Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 15

RADOX
FOD'BAD ES ALT
Gå ikke om på overhede, varme og ømme fødder!
Find Dem ikke i hård hud og ligtorne! Nej — lad
RADOX Badesalt komme til. Et eneste iltende fod-
bad lindrer - og gradvis bliver fødderne friske og
veloplagte påny. — Efter badet skal De altid bruge
RADOX Fodbalsam, som gør huden blød og smi-
dig. Nyhed: RADOX fodpudder i praktisk strø-
dåse.
isigkat aitdlerulugtorssuit maitsut
ajorput! amen ivssugtiniko K&ngnilik
pinavérsåruk! Kå — RADOX-ip uv-
f arnermut tarajue ikiorsiuteriåkit.
isigkanik uvfainerme atausiåinavig-
dlune atoråine iluåtdlarértarpoK — tåssalo
taimågdlåt isigagsiartordlunilo infimarig-
siartoråine. — isigkatit assarérdlugitdlo isigkanut
tarnut tipigigsoK RADOX fodbalsam amermik aitu
lisitsivdlunilo eKaitsungortitsissoK atortarniaruk. —
RADOX nutåliai isigkat pudé Kivdlerthssatsialå-
nguane.
En gros: Willy Rasmussen & CO
Forhandles af: „OLE“s VAREHUS . Godthåb
Hovedvagtsgade 0
København K.
E}/a\GkJ
lægger atter ud
med de populære
små råoliemotorer
6-8 og 8-10 hk
ENKEL KONSTRUKTION
LET BETJENING
LANG LEVETID
DAN motoriarKanik piumaneKaKissunik råolietortunik niorKuteKarKi-
lerpoK 6—8 åma 8—TO hk-lingnik.
A/S MOTORFABRIKEN DAN
aserujaitsut Smedeholm 8, Herlev
Godthåb Foto- Radio- Service
h. 60 cm b. 71 cm d. 39 cm
Lev. i Teak eller Nød
P 390 Kr. 520
h. 60 cm b. 73 cm d. 40 cm
Lev. i Teak eller Nød
leverer pladeskiftere i
skab med det verdens-
berømte »Garrard«
værk
b. 69 cm b. 95 cm d. 41 cm
tymmlupopukmle TkmM
. . . men hvad med spildevandet?
Et par ord i anledning af Gronlandspostens artiket om
grønlandske bosteders vandforsyning
Glæden over de nye vandværker og
andre vandforsyningsanlæg er stor og
berettiget. Og dem, som endnu intet
har fået, er utilfredse og utålmodige.
Det er, som det skal være. Let adgang
til vand af en tilfredsstillende kvali-
tet er en hjørnesten i al teknisk civi-
lisation og en forudsætning for, at
man kan stille renlighedskrav til bor-
gerne. Mennesker kan ikke som kat-
ten slikke sig rene.
Men desværre beskæmmes glæden
over de nye vandforsyningsanlæg af
visse menneskers helt utrolige an-
svarsløshed. Aftapningshuse for drik-
kevand bliver brugt til nødtørftsan-
stalter. Det samme gælder brønde og
isreservoirer. Det er fantastisk, men
det er sandt, og det er forbryderisk.
Det er dit vand og mi t vand og vo-
res allesammens vand, og det går ud
over en masse mennesker, hvis vi ikke
behandler det som den letfordærvelige
vare, det er.
At renlighed med sig selv. sit tøj,
hus, mad og redskaber har den stør-
ste betydning for sundhed og velvære
behøver ikke nærmere at forklares.
Når de tekniske forudsætninger er
skabt, vil man af al magt forsøge at
få befolkningen til at bruge så meget
vand som muligt, og de foreløbige er-
faringer tyder nå. at det også nok
skal lykkes. I det. sydlige Danmark
ligger vandforbruget på omkring 1.00
liter daglig pro persona industrifor-
bruget ikke medregnet. Så højt nå’- vi
nok ikke i Grønland, trods alt. — Men
det er sandsynligt, at forbruget, i løbet
af få år vil mangedoble*. Ingen kan
mere end sundhedsvæsenet glæde sig
derover.
Når de i denne anledning behørige
hurraråb har lydt, bør man dog et øie-
blik beskæftige .sig med medaliens
bagside. Dog ikke for længe, for det
ender garanteret med en fæl hoved-
pine.
Det fine, rene vand fra vandværker-
ne bliver nemlig ikke ved med at væ-
re rent. Efter at være blandet godt
op med allehånde uhumskheder bliver
det til spildevand — flydende affald.
Hvor skal vi gøre af det? Ingen ved
det. — I øjeblikket bliver det kastet
udenfor husene spandfuld efter spand-
fuld. eller på den mere „civiliserede"
måde, at man gennem et sindrigt sy-
stem af rør leder det uden for huset,
hvor det så går samme vej som ind-
holdet af spandene. Det er det. man
her i Grønland optimistisk kalder for
„afløb". Som alle ved. bliver det me-
ste af dette spildevand stående i nv|-
ter og grøfter mellem husene og de til-
sætninger til vandet, der ikke umid-
delbart fremtrådte som uhumskheder,
vil med solens hjælp snart blive det.
Børn og dyr, gående og kørende sja-
sker i det og sprøjter det nå sig selv
og sin næste. Noget af det havner i
en vandtønde, i vandsøen eller i na-
boens brønd og optræder straks efter
som forbrugervand — naturens evige
kredsløb. Det stillestående rådne spil-
devand medfører dels. hvad man kal-
der „sanitære ulemper", såsom stank,
fluenlage og væmmelse, dels regulær
sundhedsfare.
De i mange grønlandske distrikter
stadig tilbagevendende epidemier af
mave-tarminfektioner af mere eller
mindre alvorlig art, forklares med en
traditionel henvisning til drikkevan-
det. — Det er endnu aldrig bevist, at
drikkevandet altid er hovedårsagen,
og der findes iagttagelser, som tyder
på, at spildevandspytterne er farlige-
re. Epedimierne er stadig et alvorligt
problem også i de byer, som har fået
vandværker og værst i byerne uden
renovationsordning. Undertiden dør
voksne af disse sygdomme — spæd-
børn gør det hyppigt.
Det er klart, at jo større vandfor-
bruget bliver, jo mere spildevand får
vi at slås med, og dette flydende af-
fald er langt mere besværligt end det
faste affald, som dog kan graves ned,
kastes i havet eller køres bort. Det
kan spildevand selvfølgelig også, men
der er ikke en jordisk chance for at
få folk til det — der er for meget af
det.
Lige så meget rent vand, vi poster
ind i den ene ende af husene, ligeså
meget sundhedsfarligt spildevand lø-
ber der ud ad den anden ende. — Et
uhyggeligt eksempel har indtil for ny-
lig kunnet beses ved vintertid ved et
grønlandsk sygehus. Spildevandet til-
blandet røde, grønne, blå og gule far-
vestoffer fra laboratoriet, samt for- ^
mentlig et antal tuberkelbaciller m. m.
løb ned over de jævnt skrånende klip-
per og lagde sig som en regnbuebroget
ismasse omkring de nedenfor liggende
huse. Sygehusets genboere klagede til
sundhedskommissionen, og der er nu
ved at blive bragt orden i sagerne —
så godt det lader sig. gøre. Men ak,
det meste spildevand, hvad det så el-
lers indeholder, fremtræder ikke med
sådanne strålende farver, og som et
gammelt ord siger: „Hvad øjet ikke
ser, det hjertet ikke rører". Men det
er der, stol på det!
Ingen synes at kunne se en løsning
på disse problemer. Septiktanke duer
ikke i Grønland, for her er for koldt,
løvrigt duer de heller ikke andre ste-
der i verden, men det er en anden
historie. Kloaker kan man ikke lave
i større stil, for enten er der ingen
jord at grave dem ned i. eller også
fryser de til, og endelig er det alt for
dyrt. Opsamlingstanke for spildevand
har været forsøgt, men er næppe hel-
ler den rigtige ide.
Hvem har den rigtige ide?
Noget kan der imidlertid gøres, uden
at man skal bruge millionbeløb. Moser
og sumpe, hvori der udtømmes spilde-
vand kan afvandes, de værste pytter
kan tømmes ved udsprængning af
render, således at vandet får afløb
til grøfter, som bør udgraves eller ud-
sprænges, så de får det nødvendige
fald. Det kan bringes til at fungere i
al fald om sommeren, og det er det
vigtigste, for om vinteren er der in-
gen forrådnelse af affaldet. Bakterier-
ne bindes i ismasseme, og hvis dræ-
ningssystemet er i orden, løber det
om foråret væk af sig selv —■ i den
rigtige retning. Hvad siger GTO?
— Det er et utaknemmeligt job at
dryppe den malurt i glædens bæger,
som skal stimulere appetitten på de
nye opgaver, men nogen skal jo gøre
det.
Lyder hurra’erne pludselig en anel-
se mindre begejstret?
P. Smith.
RANYCO SES-”
Maskinsnedkeri ved
HANS RASMUSSEN
maskinamik peKUtsiorfik
fh. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKUtait — uligssult
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit t— agdlunaussi-
agssat — orssut mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankcre
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
16