Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 22

—- hurra! KordlortorssuaK takorånisagaluarmigame!
Jåkuå — ila aKajångiiminarmat, anånama takuga-
luaruninga KularnångilaK navdasungnermit issinc
matuinardlugit suåusagaluartoK------—
— Hurra!! Det er et pragtfuldt vandfald, Jakob,
nej, hvor det kilder i maven, hvis min mor så mig
nu, ville hun lukke øjnene, vride hænderne og råbe —
— Pjask!!! Ja, kære læser, det var et ordentligt pjask, jeg må indrømme, at vandfaldet var større
end jeg havde tænkt mig. Men Klump har jo klaret mange store. opgaver, så mon ikke han også
klarer denne?
— Jåkuå, sunauvfauna KordlortoK tåuna sujugdlermernit taima nuånerne-
rutigissoK, imakame kågussaorKilårsinaussfJgåine! i men oKuiniårssuit tamåt
anitdlagterérugko merssortartunguinamiarina, erKigsisimårnartuatsiaK!
— Jakob, du havde ret, dette vandfald var meget sjovere end det første
jeg ville give min hue væk for een tur til. Når du er færdig med at gurgle
kan du godt så småt begynde for dig selv som skræder. Det er et mere
roligt liv!
— ilarput singneritåvigssuaruna, nuånerugtontunguardliåsit singutigingua-
rujå. umiatsiarput seKitagkalnatdlarmat suvdlune sianigå, unalhna nångue-
russårdlune!
;— Det er nu synd, han sover sig fra så mange fornøjelser. Han aner ikke,
at vi er fløjet ned af vandfaldet, eller at skuden er blevet til små tømmer-
flåder, eller at Jakob næsten er begyndt som skræder. Han sover bare!
Kaigitse, ujarKamut hnga Kaidniaritse! «or-
dlortumut nagsatarititdlaravse issigingnårdluse
imågdlåt KiiiatsayigsoKaunga. imxiatsiarse isuma-
minik nipitinermigununa isassfiginartoK!
— Kom herop på stenen. Ja, jeg så jo det hele
fra min vogn, dot så vældigt sjovt ud. Pyt med
skuden, den er jo ikke gået i stykker, den er bare
gået op ,i limningen!
— umilinguårå, singussatsiavigsoKautinåsit. ku-
janaKaorme Kasuerserérsutit, „Mary“mukåsaguvta
kisiåniuna pisungniik!
— Del er en ordentlig slumrepolka du har fået
dig, Skæg; men det er godt du er xudlivilet, for du
kan nok se, at turen ud til „Mary“ bliver en gåtur!
— umiatsiarput isariarmat imågdlåt usilersunera
pi'ssarlnårparput. Jåkuå, Kangata usornaKautit, Ka-
mutit Kissutsiarssuarnik ulivkårdlugit, merssortar-
tungortugssångordlutitdlo!
— Se, Jakob, nu kan båden lettere være på vog-
nen. Og tænk, hvilke muligheder du nu har: En
vogn fuld af dejlige brædder, og udsigt til at blive
skræder!
Jisusip åssersutai — Jesu lignelser
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN IIOLM
vinigssanarfingme sulissut 1. Mat. Ivangk. kap. 20 v. 1—7 Arbejderne i Vingården 1. Matthæus evang. 20, 1-
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
-7.
akueralugo vinigssauteKurfianut suliartorput. uvdlOKerKar-
mat nvallkutdto pingasungormat angut tuniniaissarfingmu-
karK ig tarp ok sul issugssars iorK igd l line.
sulissugssaminik akigssarseriisugtiinik sujumuerKigtarpoK
sulissugssarsiaralugitdlo, agdlume unuleraluarmat sulissug-
isanlk navssdrKigpoK. „s6k lamdne suliaKarase KCKåinarpise?'
De tog mod tilbudet og gik til hans vingård for at tage fat Ilan fandt atter nogle, som gerne ville tjene en skilling, og
på arbejdet. Men både da klokken var tolv, og da den var fæstede også dem, og så sent som i den ellevte time fandt
blevet tre om eftermiddagen, gik manden atter pa torvet for han nye arbejdsløse. „Hvorfor står I doa lier uden at have
at fæste folk. ' noget at tage jer for?(‘ J
tåssagdK sulissugssarsiarineKarumånginamik. tåussumalo
pivai sulissugssarsiariumaKigamigit. „vinigssauteKarfivnukcii-
naritse, tåssane nåmagtunik suliagssaKarpuse 1“
De sagde, at der ikke havde været nogen, som ville fæste
dem; men så. sagde manden, at det ville han virkelig gerne.
„Gå 1 bare hen i min vingårdt så skal I nok få noget at be-
stiller
23