Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 23

i
Landsrådssamlingen 1957 havde
afgørende betydning for fremtiden
Mere personlig kontakt mellem sekretariatet og
medlemmerne - og en tak til formanden
På landsrådets vegne udtalte
landsrådsmedlem, pastor Erling
Høegh på landsrådets afsluttende
møde i lørdags følgende:
Landsrådssamlingen 1957 må be-
tragtes som et af de største' møder,
landsrådet har holdt. Ikke alene har
dagsordenen været den hidtil mest
omfattende, men de emner, der er
blevet behandlet, har været af vigtig
karakter, der får afgørende betydning
for vort lands og vort folks fremtid.
Vi har, om jeg må sige, haft hele
Grønland samlet inde i denne sal, ik-
ke alene i tanke og tale har vi medta-
get de to landsdele, som hidtil har
ligget udenfor landsrådets dagsorden,
men også bogstaveligt har Nordgrøn-
land befundet sig her som gæst i Ig-
gianguaKs skikkelse. Det er vort håb,
at den dag ikke er fjern, hvor folke-
valgte medlemmer fra disse fjernere
landsdele kan sidde med ved dette
bord.
Fremtidens problemer har ligget os
stærkt på sinde — vi har først og
fremmest tænkt på produktionen og
vedtaget nedsættelse af en erhvervs-
kommission, og det er vort håb, at
denne vigtige side af det grønlandske
samfundsliv vil blive ledet ind i de
rette baner.
Også den tekniske udbygning i
Grønland i form af nyordningen in-
denfor GTO er blevet forelagt os og
synes at have fundet et tilfredsstil-
lende og betryggende grundlag.
Der har fundet vigtige og vanskelige
drøftelser sted vedrørende Den kgl.
grønlandske Handels forhold. Lands-
rådet har ikke på stående fod kunnet
tage afgørende stilling til disse omfat-
tende og komplicerede problemer, men
man håber, at de kommende forhand-
linger i Danmark vil føre til et resul-
tat, som er i overensstemmelse med
landsrådets principielle indstilling.
I denne forbindelse har landsrådet
givet sin fulde støtte til Handelens
planer om anskaffelse af et nyt atlant-
skib, som vil kunne betyde en væsent-
lig forbedring i forbindelsen mellem
Grønland og det øvrige Danmark.
Landskassens økonomi er blevet
drøftet meget indgående. Vi har efter
bedste evne forsøgt at finde frem til
nye veje for at skaffe de midler, som
er nødvendige for at fortsætte det ar-
bejde, som landsrådet er i gang med,
og det er forsøgt at opstille et mere
langsigtet økonomisk program for
landsrådets virkeområder. Hermed
har vi ikke mindst tænkt på de for-
skellige mere eller mindre socialt be-
tonede områder, dels den direkte for-
sorg til alle trængende i samfundet,
dels på en forbedring af levevilkårene
og navnlig boligforholdene i Grønland.
Vi anser det for meget vigtigt, at den
udbygning af boligerne i Grønland,
som begyndte gennem boligstøtteord-
ningen ikke forringes som følge af
den økonomiske udvikling, men tvært-
imod yderligere forbedres.
Det har været landsrådet en glæde,
at der er skabt muligheder for en
fortsat forbedring af oplysningsarbej-
det i Grønland, dels gennem den nye
radiofonis oprettelse og dels gennem
planerne om den kommende folkehøj-
skole. Løsningen af disse problemer
synes at blive tilfredsstillende for alle
i Grønland. Også det lokale oplys-
ningsarbejde rundt om har landsrådet
søgt at støtte gennem vedtagelser med
hensyn til forsamlings- og mødehuse.
Dette i forbindelse med den kommen-
de radiofonis virksomhed betyder ef-
ter landsrådets opfattelse et meget af-
gørende skridt fremad navnlig for de
mindre steder.
Landsrådet har under forhandlin-
gerne bestræbt sig for at nå en mere
personlig kontakt mellem det beståen-
de landsrådssekretariat og medlem-
merne. Vi finder det af stor betydning,
at en sådan personlig kontakt mellem
sekreariatet og medlemmerne udbyg-
ges for derved at bringe landsråds-
medlemmernes arbejde ind i en form,
som fuldt ud svarer til vigtigheden af
arbejdet og de store opgaver, som er
pålagt medlemmerne.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil
vi udtrykke vor største taknemmelig-
hed og beundring for den indsats, som
vor formand har ydet i denne sam-
ling. Vi er klar over, at det har kræ-
vet næsten umenneskelige kræfter at
kunne forestå et møde så omfattende
som dette. Vi vil håbe, at formanden
fortsat kan røgte sit tyngende hverv
med den opofrelse og interesse, som
det hidtil har været tilfældet.
Landshøvding Lundsteen, De har
som formand for landsrådet landsråds-
medlemmernes yderste beundring og
taknemmelighed for Deres store, store
indsats.
saviminigssaK
AKigssersiorfingmut
niOrarneKartugssaK
Nup erKånguane AKigssersiorfingme
saviminigssamut nidraissarfeKalernig -
ssamik pilerssårutit tungavigåt sisaup
nunane tamane atorneKartartup ag-
dliartuinarnera. saviminigssamut Ca-
nadamingånérsumut nioraissarfeKa-
lernigssamik pilerssårutit Kanon, pine-
Karumårnersut sule erssernigsumik
ilisimaneKångilaK.
atuagagssiåkut „Vor Viden“ikut pi-
lerssårumut tamatumunga tungatit-
dlugo ernartorneKarsimavoK Canada-
me saviminigssanarfingmit saviminig-
ssaK Kalåtdlit-nunånut agssartornia-
gaussoK saviminigssanarfingne avdla-
ne piarneKartunut nalemiutdlugo
angnikitsuinarmik saviminermik ako-
KartoK, Kalåtdlit-nunånilugoK niorai-
veKalisagaluarpat saviminigssaK sale-
rérdlugo agssartorneKartdsaoK.
Canadame Ungawa Bayime savimi-
nigssaK mångertoK Taconitimik taine-
KartarpoK, saligdluarKårdlugo aitsåt
saviminertå perneKartardlune akue
iluatingnauteKångitsorpagssuit plar-
Kårdlugit. saviminigssaK salerigaK sa-
viminermik 63 pct. akoKartarporoK,
tåssalo taimailerérpat angmalonisa-
ngudngordlugo tamåkulo aumarutig-
ssamik Kagdlerdlugit aitsåt niorarne-
Karfigssaminut agssartorneKartug-
ssåusavdlune.
„Vor Viden“ikut agdlautigissan nå-
pertordlugo Ungawa Bayime Taconit
60 milliarder tons piagagssausimavoK.
oKautsip tåussuma nagguvigisimavå
grækerit onausiat „augtipå“mik isu-
manartoK, tåssagoK augtitagssaK ta-
mdna KangaunerussoK nunarssup Ka-
lipånut ilagisorineKartaraluarmat, må-
naligoK ilisimaneKarpoK tamdna tarat-
sut saviminertånit ukiut 500 milliunig-
dlit matuma sujornagut Imap narKa-
nut kiviorarsimassunit pissusson. ki-
viorartut tamåko kingorna nunarssup
Kalipåta Kuvdlugtarneratigut sarKu-
mersimdput åmalo naKineKarnermikut
klssarnermigdlo s unerneKarnermikut
mångertisimavdlutik.
Kleinschmidtip agdlagai
iluatingnautekakissut
Det Kongelige Bibliotekimut atortitat
agdlagkat 1600 migss. Nungmit atugkiuneicartut
åssilivingmik assilericårdlugit Københavnime
naidtigagssångordlugit
agdlagausivingme tornortaussut
taorserneKarsinåungitsut ar dlana Ki-
ssut månåkut Nungmit Københavni-
liåuneKarput misigssorneKardlutigdlo
iluarsartuneKarKåriardlutik kungip
atuagausivigssuane åssilineKdsavdlu-
tik. agdlagausivingme torKortarine-
Kartut tauko kingorna Kalåtdlit-nunåt
tamåkerdlugo agdlagausivingmut
Nungmitumut utertinendsåput, ima-
Kalo tåssdngånit atuagausivingnut tu-
niuneKåsav dlutik.
agdlagautit tauko atugkiuneKarsinå-
ngorsimåput Nungme atuagausiving-
me pissortaussup Hans Westermannip
kungivdlo atuagausivigssuane pissor-
taussut ilåta Povl E. Ballep OKaloKa-
tigingneratigut. Balle landsrådip a-
tautsiminerane oicalugtaussarsimav-
dlune „Umanak“mut ilauvdlune aut-
dlarpoK avKutåne agdlagautit nåkuti-
gisavdlugit.
agdlagkat taorserneKarsinåungitsut.
agdlagautit atausiakåt 1600 migssai-
niput kåkerssagkatdlo 20 migssåinit-
dlutik. tauko tamaisa OKausilerissor-
ssup Samuel Petrus Kleinschmidtip
nangmineK agdlagarai. agdlagkat a-
kornåniput Kleinschmidtip angalaor-
titdlune uvdlorsiutai, taimatutdlo bi-
bilimik nugtigaisa ilait kisalo atuag-
kiordlune nugtigagssiarisimassai il. il.
tåukunungalo ilångutdlugit inuit åssi-
gingitsut Kleinschmidtimut agdlagari-
simassait. kungip atuagausivigssuane
pissortaussut Kangale kigsautigisima-
våt agdlagkat tamåko iluatingnaute-
KaKissut éssilineKarnigssåt.
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo ag-
dlagausiveKarfik atuagausivltdlo tu-
ngaisigut pissortaKarfik asulinaK tai-
matut atugkiniarunangitdlat. kungip
atuagausivigssuaniput agdlagkat atu-
agkatdlo Kalåtdlit-nunåne soKutigi-
nautilerujugssuit, ilimanarsinauvor-
dlo tamåko ilait mångånit kigsautigi-
neKåsagpat åssilivdlugit Kalåtdlit-nu-
nånut nagsiuneKarumårtut.
F.
Vil De ha
smukkere hår ?
(og sundere hår! )
kussanarnerussunik nujaKarusungilatit?
BRYLCREEM holder håret på plads dagen lang uden
at give dette unaturlige, olieghnsende udseende, som
både virker „billigt** og umoderne. BRYLCREEM sti-
mulerer hårvæksten og modvirker dannelsen af
tørre skæl, når De bruger det hver dagi
BRYLCREM nutsanut tamgutigissa-
råine tukagfiungilaa, nutsat nåmåi-
nartumik Kivdlilånguardlutik iluar-
sartukuminarsivdlutik. BRYLCREM
uvdlut tamaisa nutsangnut tamgu-
tigissarniaruk, nutsangnartuatsiaK,
KaKortualuningnångitsoK 1
BEECHAM-DENMARK A/S
BRYLCREEM