Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 22

r
årime, Skægip nangminermerianmane Uinigkame!
Kasulersinagit pitugkasiiarniarniardlara!
— Pu springer tlæsten lige så elegant som en Tarzan, Klump — Så, nu står skuden ellers stille, det hjalp, da Skæg stemte futterne godt fast *i agter-
Kom endelig og hjælp mig, Skæg, oliers sejler skuden fra os, enden.
her er en meget kraftig storm! _ jog må vel hellere skynde mig at fortøje, inden de bliver kede af at hænge derhenne
og lege særkus.
- Kære venner og trapezkunstnere, så er skuden
tøjret godt og solidt. Nu kan I godt komme ned
igen, — sa småt!
— hovsa, Klumpiå, i perajårpatd lårpat, dmerdlc
ikaKingmat nutdlutit masalåginarunarput!
— Hovsa, du slap for tidligt, Klump, det går ef-
ter tur. Tag det lidt muntert, vandet er lavt, du hl i-
ver kun lidt våd i gumpen!
— tiguminarncK sapilcravkit, Klump, kisiåne
sordluna araarniarnermik aitsåt taiina nuånertigi-
ssumik s'ujumuissugut, ilå? asulo Jåko oKaname ig-
dluminut isemialeruvta tamavta masatalåsassugut!
— Jeg kunne ikke holde dig, Klump. Det var da
en sjov måde at komme ned på, ikke? Og Jakob si-
ger, at vi bliver våde allesammen, når vi skal ind
i hans hule!
— takåssa, Klump, sa p åss e r k a j a u n a rt mk as i u vo r-
dle tigumivdluarniaruk. tamavta ingniikut uvdlo-
KerKasiutigssarput tigumisavarput.
— Yærsåartig, Klump, her er en til dig, men pas
på, den ikke smutter fra diig, den er lidt glat. Ja,
hver mand bærer selv sin middagsmad I
aul isagkat tamarm i k atautsikut usinåusagpata *
Jåko igarssuarmik errorsissarfjngmik igaRc.laria-
KarpoK, Pingo-å, nvdloKerKasiutigssat sugssaringi-
pasigpatdlårnago igdlugtut tiguminiaruk!
— Jakob må da mindst have en vaskekedel, hvis
alle fiskene skal koges på een gang. Hør, du står så
ligegyldigt med din middagsmad, Pingo, tag fat
med begge hænder!
— Skægiuna angutitsialak, sivnere tamaisa tigo-
ratånguarpai, taimåltukasiugame kueraivigssuar-
mik atortugssitariaKaraluarpoK. nå, Kainiaritse!
— Du er en rigtig guttermand, Sk;eg, du snupper
hele restpartiet, ja, så har du sandelig også krav på
et helt trug for dig selv. Kom så venner!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Den fortabte søn. I. (Lukas evang.
Jisusip åssersutai — Jesu lignelser
)te søn. I. (Lukas evang. 15. 11—31) erneK tåmaraluartoK. I. (Luk. ivt
w TEGNINGER: TORKILD MØLLE
15, 11—31) erneK tåmaraluartoK. I. (Luk. ivangk. kap. 15, v. 11_31)
aninc/aiissautaeruleriångiicitdlartoK nuname kångnerssuaKa-
lerpoK. taimaileriarmat infissutigssanguaminik crKasugtalivig-
poK.
Da lian ikke havde flere penge tilbage, kom der samtidig en
skrækkelig hungersnød i landet, og det beggndte at knibe for
ham med ut få den smule mad, der skulle til for at opretholde
livet.
avdlatut sapilerame minap uiuisa i la sågfwigamiuk tau-
.i.suma narssautainut suliartortitauvoK pulukit parisavdlugit —
atorfipalåuigssuuK jutit nikaginerpaussåt.
Så blev lmn nødt til at henvende sig til en af landets borge-
re nn han sendte den fremmede ud pa sine marker, hvor han
kunne vogte svinene. Nogen ringere bestilling end denne kunne
ingen jnde tænke sig.
jålime pålukit mingugtåtipait ncrissagssautinagitdlo. angnt
imisugtoK ajorssarnermit értapalOnguanik p fil ukit nerissåinik
tamiisserusugtåraluarpoK, snneKaminguåsananile.
Jøderne betragtede jo svinene som urene dyr, man ikke
måtte spise. Den unge mand led så megen nod. at han fatte
lyst til at fylde sig med de tarvelige banner, som svinene fik;
men der var ingen, som gav ham noget.
23