontakt med den materielle livsudfol- delse, det må være det samme som at bygge et hus og begynde med tagryg- gen. Kultur kan blive en modesag, og den har været det i Grønland i flere år, båret oppe af interesserede og velme- nende folk. Man har talt om befolk- ningens muligheder for åndeligt at følge med, og man har udfra de bedste motiver prøvet at skabe noget såkaldt kultur i huj og hast. Ja, der er oveni- købet nedsat et humanistisk udvalg med det formål at måle befolkningens åndelige temperatur. Hvor velmenen- de disse bestræbelser end er, skal man ikke foreløbig vente særlige resulta- ter. Uden tvivl er den største kulturelle indsats der er gjort i Grønland ud- bygningen af skolevæsenet og gennem- førelse af boligstøtte- og erhvervs- støtteordningen. Det må betragtes som et gode, at disse tre ting har fået lov til at udvikles i takt og de danner i sig selv baggrunden for yderligere kultu- rel opbygning. Muligheder for bedre fangst og indtjeningsmuligheder er vel nok den første grundsten, derudfra føl- ger af sig selv kravet om bedre boli- ger, og herudfra fødes igen ønsket om større oplysning. Når man opfører et fryseri eller en havnekaj mærkes denne udvikling naturligvis ikke straks, men den gror frem naturnød- vendigt. Og her gælder det så: Lad spiren gro af sig selv og pil ikke ved den, selvom det kan synes at gå lang- somt. Eller sagt på en anden måde: Lad det kulturelle behov vokse af sig selv ud af den materielle situation, og skab ikke et kunstigt behov, for det kan alligevel ikke holde i længden. Hvilke kulturellfe institutioner i vore dages Grønland skal nu føle sig truf- fet af disse betragtninger. Ingen, i den forstand, at man har lov at sige, at det og det kunne man godt undvære. Det arbejde, der er sat igang, må fortsæt- te, for det er ikke arbejdet, men den betydning, man ofte tillægger vedkom- mende arbejde, der her stilles til de- bat. At man opretter et kontor, en in- stitution eller råd mere eller mindre registreres nap nok af menigmand. Derimod tillægges der altid fra officiel side vedkommende organ en masse fortræffelige sider og der spås om en betydningsfuld fremtid. I stedet for langsomt at arbejde sig op og vokse sig stærkt, gives en flyvende start, så forventningerne bliver for store. Hvor mange foreninger er måske ikke kom- met frem i de sidste år. De er skudt frem som paddehatte, rejst af en stem- ning og af folk der havde initiativ, men ofte ikke udholdenhed. Resultatet er, at mange foreninger savner indre styrke og overbevisning. Mange af foreningerne vil sandsynligvis gå i sig selv igen, men muligvis ad åre opstå påny, når forudsætningerne — ikke bare de ydre, men også de indre er til stede. På samme måde har man lov til at sige, at der har stået meget blæst om den nye højskole. Lad der dog endelig blive bygget en sådan skole, og der er såmænd ingen grund til at tro, at en højskole vil stjæle penge fra anden anlægsvirksomhed. Den opføres for en stor del af indsamlede midler. Der- imod er det ikke rigtigt at benytte sig af alle sprogets superlativer, fordi Grønland får en højskole. Højskolen er et eksperiment og den skal have sin chance, men det får den ikke hvis man allerede fra starten giver folk indtryk af, at Grønlands åndelige fremtid af- hænger af en sådan skole. Det som skal bære i denne sag er om de vær- dier som højskolen går ind for at vær- ne og opelske findes som kim i fol- kets sind. Hvis det er tilfældet, vil højskolen have en opgave og også ha- ve forudsætninger for at løse dem. Og hvis forudsætningerne er i orden vil omtalte værdier — hvad enten der bygges en højskole eller ikke — finde beskyttelse, nemlig i den almindelige folkelige kultur, som spotant udvikler sig, alt eftersom den materielle leve- standard skrider frem. Mennesket lever ikke at brød alene. — Nej, de øvrige krav skal nok melde sig, når man har mættet sig i brødet. Jens Andersen. PROBLEMERNE MÅ FREM TIL DEBAT Efter en lang vinter var gensynet med Grønlandsposten glædeligt, og måske særligt denne gang, fordi man efter læsningen havde en fornemmel- se af at stå med et nyt og mere leven- de blad i hånden. En fornyet og sik- kert tiltrængt interesse for bladvirk- somhed i Grønland synes under op- sejling, ikke mindst takket være landshøvdingens forslag om „et blad der når ud“, — hvilket iøvrigt frem- deles synes at blive svært, men også kulturrådets positive stillingtagen til de lokale avisers vanskeligheder. Nok som bekendt tales der i Grøn- land ganske overordentligt meget, me- dens det er så som så med det skrevne ord. Nogle vil måske sige gudskelov, men alt med måde. Den megen tale peger under alle omstændigheder på såvel interesse som problemer i dagen og vejen og ikke mindst fremtiden. Mon ikke det ville tjene alle parter bedre, at få disse problemer draget frem i lyset og sat under debat. Meget kunne opnås i form af løsninger på spørgsmål, der ellers får lov at gå i hårdknuder, og afføder en masse gæt- terier og kan ende i det rene mørke- pip. En livligere debat ville også medføre en mere ærlig stillingtagen overfor ofte store problemer, som ofte enten får lov at leve videre som sådanne el- ler rent ud forties. Jeg skal nævne et eksempel: Den pludselige og stort op- slåede debat om kønssygdommene i Grønland. Der er jo her ikke tale om et nyt problem — den sag har været kendt i mange år, men jeg mindes ikke tidligere at have set en debat som den nuværende om „den grimme sy- ge", og dog er jeg sikker på, at for- holdene i dag er meget bedre end for blot 5—6 år siden. Ved en kraftig de- bat om „gamle" sager idag, kommer der et kunstigt, oppustet skær over det. Det skal i forbindelse med kampag- nen ligeledes siges, at de tider vist snart må komme, da den evige og til- syneladende altid belejligt ved hånden værende sommerhåndværker som syndebuk for alt dårligt, ophører. Den tale kunne man have brugt for 6—7 år siden, da det sandt at sige ikke var engle, der gæstede landet om somme- ren i de første år, men forholdene er ganske anderledes idag, hvor der in- denfor firmaerne har fundet en stærk sortering og udvælgning sted, — eller er forholdene måske bedre her end andre steder? Tilbage til debatten. Hvem skulle da føre an i en sådan? Det synes jeg de ledende indenfor såvel administration som handel burde: lad tingenes til- stande idag komme frem og lad os høre noget om fremtiden og 5-årspla- neme, eller dog ihvertfald noget af det, der optager sindene hos dem, der ved noget — i modsætning til os an- dre. Lad det daglige og det nye kom- me frem til debat og ikke blot senere serveret som et færdigt produkt, der kan vise sig ufordøjeligt. Ser man for eksempel ikke i denne tid en erken- delse af, at grobunden for en højskole i Grønland først må forberedes, og at det ikke blot er bygning og beliggen- hed, der er afgørende, og mon ikke nogle mener, at der mere trænges til en fiskerihøjskole, hvor såvel trang som grobund i endnu større grad er til stede. Emner til debat mangler ikke: det mest udprægede måske boligstøtte- byggeriet, men også erhvervsstøtte, G.T.O.s reorganisation, fiskeriet, sko- lebyggeri og befolkningstilvækst, lige- lønsprincippet, skattespørgsmålet o.s.v. — det vrimler med problemer... Et blad, der når ud, vil være en for- træffelig ting, men af endnu større vigtighed forekommer indholdet at være, og her ligger en stor oplysnings- opgave om tiden... og fremtiden. Anders Hove. Der forlyder intet om, tandlæge til Sukkertoppen i år. Dette forhold vækker stor bekym- ringring hos de fleste. Igennem flere år er det lykkedes ved lodder og tris- ser at skaffe en sommertandlæge. Sid- ste år kun i et par måneder og uden større virkning. I år kommer der sandsynligvis ingen. Man spørger, om det er ganske illusorisk — når det hedder sig, at man på Grønland har ret til fri tandlægebehandling. I Godt- håb er der, såvidt vides, to tandlæger, som ikke har tid til at behandle uden- bys patienter. Til Holsteinsborg er for- bindelserne dårlige, og iøvrigt er det dårlig økonomi, hvis det halve Sukker- toppen skal udvandre for at få tæn- derne nødtørftigt behandlet. Det er endnu et område, hvor Suk- kertoppen synes at være stedbarnet blandt Grønlands større byer. Det vides, at tandlægeklinik kan huses her i byen, og der kunne vel også skaffes udvej for indkvartering af tandlæge og tekniker — med lidt god vilje. H. L. (Meteore) Stort udvalg i FOTO - KINO Skriv efter brochurer om kamera og tilbehør åssillssutinut atortugssainutdlo agdlagtitsivigssaK piniaruk HILDING FOTO Vesterbrogade 6 E København V Tlgr.-adrs.: Hilding Foto for manden med harmonikaen! Der står en blæst af livsglæde og humør om- kring haml Spil selv — det er let! Køb en klangfuld harmonika — den er nem at fål Vi har alle modeller, små og store, nye eller brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog 1 MUSIKHUSET lam Frei Frederiksborggade 7, København K. Spar 30 kr! Køb direkte Harre ni. 39—46 (angutit) 4485 Dame nr. 34—41 (arnat J 3985 To meget smukke modeller i fornem kva- litet, skindforet og forsynet med tykke, stærke fjerlette gummisåler. Begge mo- deller har en enestående pasform, er med indbygget stålsvang og handpindet. Leve- res i fineste box i farverne brun, sort el- ler karamel. Pige- og drengesko leveres i samme gode kvalitet. Priser i forhold til ovenstående. Forsendes overalt pr. ef- terkrav. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Skriv i dag og tjen selv mellem- handleravancen. 30 krunit ilevKarniåkit! skuliorfmgmit pisiniarniarit skfit mardluk ilusé kussanardluinartut, pitsaussut, amermik ilupaKutigdlit, iv- ssustmik, ningusCmik, OKits&nguanik kuminik alugdlit. skfit tåuko tattiarmik atordlugit isigkanut itasunångitdluinar- put, alue ilumikut saviminermik mavto- KuteKardlutik aluilo ngssangnik kikiår- aersugauvdlutik. pineaarsinåuput ner- ssutérnat amlnik Kitugtunguångordlugit suliarineuarsimassunik amertagdlit, Ka- lipautait kajortut, Kernertut imalunit Ka- ssialånguardlutik sungarpalugtut. niviar- siarnat nukagpiarKatdlo skfie åma taima- tut pitsautigissut pineaarsinåuput, Kulå- ne tainenartunut nåpertutunik akenar- dlutik. nagsiuneKartarput tigugåine aki- ligagssångordlugit. iluaringikugkit uter- tmarigit. uvdlumikut agdlagtitsiniarit niorKuteKartuvdlo iluanårutigssaralua nangmines piuk. annonce Kiordlugo péruk — HOLGER RASMUSSEN SKOTØJSFABRIK Halsskovvej 6, Korser Telefon 704 ■ i KUP ANNONCEN UD mmm 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.