Atuagagdliutit - 21.11.1957, Qupperneq 13

Pristal og afgifter
i--——-------—--------------
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssan: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederiksliåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobsliavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. 1 Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCtngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
pristal akilerdrutitdlo
Kalåtdlit-nunånut ministeriussup K.
Lindbergip niorKutigssat erKiineKar-
nermingne akilerårutait il.il. pivdlugit
Kalåtdlit-nunåne inatsisit avdlangu-
tigssånik sujunersut folketngime sar-
Kumiusimavå avdlångutigssat kingu-
nerissugssauvåt niorKutigssanit aki-
lerårutit ilait KutdlarneKasang-
mata — tåssa cigaretit sukutdlo akit-
sordlutik, tamatumunåkut landskassep
ukiumut isertitagai 1 miil. kr-nik
agdlissugssångordlugit, landskassep
sanaortugkanut ingerdlatsinermutdlo
ikiuniarnermutdlo aningaussartutai-
nut amerdligalugtuinartunut matussi-
ssuniartugssanik. sujunersut nålagker-
suinikut partinit akuerssårneKarsima-
vok, ministerivdlo anguniagarå nior-
Kutigssanit akilerårutit agdlissutig-
ssait ukiortåmit atortulisassut.
akilerårutit tamatumunåkut agdli-
nigssåne sujornatigumut nalendussi-
nikut nulårtaussoK tåssa erKarsauti-
gineKarmat akilerårutit agdlissutig-
ssait pristalimut malungniutugsséu-
sångitsut — tåssa imåipoK akigssau-
linut agdlissutåusanatik. tamatumu-
nga tungatitdlugo landshøvdinge radio
avisimut OKauseKarsimavoK, ilåtigut
ima oKarsimavdlune:
„akitsutij angnertusismeKarneratigut akit
ta m arm i k kagfa rtaria k a 1 i s agal uarp ata,tam å,i -
tumigdlo a u la jan ger si massumik okigssarsia-
Kartut akigssarsiait KagfartariaKåsagaluar-
pata nangmincrssordlutik i n uti gs sarsi o rtut,
aulisartut, piniartut savautigdlitdlo ani-
ngaussarsiaisa tamatuma nalinganik Kagifar-
sinåunginerat landsrådinie oKaloKatigingner-
n e p u i g o r s i m a n ck a r si m an gi 1 a k .
landsrådip m.inisteriamut tungatitdlugo
akuerssissutigi3imavå niorKutigssat akitsfite-
KartineKa.rtut akitsorneKarnerat akit tamar-
mik nautsorssorneKai'tamerånut malungni-
utåsångitsoK, tåssa tamatumfmåkut akdgssar-
siat Kagfartåsanatik.
bestillingsmandit poKatigivfiata hovedbe-
styrelsiata tamaitut årKigssussinigssaK isu-
maKatigisimångilå, åmalunie Kalåtdlit-nu-
nane sulissartut kåtuvfiåne pissortaussut
taimatungajak isumaKarsimavdlutik.
m inisteria Karfingni e ok a 1 onati gi ngnerne
taineKarsimavoK niorKutigssat akitsfiteKar-
tineKartut tamarmik akitsomeratigut akig-
ssarsiat KagfartineKartåsångitsut, isumalior-
KutigiineKagssamårtordle akitsfitit landskas-
simut isertineKartugssat akinut tamanut ma-
1 ungniutånginigssåt.
tamaitut arKigssussinigssap folketingime
akuerincKarnigsså ilimanarsinauvoK, tåssa
akitsfitit pivdlugit Danmarkime inatsisau-
lensunut kingugdlernut nalerKuthgame, tama-
tumanilo aulajangerneKarsimangmat akit-
sfitit kingugdlit akinut tamanut akigssarsia-
nutdlo suniutoKartugssåungitsut, taimaing-
matdlo akigssars i at Kagf arn erånik kingune-
k artu gs s au n atik.
inoKatigigtut ineriartornøK isumagalugo
tainiatul aritigssfissineK folketingip Danmar-
kime pissariaKartisimavå, Kalåtdlit-nunåni-
lume pissutsit taima.itdlutitaoK.
månåkut årKigssussiniarneK bostillings-
mandit sulissartutdlo kåtuvfiåne pissortau-
ssut isumånu.t nalerKUtdluinångikaluartoK
tainiåitoK isumaKarpunga peKatigivfit tåuko
mardluk kigsautigissait sujunersfltikut naut-
sorssfitigineKångitsorsimångitsut, tamanutdlo
ajånginorussugssaK anguniardlugo taimatut
årKigssussiniarneKartoK. årKigssussiniarneK
nåmags in OKå sagpat KularnångilaK tamanit
påsineKarumårtoK, tamatumanime nangmi-
nerssordlutik inhtigssarsiortut angneidflmik
isumagineKarmata, tåuko kisimik akitsfitigi-
tiniagaussunik nangmagagssineKartugssatut
i s u m a k a 1 erKun agi t“.
kingusingnerussukut Kalåtdlit-nu-
nåne sulissartut kåtuvfiata hovedbe-
styrelseanit OKauseriumassatut nalu-
naerut tutsiupoK, tåssanilo akitsutit
pristalimut agtumatineKånginigssånik
sujunersut akuerssårneKarane. oKau-
seriumassame ilåtigut taineKarsima-
voK aussaK landsråde atautsimérérsi-
malersordlo apemut tamåna sulissar-
tut kåtuvfiånut sarKumiuneKarmat
akineKarsimassoK pissutsit ilungersu-
narnerat påsivdluarneKarsimassoK,
tamåitordle pristalip ilåinakup atulrr-
sitaunigsså taimanikut akuerssårne-
KarsinåungikatdlartoK. tamatumunga
iléngutdlugo taineKarsimavoK akiu-
ssut akigssarsiatdlo pivdlugit ataut-
simititaussut aperKumik tamatuminga
OKaluser issaKartisavdlugi t nalerKU-
nerpåusassoK taimanikugssamutdlo a-
perKut tamåna pivdlugo isumak er-
sserKigsarneKarumårtoK.
OKauseriumassatut nalunaerut ilåli-
gut ima oKausertaKarpoK:
„Kalåtdlit sulissartuisa akigssarsiait
mikissunguit akiussut infmiarnerniutdlo
atortagkat akiklssusiånut migssiliussåuput,
åmalo isumaKatigissut maligdlugo akigssar-
siagssaK tungaviussugssaK mikissunguaK
åssigingitsunik Kavsinik tapisiagssartalik
isulissartmnut perorsautaimiartusassoK. akig-
ssarsiat pivdlugit (isumaKatigissut tåssau-
ginåsångilaK KanoK agtigissumik akigssar-
siaKarnigssamut tungavigssaK amale tåssau-
iiiartineKardlune nunap sujuarsarniamerane
perorsautauniartugssaK, tåssa sulissartoK
pikorigsoK tapisiagssaKartugssångordlugo pi-
koringinerussordlo amigauteKarneranik ma-
lugitiniåsavdlugo — påsitiniardlugo sule
iliniartariaKarmat. atautsimmerssuarme pi-
ssariussunik oKaloKatigingneremikut nav-
suiåuneKarérnikutdlo sulissartut autdlartitait
isumaKatausimåput iiavdlunåtut akigssarsia-
KarnigssaK piumassaringikatdlamiardlugo,
sujumutdle suleKatigigkumanermik lisuma-
KatigissuteKardlutik. isumaKatigissut Ka-
låtdlit-nunåne landshøvdingimit suli&sar-
tutdlo kåtuvfiata sujuligtaissunanit atsiorne_
KarsimavoK Kalåtdlit-nunånutdlo ministeriu-
ssum.it iluarineKarsimavdlune. taimåikalu-
ardle månakut sulissartut Karss up I n a ru ok a r-
put inatsisigssamigdlo sujunei'sumik sar-
KumiussaKardlutik misilerKåtdlånguarnago
OKaloKatigingnerme suna anguncKarsinauga-
luartoK. sujunersfit sulissartut autdlartitåi-
nik oKaloKatigingnerKårane autulersineKar-
I folketinget har ministeren for
Grønland, Kai Lindberg, fremsat for-
slag til lov om ændring af indførsel-
selsafgifter m.v. i Grønland. Ændrin-
gen betyder forhøjelse af nogle af af-
gifterne — nærmere betegnet på ci-
garetter og sukkervarer — og vil kom-
me til at betyde en merindtægt for
landskassen på godt 1 miil. kr. årligt.
Denne merindtægt er stærkt påkrævet
til dækning af landskassens stigende
udgifter til anlæg og drift, sociale for-
mål o.s.v. Forslaget er blevet vel mod-
taget af partierne, og der er fra mini-
sterens side lagt op til, at afgiftsfor-
højelserne skal træde i kraft fra nyl-
år.
Det nye i disse afgiftsforhøjelser er,
at de er tænkt holdt udenfor pristallet
— altså at de ikke vil medføre løn-
stigninger. I denne forbindelse har
landshøvdingen fremsat en kommen-
tar i radioavisen, hvori det bl.a. hed-
der:
„Under landsrådets forhandlinger var
man opmærksom på det uheldige forhold,
at de frie erhvervsdrivende blev relativt
dårligt stillede, hvis pris- og afgiftsfor-
højelser medførte forhøjet pristal og der-
af følgende stigning af lønningerne for de
fastansatte, medens de frie erhvervsdri-
vende, fiskere, fangere og fåreholdere, ik-
ke kunne regne med tilsvarende høje ind-
tægter. Landsrådet gik overfor ministeriet
ind for, at prisforhøjelse af enhver art på
de varer, der er belagt med afgifter, burde
holdes udenfor pristalsberegningen. Be-
stillingsmandsf oreningernes hovedbestyrel-
se tog afstand fra en sådan ordning, og
den grønlandske arbejdersammenslutning
indtog en lignende holdning. Under drøf-
telserne d ministeriet stod det klart, at
man ikke anså det for muligt at gen-
nemføre, at pristallet blev uberørt af
alle prisforhøjelser på afgiftsbelagte va-
rer, men at man ville overveje muligheden
for, at pristallet ikke berørtes af forhøjede
afgifter til landskassen. Denne ordning må
man formode har en vis mulighed for
at blive vedtaget i folketinget, fordi den
ganske svarer til de sidste afgiftslove i
Danmark, hvor man også i et vist omfang
har fastsat, at de sidst pålagte afgifter
ikke indregnes i pristallet og således ik-
ke medfører forøgede lønindtægter for de
fastansatte, hvis løn beregnes på grundlag
af pristallet. Af hensyn til samfunds-
udviklingen har folketinget altså anset
denne ordning nødvendig i Danmark, og
tilsvarende forhold gør sig jo gældende i
-Grønland. Skønt den ordning, der nu fo-
reslås gennemført, ikke harmonerer med
arbejdersammenslutningens og bestillings-
mandsf oreningernes principielle indstil-
ling forekommer det mig, at forslaget fak-
tisk i meget høj grad ta’r hensyn til disse
sammenslutningers ønsker, og at forsla-
get i det hele nogenlunde har delt sol og
vind lige. Hvis ordningen gennemføres,
vil det forhåbentlig fra alle sider blive
forstået, at der dermed — og med føje, er
taget et betydeligt hensyn til de frie er-
liververe, og at disse derfor ikke skal få
følelsen af, at de alene kommer til at
bære udgifterne ved de foreslåede af-
giftsforhøjelser“.
Senere fremkom en udtalelse fra
Grønlands arbejdersammenslutnings
tugssångusagput uvagut sulissartut tungånit
oKåinarsinåuvugut suleKatigigkumanermik
p i s s ortau ss un i k i sumaKatiglss utaus imaga-
luaK tåssa atorungnaersinoKartoK, taimalo
kalåtdlit sulissartut sujunigssame piuma-
ssarissariaKaleråt: KavdlunStutdle akigssar-
siaKarnigssaK“.
tåssa uvdlume aperiuit tamåna
pivdlugo pissutsit taimåiput. sujuner-
sut sule folketingime akuersslssutigi-
neKångilaK, sarKumiuneKarneranile a-
kuerssårneKarsimaKingmat ilimanau-
leKarsinauvoK sujunersut avdlångorti-
neKangårane atortugssångortineKaru-
mårtoK. sulissartut kåtuvfiata OKause-
riumassatut nalunaerutå tungavigalu-
hovedbestyrelse, hvori man tager af-
stand fra forslaget om at holde afgif-
terne udenfor pristallet. I udtalelsen
hedder det bl.a., at arbejdersammen-
slutningens hovedbestyrelse under en
orientering om spørgsmålet efter
landsrådsmødet i år svarede, at man
forstod den alvorlige situation, men
at man ikke på daværende tidspunkt
kunne give noget bindende tilsagn
om indførelse af et skrabet pristal.
Det tilføjes, at pris- og lønnævnet vil-
le være det rette forum for en drøf-
telse, og at man derefter ville tage
klar stilling til spørgsmålet.
Videre hedder det i udtalelsen:
„De grønlandske arbejderes små løn-
ninger er baseret på, at priser, leveom-
kostninger m.m. er relativt små, og på at
overenskomstens lille grundløn med de
mange forskellige tillæg skulle virke op-
dragende på arbejderen. Overenskomsten
skulle ikke alene være en takst, hvormed
man satte arbejderen i lønklasse, men
samtidig være en psykologisk oplys-
ningsfaktor i landets udvikling, så den
dygtige arbejder belønnedes og den dår-
lige måtte føle for at lære. Igennem en
stor kongres, indviklede forhandlinger og
forklaringer gik arbejdernes repræsentan-
ter ind på ikke at gøre krav på dansk
løn, men gik ind for et samarbejdspro-
gram. Overenskomsten er underskrevet af
landshøvdingen over Grønland og arbej-
dersammenslutningens formand og god-
kendt af ministeren for Grønland. Trods
dette går man udenom døn faktor, der
hedder arbejderen og fremsætter lovforslag
uden først at se, hvad der kunne være
opnået ved en forhandling. Hvis for-
slaget bliver gennemført uden forhand-
ling med arbejder-repræsentanter, kan vi
fra arbejderside kun sige, at vor udstrakte
hånd om samarbejde er hugget af, og at
don grønlandske arbejders fremtidige krav
må blive: fuld dansk lønudligniing".
Sådan står sagen altså i dag. For-
slaget er endnu ikke vedtaget i folke-
tinget, men med den modtagelse, det
fik ved første behandling, kan man
formentlig vente det gennemført uden
væsentlige ændringer. Skal ordene i
arbejder-sammenslutningens udtalelse
forstås, som de er sagt, vil det for-
mentlig betyde lønkamp med alle der-
af følgende ubehageligheder og ulem-
per for det grønlandske samfund, når
nye overenskomstforhandlinger skal
føres i 1959.
Det vil være en ulykke, om dette
skulle ske, fordi der i årene fremover
i stadig stigende grad vil være behov
for samarbejde. Derfor må man oprig-
tigt håbe, at alle parter i denne sag
vil kunne finde hinanden, sådan at
ingen bliver sorteper — hverken er-
hververe, arbejdere, bestillingsmænd
eller det grønlandske samfund som
helhed.
go tamåna kinguneKartugssångusaoK
akigssarsiagssat pivdlugit akiuneKa-
lisassoK taimalo 1959-me isumaKati-
gissut nutarterniarneKalisagpat taima
angneruniuneK nuåningitsunik kalåt-
dlinut kinguneKaleratarsinauvdlune.
taimåisagpat ajusaKaoK, téssame
ukiune aggersune suleKatigigtariaKar-
neK pissariaKartuåsangmat. taimåitu-
mik neriutigvdluartariaKarpoK tama-
lumane akerdlerit isumaKatigissute-
Karsinaujumårtut, taimailivdlune su-
lissartut, bestillingsmandit nangmi-
nerssortutdluni t ajornikungortugssau-
jungnaerdlugit.
15