Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 97-iat augustip 29-iat 1957 nr. 18
Enestående Kleinschmidt-håndsskrifter
udlånt til Det Kongelige Bibliotek
Omkring 1600 numre udlånt fra Godthåb til
fotokopiering i København
En række uerstattelige arkivalier er
i ■ øjeblikket på vej fra Godthåb til
København, hvor de vil blive nærme-
re studeret og ordnet og til sidst fo-
tokopieret på Det kongelige Bibliotek.
Senere vil arkivalierne igen vende til-
bage til landsarkivet i Godthåb og evt.
derfra gå over til biblioteksvæsnet.
Udlånet er i sidste omgang blevet
tilrettelagt efter forhandlinger mellem
bibliotekar Hans Westermann, Godt-
håb, og bibliotekar på Det kongelige
Bibliotek Poul E. Balle, der forlod
Godthåb med „Umanak“ efter at have
fungeret som en af landsrådets tolke.
Balle har arkivalierne under sin op-
sigt under rejsen til København.
Den nye radiofonisender
hørt fra Nanortalik
til Umanak
Prøveudsendelserne lover godt
for Grønlands fremtidige ra-
diodækning.
I de sidste uger har der været gen-
nemført prøveudsendelser fra den nye
radiofonisender på Kukøerne ved
Godthåb. Udsendelserne er blevet hørt
med vekslende resultat fra Nanortalik
til Umanak. For de fleste byers ved-
kommende er der tale om, at kvalitet
og styrke har været god i aften- og
nattimerne, selv om der mange steder
klages over lokale støjkilder, der ge-
nerer udsendelserne.
Såvidt man kan skønne, lover de
hidtidige resultater godt for den
fremtidige radiofonidækning af Grøn-
land, men nogen endelig dom kan der
ikke afsiges, før også relæstationerne
i Godhavn og Frederikshåb er fær-
dige. Godhavn-senderen vil antagelig
komme i luften i midten af septem-
ber, mens der endnu mangler en del
arbejde på senderen i Frederikshåb.
I den kommende månedstid vil anten-
nemasten dér blive bygget og de fle-
ste af installationerne blive gjort
færdige.
Arbejdet med studiebygningen i
Godthåb skrider godt fremad, og det
ser ud til, at en del af kontorerne vil
kunne tages i brug omkring ved nyt-
årstid, mens de tekniske installationer
i forbindelse med studierne vil vare
et godt stykke ind i det nye år. Også
på Kukøerne mangler man en del in-
stallations- og efterpudsningsarbejde.
Man håber dog, sagde chefingeniør
Gunnar Rosenhahl forleden i lands-
rådet, at kunne starte senderen på
prøvebasis omkring ved nytår, sådan
at den gamle og den nye sender begge
kører med radiofoniens programmer,
men også sådan, at man må være
forberedt på afbrydelser og forstyrrel-
ser af den nye senders drift, fordi der
kan være ting at rette inden den offi-
cielle ibrugtagen 1. april 1958.
Arkivalierne. består af ikke mindre
end godt 1600 enkeltstykker dokumen-
ter og ca. 20 hefter. Der er tale om
håndskrifter og optegnelser, der alle
stammer fra den store grønlandske
sprogmand og missionær Samuel Pe-
trus Kleinschmidts hånd. Der er mel-
lem dokumenterne dele af rejsedag-
bøger, dele af Kleinschmidts bibel-
oversættelse, forarbejder til en række
bøger o. s. v. og tillige breve fra for-
skellige personer til Kleinschmidt. —
arfiningormat landsrådip naggatå-
mik atautsiminerane landsråde siv-
nerdlugo, ilaussortaK, palase Erling
Høegh imatut oKauseKarpoK:
landsråde atautsimltalermatdle ait-
såt taima angnertutigissumik 1957-
ime landsrådip katerssunerane ataut-
simitoKarunarpoK, OKaluserissagssat
aitsåt taima angnertutiginaratik, åmå-
taoK OKaluserineKartut nunavta inuia-
Kativtalo sujunigssånut angnertoru-
jugssuarmik pingåruteicardlutik.
Kalåtdlit-nunåt tamarme atautsi-
mivfivtine isersimavordlusoK, OKaut-
sitigut erKarsautitigutdlo Avangnå
Tunulo måna tikitdlugo landsrådip
OKaluserissartagaisa avatånikaluartut
sangminarsimångilavut, Avangnånit-
dlo tikeråtut ama IggiånguaK najuto-
risimavdlugo. neriutigårput Avangnå-
nit Tunumitdlo ilaussortat inuit nang-
mingneK Kinigait ungasingtsukut må-
ne atautsiméKatigissarsinaulerumår-
dlugit.
ingerdlatsinerup tungåtigut suju-
nigssame ajornakusorutaujumårtut pi-
ngårdlugit oKaluserisimavavut, tama-
nit sagdliutitdlugo niorKutigssiorneK
erKarsautigisimavdlugo, tamatumu-
ngalo tungatitdlugo inutigssarsiorne-
Det kgl. Bibliotek har længe ønsket
sig fotokopier af disse enestående
håndskrifter.
Det grønlandske landsarkiv og bib-
lioteksvæsen vil antagelig ikke komme
til at foretage udlånet for intet. På
Det kgl. Bibliotek findes en række
håndskrifter og bøger af største in-
teresse for landsdelen Grønland, og
man kan regne med. at en del af disse
ting i fotokopi vil tilgå Grønland,
når der heroppefra er opstillet en øn-
skeseddel.
rup tungåtigut isumaliOKatigigsartug-
ssanik pilersitsisimavdluta, neriuti-
gårputdlo tamåna kalåtdlit inoKatigit
akornåne pingåruteKaKissoK ajungit-
sumik avKutigssiuneKarumårtoK.
åmåtaoK maskinat atordlugit Kalåt-
dlit-nunåne piorsainiamerup GTO-p
iluane nutåmik åndgssussivfigineKar-
nigsså uvavtinut sarKumiuneKarsima-
vok, téssalo isumangnångitsumik nå-
maginartututdlo OKautigineKarsinau-
ssumik tungavigssaKalerunardlune.
Handelimut tungassut pingåruteKa-
Kissut ajornakusortorujugssuitdlo OKa-
luserineKarsiméput. landsrådip imai-
liatdlangnerinarmut suliagssat tamåko
angnertoKissut pissarioKissutdlo aula-
jangivfiginiarsinåungikaluarpai, ne-
riutigineKarpordle tamåko Danmarki-
me OKaloKatiglssutigineKarnigssåne,
landsrådip pingårtutigut isumaKatauv-
figissånik angussaKartoKarumårtoK.
tamatumunga tungatitdlugo Kalåt-
dlit-nunåta Danmarkivdlo ilåta atå-
ssuteKaKatigingneratigut pitsånguat-
dlautåusaKissumik nutårssuarmik
Handelip umiarssualiortitsiniarnera
landsrådip ilalerdluinarpå.
(nangisaoK Kup 20)
radiortåK Umånamit
Nanortalingmut
tusåneKarsimavoK
oKåtårutaussumik autdlakåtitat Ka-
låtdlit-nunåt tamåkerdlugo radiup
tusåneKarsinaulernigssånik neriu-
nartOKarput.
sapåtip akunerine kingugdlerne ra-
diortågssap autdlakåtitsissutitagsså
Nup sujoråne Kitsigsune oKåtårutau-
ssumik autdlakåtitsissutigineKarsima-
vok. autdlakåtitaussut tamatigut pit-
sauvdluångikaluamik Nanortalingmit
Omånamut tusåneKarsimåput. nuna-
Karfingne amerdlanerne unukut unu-
amilo autdlakåtitaussut tusåvdluarne-
russarsimavait, mdssa nunaKarfingne
ikigtungitsune ingnåtdlagialiorfit per-
paluat tusarnårniarnermut akornu-
taussarsimagaluaK.
autdlakåtitaussut nunaKarfingne
amerdlanerne tusåneKarsimangmata
neriunartoKarput Kalåtdlit-nunåt ta-
måkerdlugo radiop tusåneKarsinauler-
nigssånik, tamatumale tungåtigut er-
sserKigsumik oKartoKarsinåungikat-
dlarpoK K’eKertarssuarme Påmiunilo
såkortusautigssat inerneKångikatdlar-
titdlugit. K’eKertarssuarme såkortu-
sautigssaK septemberip Kemane atu-
lisagunarpoK, Påmiunile såkortusau-
tigssaK sule suliagssartaKangåtsiarat-
dlarporoK. Kåumatine tugdligssane På-
miune såkortusautigssap antenneata
nåparutigsså suliarineKartugssauvoK,
atortugssatdlume avdlat inårsarne-
Kartugssauvdlutik.
radiortågssap Nungme igdlutagsså
ingerdlåneKardluarpoK, ilimanarpor-
dlo agdlagfigssat ilait ukiortåp mig-
ssåne atulemeKarsinåusassut, maski-
nartagssainutdle tungassut igdluanut
sågsimalerpat aitsåt inerneKarumårsi-
måput. Kitsigsune autdlakåtitsissutig-
ssap suliarinera sule åma inerneKå-
ngilaK, taimåitordle ingeniørit pissor-
tåt Gunnar Rosendahl igpagssåne
landsrådime OKauseKarpoK ukiortåp
migssåne autdlakåtitsissutigssaK 6Kå-
tårutaussumik autdlartineKarsinauju-
mårtOK, autdlakåtitsissutitåK autdla-
kåtitsissutitorKamut ikutdlugo tåuko
mardluk atautsikut autdlakåtitsissar-
tugssångordlugit. taimåitordligoK aut-
dlakåtitsissutitåK ilånikut unigtine-
KartarumårsimavoK, aprilip autdlar-
Kautåne 1958-ime autdlakåtitsissutitåK
atortulivigsinago ilåtigut iluarsissag-
ssaKartåsagunarmat.
Rypeø-projektet
Jernet bag
Det omfattende og kostbare Ry-
peø-projekt, planen om bygning af
en omladningshavn på Rypeøen ved
Godthåb for canadisk jern, har sin
baggrund i verdens stigende stål-
behov. Endnu synes der ikke at
være skabt klaring over projektets
fremtid.
Tidsskriftet „Vor Viden“ fortæl-
ler i forbindelse med projektet, at
det, man tilstræber i minerne i Un-
gawa Bay, er udnyttelsen af jern-
forekomster, der er ringere end de
fleste hidtil udnyttede jernfore-
komster — og at jernet vil komme
til Grønland — såfremt omlad-
ningshavnen bygges — i form af
små jernkugler overtrukket med et
tyndt kullag.
Der vil i Ungawa Bay blive tale
om udnyttelse af den såkaldte Ta-
conit, en meget hård jernmalm,
hvis jernindhold kun er forholds-
vis ringe. Taconitten bliver under-
kastet en langvarig og omstændelig
renselsesproces, der efterhånden
skiller store dele af malmens vær-
diløse ingredienser fra, så man til
sidst får et slutprodukt, der inde-
holder 63 pct. jern. Det er dette
slutprodukt, der oparbejdes til små
kugler, og først på dette stadium
af processen er det ifølge „Vor Vi-
den" tanken at udskibning til en
evt. omladningshavn i Grønland vil
finde sted.
„Vor Viden" mener, at minerne i
Ungawa Bay rummer ca. 60 mil-
liarder tons Taconit. Navnet „Ta-
conit" kommer af det græske ord
for „smelte". Forklaringen er, at
man tidligere regnede med, at Ta-
conitten var en del af den oprinde-
lige jordskorpe. Nu ved man imid-
lertid, at Taconitten stammer fra
jernsalte, der er aflejret på hav-
bunden for 500 millioner år siden.
Aflejringerne er ved senere jord-
skorpebevægelse kommet for da-
gens lys og er ved indvirkning fra
temperaturer og tryk hærdet til
den nukendte bjergart.
landsrådip 1957-ime
atautsirmnera sujunigssamut
pingåruteKaKaoK
ilaussortat landsrådivdlo agdlagtonarfiata atdssuteKaKati-
gingnerulernigssdt—sujiiligtaissiinmt Kujassut