Atuagagdliutit - 21.11.1957, Page 8

Prispolitik, privat handel og afgiftspolitik
i Grønland
Nogle betragtninger omkring aktuelle økonomiske
problemer i Grønland
(Af direktør Hans C. Christiansen Den kgl.grønlandske Handel)
KGH’s prispolitik.
Stigende indkøbspriser for praktisk
talt alle de mange varer, som udhand-
les gennem KGH’s butikker, og det
stigende grønlandske omkostningsni-
veau har medført, at en række af tak-
stens priser gennem de senere år har
måttet forhøjes ret kraftigt.
Hovedlinien i KGH’s prispolitik —
hvis resultat er nedfældet i taksten —
har været den, at man søgte at bibe-
holde lave priser for livsfornødenhe-
der, således at vi herigennem sikrede
den økonomisk dårligst stillede del af
den grønlandske befolkning en for-
svarlig levefod. Til gengæld har man
hævet priserne på de mere luksusbe-
tonede varer. Endvidere har Handelen
sigtet mod lave priser for redskaber,
våben og andre erhvervsfornødenhe-
der, for at fremme erhvervslivet.
Yderligere har Handelen på visse om-
råder ladet sin prispolitik bestemme af
hensyn til befolkningens sundhed. Så-
ledes har Emæringsrådet for Grønland
og andre sundhedsautoriteter advaret
mod for stærkt brug af sukkervarer.
For derfor at begrænse dette forbug
har Handelen ladet sådanne varer, som
ikke er umiddelbart gavnlige for be-
folkningens sundhed, bære noget af
prisudligningsbyrden.
Denne prispolitik har ganske givet
medført et vist ly for sådanne private
forretninger, som har set særlige mu-
ligheder i at handle med luksusbetone-
de varer, som man i en overgangstid,
inden KGH blev helt klar over for-
holdet og dets følger, har kunnet sæl-
ge til lavere priser end Handelens og
dog med ret betydelig fortjeneste.
Dermed er opstået mulighed for, at en
væsentlig del af omsætningen af mere
luksusbetonede varer, som kan bære
en ret god fortjeneste, og som er med
til at muliggøre Handelens sociale
prispolitik, vil glide Handelen af hæn-
de, hvis ikke der sker en ændring med
hensyn til Handelens prispolitik eller
de vilkår, som Handelen har for salget
af disse varer.
Allerede i dag kan der konstateres
en relativ nedgang i omsætningen af
luksusprægede og andre varer, som er
med til at bære prisudligningen. På
visse områder kan denne udvikling
kontrolleres, fordi det drejer sig om
afgiftspligtige varer, og fordi afgifter
opkræves af Handelen på Landskas-
sens vegne. Som eksempel kan nævnes
chokolade- og sukkervarer. Man kan
anslå, at 10% af.det samlede salg i
Grønland i dag går gennem private
forretninger i Grønland og andre 10%
gennem private forretninger i Dan-
mark, som sender varer direkte til
Grønland. Heraf følger, at KGH i dag
kun har 80% af salget, hvilket bliver
til en omsætning på godt 50 mili. kr.
årligt.
Da den private handels andel falder
på ganske få varekategorier og kon-
centrerer sig om ganske få byer, må
dens andel i omsætningen på disse va-
reområder og i disse byer være ganske
betydelig. For chokolade- og sukker-
varer er den andel, der er faldet på
den private handel i Grønland, såle-
des steget til 33% i 1955 og 41% i 1956.
Denne udvikling, som kan spores på
adskillige områder, medfører, at det
prisudligningsoverskud, der skulle be-
tale underskuddet på livsfornødenhe-
derne og erhvervsmateriel, falder. Føl-
gen er stigende underskud på udhand-
lingen.
Dette såkaldte „underskud" er selv-
følgelig ikke et underskud i egentlig
forstand, men et rent og skært socialt
tilskud. Inden årets begyndelse får
Handelen nemlig fra folketinget be-
vilget et beløb, som skal tjene til at
holde priserne på visse nødvendig-
hedsvarer og dermed det grønlandske
pris- og omkostningsniveau nede. Det-
te tilskud har igennem en årrække
ligget mellem 7,5 og 8 miil. kr., men
det dækker ikke nær, hvad det koster
at sælge de nævnte sociale varer un-
der den pris, som de koster Handelen.
Derfor får prispolitikken for de øvrige
varer en så dominerende betydning.
Umiddelbart kunne man vel nok sy-
nes, at det ville være en farbar udvej,
om Handelen satte priserne op på de
tabgivende dagligvarer m. m. samt for
erhvervsredskaber. En sådan prispoli-
tik vil kunne medføre en vis risiko for,
at det går ud over folkesundheden i
Grønland. Dertil kommer dog især, at
ændringer i disse priser vil få en ret
kraftig virkning på det grønlandske
pristal og dermed på lønningerne og
omkostningsniveauet, hvilket i høj
grad kan gå ud over erhververne. Der-
for har Handelen været meget betæn-
kelig ved at røre for meget ved disse
priser.
Prisstigningens årsager.
Man kunne spørge, hvorfor det er
nødvendigt at gennemføre prisforhøj-
elser. Den egentlige baggrund er selv-
følgelig den, at det grønlandske pris-
niveau ikke længere er uafhængigt af
indflydelse udefra. Det er tværtimod i
direkte afhængighed af pris- og om-
kostningsudviklingen dels ude i ver-
den og dels i Danmark og Grønland.
Ser vi blot godt et års tid tilbage, så
har vi haft en meget betydelig stig-
ning i fragtraterne. Skønt den grøn-
landske økonomi kun i begrænset om-
fang er blevet påvirket heraf — fordi
en betydelig del af godset befordres på
egen køl, og fordi den chartrede spe-
cialtonnage er mindre følsom overfor
markedssvingninger — har omkost-
ningsforøgelsen været betydelig.
Hertil kommer almindelige prisstig-
ninger i indkøbet og generelle lønstig-
ninger bl. a. som følge af en ny over-
enskomst med arbejderforeningen
samt pristalsregulering af lønninger
såvel i Grønland som hernede.
Statens tilskud til Handelens ud-
handlingsvirksomhed var i 1956 kr.
7.767.700. Vi har for 1957 søgt og fået
et tilskud på 7.848.200 kr. Dette er min-
dre end fragtomkostningerne, og det
svarer til lidt over 15% af den budget-
terede udhandlings-omsætning excl.
afgifter, som er anslået til 47,4 miil. kr.
Man kan næppe sige, at tilskudet er
stort, når man tænker på, at vi her-
med sikrer udstedernes forsyning, som
efter sagens natur er dyr, og at vi
samtidig opnår meget betydelige for-
dele i det lave omkostningsniveau,
som i høj grad gavner den grønland-
ske produktion.
De nævnte stigninger i priser og om-
kostninger vil medføre, at Handelens
såkaldte underskud vil overstige de
bevilgede 7,8 miil. kr. Differencen er
for 1957 beregnet til ca. 800.000 kr. og
for 1958 til 1.150.000 kr. Hertil kom-
mer, at også den grønlandske Lands-
kasse har brug for yderligere midler
sandsynligvis mellem 1.000,000 kr. og
1.350.000 kr. Ialt skal der således for
1958 skaffes dækning for ca. 2,5 mili.
kr. Det må siges ganske klart, at dette
— hvis man ikke ønsker forøget stats-
tilskud — kun kan ske ved prisfor-
højelser, hvis provenu dels må tilfalde
Landskassen og dels Handelen. Hvor
vi skal lægge disse forhøjelser for bå-
de i år og næste år, kan næppe ende-
ligt fastsættes i dag, men det er
uundgåeligt, at disse prisstigninger vil
udløse en nystigning i pristallet med
deraf følgende lønstigninger. Disse vil
medføre en omkostningsstigning for
Handelen på omkring 500.000 kr., som
der yderligere må skaffes dækning for.
Handelens forhold til den private
konkurrence.
Det vil være naturligt i denne for-
bindelse at se lidt nærmere på KGHs
forhold til den private handel og her
tage udgangspunktet i Handelens
overvejelser vedrørende prisniveau og
pristal. Når Handelen overvejer pri-
serne for det kommende år, må vi —
i det omfang det er muligt — tage
hensyn til eller dog prøve på at tage
hensyn til prisændringernes virkning
på pristallet. Pristallet skal ganske
ske vist være et sandt udtryk for pris-
niveauet, men vi har ment, at det dog
var muligt og rigtigt ikke at handle i
blinde, men at tilstræbe at Landskas-
sen og Handelen fik de nødvendige
merbeløb ind for en så begrænset på-
virkning af pristallet som muligt og
forsvarligt.
Hvis man vil have en begrænset
reaktion i pristallets udvikling, er
KGH stort set henvist til fuldstændig
at se bort fra nødvendighedsvarer og
ene og alene at lægge eventuelle pris-
forhøjelser på luksusbetonede varer.
Dette kan være umuligt på grund af
privat konkurrence i Grønland eller
fra Danmark. Derved tvinges Hande-
len over i en anden udvej, nemlig den
fremtidig over hele linien at påføre
den private handel en langt kraftigere
konkurrence end hidtil — simpelthen
fordi en lille avance på en stor om-
sætning dog kan være bedre for
driftsresultatet end en stor avance på
en meget lille omsætning.
Een ting bør der nemlig ikke være
tvivl om i denne forbindelse: Selvføl-
gelig er KGH konkurrencedygtig. På
grund af vore store køb står vi i ind-
købet med en styrke, som ingen af de
private handlende kan nærme sig til.
Samtidig tør jeg påstå, at vor salgs-
organisation stort set arbejder så ef-
fektivt som nogen.
Alligevel vil vi ikke gerne gå for
langt med den konkurrence, som vi
kunne påføre den private handel, bl. a.
fordi vi selvfølgelig ønsker så nært
som overhovedet muligt at leve op til
Grønlandskommissionens forventnin-
ger, og fordi vi ser det nyttige i, at der
udvikles privat handel, og at denne
har rimelige eksistensvilkår og frem
for alt rolige og fredelige fredningsår.
Bør konkurren reguleres?
Derfor har vi overvejet andre mu-
ligheder for at føre en på samme tid
hensigtsmæssig og for alle parter
mindre hård og ubehagelig prispolitik.
En sådan mulighed er udvidelsen af
eneretsvarernes område.
Dette skal selvfølgelig ikke forstås
således, at Handelen skal være ene-
rådende med hensyn til omsætningen
af de varer, der kan give en god avan-
ce, men kun at de almene samfundsin-
teresser, som Handelen repræsenterer,
får rimelig part i omsætningen af visse
varer, hvor en god avance kan hentes
hjem. Der er så afgjort noget rigtigt i,
at man fra anden side under lands-
rådsforhandlingerne i 1957 sidestillede
de merpriser, som Handelen skal
hjemføre for at opretholde den i over-
gangstiden stadig nødvendige prisud-
ligning, med de afgifter, som Handelen
opkræver for Landskassen til helt an-
dre formål. Opkrævning af sådanne
afgifter i et samfund som det grøn-
landske, hvor der ikke eksisterer noget
told- og afgiftsvæsen, være forbundet
med betydelige omkostninger, men
den kan gennemføres billigt, hensigts-
mæssigt og i realiteten smertefrit, når
de afgiftspligtige varer er eneretsva-
rer.
Delte vil være ensbetydende med, at
KGH for disse varers vedkomende bli-
ver enegrossist for det grønlandske
område. Det vil sige, at Handelen •—
på samme måde som det længe har
været tilfældet for bl. a. cigaretter og
spiritus — foretager alle indkøb for de
private handlende. Ved salg til dem
yder Handelen grossistfortjeneste ved
levering af varerne i Grønland og ved
indrømmelse af en rabat, som stort set
svarer til tilsvarende danske detail-
handelsrabatter. Til gengæld opnår
Handelen dels som vederlag herfor en
vis avance og dels en særlig ydelse,
idet vi samtidig med afgiften til
Landskassen opkræver den „afgift",
som man bliver enig om skal ydes til
opretholdelse af Handelens sociale
prispolitik. Det har været vor hensigt
at foretage fordelingen af den samlede
prisdifference mellem Landskassen,
KGH og den private handel på en så-
dan måde, at vi ikke hæmmer det pri-
vate næringslivs naturlige udfoldelse.
Udvidelse af eneretten.
Disse tanker blev forelagt landsrådet
i sommeren 1957, og da drøftelserne
kun tildels foregik for åbne døre, blev
den private handel åbenbart op-
skræmt.
De oplysninger, som kom offentligt
frem, var ufuldstændige og gav derved
anledning til frygt for, at Handelen
ville gribe ind over for større vare-
områder. Det har aldrig været hensig-
ten, og dette er straks blevet klarlagt
over for landsrådet, men så længe
landsrådet forhandlede, har jeg ikke
fundet det rigtigt at deltage i en of-
fentlig diskussion.
Nu er planerne offentliggjort, og
man ved, at det, vi tænkte på, var
samtlige chokolade- og sukkervarer og
dernæst en udvidelse af tobaksområ-
det, således at ikke blot cigaretter men
al tobak er blevet eneretsvarer.
Eneretsordningen er gennemført ved
Grønlandsministeriets bekendtgørelse
af 12. oktober 1957. Samtidig er Han-
delens priser for disse varer ført op
til dansk niveau. Det siger sig selv, at
dette vil kunne indbringe ret betyde-
lige beløb, som dels vil gå til lands-
kassen og dels til Handelen. Lands-
kassen vil få sin andel, såsnart den
nødvendige ændring af afgiftsordnin-
gen er gennemført. Endvidere indrøm-
mes der som sagt de private handlen-
Vil De ha
smukkere hår?
( og sundere hår ! )
kussanarnerussunik nujaKarusungilatit?
BRYLCREEM holder håret på plads dagen lang uden
at give dette unaturlige, olieglinsende udseende, som
både virker „billigt** og umoderne. BRYLCREEM sti-
mulerer hårvæksten og modvirker dannelsen af
tørre skæl, når De bruger det hver dagi
BRYLCREM nutsanut tarngutigissa-
råine tukagfiungilaK, nutsat nåmåi-
nartumik Kivdlilånguardlutik iluar-
sartukuminarsivdlutik. BRYLCREM
uvdlut tamaisa nutsangnut tarngu-
tigissarniaruk, nutsangnartuatsiaK,
KaitortualuningnångitsoK J
BEECIIAM-DENMARK A/S
BRYLCREEM
10