Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
KYSTTRAFIK OG BILLETPRISER
Det var med stor interesse, man hør-
te på landsrådsforhandlingerne, gengi-
vet i radioen. Og på handelsinspektø-
rens oplysning angående straffebeta-
ling på ubenyttede billetter. Alt som
tiden for skibets afgang nærmer sig,
vil man i fremtiden blive et dirrende
nervebundt af frygt for, at der skal
ske ting, der vil forhindre een i at
komme med. 8 dages afbud før afgang
er billigt sluppet, der skal man kun
betale 10 procent af billettens pris,
hvis man har det uheld, at svigermor
dør, eller et barn brækker benet, eller
konen nedkommer før tiden, men sker
det samme dag, som skibet går, får
man kun det halve af pengene til-
bage for den ikke brugte billet. Des-
værre hørte jeg ikke, om man betalte
en, to eller flere dages gæstehj emspris,
når skibet er forsinket, men dette er
naturligvis en selvfølge. Er alle onde
anslag fra skæbnens side lykkeligt
undgået, og man kan fryde sig over
at være blevet transporteret på Han-
delens skibe, er det spændende at se,
hvor man skal bo og ikke mindst
hvordan. Ifølge et landsrådsmedlems
udtalelser kan man nemlig nemt bli-
ve nr. 6 i et kammer til fire. Dette er
ikke særlig opfindsomt, vil jeg mene.
Der må være mange flere mulighe-
der for at. udnytte pladsen effektivt.
Håndvasken f. eks. er glimrende egnet
til småbørn. De kan fjernes, mens man
vasker sig. Skufferne ses heller ikke
udnyttet til lidt større børn. — Dette
sidste arrangement kunne naturligvis
genere folk, der sov på gulvet, men
skuffen behøvede jo ikke at stå ret
meget åben. Man må også glæde sig
over, at der gives hele tre måltider
om dagen. Fra sidste måltid til første
næste morgen er der kun 14 timer, og
kan man ikke klare sig med det, er
der velvilligst salg af citronvand og
chokolade og lakridskonfekt. Og den
slags elsker børn jo. Handelsinspek-
tøren lovede at overveje om salg af
mælk til børn. — Denne udtalelse er
overordentlig betydningsfuld, da det
er første gang i grønlandsfartens hi-
storie, at man erkender, at der er børn
ombord og at ikke alle småbørn med
glæde nedsvælger de nationale kle-
nodier som kalvekød i karry og gule
ærter med flæsk. Man ser lys forude.
Det ender måske også med, at den
hyppige skiften af fartplanen bliver
mere konstant, f. eks. en ny kun een
gang om ugen. Rygtet, der vil vide, at
visse kaptajner kappes om, hvem der
efterlader flest passagerer på kajen,
er ganske givet opspind, som ingen
tror på, og ikke et ondt ord om per-
sonalet ombord. Handelsinspektøren
har selv sagt, at der er for få, og at
de er meget ophængt. — Men mange
skridt kan stewardessen spares for,
hvis hovmesteren øste lidt mere suppe
i tallerkenerne ad gangen. Rationalise-
ring er jo tidens løsen. — Jeg lytter
spændt videre.
Sendingsgodset.
KYSTFARTØJERNE VED DISKO-
BUGTEN
I 1955 begyndte to skonnerter „Net-
side" og „Erik Røde“ på kystfart ved
Diskobugten. Det første år benyttedes
som forsøg. — Da en sådan kystfart
sandsynligvis ikke har givet under-
skud, er der nu i sommer en tredie
skonnert kommet i brug. Disse besej-
ler kysten ved Diskobugten om som-
meren, den ene sejler mod „venstre",
den anden mod „højre".
Fartøjerne har 5 mands besætning,
og bådene plejer at kunne have 10
passagerer; som regel er der 10 pas-
sagerer, og der er næsten altid nogle
i overskud. Der er kun 5 køjer, der
er beregnet til besætningen. Hele som-
meren er der ialt 15 med, henholdsvis
besætning og passagerer, og de må de-
les om 5 køjer.
Lad os prøve at tænke os, hvor me-
get besætningen, som er beskæftiget
både dag og nat, må savne en køje,
som de kan hvile sig på i fred! Mens
der skiftes vagt, kan de ikke engang
lægge sig et øjeblik, fordi alle køjerne
er besat.
Skal kystfarten ved Diskobugten
fortsætte på den måde, bør fartøjerne
restaureres ved at gøre lasten mindre
og søge at indrette kahytter, så der er
plads til 10 passagerer. Hvordan er
passagerbådene indrette i andre lande
— f. eks. i Danmark?
G. Fr. A. Olrik.
Handelskontoret i Godthåb oplyser,
at „Erik Røde" i 1955 kostede 46.000
kr. i drift, mens indtægten var 3.000
kr. „Netside" medførte en udgift på
36.000 og en indtægt på 3.000 kr. Sam-
tidig har de to skibe befordret 1180
tons last for Handelen mellem byer og
udsteder.
SANA OG BLODDONORERNE
I anledning af et indlæg, skrevet i
„Grønlandsposten" den 20. juni d. å.
om sanatoriet og bloddonerkorpset,
får jeg trang til at komme med nogle
bemærkninger.
Enhver læser — med en smule re-
spekt for sig selv -— harmedes for-
håbentlig med mig, da de læste det.
Jeg hai; selv haft med bloddonorer
—frivillige— at gøre i snesevis og kan
derfor ikke lade være med at frem-
komme med nogle eksempler på, hvad
de i Danmark udsatte sig for, specielt
i krigsårene.
I det sidste krigsår, som også var
mit sidste lærerår som sygeplejerske,
var jeg elev på en operationsafdeling
på et af de københavnske hospitaler,
senere virkede jeg som operations-
assistent på et af provinsens sygehuse.
Da jeg gjorde tjeneste i København,
oplevede jeg mange gange og på alle
tider af døgnet, folk, der kom for at
afgive deres blod til en dårlig pa-
tient. De kom til fods eller på cykel,
uanset mørklægning og luftalarm —
uden anden beskyttelse end det hvide
armbind og donorkortet.
Især mindes jeg julistrejken i 1944
og hin sørgelige martsdag i 1945, da
Shellhuset og den franske skole blev
ramt af bomber. Da kom folk frivil-
ligt og uopfordret strømmende til hos-
pitalet med fare for selv at blive ramt
af granatsplinter og kugler fra det
skyderi, som opstod i gaderne, for at
høre om vi havde brug for deres blod.
Derfor undres man såre, når man
læser, at en flok unge mennesker, som
ovenikøbet tillader sig benævnelsen
„sportsfolk" ikke kan spadsere ud til
Sana i regnvejr for at afgive blod til
deres syge landsmænd.
Mig bekendt bliver ingen donor,
som tilhører det „frivillige korps", i
Danmark hentet af hospitalet noget
steds fra, med mindre der er tale om
overhængende livsfare for patienten,
og donors ankomst måske vil afhænge
af minutter for patientens liv. Så sen-
der hospitalet naturligvis en ambu-
lance efter donor, enten han opholder
sig i hjemmet eller på éin arbejds-
plads.
At Sana’s personale greb telefonen
og spurgte, hvor i himlens navn de
unge mennesker blev af, behøvede
man minsandten ikke falde hen i for-
undring over.
Øsende regnvejr er en meget dårlig
undskyldning.
Endelig vil jeg tilføje; nu er vi
gennem radio og på anden måde ble-
vet gjort fuldt bekendt med, hvor
stort et behov Sana endnu og i frem-
tiden har for de frivillige bloddonorer,
så hvorfor skulle det ovenikøbet være
Sana selv, som opfordrede de „raske"
Godhavnere til at afgive deres blod?
Den tanke burde de selv have haft.
Forfatteren, hr. A. H., af indlægget
påpeger navnlig mod nogen fortrydel-
se, at det var efter sanatoriets ønske,
sportsfolkene blev tilsagt, det skulle
han have udeladt, da det så sandelig
ikke tjener som nogen undskyldning.
fhv. operationssygeplejerske.
P. S.: — Alle kære medlemmer og
ikke-medlemmer af donorkorpset!
Skriv jer „Dansk Røde Kors’" motto
bag øret og glem det aldrig, det lyder
således:
I krig, i fred, barmhjertighed!
Så vil den enkeltes indsats ikke af-
hænge af, om solen skinner, eller
det regner!
LAD OS SE LIDT NØJERE PÅ VOR
UNGDOM
Angående højskolen bliver der frem-
sat delte meninger, og med hensyn til
ungdommen bliver der vist fremsat
mange tanker, men det er som om
nogle ikke rigtigt forstår meningen,
og jeg vil her tillade mig at fremsætte
min tanke. Den tanke har jeg haft
fra min ungdom af og altid ventet på,
at een eller anden skulle komme frem
med den, da jeg ikke tror, at ungdom-
men kan blive ved at klare sig på den
måde, de lever. Fordi der er den ord-
ning, at kun de kloge (eller dygtige)
rejser til Danmark og kommer på
højere læreanstalter, så de kan spe-
cialisere sig; sådanne muligheder har
vi ikke heroppe; vi bør her i vort
land få en sådan læreanstalt, som alle
kan få adgang til, en skole, hvor unge
kan specialisere sig enten det nu drejer
sig om at blive sømand, landbrugs-
mand eet.
Naturligvis kan målet ikke nås med
det samme; jeg tror en større by vil
egne sig som skoleby, en by, der er
mest søgt; for man kan godt tænke
sig, at by-ungdommen, som bare går
og driver tiden væk, i nogen grad
kunne have lyst til at lære og erfare
noget, idet nogle af dem fordriver ti-
den med at drikke. Er de så først be-
gyndt at drikke synes nogle af dem
at blive forfaldne, og det kan under-
tiden gå ud over nerverne, og det er
det, der er så sørgeligt. Man skal lære
så længe, man er ung, og det man
lærer i ungdommen skulle gerne være
roden til den senere udvikling i livet.
Når jeg tænker på mig selv, der har
tilbragt det meste af livet på søen' og
endda sejlet med større både, synes
jeg at have fået megen erfaring, som
jeg aldrig vil fortryde.
Det var netop Knud Rasmussens
tanke og mening, at grønlænderen selv
skulle leve af de goder, som havet og
landet giver, og de skal lade være
med at vente sig for meget af andre;
grønlænderne skal selv undersøge og
erfare. Alt dette vil naturligvis koste
penge, både skolen og lærerne, som
man absolut ikke kan undvære, og
skolen skulle gerne få betydning for
hele Grønland ved arbejde og samar-
bejde; og hindringer, som man møder,
lige meget af hvilken art, må man for-
stå og se at overvinde.
Vi må selv hjælpe med til at skabe
vort land, og vi venter os noget af
ungdommen, og derfor synes jeg, at
problemerne er alt for tidligt i vejen,
det siger jeg med henblik på spiritus.
Vi må forsvare vort land, der endnu
er så lidet befolket, men alligevel så
naivt og svagt.
J. H.
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATION S ARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
G. Ahrenkiel
Abel Cathrinesgåde 7
København V
AMPLIDAN A/S
Møntmestervej 17 - København NV
★
Fabrik for elektroakustisk materiel
★
elektricitete atordlugo nipitiik dssigingitsunik
pilersitsiniutinik atortugssiorfik
Korkvarefabriken
KØBENHAVN
simingnik suliorfigssuaK
KØBENHAVN
ved E. H. Vangsaae
Jyllandsvej 19 København F.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tommergravsgade (. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Balticame sitdlimasineK
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitul mamassusilik
to