Atuagagdliutit - 29.08.1957, Blaðsíða 3

uvguna agdlautigissaK atuatdlarKu-
galuarnermit soruname ugsagsårutitut
taimatut KuleKutsemeKarsimavoK, na-
luneKångingmåme pisiagssat sutdlunit
pisiarerKusårneKåsagångata ilåne tåu-
kununga tugdlutingitdluinartunik ug-
sagsåruserneKartartut. usiuvfamigoK
arnat pinersut annoncinutilånguneKar-
simariarångata niorKUsiat sutdlunit -—
bilerssuarnit akisunit kumigutigssia-
nut agdlåt — piumaneKamerulersar-
tut, tupingnångilardlume. agdlautigi-
ssékut isumagineKartoK KuleKutåkut
erssersineKarérmat tamånalo atuartut
ilaisa nakeriatdlautigisagaluarpåssuk
kingorna tamana erKartorKingneKar-
sinaujumårpoK.
isumaKartoKatdlariaunanile agdlau-
tigissaK atuatdlarKugaluarnermit tu-
ngaveKångitsumik asule KulenutaK ug-
sagsårusiuneKarsimassoK, agdlautigi-
ssamime uvane erKartomeKésåput. ar-
nat kisame ilumut pilemgutarssuit —
K’asigiånguane råjalerissut. aussaK
måna taimatutdlume sujorna sujor-
någdlo Handelime atorfigdlit tamar-
mik direktørimit åmut tamaviårutdlu-
go arnagssarsiorsimåput. K’asigiéngu-
ane råjalerivfik Kalåtdlit-nunåne tu-
nigssarsiornerup tungåtigut pingårute-
Kardlunilo suniuteKartorujugssuvoK.
råjaliorfingme anguneKarsimassut rå-
jarnianut, taimatutdlume Handelip
suliånut kisalo Kalåtdlit-nunåne nior-
Kutigssiornermut tamarmut pingåru-
teKaKaut. taimåitumik tupingnångilaK
råjaliorfingme maskinat angnertune-
russumik atorneKalemigssåt suliavdlo
pilertornarnerussungordlugo årKigssu-
neKarnigsså kisalo råjaliorfiup agdli-
neKarnigsså . tamaviåruneKarmat,
mingnerungitsumik tamatuma tungå-
tigut norKainiarneK direktør Chri-
stiansenip tamåninerane malungnarsi-
simavdlune. kisiéniuna inunerme pi-
ssartut nalinginait erKarsautigigåine
arnaK sut tamarmik tunuånitainartoK-
— arnardlumigoK minitåusanane —
K’asigiånguanisaoK taimåipoK, tassa-
me råjat tunissat amerdlisagpata pi-
ssariaKardluinarmat namagtunik rå-
jalerissoKarnigssaK. ilumorportaoK
Attråværdige
Denne artikels titel har naturligvis
til hensigt at lokke til gennemlæsning
af de i det følgende nedfældede be-
tragtninger. Alle og enhver ved jo fra
moderne reklame, hvor meget det be-
tyder at slå på de her antydede stren-
ge. En smuk pige i en annonce bidra-
ger erfaringsmæssigt til at sætte sal-
get i vejret på alle områder lige fra
luksusbiler til skurepulver. Og det
forstår man så godt! Skulle nogle blive
forstemte ved, at hensigten med over-
skriften afsløres allerede i starten, og
skulle de pågældende mene, at en ar-
tikel af mere følsom karakter burde
hidsættes under en sådan overskrift,
skal redaktionen med største oplagt-
hed vende tilbage til sagen ved en
senere lejlighed.
Imidlertid må man på ingen måde
tro, at der ved overskriften i forhold
til artiklens indhold er tale om falsk
reklame. Emnet for disse linjer er
virkelig piger, der i allerhøjeste grad
er attråværdige — den drejer sig nem-
lig — som det vil ses ved tålmodig
viderelæsning — om rejepillersker i
Christianshåb. Landet ligger på dette
område sådan, at KGH, hvilket vil
sige alle Handelens medarbejdere fra
direktøren og nedefter, med største
iver har „kikket efter piger" i denne
og tidligere somre. Rejefabrikken i
Christianshåb er et solidt aktiv i det
grønlandske produktionsliv. Dens re-
sultater betyder meget for de implice-
rede fiskere, for Handelens arbejde og
dermed for den grønlandske produk-
tions samlede resultat. Det er derfor
råjat angisut pingårtumik kilisangne-
Kartarnigssåt norKaissutigissaussoK
sussupaginartariaKångingmat, sumut-
dle iluaKutåusava, imaKa tulåussar-
pagssugaluit namagtunik råjalerissug-
ssaKångigpat? taimåisagpat råjat tu-
nissagssat kigdlilertariaKåsåput tuni-
ssagssarpagssugaluitdlo asiuinartug-
ssåusavdlutik.
tassaluna agdlautigissåkut mauna
kérmiåsit K’asigiånguarmiut erKå-
miuisalo arnartait pineKartut. direktør
Christiansenip OKautigå manåkut rå-
jalerivfingme arnat 134 migss. sulisso-
rineKartut, kisiénigoK arnat 200 migss.
sulissorineKardluarsinaussut. råjale-
rissut taima amerdlatigilersinaugpata
råjatdlo angisut kisisa tunineKartali-
sagpata K’asigiånguane råjat niorKU-
siat Kivdlertussanik tusintiligpagssuar-
nik amerdlisinaugaluarput, niorKu-
siaussutdlugoK akilersitdluavigdlugit
tunineKarsinåusagaluardlutik!
tamåko erKartorneKartut tungaviga-
lugit agdlautigissap uma KuleKutå a-
sulérsorinagagssåungilaK. råj alerissu-
miukua pilerngutavigssuit, amaming-
piger
naturligt, at man sætter alt ind på at
rationalisere og udvide fabrikkens
virksomhed, sådan som man da også
ikke mindst under direktør Christian-
sens sommerrejse i år har sat meget
ind på det. Men sådan som der i alle
livets forhold normalt står en kvinde
bag, når der er tale om problemer,
fremgang, stilstand eller tilbagegang
— sådan er det også tilfældet i Chri-
stianshåb. Sagen er nemlig den, at en
ganske afgørende forudsætning for at
udvide produktionen ved fabrikken er,
at der er „rejepiger" nok til at tage
sig af pillearbejdet og en del af det
øvrige arbejde ved produktionen. Det
er også rigtigt, at fiskernes indsats,
først og fremmest i retning af at. kon-
centrere sig om fangst af store rejer
er af stor betydning, men hvis der
ikke er piger til at tage sig af fang-
sterne, hjælper fiskernes indsats ikke
nok. Så risikerer man rationering af
indhandlingen og videre, at hele la-
ster ligefrem går til spilde.
Det er altså pigerne fra Christians-
håb og omegn, der skal apelleres til i
denne artikel, sådan som det på mange
måder er sket iøvrigt. Direktør Chri-
stiansen har oplyst, at rejefabrikken
i Christianshåb i øjeblikket beskæfti-
ger ca. 134 piger, men at styrken med
stor fordel kunne udvides med mere
end 50 pct. — altså til godt 200 piger.
Hvis fiskerne samtidig med en sådan
udvidelse af den kvindelige arbejds-
styrke på fabrikken ville nøjes med
at tage de store rejer hjem, ville pro-
duktionen fra Christianshåb kunne
me namagtunik sulissoKarnigssaK a-
perKutaungmat niorKUsiat amerdlinig-
ssanut, aulisartut iluanårtarneruler-
nigssanut, taimatutaordlo Kalåtdlit-
nunåne niorKUsiat angnertuneruler-
dlutigdlo pitsaunerulernigssånut ka-
låtdlit inoKatigit tamarmik iluaKutig-
ssånik.
taimåitumik pissariaKarpoK arnat
amerdlanerussut K’asigiånguane rå-
jalerivfingmut suliartornigssåt, pissa-
riaKarpordlume arnat råjaliorfingmut
suliartortut maunåinaK angerdlartå-
nginigssåt. råjalerivfingmut suliartor-
tut nunaKarfingnit avdlaninganérsut
inigssaKarniarnerup tungåtigut avdla-
tigutdlume igpingiatortåsagunaraluar-
•put. råjalerivfingmut suliartortut si-
visujåmik suleriardlutik sule råjalig-
ssuaK angerdlartarpalugput, oKautigi-
ssarpåtdlo K’asigianguarmiut arnar-
tait råjalerivfingme akigssarssivdluar-
simariardlutik suliungnaertarpalug-
tut. erKaimassariaKarpordle taimai-
liortuåinåsagaluaråine sulineK åssigiå-
mik ingerdlajungnåisangmat, aulisar-
tutdlume tamåna malugingitsuså-
udvides med tusinder af produktions-
enheder. Og hele produktionen vil
kunne sælges til gode priser!
Man vil efter dette kunne forstå, at
det er berettiget at give denne arti-
kel den overskrift, den har fået. Der
er virkelig tale om attråværdige piger,
for af den kvindelige arbejdskraft af-
hænger det, om fabrikken skal kunne
øge sin produktion, og dermed om fi-
skerne skal have større indtægter og
om den grønlandske produktions sam-
lede resultat skal forbedres til gavn
for hele det grønlandske samfund.
Det er derfor nødvendigt, at flere
pigér søger arbejde ved fabrikken i
Christianshåb. Og det er nødvendigt,
at de piger, der kommer, er indstillet
på at blive. Dette vil i mange tilfæl-
de kræve en noget ændret instilling
fra ^e unge pigers side. Man har nem-
lig erfaring for, at pigerne ofte rejser
tilbage til deres hjemsted efter nogen
tids arbejde ved fabrikken eller at
de — hvis de kommer fra selve Chri-
stianshåb by — simpelthen nedlægger
arbejdet, når de har tjent en god
slump penge. En sådan fremgangsmå-
de betyder imidlertid, at fabrikkens
arbejde bliver ustabilt, og at fiskerne
lades i stikken. Det er i sig selv højst
beklageligt, men for■ pigernes eget
vedkommende er der jo også tale om
en meget kortsynet politik — navnlig
efter at der fra direktørens side er
blevet indført en præmieordning for
arbejde over længere tidsrum. — Det
kortsynede i pigernes handlemåde vil
komme yderligere frem, såfremt der
fremover skabes lettelser i rejsefor-
holdene til og fra Christianshåb for
„stabile" piger — det vil sige piger,
ngingmåssuk. råjalerissut suliung-
naertarnerat ajoraluaKaoK, råjaleri-
ssutdlume nangmingnen iluanårutig-
ssarssuatik ånaissarpait — pingårtu-
mik manåkut råjalerissut rajalerinerup
nalå tamåkerdlugo sulisimassut di-
rektørip ingmikut akigssarsisitalerma-
git. råjalerissut sulitdlatsiariardlutik
taimaititartut sianitsuliornerat ma-
lungnarsivdluarumårpoK råjalerissut
aussaK tamåkerdlugo sulissarsimassut
K’asigiånguanukartarnerat nunaKar-
fingmingnutdlo utertarnerat avKutåta
akia isumagalugo oKilisaivfigineKar-
talisagpat. årKig'ssussinigssat mauna o-
KautigineKartut atortulerpata arnat
råjalerinerup nalå tamåkerdlugo suli-
ssartut Kåumatit ardlagdlit akigssar-
siordluardlutik sulissarsinångusåput,
nunaKarfingmik erKåtalo taimalo Ka-
låtdlit-nunåta tamarme iluaKutigsså-
nik.
taimåitumik amat pilemgutarssuit
K’asigiénguarmiut erKåmiuisalo ar-
nartait sågfigiumagaluarpavut taima-
tut itumik sulivfigssaKarsinaunerup
iluaKUtai sussupaginancunagit, råja-
lerineruvdlo nalåne sulivfigtik Kimag-
tarKunago. ilumutdlume sujunersut ta-
måna råjalerissut maligtarisinåugpå-
ssuk, aulisartut kalåtdlitdlume inoKa-
tigit tamarmik Kutsavigissagssarilisa-
galuarpait.
imaKamigoK KaKugo K’asigiånguane
„råj alerissoK" encåissutigssiuneKaru-
mårtuatsiaK, sordlume Københavnime
Kangånit amat aulisagaerniartarfiåne
aulisagaerniat erKéissutigssiuneKarsi-
massut. — Københavnime ar-
nat aulisagaerniat tamanit tusåmane-
Kalerdlutigdlo pingårtumit takorna-
rianit ornigarneKardlutigdlo åssilior-
tomeKartorujugssuångorsimåput, tå-
ssa sila KanoK ikaluatdlarångat akor-
nutiginago aulisagaerniartuartaramik.
K’asigiånguane tamatuma åssigisaga-
luarpå amarpagssuit råjalerivfingmu-
kåssaleraluarpata, råjanik suliagssa-
Kartitdlugo råjaleriuartardlutik.
F.
der bliver i arbejde sæsonen igennem.
De pågældende vil efter disse ordnin-
gers gennemførelse have chancen for
at få et godt lønnet arbejde igennem
måneder til gavn for sig selv og deres
hjem og altså også til gavn for deres
distrikt og for hele landsdelen Grøn-
land.
Vi vil derfor apellere til „de attrå-
værdige piger" fra Christianshåb og
omliggende steder og byer om at se
på de fordele, det betyder for dem at
have adgang til en sådan arbejdsplads.
Og at blive på deres arbejdssted hele
sæsonen igennem! Fiskerne, distriktet
og det grønlandske samfund vil være
dem tak skyldige, hvis de følger den-
ne henstilling, og de vil selv have stort
udbytte af at følge de gode råd.
Hvem ved, om der ikke en skønne
dag på den måde kunne være bag-
grund for at rejse en statue af „reje-
pigen" i Christianshåb, ligesom man i
København har rejst en statue af fi-
skerkonen ved Gammelstrand. — Ved
Gammelstrand har fiskerkonerne
gjort sig fortjent til denne hæder ved
at holde ud ved deres fiskekasser i al
slags vejr, sålænge der var fisk at
handle med. I Christianshåb vil det
svare til, at pigerne kommer til fa-
brikken i tilstrækkelig antal og bliver
der, sålænge der er rejer at pille.
F.
Færøske vandrelærerinder
I Julianehåb distrikt venter man sig
i øjeblikket meget af udsendelsen af
en færøsk vandrelærerinde, der skal
fortælle beboerne om spørgsmålet
„Ulden i Husholdningen". Vandrelæ-
rerinden skal berejse distriktet i to
sæsoner.
Man har tidligere i Julianehåb haft
besøg af en færøsk vandrelærerinde.
Dengang var det spørgsmålet om få-
rets og lammets rette udnyttelse i hus-
holdningen, der stod på dagsordenen.
arnat
pilemgutarssuit
3