Atuagagdliutit - 21.11.1957, Blaðsíða 28

Kanorilivdluta nunamut ikårnigssarput erKaigima-
Kåra. sdruname ipugdluta, inftsugtavutdlume tama-
tumtjnga nikanånguångitdlat!
— Nu ved jeg, hvordan vi kan komme i land.
Vi ror selvfølgelig derind, vi liar jo vores dejlige
s ki bs unger!
— Klumpiå, takåna iputit tauva tuaviordlutit su-
jumukamiarit. unånguaK tåssunga Kileruteriaruvko
„Mary" nunap tungånut kaligdlugo autdlarutinåsa-
vat 1
— Værsågod, Klump, her er årerne, og så i en fart
hen til forstavnen, så hinder jeg ungen fast der,
og så slæber du bare „Mary" til land!
— Sådan noget med at binde knuder og den slags
gør Skæg ellers så godt, men lad os endelig ikke
forstyrre ham i hans store travlhed!
— tamaviånguatsiaKause, såkime, nuna åjunaralånguaK — ila
sårdlåna — Klumpiå, timut Kivialåratdlait —1
1— Det er hårdt arbejde, I er kommet på; men nu er vi lige
stråles inde ved land — jeg synes forresten — hør, vend dig
om, Klump og se —!
— takuvarse nunavtinut utertuatårtugut. ikingutitorKavut natdiukåtarujhlersimåput,
sunamita ajorpa!
— Knopi-å, ivdlitdlume påluke aulisarajdn, esinik avalagtamiaritse. Hophans, tulag-
tinata taimaitiniaritse!
— Jamen, det er jo vores eget land, vi er kommet hjem til. Og der sidder minsandten
alle vore gamle venner og hygger sig med kortene.
— Halløj, Knop, og davs fisker Gris. Kan du så få spillet det spar es ud. Hophans,
så I kan blive færdige inden vi kommer ind!
— godå, saunilhnguaK, ila agdlisimangåravit pa- — tikitdluarit, KlumpinguaK, icangata takornig- — nå, pitåtaK tigorKåukaluåinamartigo, iiunger-
lersimavdlutitdlo. tåssa anguartorungnaerniarit, tu- dlutit nuåneKaoK. anersame nunarssuaK kaujatdla- såtmariaruvtigo pitsiåinaK „Mary" tulagtisavarput.
lakatarérputit! ngajagsimaKingilarse— nasartårsimavdlutitdlo! kinertukasiuvoK, Klumpiå nusåraluåinariuk!
— Goddag, lille Pildskadde, næh, hvor er du dog — Velkommen, lille Klump, hvor er det dejligt
blevet stor og solbrændt. Du kan godt holde op at se dig igen. Og I har været halvvejs om jorden
med at ro, for nu er du i land! — og du har fået dig en hue!
— Så ta’r vi fat — ohiv ohøj, vi skal snart få
„Mary" ind. Træk bare til i halen, Klump, den
sidder godt fast!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jfsusip åssersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
niviarsianik Kulinik åssersåt. Mattusip ivangk. kap. 25, 1—7. DE TI BRUDEJOMFRUER. Matthæus Kapitel 25, 1—7.
siamstitclle Kutdlisik oraseriiåglnångilait saniatigutdlc fima
orssugssamausissardlutik, Kutdlisik orssuerugpata orsserniaru-
måramikik.
De kloge forstod derimod nok, al det var nodvendigt, al de
sikrede sig olie, og de nøjedes ikke med at fylde deres lam-
per op; men de log også kander, som de kom olie i, for at de
kunne have noget i reserve.
uvigssaK ularKigaluardlugo muloråinarsinarpoK. unuidlardlo
niviarsiat sianttsut sianisfitdlume uernaleriånguardlutik tai-
mak sinilersimåput.
Brudgommen lod imidlertid vente på sig; det blev langt ud
på aftenen, og alle ti jomfruer, de uforstandige såvel som de
kloge, blev døsige, og de faldt alle i søvn, som rimeligt var.
Men da midnatstimen var inde, lød der et råb: „Se, nu kom-
mer brudgomme.nl Stå op og gå ud for at møde haml“ Så våg-
nede alle de ti jomfruer, og de stod op og gjorde deres lamper
i stand.
31