Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 19
Det udødelige England Otte ud af ti danskere, der blev bedt om at udpege en fremmed nation, som de havde sympati og respekt for, ville pege over Nordsøen til England. Mærkeligt nok er det, thi for bare 150 år siden var England og englænderne vel lige så hadet i Danmark som ty- skerne har været det i dette århun- drede. Men tiden læger som bekendt alle sår, og den nation der stjal den danske flåde og skød hovedstaden i brand erkendes i dag som Danmarks gode ven og nære ven, og når dets dronning besøger København føler kø- benhavnerne, at de har fået familie- besøg. Der har efter denne krig været talt mange hårde ord om engelsk forfald, en stormagts visnen o.s.v. Den engel- ske løve er blevet fremstillet som en forskræmt missekat, der leger ved op- slagene på onkels Sams bukser. Hertil er at sige, at den pessimistiske for- falds-snak først og fremmest er kom- met til orde i selve England, hvor det hører med til de udødelige traditioner at male Englands situation i sortest mulige farver. Den normale englæn- der er altid klar til at traktere Stor- britanniens begravelsesklokker, — men naturligvis bryder han sig ikke om at høre ikke-englændere gøre det. Og rigtigt er det, at imperiet ikke ek- sisterer andre steder i dag end i den historiske fremstilling og i de klassi- ske gamle engelske obersters erindrin- ger. Den indiske kejserkrone er tabt, den engelske flåde, der garanterede den engelske fred på havene, er re- duceret til en ringere betydning — endnu ikke nærmere fastslået i det vå- benudviklingens mareridt, som verden er inde i, den engelske hær der har kæmpet under alverdens himmelstrøg, er i fuld gang med at blive et korps af atomeksperter o.s.v. Og alligevel kan man med fuld ret skrive om England under overskriften „Det udødelige England". For England har vist, at det kan spise med samme værdighed og stil af nutidens bliktal- lerken som af det indiske guld, og England kan med stolthed pege på — som det fornylig skete i Washington — at det har taget tidens lære i agt og har formået af et imperium af under- trykte folk at skabe en folkefamilie af ligestillede og selvstændige nationer. „En fjerdedel af menneskeheden er siden krigen blevet ført til frihed og selvstændighed under engelsk ledel- se", sagde den engelske USA-ambas- sadør forleden i en tale om England i dag. Englændernes økonomiske kamp ef- ter krigen har i sammenbidthed ikke givet noget efter i forhold til Englands kamp .i sidste krig over for den i be- gyndelsesårene overmægtige nazisti- ske fjende. Man har lov at håbe på og tro på, at kampens udfald også vil lig- ne verdenskrigens udfald — sejr. Man kan tro på det, fordi det engel- ske folk navnlig i modgangstider af- slører en sejghed og en indre styrke, som forbløffer og betager. Bag al den pessimistiske snak om forfald og sol- faldstime gemmes en vilje til overle- ven, der gør det rigtigt fortsat at tale om en engelsk stormagt, er stormagts- tiden end forbi militært og økonomisk. Englændernes sagnomspundne for- kærlighed for det traditionelle, for det overleverede, er måske en del af for- klaringen på, at mange aktuelle slag, som nationen kommer ud for, preller af på den. Man gør i hvert tilfælde visseligt klogt i ikke at forveksle eng- lænderens traditionsglæde med dag- drømmeri. De engelske traditioner og den engelske måde at leve på er sim- pelthen de faste centre for den virk- somhed, der udfoldes i en krævende hverdag. De sidste års engelske udfol- delse på en lang række områder har vist, at der ikke er tale om virkelig- hedsflugt i England. Man tager kon- sekvenserne af de ændrede tider, men lader sig ikke overvælde af dem. Med den placering England har i de fleste danskeres bevidsthed og med den rigdom af charmerende eller til tider måske irriterende, men aldrig ke- delige nuancer, som det engelske hverdagsbillede opviser, vil bøger om England altid have en fair chance for at blive anset for godt stof i Danmark. Det svenske forfatterpar Jan Olof Ols- sons og Margaretha Sjogrens bog „Dronningens England", der er ud- sendt i Danmark af Gyldendal (192 sider, 19,75 kr.) er et udmærket læse- værdigt eksempel på, hvad folk med iagttagelsesevnen i behold kan få ud af et besøg i England. Bogen giver et spraglet og fængslende billede af livet og forholdene i efterkrigstidens Eng- land. Vi stedes for facionable Eng- land. Vi stedes for det facionable Eng- tanter når de optræder som betalte omvisere på deres egne slotte eller når de i retten må meddele, at formuen er forsvundet og de som lord Brougham and Vant søger optagelse i gartnernes fagforening. Vi besøger de engelske krolokaler, hvor øllet glider ned i sto- re slurke af store glas, vi hører om Englands højtestimerede bøddel, om havnearbejderens liv o.s.v., o.s.v. En- hver, der har besøgt England eller ger- ne ville det, vil med fornøjelse tage denne bog i hånden og tilbringe ople- velsens eller genoplevelsens timer med den. JOHANNES V. JENSEN IGEN o Halvsekeljubilæet for udsendel- o sen af Johannes V. Jensens første o mytesamling „Myter og Jagter" er o blevet markeret af Gyldendals for- o lag, der har udsendt bogen „Mytens o Ring" med udvalgte myter og be- o skrivelser, der ikke tidligere har o været fremme i bogform. Udvalget o er foretaget af Carl Bergstrøm- o Nielsen (138 sider, 14,75). Her har o vi så Johannes V. Jensen igen, o troldmanden, der som få andre i o dette århundrede har aflokket det o danske sprog vellyd, ofte ny og o overraskende vellyd, og vist, at det o danske sprog er skønt og bøjeligt, o stærkt og malende, o Det er endnu engang digteren og o seeren Johannes V., der taler til sit o folk. Og glad og vel igennem bogen o når man frem til omslagets ind- o foldning bag i bogen og ser, at Gyl- o dendal giver tilbud om at forsyne o os både med Johannes V. Jensens o digte og med „Den lange Rejse" i o nytryk. Og man beslutter sig til at o spare sammen til anskaffelsen, o Danmark har stadig brug for Jo- o hannes V. Jensen. atuagkat nutåt mardluk. 1. Gunnar Gunnarsson: Borgslæg- tens historie. kalåtdlisut nugterissoK iliniartitsi- ssok Nik. Rosing. „erKardlerit bor- gimiut oKalugtuarissaunerat". atuagaK Kulåne taineicartoK islandi- miut atuagkiortut tusåmassaunerussut ilåta atuagkiarå, taimalo oKalugtua- liame tåssane oscautigineKartut ilait nunavtinut erKainartoKardlutik. atua- gaK oKalugtualiauvoK, ilåtigut ernu- mitsunik taissarianartunik ilaKartoK. atuagardle agsut isumaliutinik piku- nartunik iliniutaussunigdlo OKalugtu- arpoK. inunerup ingerdlanera Kavsiti- gut tupingnartortaKartoK angisumik inunerme isumaliutinik itisunik nåpit- sivigssauvoK. Ormar Ørlygssonip inu- nermine nåpitai, isumaliutailo kussa- nartut ilanutaritdlo ajungitsumik issi- gineKarnigssåt pivdlugo iliornera tu- pingnartftvoK. ingminut tunugdliut- dlune Katångume ajunårnigssånik o- KautiginerdlungneKamigssånigdlo ma- toriniardlune angisumik iliorpoK. nu- kåle sera Ketill ingminut angisutine- rup ussineranit perKusersiornikutdlo atarKerKUtussusermik anguniagaKar- poK. tåssanile takussagssaKalerpugut, sagdlo pinane ilumorneK ajugaussar- toK. inup nangminiussusiata nanertui- nera sujungnaersitsivoK, ajortiling- nutdle Gutip såimåunera neriulersit- sissaraoK. sera Ketillip ukiune 20-ne perdlorKussauvdlune angalanera, u- matåtalo mångertup perKigsiminerup Kuvdlinik Kuvdlilissup isumåkérfigi- neKarnermik ujardlerdlune ajungitsu- liortarnera ingminutdlo nikanardlui- nartutut issigilersimanera oKariartute- KarpoK. — taimalo Ørlygurip inusug- tup misigissai Kånginagagssaungitdlui- nariput. kalåtdlisungortinera oKautsinik tug- dluartunik agdlagauvoK. alikutarinar- nago arritsumik isumaliutigalugo a- tuariuk. atuagaK atuardlugo nangmi- neK oKausigssaKartuvoK. atuagaK 400- nik KuperneKarpoK inunerup inger- dlaneranik sume tamane nåpineKarsi- naussumik takussaKarumårputit. pisi- niarfingme pisiarineKarsinauvoK. atu- agaK 8 kroneKarpoK. akisuginago pi- siariuk atuardluarugko pakatsisångi- latit. K. H. 2. Peter Tutein: Ishavsdrama. kalåtdlisut nugterissoK Hendrik Olsen: „sikorssuarsiuatårneK". atuagaK oKalugtualiåungilaK, sapit- suliomermigdle oKalugtuauvdlune pi- simassuviuvoK. Kavsit umiarssuångup „Teddy“p Tunume sikorssuit akornåne umiusimaneranik oKautigineKarsima- ssut erKaimåsagunarpait. taimane tu- satsiåinagauvoK, månale oKalugtuari- neKamera nangmineK ilauvdlune u- mioKataussumit agdlautigineKarsima- ssok atuåsavat. Peter Tutein OKalug- tuatdlarKivigsuvoK, OKalugtuane umå- ssuseKartitdluardlugit OKalugtuartar- poK, atuardlugit nangmineK takor- dlomeK ajomarungnaersitdlugit, tai- malo peKatauvfigissutut maligtarisi- nångortitardlugit. atuardlugo pisanga- nardluinarpoK, taimalo ånilånganar- torsiortigalune ajungitsut ajortutdlo akutigigsitdlugit atorneKartut ilåne tupigusuatdlangnartarivdlutik. tåssa- me inuit Kanordlunit någdliungnartor- siortigigaluarunik a j unginiåinameK ajorput. „Teddy" sikumut KaKissarpoK nåkarKigtardlunilo tamarmilo sajug- tuinakavsauvoK". pisanganaK. taima Kavsinik pisanganavigsunik ilaKarpoK, ilåtigut Kunguj ungnartortaKardlune. ilungersuaKalutik Angmagssaling- mut (Tasiussamut) ingerdlaomerat apuneratdlo, autdlarnigssamigdlo tu- ngånut tunumiune inoKataunerat nuå- nivigsumik OKalugtuauvoK. atuagkap atuaruminarneranut nugterissup ka- låtdlisordluaK oKariartautsit atortagai pitsaviuput. pingitsornak pisiariniaruk pisiniarfingme sarKumeriarpat 4,25 kroninarmik akeKarpoK. K. H. DEN GLADE FORTÆLLER Gyldendal har udsendt en ny Peter Freuchen-bog, „Fangstmænd i Melvil- lebugten". Den skildrer en rednings- aktion fra Freuchens unge år i Thule — fem fangstmænd, der bliver reddet på Saunders 0 og ført sydover til Thom Øen. Man følger de dramatiske oplevelser undervejs, og når der gøres rast eller ligges over for vejret, for- tæller fangstmændene og eskimoerne historier for at forkorte tiden. Freuchen bekræfter påny sit ry som den oplagte og glade fortæller. Det er en bog, man læser med samme sind, som det der præger forfatteren og hans historier — den er spændende, underholdende og velskrevet, og den får et særligt præg på grund af de af- sluttede, novelleagtige fortællinger, der bryder den løbende handling. A/S ALFRED RAFFEL Sprængstoffer KWite™,i0- og tilbehør ssat atortu»- ssaitdlo VodrofFsvej 46 København V Carl Husmer Tapetserer og Dekoratør - Møbler og Tæpper ungalitsersuissartOK pinersaissartordlo - peKUtit naterssuildlo. Frederiksborgvej 75 København NV fh. CARL ENGHOLM GRUNDLAGT 1841 NYHAVN 47 - KØBENHAVN K angatdlatit peKutait — uligssuit tingerdlautigssiat — tingerdlau- tigssiat — agdlunaussat — kit- sat — kitsingit — agdlunaussi- agssat — orsstit mångerton agdlunaussartågssat (noiiarutig- ssat). Skibsinventar — Presenningdug Sejldug — Tovværk — Ankere Kæder — Værk — Beg — Takkel god s R BRYGGERIET STJERNEN pilsnere eksporlitut mamdssusilik PILSNEREN MED EKSPORTSMAG btlutnlngei Når det gælder sikkerheden .. VØLUND DIESEL 150-1000 hk i med og uden turbo-charge Vølund diesel er en langsomtgående 4-takts enkeltvir- kendc motor, som fremstilles i alle størrelser fra 150- 1000 hk med og uden turbo-charge. - Motoren leveres både som hovedmotor og hjælpemotor. Som marlne- hovedmotor fremstilles den i 3 forskellige typer: Type DM med regulerbare skrueblade Type DR med fast skrue og reversgear Type DO med fast skrue og direkte omstyrbar motor „VØLUND DIESEL — ingerdlavdluåsagpat“ AKTIE SE L S KAB E T „V ØLVN D“ 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.