Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 11

' AnJAflMDUOlII
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: lournalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssaa: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshab: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Clausliavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
L--------------------------------------------------------\
En bjørnetjeneste
Dagbladet „Information" har taget
sig for at bidrage til den ønskværdige
videreudvikling af forholdet mellem
landsdelen Grønland og de øvrige dan-
ske landsdele ved at fremføre en ræk-
ke hasarderede „eksempler" — der an-
gives at have bred gyldighed — dels
på, hvad bladet kalder, den „lille an-
ti-eskimoisme“, dels på administra-
tionsfolks paragrafrytteri og „udsend-
te slapsvanses" optræden som „paver"
i Grønland.
Vi har desværre ikke stort håb om,
at erfaringer fra og overvejelser i sel-
ve landsdelen Grønland vil have stør-
re indflydelse på „velunderrettede"
kommentatorer i det sydlige Danmark.
Men vi føler det dog som en pligt at
gøre opmærksom på, både at de skit-
serede forhold forekommer groft for-
tegnede, og at generalisering ud fra
eventuelle enkelttilfælde her som i an-
dre sammenhænge ikke tjener til for-
holdenes normalisering, men kun til
at skabe irritation, hvor der ingen fin-
des, eller øget irritation, hvor irrita-
tionsmomenter er under afvikling.
Men lad det på den givne foranled-
ning igen være understreget, at sam-
arbejdet mellem de to befolknings-
grupper i Grønland i de sidste år har
udviklet sig med meget stærke skridt
i ønskværdig og naturlig retning, så
man i dag stort set kun har tilbage at
få enkelte skønhedspletter ud af ver-
den Vi har tidligere sagt det og genta-
ger det gerne i sandhedens interesse,
at fornuftige folk i begge befolknings-
grupper i dag finder det passé at dis-
kutere forskelsbehandling i alminde-
lighed efter den gamle recept og i ste-
det gør opmærksom på, at „forskels-
behandling med modsat fortegn" —
altså en ensidig og måske ikke altid
fuldt ud motiveret favorisering af de
i Grønland fødte — i højere grad teg-
ner til at blive et problem i fremtiden,
hvis ikke også denne „tyr tages ved
hornene" på fornuftig vis i tide!
Hvad angår administrationens para-
grafrytteri — dens påståede idelige
skelen til den „perfekte administra-
tion" i stedet for til de menneskelige,
lokale, specielle hensyn — kan det
med rette fastslåes, at der i admini-
strationen i Godthåb tages hensyn til
alle disse momenter i et omfang, der
bl. a. bidrager til at give de implice-
rede „administratorer" den meget be-
tragtelige arbejdsbyrde, de vitterlig
har. Arbejdet ville kunne afvikles væ-
sentligt hurtigere og „behageligere",
hvis man optrådte uden at tage disse
hensyn.
Det er videre vor opfattelse, at en
af de væsentligste motiveringer for op-
retholdelse af ministeriet for Grønland
som særligt ministerium er, at em-
bedsmændene der netop kan tage
vidtgående „menneskelige hensyn" og
gør det — og altså ikke som påstået
bare „ekspederer sager". Igen her gæl-
der det, at mange sager netop ville
kunne ekspederes hurtigere, hvis den-
ne sum af særlige hensyn ikke skulle
tages og ikke bliver taget. Uden at
det hermed skal siges, at man ikke
med glæde i visse tilfælde så sager
hurtigere ekspederet både fra den ene
og den anden administration! Når vi
imidlertid ikke for nærværende har
ønske om at grave dybere i dette
sidstnævnte spørgsmål, er det netop
ud fra forståelsen af betydningen af,
at der gives administrationsfolk både
i Godthåb og København bred mar-
gin — også tidsmæssigt — til at finde
frem til de afgørelser, der tjener det
grønlandske samfund med dets sær-
lige forhold og krav bedst.
Når der endelig i „Information" i
bred almindelighed kastes sten efter de
„udsendte slapsvanse" tør det vist si-
ges, at der her i nogen grad føjes spot
til skade. Der har siddet og sidder og-
så i dag i Grønland et stort antal „ud-
sendte", der arbejder for landsdelens
og dens beboeres trivsel under ofte
meget vanskelige forhold — som med
flid og ofte overraskende hurtighed
lever sig ind i problemerne, og hvis
økonomiske udbytte ikke langt nær
står i forhold til den præsterede ind-
sats. Disse mennesker lever samtidig
i mange tilfælde i bevistheden om, at
deres tilbagevenden til stillinger i det
sydlige Danmark er behæftet med stor
usikkerhed, fordi man der ofte har
den ejendommelige provinsielle ind-
stilling, at to års arbejde i Grønland
gør en mand sløv indtil det uanvende-
lige og fire års arbejde eller derudover
gør ham egnet til offentlig forsorg. —
Denne indstilling og generaliserende
hånsord, som de i „Information" frem-
førte, fremmer ikke tilgangen af kva-
lificerede „udsendte" til landsdelen
Grønland.
Bladet vil altså med kommentarer
af den omtalte art tvært imod sine
utvivlsomt højst påskønnelsesværdige
intentioner kun opnå at gøre godt min-
dre godt og ondt værre og dermed ska-
de i stedet for gavn. Og altså gøre
Grønland en bjørnetjeneste.
ajungitsuliorniarsoraut . . .
avisikut „Information“ikut Kalåt-
dlit-nunåne Danmarkivdlo ilaine av-
dlane pissutsit kigsautigissaussutut i-
neriartuinarnigssånut iluatauniartug-
ssaussumik agdlautigissaKarsimavoK
erKarsautigencågaungivigsumigdlo „a-
ssersutit" ardlagdlit taineKarsimavdlu-
tik, ilåtigut agdlautigissatordlugo „i-
ngassångikaluamik eskimonik ornigi-
ssaKånginermut" tungassut, ilåtigut-
dlo nålagkersuissoKarfingme atorfig-
dlit maligtarissagssalerinerssuånut tu-
ngassut, kisalo ama „Kavdlunåt su-
liartordlutik tåvungnarsimassut eKiat-
sitårtuvigssuit" Kalåtdlit-nunåne „på-
visut" tåkordliuniartamerat erKartor-
neKarsimavdlune.
neriunarujugssuångikaluarpoK Ka-
låtdlit-nunåne nangminerme pissutsi-
tigut påsissat månilo isumaliorKUtau-
ssut, Kalåtdlit-nunåne pissutsinik nav-
suiauteKardlutik Danmarkivingme ag-
dlutigingnigtartunut „arajutsivigssuar-
nut" suniuteKarsmaujumårnersut. tai-
måitordle pissugssauvfivtitut Kångina-
rumångilarput uparuåsavdlugo Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinut tungatitdlugit
agdlautigineKarsimassut ingassagtajå-
garujugssussut, åmalo inuit atautsia-
kåt KanoK iliusaisa pissuserissaisalo
tamanut tungatitdlugit agdlauserine-
Kartamerat pissutsit iluarsiartomig-
ssånut akomutåinaussoK, sumik isu-
maKångitsunguåkuluit nåmagigtait-
dliutigssaKalersitardlugit, namagig-
taitdliutigssaKarérsutdlo asule isuma-
pitdlerKigsmartardlugit.
taineKarérsunutdle tungatitdlugo er-
sserKigsarniarparput kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo Kalåtdlit-nunåne suleKatiging-
nerat ukiune kingugdleme pissusig-
ssamisornerujartuinarsimassoK, tama-
tumane kussanaeKutaussutut issigissa-
riaKartut pértariaKartutdlo Kavsikag-
tåinånguit kisimik amiåkussutut OKau-
tigissariaKalersimavdlutik. sujomati-
gut oKautigissarérsimagaluardlugo ilu-
mortup tamanut tusardliuneKamigsså
pineruvdlugo erKaendgtariaKarsorår-
put kalåtdlit Kavdlunåtdlo silatumik
erKarsartartut åssigmgisitsineKarne-
rup Kangatut OKaluserineicartamigsså-
nut isumaKataujungnaersimassut upa-
ruarniartalersimavdlugule Kavdlunå-
nut tungatitdlugo åssigingisitsineKar-
toK, — tåssa igdluinarsiortumik ima-
Kalo tamatigut pissutigssaKarpiångit-
sumik Kalåtdlit-nunåne inungorsima-
ssut sagdliutiniameKartarnerat suju-
nigssame akingmivfigssaujualerumår-
toK, taimailiortarneK pivfigssaugat-
dlartitdlugo silatusårnikut unigtiniar-
neKarsimångigpat.
nålagkersuinerme atorfeKartut ma-
ligtarissagssalerinerssuånut, taimatut-
dlo inugtut misigissutsit pingineruv-
dlugit „nålagkersuinikut periauseK n§-
magdluinartoK" anguniardlugo, nuna-
Karfingne éssigingitsune isumaK nå-
pertuinardlugo suliagssat ilaisa sag-
dliutineKarnerartarnerånut tungatit-
dlugo, erKortumik oKautigineKarsi-
nauvoK Nungme nålagkersuinikut ag-
dlagfenarfingme atorfigdlit sapingisa-
mingnik mingnerutitaKarniaratik sut-
die tamaisa atautsimut issigalugit ili-
orniartartut, tamatumuna suliagssaru-
jugssuarmik tunineKarsimavdlutik. i-
lumutdlime nålagkersuinermik sulia-
Kartut erKungitsumik OKautigineKar-
tarnertik maligdlugo ingerdlatsiniar-
tugpata KulamångilaK suliåt pilertor-
nerujugssuarmik „ilorrisimåmameru-
jugssuarmigdlo" ingerdlåneKarsinau-
galuaK.
isumaKarpugutaoK Kalåtdlit-nunåta
ingmikut ministeriaKarfeKartitaune-
ranut pissutaussorpiaK unaussoK, tå-
ssa ministeriaKarfingme atorfigdlit
angnerit aulajangivfigissagssat ang-
nertut pinialersitdlugit „inoKatiming-
nut ajunginerussugssaK sagdliutitdlu-
go“ iliorniartarmata, - oKautiginiarne-
Kartartutut angnerussumik erKarsat-
dlarKånguaratik suliagssat suliaflnar-
tarnagit. ilumortordle auna, suliagssat
ardlaligpagssuit pilertomerussumik i-
sumagineKartarsinausagaluartut, au-
la jangigagssat angnertunerussut pi-
nialersitdlugit atorfigdlit angnerit
nangmingneK inugtut inoKémingnut
ajunginerussugssaK mingnerutitdlugo
iliortartugaluarpata. tamatumungale
tungatitdlugo taineKaratdlardle ilåti-
gut suliagssat pingåruteKånginerussut
pilertomerussumik isumagineKartar-
tugunik ajungisagaluaKissoK. tamåna-
le mauna angnertunerussumik erccar-
torniénginavtigo pissutauvoK nalungi-
navtigo inuit nålagkersuissoKarfingme
atorfeKartut Nungmitut Københavni-
mitutdlo akuerineKarsimassut tuaviu-
ssineK pinago tamatigut kalåtdlinut i-
noKatigingnut iluaKutigssaK sagdliu-
titdlugo Kalåtdlit-nunånilo pissutsit
avdlåussutait nautsorssutigalugit pi-
ngårtutigut aulajanginiartarKuvdlugit.
„Information“ikut agdlautigissåkut
„Kavdlunåt tåvungnarsimassut eKiat-
sitårtuvigssuit" atautsimut såssune-
Karmata oKarsinausoraugut taima ag-
dlagtoK ajoKusiniåinarane mitagdler-
niarsimassortaoK. sule uvdlumimut ag-
dlåt „Kavdlunåt suliartordlutik tå-
vungnarsimassut" ardlaligpagssuit Ka-
låtdlit-nunånlput, .nauk aningaussati-
gut iluanårutigisinaussartik suliamut
nalerKiutdlugo angnertorssungika-
luaK, taimåitoK ilungersordlutik Ka-
låtdlit-nunåta iluaKutigssånik suli-
niarnermingne ajomakusorutinik på-
singnilertortartut, nauk ilåne suliniar-
nermingne ajornakusoruterpagssuar-
nik nåpitagssaKartaraluardlutik. inuit
tamåko ilungersordlutik suliniartar-
put, måssa ilisimaréraluardlugo Dan-
markivingmut uterunik sulivfigssarsi-
niarnigssartik imåinåungitsorujugssu-
ssok, Danmarkerpiame ilåne inuit isu-
maKarniartarmata KavdlunåK ukiut
mardluk Kalåtdlit-nunåne sulisima-
ssok eKiatsitåmermit sulissorineK a-
jornarsingajagsimassartoK, ukiutdlo
sisamat sivnerdlugitdlunit Kalåtdlit-
nunånlsimassoK ikiutituinartugsså-
ngortugssaussoK. taimatut isumaKar-
neK tamanutdlo tungatitdlugit „Infor-
mation“ikut OKautsit asigssutaussut
pilerisårissungitdluinarput, Kavdlunåt
piginåussuseKardluartut Kalåtdlit-nu-
nanukarusugtugaluit nangålersisi-
nauvdlugit.
„Information“ikut taimatut agdlau-
tigissaussoK nersortariaKångitdluinar-
tumik sujunertarissaKartOK ajungit-
sunik ajulersitsinartugssauvoK, ilua-
Kusingivigdlunilo ajortunik asule a-
jornerulersitsinartugssauvdlune.
11