Atuagagdliutit - 13.06.1957, Qupperneq 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
BRØD OG KULTUR
Ikke af brød alene — er overskrif-
ten på et svar til Kaj Narup i Grøn-
landsposten nr. 6 i anledning af den-
nes påståede materialistiske kultur-
betragtninger. Kaj Narup har henvist
til, at det var mere nødvendigt med
boliger og fiskerianlæg end alle mulige
kulturelle udgydelser. Til gengæld
henviser Grønlandspostens redaktør
til kulturens vigtige funktion.
Denne problemstilling er jo langt-
fra ny og den tilspidser sig gerne i
dette: Hvad skal have fortrin, det
praktiske, lønnede arbejde eller kul-
turarbejdet. En holder på det første
og det er ofte arbejderen og forret-
ningsmanden, en anden på sidste syns-
punkt, væsentlig manden med boglig
uddanelse, således at indstillingen i det
store og hele bestemmes af ens place-
ring i samfundet.
Imidlertid er kulturbetragtninger ud
fra ovennævnte forudsætninger af rin-
ge værdi, fordi de går ud fra, at de to
områder kulturliv og erhvervsliv må
stå i modsætning til hinanden. Dette
er et galt udgangspunkt. Alene ud-
tryk som at „lave" kultur virker mis-
tænkeligt, men det skal vel forstås
som udtryk for at opføre kulturelle
institutioner. Alligevel får man på
den måde indtryk af noget overfladisk,
der ikke udfoldes naturligt af samfun-
dets forhåndenværende struktur. Man
kan i denne forbindelse ikke lade
være med at spørge sig selv, om ikke
megen kulturel udfoldelse idag er „la-
vet", d.v.s. ikke egentlig går i dybden,
men bæres oppe af kontorer og råd.
Kaj Narups indlæg virker måske
nok noget flot, som en række forenk-
lede sandheder altid vil gøre det. Man
har imidlertid ikke lov til bare at
stemple synspunkterne som materiali-
stiske og dermed mene, at manden er
rangeret ud til højre. For hvad om det
nu ved nærmere eftertanke var rig-
tigt at lægge sådanne materialistiske
synspunkter tir grund? Der skulle vel
ikke alligevel være noget om, at man
ikke kan nå til en rigtig vurdering af
kulturen, såfremt man ikke går ud fra
materialistiske forudsætninger.
Går man kulturen efter i sømmene
er det dog ingen hemmelighed, at den
åltid bygger på materialistiske forud-
sætninger, og at man faktisk kun kan
tale om ægte kulturel udfoldelse, så-
fremt dette er tilfældet. Gode mate-
rielle kår skaber i sig selv kultur med
samme selvfølgelighed som nytteplan-
ten sætter de skønneste blomster. At
ville prøve at skabe kultur, for nu og-
så at få lidt frem af denne vare, uden
kontakt med den materielle livsudfol-
delse, det må være det samme som at
bygge et hus og begynde med tagryg-
gen.
Kultur kan blive en modesag, og den
har været det i Grønland i flere år,
båret oppe af interesserede og velme-
nende folk. Man har talt om befolk-
ningens muligheder for åndeligt at
følge med, og man har udfra de bedste
motiver prøvet at skabe noget såkaldt
kultur i huj og hast. Ja, der er oveni-
købet nedsat et humanistisk udvalg
med det formål at måle befolkningens
åndelige temperatur. Hvor velmenen-
de disse bestræbelser end er, skal man
ikke foreløbig vente særlige resulta-
ter.
Uden tvivl er den største kulturelle
indsats der er gjort i Grønland ud-
bygningen af skolevæsenet og gennem-
førelse af boligstøtte- og erhvervs-
støtteordningen. Det må betragtes som
et gode, at disse tre ting har fået lov
til at udvikles i takt og de danner i sig
selv baggrunden for yderligere kultu-
rel opbygning. Muligheder for bedre
fangst og indtjeningsmuligheder er vel
nok den første grundsten, derudfra føl-
ger af sig selv kravet om bedre boli-
ger, og herudfra fødes igen ønsket
om større oplysning. Når man opfører
et fryseri eller en havnekaj mærkes
denne udvikling naturligvis ikke
straks, men den gror frem naturnød-
vendigt. Og her gælder det så: Lad
spiren gro af sig selv og pil ikke ved
den, selvom det kan synes at gå lang-
somt. Eller sagt på en anden måde:
Lad det kulturelle behov vokse af sig
selv ud af den materielle situation, og
skab ikke et kunstigt behov, for det
kan alligevel ikke holde i længden.
Hvilke kulturellfe institutioner i vore
dages Grønland skal nu føle sig truf-
fet af disse betragtninger. Ingen, i den
forstand, at man har lov at sige, at det
og det kunne man godt undvære. Det
arbejde, der er sat igang, må fortsæt-
te, for det er ikke arbejdet, men den
betydning, man ofte tillægger vedkom-
mende arbejde, der her stilles til de-
bat. At man opretter et kontor, en in-
stitution eller råd mere eller mindre
registreres nap nok af menigmand.
Derimod tillægges der altid fra officiel
side vedkommende organ en masse
fortræffelige sider og der spås om en
betydningsfuld fremtid. I stedet for
langsomt at arbejde sig op og vokse
sig stærkt, gives en flyvende start, så
forventningerne bliver for store. Hvor
mange foreninger er måske ikke kom-
met frem i de sidste år. De er skudt
frem som paddehatte, rejst af en stem-
ning og af folk der havde initiativ,
men ofte ikke udholdenhed. Resultatet
er, at mange foreninger savner indre
styrke og overbevisning. Mange af
foreningerne vil sandsynligvis gå i sig
selv igen, men muligvis ad åre opstå
påny, når forudsætningerne — ikke
bare de ydre, men også de indre er til
stede.
På samme måde har man lov til at
sige, at der har stået meget blæst om
den nye højskole. Lad der dog endelig
blive bygget en sådan skole, og der er
såmænd ingen grund til at tro, at en
højskole vil stjæle penge fra anden
anlægsvirksomhed. Den opføres for en
stor del af indsamlede midler. Der-
imod er det ikke rigtigt at benytte sig
af alle sprogets superlativer, fordi
Grønland får en højskole. Højskolen
er et eksperiment og den skal have sin
chance, men det får den ikke hvis man
allerede fra starten giver folk indtryk
af, at Grønlands åndelige fremtid af-
hænger af en sådan skole. Det som
skal bære i denne sag er om de vær-
dier som højskolen går ind for at vær-
ne og opelske findes som kim i fol-
kets sind. Hvis det er tilfældet, vil
højskolen have en opgave og også ha-
ve forudsætninger for at løse dem. Og
hvis forudsætningerne er i orden vil
omtalte værdier — hvad enten der
bygges en højskole eller ikke — finde
beskyttelse, nemlig i den almindelige
folkelige kultur, som spotant udvikler
sig, alt eftersom den materielle leve-
standard skrider frem.
Mennesket lever ikke at brød alene.
— Nej, de øvrige krav skal nok melde
sig, når man har mættet sig i brødet.
Jens Andersen.
PROBLEMERNE MÅ FREM
TIL DEBAT
Efter en lang vinter var gensynet
med Grønlandsposten glædeligt, og
måske særligt denne gang, fordi man
efter læsningen havde en fornemmel-
se af at stå med et nyt og mere leven-
de blad i hånden. En fornyet og sik-
kert tiltrængt interesse for bladvirk-
somhed i Grønland synes under op-
sejling, ikke mindst takket være
landshøvdingens forslag om „et blad
der når ud“, — hvilket iøvrigt frem-
deles synes at blive svært, men også
kulturrådets positive stillingtagen til
de lokale avisers vanskeligheder.
Nok som bekendt tales der i Grøn-
land ganske overordentligt meget, me-
dens det er så som så med det skrevne
ord. Nogle vil måske sige gudskelov,
men alt med måde. Den megen tale
peger under alle omstændigheder på
såvel interesse som problemer i dagen
og vejen og ikke mindst fremtiden.
Mon ikke det ville tjene alle parter
bedre, at få disse problemer draget
frem i lyset og sat under debat. Meget
kunne opnås i form af løsninger på
spørgsmål, der ellers får lov at gå i
hårdknuder, og afføder en masse gæt-
terier og kan ende i det rene mørke-
pip.
En livligere debat ville også medføre
en mere ærlig stillingtagen overfor
ofte store problemer, som ofte enten
får lov at leve videre som sådanne el-
ler rent ud forties. Jeg skal nævne et
eksempel: Den pludselige og stort op-
slåede debat om kønssygdommene i
Grønland. Der er jo her ikke tale om
et nyt problem — den sag har været
kendt i mange år, men jeg mindes
ikke tidligere at have set en debat som
den nuværende om „den grimme sy-
ge", og dog er jeg sikker på, at for-
holdene i dag er meget bedre end for
blot 5—6 år siden. Ved en kraftig de-
bat om „gamle" sager idag, kommer
der et kunstigt, oppustet skær over det.
Det skal i forbindelse med kampag-
nen ligeledes siges, at de tider vist
snart må komme, da den evige og til-
syneladende altid belejligt ved hånden
værende sommerhåndværker som
syndebuk for alt dårligt, ophører. Den
tale kunne man have brugt for 6—7
år siden, da det sandt at sige ikke var
engle, der gæstede landet om somme-
ren i de første år, men forholdene er
ganske anderledes idag, hvor der in-
denfor firmaerne har fundet en stærk
sortering og udvælgning sted, — eller
er forholdene måske bedre her end
andre steder?
Tilbage til debatten. Hvem skulle da
føre an i en sådan? Det synes jeg de
ledende indenfor såvel administration
som handel burde: lad tingenes til-
stande idag komme frem og lad os
høre noget om fremtiden og 5-årspla-
neme, eller dog ihvertfald noget af
det, der optager sindene hos dem, der
ved noget — i modsætning til os an-
dre. Lad det daglige og det nye kom-
me frem til debat og ikke blot senere
serveret som et færdigt produkt, der
kan vise sig ufordøjeligt. Ser man for
eksempel ikke i denne tid en erken-
delse af, at grobunden for en højskole
i Grønland først må forberedes, og at
det ikke blot er bygning og beliggen-
hed, der er afgørende, og mon ikke
nogle mener, at der mere trænges til
en fiskerihøjskole, hvor såvel trang
som grobund i endnu større grad er
til stede.
Emner til debat mangler ikke: det
mest udprægede måske boligstøtte-
byggeriet, men også erhvervsstøtte,
G.T.O.s reorganisation, fiskeriet, sko-
lebyggeri og befolkningstilvækst, lige-
lønsprincippet, skattespørgsmålet o.s.v.
— det vrimler med problemer...
Et blad, der når ud, vil være en for-
træffelig ting, men af endnu større
vigtighed forekommer indholdet at
være, og her ligger en stor oplysnings-
opgave om tiden... og fremtiden.
Anders Hove.
Der forlyder intet om, tandlæge til
Sukkertoppen i år.
Dette forhold vækker stor bekym-
ringring hos de fleste. Igennem flere
år er det lykkedes ved lodder og tris-
ser at skaffe en sommertandlæge. Sid-
ste år kun i et par måneder og uden
større virkning. I år kommer der
sandsynligvis ingen. Man spørger, om
det er ganske illusorisk — når det
hedder sig, at man på Grønland har
ret til fri tandlægebehandling. I Godt-
håb er der, såvidt vides, to tandlæger,
som ikke har tid til at behandle uden-
bys patienter. Til Holsteinsborg er for-
bindelserne dårlige, og iøvrigt er det
dårlig økonomi, hvis det halve Sukker-
toppen skal udvandre for at få tæn-
derne nødtørftigt behandlet.
Det er endnu et område, hvor Suk-
kertoppen synes at være stedbarnet
blandt Grønlands større byer.
Det vides, at tandlægeklinik kan
huses her i byen, og der kunne vel
også skaffes udvej for indkvartering
af tandlæge og tekniker — med lidt
god vilje. H. L. (Meteore)
Stort udvalg i
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
åssillssutinut atortugssainutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
for manden med harmonikaen!
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring haml Spil selv — det er let! Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at fål
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog 1
MUSIKHUSET

lam
Frei

Frederiksborggade 7,
København K.
Spar 30 kr!
Køb direkte
Harre
ni. 39—46
(angutit)
4485
Dame
nr. 34—41
(arnat J
3985
To meget smukke modeller i fornem kva-
litet, skindforet og forsynet med tykke,
stærke fjerlette gummisåler. Begge mo-
deller har en enestående pasform, er med
indbygget stålsvang og handpindet. Leve-
res i fineste box i farverne brun, sort el-
ler karamel. Pige- og drengesko leveres
i samme gode kvalitet. Priser i forhold
til ovenstående. Forsendes overalt pr. ef-
terkrav. Fuld tilfredshed eller pengene
tilbage. Skriv i dag og tjen selv mellem-
handleravancen.
30 krunit ilevKarniåkit!
skuliorfmgmit pisiniarniarit
skfit mardluk ilusé kussanardluinartut,
pitsaussut, amermik ilupaKutigdlit, iv-
ssustmik, ningusCmik, OKits&nguanik
kuminik alugdlit. skfit tåuko tattiarmik
atordlugit isigkanut itasunångitdluinar-
put, alue ilumikut saviminermik mavto-
KuteKardlutik aluilo ngssangnik kikiår-
aersugauvdlutik. pineaarsinåuput ner-
ssutérnat amlnik Kitugtunguångordlugit
suliarineuarsimassunik amertagdlit, Ka-
lipautait kajortut, Kernertut imalunit Ka-
ssialånguardlutik sungarpalugtut. niviar-
siarnat nukagpiarKatdlo skfie åma taima-
tut pitsautigissut pineaarsinåuput, Kulå-
ne tainenartunut nåpertutunik akenar-
dlutik. nagsiuneKartarput tigugåine aki-
ligagssångordlugit. iluaringikugkit uter-
tmarigit. uvdlumikut agdlagtitsiniarit
niorKuteKartuvdlo iluanårutigssaralua
nangmines piuk.
annonce Kiordlugo péruk —
HOLGER RASMUSSEN
SKOTØJSFABRIK
Halsskovvej 6, Korser Telefon 704
■ i KUP ANNONCEN UD mmm
10