Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 19

Det udødelige England
Otte ud af ti danskere, der blev
bedt om at udpege en fremmed nation,
som de havde sympati og respekt for,
ville pege over Nordsøen til England.
Mærkeligt nok er det, thi for bare 150
år siden var England og englænderne
vel lige så hadet i Danmark som ty-
skerne har været det i dette århun-
drede. Men tiden læger som bekendt
alle sår, og den nation der stjal den
danske flåde og skød hovedstaden i
brand erkendes i dag som Danmarks
gode ven og nære ven, og når dets
dronning besøger København føler kø-
benhavnerne, at de har fået familie-
besøg.
Der har efter denne krig været talt
mange hårde ord om engelsk forfald,
en stormagts visnen o.s.v. Den engel-
ske løve er blevet fremstillet som en
forskræmt missekat, der leger ved op-
slagene på onkels Sams bukser. Hertil
er at sige, at den pessimistiske for-
falds-snak først og fremmest er kom-
met til orde i selve England, hvor det
hører med til de udødelige traditioner
at male Englands situation i sortest
mulige farver. Den normale englæn-
der er altid klar til at traktere Stor-
britanniens begravelsesklokker, —
men naturligvis bryder han sig ikke
om at høre ikke-englændere gøre det.
Og rigtigt er det, at imperiet ikke ek-
sisterer andre steder i dag end i den
historiske fremstilling og i de klassi-
ske gamle engelske obersters erindrin-
ger. Den indiske kejserkrone er tabt,
den engelske flåde, der garanterede
den engelske fred på havene, er re-
duceret til en ringere betydning —
endnu ikke nærmere fastslået i det vå-
benudviklingens mareridt, som verden
er inde i, den engelske hær der har
kæmpet under alverdens himmelstrøg,
er i fuld gang med at blive et korps af
atomeksperter o.s.v.
Og alligevel kan man med fuld ret
skrive om England under overskriften
„Det udødelige England". For England
har vist, at det kan spise med samme
værdighed og stil af nutidens bliktal-
lerken som af det indiske guld, og
England kan med stolthed pege på —
som det fornylig skete i Washington
— at det har taget tidens lære i agt og
har formået af et imperium af under-
trykte folk at skabe en folkefamilie af
ligestillede og selvstændige nationer.
„En fjerdedel af menneskeheden er
siden krigen blevet ført til frihed og
selvstændighed under engelsk ledel-
se", sagde den engelske USA-ambas-
sadør forleden i en tale om England
i dag.
Englændernes økonomiske kamp ef-
ter krigen har i sammenbidthed ikke
givet noget efter i forhold til Englands
kamp .i sidste krig over for den i be-
gyndelsesårene overmægtige nazisti-
ske fjende. Man har lov at håbe på og
tro på, at kampens udfald også vil lig-
ne verdenskrigens udfald — sejr.
Man kan tro på det, fordi det engel-
ske folk navnlig i modgangstider af-
slører en sejghed og en indre styrke,
som forbløffer og betager. Bag al den
pessimistiske snak om forfald og sol-
faldstime gemmes en vilje til overle-
ven, der gør det rigtigt fortsat at tale
om en engelsk stormagt, er stormagts-
tiden end forbi militært og økonomisk.
Englændernes sagnomspundne for-
kærlighed for det traditionelle, for det
overleverede, er måske en del af for-
klaringen på, at mange aktuelle slag,
som nationen kommer ud for, preller
af på den. Man gør i hvert tilfælde
visseligt klogt i ikke at forveksle eng-
lænderens traditionsglæde med dag-
drømmeri. De engelske traditioner og
den engelske måde at leve på er sim-
pelthen de faste centre for den virk-
somhed, der udfoldes i en krævende
hverdag. De sidste års engelske udfol-
delse på en lang række områder har
vist, at der ikke er tale om virkelig-
hedsflugt i England. Man tager kon-
sekvenserne af de ændrede tider, men
lader sig ikke overvælde af dem.
Med den placering England har i de
fleste danskeres bevidsthed og med
den rigdom af charmerende eller til
tider måske irriterende, men aldrig ke-
delige nuancer, som det engelske
hverdagsbillede opviser, vil bøger om
England altid have en fair chance for
at blive anset for godt stof i Danmark.
Det svenske forfatterpar Jan Olof Ols-
sons og Margaretha Sjogrens bog
„Dronningens England", der er ud-
sendt i Danmark af Gyldendal (192
sider, 19,75 kr.) er et udmærket læse-
værdigt eksempel på, hvad folk med
iagttagelsesevnen i behold kan få ud
af et besøg i England. Bogen giver et
spraglet og fængslende billede af livet
og forholdene i efterkrigstidens Eng-
land. Vi stedes for facionable Eng-
land. Vi stedes for det facionable Eng-
tanter når de optræder som betalte
omvisere på deres egne slotte eller når
de i retten må meddele, at formuen er
forsvundet og de som lord Brougham
and Vant søger optagelse i gartnernes
fagforening. Vi besøger de engelske
krolokaler, hvor øllet glider ned i sto-
re slurke af store glas, vi hører om
Englands højtestimerede bøddel, om
havnearbejderens liv o.s.v., o.s.v. En-
hver, der har besøgt England eller ger-
ne ville det, vil med fornøjelse tage
denne bog i hånden og tilbringe ople-
velsens eller genoplevelsens timer med
den.
JOHANNES V. JENSEN IGEN
o Halvsekeljubilæet for udsendel-
o sen af Johannes V. Jensens første
o mytesamling „Myter og Jagter" er
o blevet markeret af Gyldendals for-
o lag, der har udsendt bogen „Mytens
o Ring" med udvalgte myter og be-
o skrivelser, der ikke tidligere har
o været fremme i bogform. Udvalget
o er foretaget af Carl Bergstrøm-
o Nielsen (138 sider, 14,75). Her har
o vi så Johannes V. Jensen igen,
o troldmanden, der som få andre i
o dette århundrede har aflokket det
o danske sprog vellyd, ofte ny og
o overraskende vellyd, og vist, at det
o danske sprog er skønt og bøjeligt,
o stærkt og malende,
o Det er endnu engang digteren og
o seeren Johannes V., der taler til sit
o folk. Og glad og vel igennem bogen
o når man frem til omslagets ind-
o foldning bag i bogen og ser, at Gyl-
o dendal giver tilbud om at forsyne
o os både med Johannes V. Jensens
o digte og med „Den lange Rejse" i
o nytryk. Og man beslutter sig til at
o spare sammen til anskaffelsen,
o Danmark har stadig brug for Jo-
o hannes V. Jensen.
atuagkat nutåt mardluk.
1. Gunnar Gunnarsson: Borgslæg-
tens historie.
kalåtdlisut nugterissoK iliniartitsi-
ssok Nik. Rosing. „erKardlerit bor-
gimiut oKalugtuarissaunerat".
atuagaK Kulåne taineicartoK islandi-
miut atuagkiortut tusåmassaunerussut
ilåta atuagkiarå, taimalo oKalugtua-
liame tåssane oscautigineKartut ilait
nunavtinut erKainartoKardlutik. atua-
gaK oKalugtualiauvoK, ilåtigut ernu-
mitsunik taissarianartunik ilaKartoK.
atuagardle agsut isumaliutinik piku-
nartunik iliniutaussunigdlo OKalugtu-
arpoK. inunerup ingerdlanera Kavsiti-
gut tupingnartortaKartoK angisumik
inunerme isumaliutinik itisunik nåpit-
sivigssauvoK. Ormar Ørlygssonip inu-
nermine nåpitai, isumaliutailo kussa-
nartut ilanutaritdlo ajungitsumik issi-
gineKarnigssåt pivdlugo iliornera tu-
pingnartftvoK. ingminut tunugdliut-
dlune Katångume ajunårnigssånik o-
KautiginerdlungneKamigssånigdlo ma-
toriniardlune angisumik iliorpoK. nu-
kåle sera Ketill ingminut angisutine-
rup ussineranit perKusersiornikutdlo
atarKerKUtussusermik anguniagaKar-
poK. tåssanile takussagssaKalerpugut,
sagdlo pinane ilumorneK ajugaussar-
toK. inup nangminiussusiata nanertui-
nera sujungnaersitsivoK, ajortiling-
nutdle Gutip såimåunera neriulersit-
sissaraoK. sera Ketillip ukiune 20-ne
perdlorKussauvdlune angalanera, u-
matåtalo mångertup perKigsiminerup
Kuvdlinik Kuvdlilissup isumåkérfigi-
neKarnermik ujardlerdlune ajungitsu-
liortarnera ingminutdlo nikanardlui-
nartutut issigilersimanera oKariartute-
KarpoK. — taimalo Ørlygurip inusug-
tup misigissai Kånginagagssaungitdlui-
nariput.
kalåtdlisungortinera oKautsinik tug-
dluartunik agdlagauvoK. alikutarinar-
nago arritsumik isumaliutigalugo a-
tuariuk. atuagaK atuardlugo nangmi-
neK oKausigssaKartuvoK. atuagaK 400-
nik KuperneKarpoK inunerup inger-
dlaneranik sume tamane nåpineKarsi-
naussumik takussaKarumårputit. pisi-
niarfingme pisiarineKarsinauvoK. atu-
agaK 8 kroneKarpoK. akisuginago pi-
siariuk atuardluarugko pakatsisångi-
latit.
K. H.
2. Peter Tutein: Ishavsdrama.
kalåtdlisut nugterissoK Hendrik
Olsen: „sikorssuarsiuatårneK".
atuagaK oKalugtualiåungilaK, sapit-
suliomermigdle oKalugtuauvdlune pi-
simassuviuvoK. Kavsit umiarssuångup
„Teddy“p Tunume sikorssuit akornåne
umiusimaneranik oKautigineKarsima-
ssut erKaimåsagunarpait. taimane tu-
satsiåinagauvoK, månale oKalugtuari-
neKamera nangmineK ilauvdlune u-
mioKataussumit agdlautigineKarsima-
ssok atuåsavat. Peter Tutein OKalug-
tuatdlarKivigsuvoK, OKalugtuane umå-
ssuseKartitdluardlugit OKalugtuartar-
poK, atuardlugit nangmineK takor-
dlomeK ajomarungnaersitdlugit, tai-
malo peKatauvfigissutut maligtarisi-
nångortitardlugit. atuardlugo pisanga-
nardluinarpoK, taimalo ånilånganar-
torsiortigalune ajungitsut ajortutdlo
akutigigsitdlugit atorneKartut ilåne
tupigusuatdlangnartarivdlutik. tåssa-
me inuit Kanordlunit någdliungnartor-
siortigigaluarunik a j unginiåinameK
ajorput. „Teddy" sikumut KaKissarpoK
nåkarKigtardlunilo tamarmilo sajug-
tuinakavsauvoK". pisanganaK. taima
Kavsinik pisanganavigsunik ilaKarpoK,
ilåtigut Kunguj ungnartortaKardlune.
ilungersuaKalutik Angmagssaling-
mut (Tasiussamut) ingerdlaomerat
apuneratdlo, autdlarnigssamigdlo tu-
ngånut tunumiune inoKataunerat nuå-
nivigsumik OKalugtuauvoK. atuagkap
atuaruminarneranut nugterissup ka-
låtdlisordluaK oKariartautsit atortagai
pitsaviuput. pingitsornak pisiariniaruk
pisiniarfingme sarKumeriarpat 4,25
kroninarmik akeKarpoK.
K. H.
DEN GLADE FORTÆLLER
Gyldendal har udsendt en ny Peter
Freuchen-bog, „Fangstmænd i Melvil-
lebugten". Den skildrer en rednings-
aktion fra Freuchens unge år i Thule
— fem fangstmænd, der bliver reddet
på Saunders 0 og ført sydover til
Thom Øen. Man følger de dramatiske
oplevelser undervejs, og når der gøres
rast eller ligges over for vejret, for-
tæller fangstmændene og eskimoerne
historier for at forkorte tiden.
Freuchen bekræfter påny sit ry som
den oplagte og glade fortæller. Det er
en bog, man læser med samme sind,
som det der præger forfatteren og
hans historier — den er spændende,
underholdende og velskrevet, og den
får et særligt præg på grund af de af-
sluttede, novelleagtige fortællinger,
der bryder den løbende handling.
A/S ALFRED RAFFEL
Sprængstoffer KWite™,i0-
og tilbehør ssat atortu»-
ssaitdlo
VodrofFsvej 46 København V
Carl Husmer
Tapetserer og Dekoratør -
Møbler og Tæpper
ungalitsersuissartOK pinersaissartordlo -
peKUtit naterssuildlo.
Frederiksborgvej 75 København NV
fh. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orsstit mångerton
agdlunaussartågssat (noiiarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkel god s
R
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksporlitut mamdssusilik
PILSNEREN
MED EKSPORTSMAG
btlutnlngei
Når det gælder sikkerheden ..
VØLUND
DIESEL
150-1000 hk i med og
uden turbo-charge
Vølund diesel er en langsomtgående 4-takts enkeltvir-
kendc motor, som fremstilles i alle størrelser fra 150-
1000 hk med og uden turbo-charge. - Motoren leveres
både som hovedmotor og hjælpemotor. Som marlne-
hovedmotor fremstilles den i 3 forskellige typer:
Type DM med regulerbare skrueblade
Type DR med fast skrue og reversgear
Type DO med fast skrue og direkte omstyrbar motor
„VØLUND DIESEL —
ingerdlavdluåsagpat“
AKTIE SE L S KAB E T „V ØLVN D“
20