Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 5

Handele nangmineK sujunertaKångi-
laK, kalåtdlit inoKatigingnut tamatigut
tungavdluinarame. Handelip suliag-
ssatuarå Kalåtdlit-nunåne najugaKar-
tut kikutdlunit niorKutigssanik nuna-
lisitsissarnerup tungåtigut nioncusia-
nigdlo tuniniaerKigtarnerup tungåti-
gut pingårtitait isumaginiåsavdlugit.
OKaluserineKartarsimagaluarpoK
Kalåtdlit-nunåne pisiniarfingnik pe-
Katigigdlune ingerdlatanik niuveme-
ruvdlo tungåtigut peicatigingnik piler-
sitsinigssaK. nangmineK ugpernarsiv-
dlugit påsisimassåka nåpertordlugit
tamatuma tungåtigut tungavigssaKé-
ngilaK. peKatigigdlune ingerdlatamik
niuvertarfik sunalunit Handelitut
nangminigssarsiungitsigalune inger-
dlatsisinåungilaK. niuveKatigit avdlat
pigssarsiat ilånik pigingnigtunut aki-
lissarniartut Handele taimailiomeK a-
jorpoK, aningaussanigdlunit sanaortu-
gagssanut atortugssanik ilississarane
Kalåtdlit-nunåmiutdle nioncutigssa-
tigut sapingisamik pitsaussunik aki-
kitsunigdlo pilersorneKamigssåt ki-
siat sujunertaralugo. Kalåtdlit-nunå-
nut niorKutigssanik agssartuinerup a-
kisunerssua avdlatutdlo ajomartumik
taimåitariaKarnera erKåisagåine, isu-
maKarpunga Handelip niorKutigssau-
tai akisugissagssåungitdluinartut.
niorKutigssiornerup tungå encar-
sautigisagåine. niuvernikut petiglgdlu-
ne ingerdlatsivik sunalunit tunissaKar-
tartunut Handelitut iluaKutautigigu-
nångilaK. niuvernikut peKatigigdlune
ingerdlatsivingne sunilunit tunissa-
Kartartut tåukualo peKatigivfé atorti-
tagssat pivdlugit månåkut kalåtdlit
aulisartuisa Handilimut tamatumunå-
kut suniuteKameranit angnerussumik
suniuteKarsinåungitdlat.
pingårteKåra tamåna ilumortussoK
aulisartut påsiumåråt matuma kingor-
na soKutåungfnerussut unigfinagit su-
leKatigigfigssaugaluit påsinerdluiner-
mik akomusemeKarKunagit kångiså-
rutigssaKalerKunagitdlo.
aulisartut Handelivdlo suleKatiging-
nerånut tungassut taimatut OKautigisi-
nardlugit kingumut aulisamikut ani-
ngaussarsiornermut tunsassut uterfi-
giniarpaka. tunissat akisa oKatdlisi-
gineKartarnerata inutigssarsiutitdlo
ingmingnut atåssuteKaKatigingnerata
inåtigssarsiutit atausiåkåt avdlanut
nalerKiutdlutik KanoK iluanårutauti-
gissusiånik apencut pilersisimavåt. —
Kalåtdlit-nunåne aulisartut tamarmik
tunissaisigut aningaussarsiaussut a-
tautsimut ilineKartarmata-imaKa sor-
dlo råjarniat-isumaKarKajålersinåuput
Kerarnianut nalerKiutdlutik ikiunertik
angnertuvatdlårtoK imalunit iluanåru-
tigisimassatik aulisarnermut tamåki-
ssumik iluaKutigssångortineKartut
angnertuvatdlårtut.
taimatut nautsorssuiniameK ajor-
nakusortorujugssuvoK. ilåne aningau-
ssarttitit avguatårniarnerat ajornaku-
suginarane ajornardluinangajagtar-
poK, taimaingmatdlo aningaussartutit
sunut atorneKarsimanerat kisitsisi-
ngordlugo nalunaerutigisavdlugo na-
vianauteKarsinauvdlune. taimailiusa-
gåinime påsinerdluineK akerdleriner-
nerdlo pingitsorneKarsinaugunångit-
dlat.
påsiumaneKarsimavoK aulisagkat é-
ssigingitsut tuniniarKingneKarneråne
aningaussarsiaussut KanoK amerdla-
tigisimanersut tamatumanilo aningau-
ssartutit aulisagkanut åssiglngitsukå-
tånut avguaKatigigsitdlugit KanoK
angnertutigisimanersut. tamåko påsiu-
maneKarmata neriorssuisimavunga tu-
sartikumavdlugit, månalo piarérsima-
vunga neriorssutiga erKutisavdlugo,
sujugdlermigdle taencigdlara: kikitsi-
sit KanoK itumik atornigssåt påsine-
Karnigssåtdlo mianerssutigissariaKar-
tOK. aitsåt ukioK måna 1955-ime auli-
sarnikut pigssarsiat nautsorssutait i-
nerneKarsimaput. tåukununa takune-
KarsinauvoK 1955-ime kalåtdlit auli-
sagkanik niorKusiait tunineKarsima-
ssut ima akilersitdlugit. kr. 14.128.000
tåukua pisiarinerat agssar-
torneKarneratdlo Hande-
lip ima akilersimavå: kr. 15.225.800
tåssa Handelip amigartoru-
tigisimavdlugit .... kr. 1.097.800
sårugdlingnik niorKutigssiornerme
ajunårutigisimassavut ima amerdla-
ssuseKarput:
tarajortigkat 1.132.930
patertitat 183.850
Kerititat 124.720
sårugdlit tingue .... 71.000
åmåtaordle aulisagkanik niorKutig-
ssiat avdlat ajunårutigisimavavut:
aulisagkat avdlat ..... kr. 290
eKalugssuit tingue, nerpé
amilo .............. kr. 52.300
KérKat amé ............. kr. 23.460
perdlukut panertitdlugit a-
serortigkat ulialo ... kr. 44.100
ajunårutit katitdlugit kr. 1.632.650
måkule iluanårutigisimavavut:
KérKat kr. 228.000
ulia nakorsausiagssaK kr. 6.000
eKaluit kr. 26.800
Kaleragdlit natårnatdlo kr. 15.080
råjatdlo kr. 258.900
katitdlugit kr. 534.780
hvad der allerede er gjort
Under overskriften „Kun bedre mad
kan redde grønlænderne" skrev „Da-
gens Nyheder" fornylig indledningsvis
i en omtale af læge Peder Helms dok-
tordisputats: „Det hjælper ikke at be-
kæmpe tuberkulosen på Grønland, der
er Grønlands svøbe, ved at give grøn-
lænderne nye og bedre huse at bo i.
Det, der først og fremmest trænges til,
er bedre mad til grønlænderne. Får
de ikke en mere tilstrækkelig kost om
vinteren, kan man ikke helbrede tu-
berkulosen. Dette var det meget alvor-
lige, som fra sagkyndig side blev un-
derstreget, da den unge læge Peder
Helms i går forsvarede sin medicin-
ske doktorafhandling om tuberkulosen
på Grønland ...“.
Ministeriet er klar over problemet.
Allerede under arbejdet i den store
grønlandskommission blev man klar
over,, hvor nødvendigt det var, at der
blev gjort en indsats for at forbedre
ernæringsforholdene i Grønland, og
for at skaffe et arbejdsgrundlag ud-
sendte man en kostkonsulent, som i
løbet af 1 årstid foretog undersøgelser
af, hvilken kost der til daglig blev
spist i de grønlandske hjem. Disse un-
dersøgelser kom til at danne grundlag
for en betænkning, som blev udgivet
af sundhedsstyrelsen i 1955: „Nogle
undersøgelser af grønlandske levneds-
midler og kostforhold" i „Beretninger
vedrørende Grønland" 1955 (nr. 3, I).
Ernæringsrådet for Grønland.
I denne beretning er det foreslået,
at der skulle nedsættes et udvalg, som
bl. a. skulle have til opgave at bringe
den grønlandske befolkning oplysning
og belæring i emæringsspørgsmål. —
Dette udvalg blev omgående nedsat og
fik navnet Emæringsrådet for Grøn-
land. Samtidig blev der til støtte for
Ernæringsrådets arbejde nedsat et ud-
valg i Godthåb med landslægen som
formand. Ernæringsrådet har allerede
sørget for, at de fleste af betænknin-
gens forslag til øjeblikkelig forbed-
ring af de grønlandske kostforhold er
blevet ført igennem, ligesom det har
påbegyndt udarbejdelsen af et oplys-
ningsmateriale.
„Berigelse
Rådet har således i samarbejde med
Den kgl. grønlandske Handel sørget
for, at visse af de næringsmidler, som
til daglig indtages af så godt som alle
mennesker, „beriges", d. v. s. tilsættes
vitaminer og salte m. v., således at
man gennem den daglige kost kan få
sit behov for disse vigtige specialnæ-
ringsstoffer dækket.
Således tilsættes der nu til alt hve-
demel og rugmel, som udsendes til
tåuko ilångautigalugit tamåkerdlugit
ajunårutit ............ kr. 1.097.870
1956-ime nautsorssutit sule inerne-
Kångitdlat. erKoriainigssaK mianerssu-
tigissariaKåsagaluardlugo nautsorssu-
tigåra aningaussartutit angnertuneru-
lernerat pissutigalugo 1956-ime ajunå-
rutit angnerulersimåsassut, 1956-milo
ajunårutausimassugssat 1,5 miil kru-
ninut migssiliukumavåka.
tusagkat tauko tusardluarnångika-
luaKaut, igdlua’tungåtigutdle ånilånga-
nigssamut pissutigssaKarsoringilara.
ånilångateKarata isumaliorKutigissa-
riaKarparput aulisarnerme aningau-
ssartutit sukut ikilisiniartariaKarivut,
åmalo aulisagkat sut niorKusiarigåine
iluanårnarnerusinaussut. atauserdle
kikutdlunit tamarmik påsissariaKar-
påt, tåssa Handelip månåkut aulisag-
kanut akigititaisa angnerpauvfigssar-
tik angusimangmassuk KutdlarKeriar-
figssaKaratik.
.Grønland, kalk, B-vitaminer og jem.
Til tørmælkspulver og kartoffelmos-
pulver, som udsendes til Grønland, er
tilsat ascorbinsyre (C-vitaminer).
Mælkeordning.
På Emæringsrådets anbefaling har
ministeriet med virkning fra den 1.
januar 1956 indført landsrådets forslag
til en ordning, hvorefter der uddeles
gratis mælkepulver til gravide og die-
givende kvinder, således at de får en
halv liter mælk daglig i de sidste 6
måneder af svangerskabet og en liter
mælk daglig i de første 6 måneder
efter fødselen. Denne ordning, som
administreres af kæmnerne og læ-
gerne, svarer til ordningen om gratis
uddeling af mælk i det øvrige Dan-
mark.
Vitaminpiller og ost til skolebørn.
Allerede inden sundhedsstyrelsens
betænkning forelå, havde man indført,
at der i vinterhalvåret daglig til hvert
skolebarn uddeles en vitaminpille, som
indeholder det fornødne tilskud af A,
B, C og D-vitaminer. På Ernæringsrå-
dets foranledning uddeles der oste-
brikker på 30—60 gram efter elevernes
alder og vægt til samtlige kostskole-
elever og institutionsbøm. Uddeling af
ost til kostskoleelever og institutions-
børn er indført i stedet for uddeling
af mælk. På grund af risikoen for ud-
bredelse af smittekim har Ernærings-
rådet ikke turdet gå ind for en mæl-
keordning for skolebørnene, og man
har derfor i stedet for som et forsøg
indtil videre nøjedes med at foranle-
dige, at der uddeles ost til kostskole-
og institutionsbørn. Ligeledes uddeles
der nu på sygehuse og sanatorier ost
til samtlige patienter. Ost i de anførte
mængder er nemlig i stand til på
samme måde som mælk at yde et væ-
sentligt tilskud til organismens kalk-
behov.
Kontrol med udsendelse af levneds-
midler.
Emæringsrådet har sørget for, at
Københavns Kommunes Sundheds-
kommission foretager stikprøvevis
kontrol på Handelens Plads af de va-
rer, der er bestemt for udsendelse til
Grønland. Dette gøres for at sikre
imod, at der udsendes varer med et
ringere indhold, end det er angivet på
etiketten eller pakningen.
I samarbejde mellem Den kgl. grøn-
landske Handel og Statens Vitamin-
laboratorium finder der en stadig kon-
trol sted af mel, tørmælk og kartoffel-
mospulver, således at man er sikker
på, at de fornødne mængder af vita-
miner og salte tilsættes, samt at til-
sætningen af vitaminer holder sig.
Prispolitik.
I betænkningen er det foreslået, at
man ved prispolitik i Grønland for-
uden at tage hensyn til økonomiske
faktorer også skal tage ernæringsmæs-
sige hensyn. Bl. a. er det foreslået, at
man skal nedsætte prisen på tør-
mælkspulver for derigennem at opnå,
at befolkningen i videre omfang, end
det hidtil har været tilfældet, anven-
der dette produkt. — Da al handel i
Grønland jo imidlertid er fri, er det
på grund af konkurrence fra de pri-
vate handlende umuligt for Den kgl.
grønlandske Handel at føre en pris-
politik, der udelukkende tager ernæ-
ringsmæssige hensyn. Dog har Hande-
len undladt at forhøje prisen på tør-
mælkspulver, hvilket ellers forlængst
skulle have fundet sted, såfremt man
skulle have fulgt priserne på marke-
det i det øvrige Danmark.
Det store sukkerforbrug.
Betænkningen har også fremhævet,
at der bør gøres en indsats for at ned-
sætte det store sukkerforbrug, herun-
der især sukkervarer, idet for stor
indtagelse af dette næringsmiddel for-
uden at tage appetitten fra en hen-
sigtsmæssig kost også ødelægger tæn-
derne. Rådet har her først og fremmest
beskæftiget sig med tanken og gennem
en forhøjelse af priserne på sukker
og sukkervarer at tvinge forbruget
væk fra disse og over på mere hen-
sigtsmæssige næringsmidler. — Som
nævnt er det umuligt for Handelen,
hvis den skal klare sig i konkurren-
cen med de private handlende, at fo-
retage dette skridt, og Rådet har der-
for foreløbig måtte nøjes med at sætte
ind med en kraftig oplysningsvirk-
somhed på dette område.
Oplysningsvirksomhed.
Foruden at give oplysning om de
skadelige virkninger af sukkerforbru-
get er det også nødvendigt at forsøge
at bibringe den grønlandske befolk-
ning en forståelse af den rette ernæ-
rings betydning, og Rådet har derfor
udarbejdet et materiale, som i efter-
året 1956 er udsendt til Grønland. Man
havde tænkt sig, at oplysningsvirk-
somheden skulle strække sig over 4
måneder i vinteren 1957, og materia-
let, som er udsendt, består af plaka-
ter, pjecer, standardforedrag m. v. —
Det var tanken, at man hver måned
i løbet af vinteren skulle behandle et
emne, således at man ophængte den
plakat, uddelte den pjece og afholdt
det foredrag, som havde tilknytning
til emnet. Rådet håber, at denne op-
lysningsvirksomhed er forløbet til-
fredsstillende, men man er dog klar
over, at visse byer på grund af de
ugunstige besejlingsforhold i efteråret
1956 ikke blev forsynet rettidigt med
materialet.
Mere oplysning.
Da man er klar over, at det ikke er
nok at berige og kontrollere de ud-
sendte levnedsmidler, men at man for
at opnå en positiv indstilling til en me-
re hensigtsmæssig ernæring må fort-
sætte med at udbrede oplysning her-
om, er man gået igang med at udar-
bejde mere oplysningsmateriale. Man
har således i sommeren 1957 i samar-
bejde med sundhedsstyrelsen udsendt
en pjece om råd og vejledning for
svangre, hvori der foruden rent læge-
lige oplysninger om hygiejne m. v. un-
der svangerskabet og fødslen gives
oplysning om den mest hensigtsmæs-
sige kost under svangerskabet.
Man er også igang med at udarbejde
en ernæringslære beregnet for under-
visning i skoler, herunder aftenskoler
samt i studiekredse m. v. Ligeledes
arbejder man med et anskuelsesmate-
riale bestående af tavler, hvorpå kan
opsættes figurer og tekst. Dette mate-
riale tænkes anvendt på skoler m. v.
Man er ligeledes igang med at udar-
bejde en hensigtsmæssig kogebog for
de grønlandske husmodre, ligesom
man arbejder med foredrag og ud-
sendelser, som skal komme i radioen.
Den grønlandske mad
og ernæringsrådet
Et citat fra »Dagens Nyheder« og nogle oplysninger om,
5