Atuagagdliutit - 21.11.1957, Blaðsíða 9

de detailhandels-rabatter, som svarer
til de rabatter, som tilsvarende detail-
handelsforretninger opnår i Danmark,
nemlig for cigaratter 8%, for røgtobak
10%, for cerutter, cigarillos og cigarer
12,5%, for chokolade- og sukkervarer
til salg i styk 20% og for chokolade-
og sukkervarer til salg efter vægt 25%
af udsalgsprisen.
Nyordningen vil gøre det muligt for
Handelen at undgå prisstigninger på
andre varer, som har betydning for
erhvervenes konkurrenceevne. Vi kun-
ne, hvis landsrådet ikke havde fulgt
os, meget nemt være kommet i den si-
tuation, at vi stedet for at forhøje
prisen på chokolade- og sukkervarer
måtte lægge en klækkelig prisforhøj-
else på olien eller andre varer, som
har betydning for fiskernes eller fan-
gernes økonomi.
Det er vort håb, at vi vil kunne give
den private handel en helt igennem
tilfredsstillende betjening. Varerne vil
blive leveret i Grønland for Hande-
lens regning og risiko. Enhver, der har
næringsbrev, vil kunne købe alle va-
rer fra de førende fabrikker og kun
med de begrænsninger, der følger af,
at det drejer sig om engros-ordrer.
Når man køber engros, må man over-
holde visse krav om f. eks. mindste-
kvanta, og derfor kan levering i visse
tilfælde måske kun finde sted i stan-
dardpakninger og i hele forsendelses-
enheder.
Det kan være naturligt yderligere at
tilføje, at eneretsordningen næppe af
nogen kan opfattes som. en ideel løs-
ning. Det er et hensigtsmæssigt kom-
promis i en overgangssituation. Syste-
met kan kun anvendes for el meget ■
begrænset udvalg af varegrupper, som
skal være enkle at håndtere og klart
afgrænset. I praksis begrænses syste-
mets anvendelighed samtidig til varer,
som er afgiftsbelagte i Danmark, og
for hvilke der derfor også i Danmark
er et kunstigt forhøjet prisniveau.
Hvis der nemlig med et sådant af-
giftssystem etableredes væsentlige
forskelle i detailpriserne for samme
vare i Grønland og i Danmark, ville
fristelsen til omgåelse blive så stor, at
der måtte etableres et stort og beko-
steligt kontrolapparat, som ingen kan
ønske. Dette må være ensbetydende
med, at systemet ikke kan udvides ud-
over de nu givne rammer.
Ulemper ved den bestående pristals-
ordning.
Det vil være naturligt til slut at sigei
et par ord om den bestående pristals-
ordning, som er kædet sammen med
automatisk lønregulering. Dette sy-
stem er udviklet i efterkrigsårene og
oprindelig forankret i lønvedtægter,
men siden 1956 også i en egentlig ar-
bejderoverenskomst omfattende hele
Grønland.
Stigninger i pristallet vil næsten
øjeblikkelig have lønstigninger til føl-
ge. Dette gælder ikke mindst de stig-
ninger, der kan henføres til afgifterne.
Afgiftsbelagte varer udgør nemlig en
ret stor del af forbruget, og derfor
vejer de tungt til i pristallet.
Da afgifter er den eneste skat i
Grønland, følger heraf, at de lønmod-
tagergrupper, hvis indtægt reguleres
af pristallet, i realiteten aldrig kom-
mer til at betale skat. Deres indtægt
forhøjes automatisk med afgiftsbelø-
bet.
Det forekommer mig, at man her er
kommet ind i en meget farlig svik-
mølle, som kan blive katastrofal for
den grønlandske produktion. For pro-
duktionen kan der selvfølgelig ikke
eksistere nogen tilsvarende ordning;
den må altid betale skatten fuldt ud.
Hertil kommer et andet alvorligt
forhold. Handelen er i høj grad inter-
esseret i, at den her omtalte pristals-
virkning ikke slår for hårdt tilbage
på producenterne. Derfor er vi yderst
forsigtige med at røre afgiftsbelagte
varer, som har stor vægt i pristallet.
Det er klart, at dette en gang imel-
lem kan give sig ganske forbavsende
og irrationelle udslag i den praktiske
prispolitik. Det har bl. a. medført, at
man er veget tilbage for at udnytte
prispolitikken effektivt på områder,
der ville tjene befolkningens ædrue-
lighed.
En nærmere overvejelse af dette be-
synderlige forhold leder ind på den
tanke, om der ikke er noget helt for-
kert ved den eksisterende lønregule-
ring. Også i Danmark er man jo kom-
met ind på at holde visse skatter
udenfor det særlige lønregulerende
pristal, og det samme gør man i man-
ge andre lande.
Derfor har jeg over for landsrådet
rejst det spørgsmål, om ikke landsrå-
det burde sætte sin autoritet ind for
en ændring af den automatiske lønre-
gulering, som er ved at blive en hård
belastning for den grønlandske pro-
duktions økonomi.
Selvfølgelig kan det ikke volde van-
skeligheder at beregne et sådant pris-
tal. Derimod kan der sikkert opstå be-
tydelige vanskeligheder ved at få or-
ganisationerne til al opgive en een
gang opnået fordel — uanset al andre
kan synes, den ikke er særlig gavnlig
for samfundet.
Jeg kunne altså tænke mig det nu-
værende pristal udskiftet som lønre-
gulerende grundlag med et særligt
lønregulerende pristal. Forskellen,
mellem disse to skulle simpelthen væ-
re den, at man nu og fremover princi-
pielt skulle udelukke samtlige afgifts-
belagte varer fra det lønregulerende
pristal. Forudsætningen måtte vel væ-
re, at kun egentlige luksusvarer eller
for folkesundheden mindre gavnlige
varer belægges med forbrugsafgift,
hvilket igen kan føre til, at afgifterne
på enkelte af de i dag afgiftsbelagte
varer ophæves.
Hvis denne metode anvendtes på det
nuværende pristal, ville det blive re-
duceret fra 152 til 142 eller med 6,57 %
Det ville have haft følgende indflydel-
se på Handelens regnskaber:
Udhandlingsomkostningerne, altså
forsynings t j enes tens omkostninger,
ville i 1956 have været 274.000 kr. la-
vere, og for 1957 anslås besparelsen
for udhandlingen alene til 360.000 kr.
Produktionen derimod ville i 1956
have sparet 236.000 kr. i omkostninger,
og produktionsbesparelsen i 1957 kan
anslås til 322.000 kr.
Yderligere kommentarer er "næsten
overflødige. Tallene taler et ganske
overbevisende sprog. De viser, at den
nuværndee lønregulering ikke blot i
dag, men også fremover er en tung
byrde for både forsyningen og produk-
tionen.
Den grønlandske økonomi er så snæ-
ver, at man ikke kan vælte byrder
over fra en samfundsgruppe til en an-
den, uden at dette straks er klart syn-
ligt. Den her påpegede overvæltning
af den samlede skattebyrde kan vel
ikke være helt rimelig, og derfor må
man have lov til at håbe, at spørgs-
målet bliver optaget til realitetsfor-
handling mellem landsrådet og de in-
teresserede organisationer. Også de
fejl, som allerede er sket, kan rettes,
men når man kender lidt til politisk
forhandlinger, må man vel forudse, at
man i gunstigste tilfælde vil havne
ved et kompromis, som lader lønmod-
tagergrupperne beholde, hvad de nu
engang har fået. Det gr selvfølgelig
bedre end uændret opretholdelse af
systemet.
Fremtidens prispolitik.
Prispolitik, lønpolitik, socialpolitik
og hele erhvervspolitikken er overalt
nært knyttet til hinanden. Men for
Grønlands vedkommende må man
samtidig huske, at det ikke har været
muligt i de få år, der er gået siden
nyordningen, at investere tilstrække-
ligt store midter i erhvervslivet. Dette
er derfor ikke tilnærmelsesvis udbyg-
get til et niveau, der kan sikre effek-
tiv og måske rentabel drift. Det ville
være hensigtsmæssigt, om denne ud-
bygning var nogenlunde afsluttet, før
prispolitikken ændres radikalt. Ud-
bygningen må nødvendigvis kræve
store beløb, og investeringerne kan
ikke gennemføres i vilkårlig rytme. De
må afstemmes efter udviklingen i be-
folkningens uddannelse og dens tilpas-
ning til nye erhvervsformer og ar-
bejdsvilkår.
Grønland befinder sig i dag på et
overgangsstadium. Det er vist indisku-
tabelt, at der i denne overgangstid må
ydes tilskud til det grønlandske sam-
funds opbygning og til opbygning af
erhvervslivet. Disse tilskud kan ydes
direkte, men når alle faktorer tages i
betragtning — herunder ikke mindst
pædagogiske og erhvervspolitiske —
tyder meget på, at det hidtil praktise-
rede system, hvor tilskudel ydes indi-
rekte ved opretholdelse af et lavt
prisniveau og et relativt lavt lønnivau,
har betydelige fordele.
Foreløbig må det derfor være rig-
tigt at fortsætte den hidtil fulgte li-
nie. På den anden side er det klart, at
de forandringer, som hver dag foregår
i det grønlandske samfund og Ikke
mindst i erhvervslivet, medfører en
stadig forskydning, som givetvis vil
medføre, at de hidtil anvendte meto-
der efterhånden får mindre vægt, og
at man bevæger sig henimod en om-
lægning af den hidtil førte politik.
Carl Husmer
Tapetserer og Dekoratør -
Møbler og Tæpper
ungalitsersuissartOK pinersaissartordlo -
peKUtit naterssuitdlo.
Frederiksborgvej 75 København NV
formanden med harmonikaen!
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring haml Spil selv — det er leti Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at f&!
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog 1
MUSIKHUSET
øm
j~A«t
Fret
ettA**
Frederiksborggade 7,
København K.
AGENTUR
tilbydes for
FACIT
kontormaskiner
JVted henblik på udvidelse
af vort salgsområde søger vi
et firma eller en repræsentant,
der, gerne med andet
sideordnet agentur, vil
varetage salgsarbejdet for
hele Grønland af vore
kendte kontormaskiner.
Vedkommende må have
teknisk snilde og helst
kendskab til kontormaskiner
eller finmekanik.
Da der også vil blive tale om
oprettelsen af en service-
afdeling for reparationer
m. m., må lokale stilles
til rådighed. Er De i forvejen
inde med handels- og
industrifolk, vil det være
en fordel, og med hensyn
til indtægten vil der være
fine fortjenstmuligheder.
Er De interesseret, skriv da
venligst til

1
|
I
i
I
i
1
i
i
FACIT
CA 1-13
additionsmaskine med 2- eller 3-
rækket tangentbord og kontrol-
strimmel.
FACIT T-l
elegant og robust hjemmeskrive-
maskine med standard tangent-
bord som T-l.
enkel og lydlos kalkulations-
maskine til alle fire regnearter.
Hånddreven ell. elektrisk model.
FACIT
Facits nyeste kontorskrivema-
skine med bl. a. »tabulator hu-
kommelse«. Smuk skrift og fjer-
let anslag.
HALDA PORTABLE
FA C I T
BREDGADE 21, KØBENHAVN K.
11