Atuagagdliutit - 17.01.1958, Síða 3

tupigusutigalugo nuånarerpiarnagu-
lo A/G nr. 25-me agdlautigissaK „F“-
imik atsiorsimassoK ima KuleKutalik:
„akimaniarssarissut" atuarsimavara.
tåssane peKatigigfik rotary igdluinar-
siordluinartumik erKartomeKarsima-
vok, Kulamångitsumik tamatuma Ka-
låtdlit-nunane siåmartemiarnigsså-
nik pilerssårutit autdlarnemeKariå-
ngi tsu t ip i tin i ar aluami ardlugit.
Nungme taimåitumik peKatigigfeKa-
lersitsiniarssarissut ilåtut navsuiaute-
Kalårniarpunga peKatigigfik tamåna
isumaga nåpertordlugo nunaKarfing-
me måne sukut iluaKUtausinaussoK
erKartordlugo åmalo Kalåtdlit-nunåne
peKatigingnigssamut pingitsailissau-
ngineK erKartomiardlugo.
I. Rotary silarssuarme nunat tama-
låt akornåne peKatigigfit angnerpåt
ilagåt. Europame Amerikavdlo avang-
nåne pinarane åmale silarssuarme nå-
lagauvf ingne tamardluinanga j angne
taimatut peKatigéKarpoK KeKertane
nunanilo avingarusimanerpåne ag-
dlåt. (taimågdlåt nunanut rusinut a-
tassune Rotary inertencutauvoK tai-
matutdlo Hitlerip nalåne Tysklandime
inerterKutausimavdlune). Rotary 1955-
ime angutin'ik 422.000-inik ilaussor-
taKarpoK ilaussortatdlo amerdliartui-
nardlutik. sap. ak. tamaisa silarssuaK
tamåkerdlugo peKatigigfit tatdlimat
pilersineKartarput. Rotary atautsimut
sujulerssuissoKarpoK tåssungalo pe-
Katigigfit ingmikutårtut Kinigå'inik
sivnissoKardlune. peKatigigfit tamar-
mik åssigingnik ilerKorerKUssaKarput,
peKatigigfitdle atausiåkåt nangming-
neK atautsimineri t erKortumik ima-
Kamigssåt åmalo suliagssat Rotaryp
sujunertånut nalerKiitut ingerdlåniar-
neKamigssåt isumagissagssaråt.
tamatumane sujunertarineKarpoK
inuit atausiåkåt avdlanik sulissussi-
niarnerat nukigtorsåsavdlugo suliame
tungåtigut inoKatigitdlo tungaisigut
pitsaunerpåmik nåmagsissaKamiåsav-
dlune. tamåna nutåjungikaluarpoK
taimåikaluartordle Rotary peKåtigig-
figtut ingmikut itumik ingerdlatsi-
niarsimavoK ilaussortane Kåumaissa-
Kamermik, isumavdluarnermik sule-
rusungnermigdlo tunisimavdlugit pe-
Katigissusermigdlo misigissuseKalersi-
simavdlugit sulivfingmisaoK iluaKU-
tausinaussumik. peKatigit akugtiingit-
sunik katerssoKåtigigtarput sivisu-
ngitsumik atautsimitardlutik tamatu-
mungalo ilaussut tamarmik pingitsor-
natik aggersugssauvdlutik. peKatigit
tamarmik assigingmik inutigssarsiute-
Kartut sivnissuånik atautsimik ilau-
ssortaKartugssåuput peKatigitdlo a-
tautsit 30—40 akimornagit ilaussorta-
Kartugssauvdlutik. tamatumunåkut
inuit amerdlångikaluit åssigingitsu-
nik inutigssarsiutilingnut sivnissussut
atåssuteKaKatigingnerat atafineKar-
tarpoK. ilaussortat „Kutdlersakuju"-
ssariaKångitdlat (sordlo tamåna ag-
dlautigissame sisamariardlune taine-
KarsimassoK, sulivfingmile akissug-
ssauvdlutik suleKataussugssauvdlutik
imalunit nangminerssortumik in ti ti g-
ssarsiumik ingerdlåssaKartugssauv-
dlutik imalunitdlo kommunerne nåla-
gauvfingmilunit Kutdlersaussuitut a-
torfeKartusavdlutik. tamatumuna isu-
magineKarpoK peKatigigfiup tamati-
gortunigsså assigingmik soKutigissa-
Kartut imalunit inutigssarsiumik a-
tautåimik ingerdlåssaKartut amerdla-
vatdlålemigssåta pingitsortiniarne-
Kamera, tamatumunékutdlume ilau-
ssortat amerdlivatdlåmigssåt pingit-
sortineKarsinauvdlunisaoK. — amat
KaerKussatut ilausinåupult, angutitdle
kisimik ilaussortausinauvdlutik. amå-
taoK amåinait ilaussortauvfigissånik
peKatigéKarpoK arnatdlo peKatigigfé
mardluk Rotary maligdluinardlugo
årKigssuneKarsimavdlutik.
Danmarkime Skandinaviamilo nu-
nane avdlane Rotaryme peKatigigfit
ukiune ardlalingne ingerdlåneKarsi-
måput. Danmarkime igdloKarfingne
tamardluinanga j angne peKatigigfe-
KarpoK, amataoK igdloKarfingne Kav-
sine Nungmit inukinerussune. påsi-
ssåka nåperfordlugit taima peKatigig-
fit ilaussortanut igdloKarfingmilo
inoKatigingnut nuånåru-tauvdlutigdlo
pigssarsinartusimåput. tåssame Rota-
ryme peKatigigfiup pisinaussane nå-
pertordlugo igdloKarfingme suliagssat
avdlanit isumangnaemeKarsinåungit-
sut sulissutiginiartarpai ilaussortani-
lo sordlo peKatigingnerup tungåtigut
suliagssatigut Kimagsarniartardlugit,
Kåumarsautaussunigdlo atautsiminer-
tigut ilaussortait sutigut pissariaKar-
tutigut peKataussariaKarnerata kig-
sautiginamera takutiniartardlugo.
Kavdlunåt Rotaryme peKatigigfine er-
KarsautigineKalersimavoK Kalåtdlit-
nunåne inoKånginersoK tamaltumane
peKataorusugsinaugaluartunik. tai-
måitumik nautsorssuserissut nålagåt
Preben Linde, nakorsauneK Olav
Povlsen atåtigutdlo atsiortOK Kinuvi-
gineKarsimåput peKatigigfingmik tai-
måitumik autdlarninigssaK ajomåså-
nginersoK misigssorKuvdlugo. asule
isumavdluartoKarKunago sujugdler-
mik Rdtaryp nunane tamalåne ataut-
simut ingerdla'tsissoKarfia kalerrine-
KarsimavoK måssa Kalåtdlit-nunåt a-
vingarusimagaluaKissoK taimåitoK
peKatigigfingmik taimåitumik måne
autdlarnissoKarsinaussoK. suj ulerssui -
ssut nalunaeruteKarsimåput taimatut
kigsautigissaKameK nuånårutigine-
KaritoK, peKatigigfigdlo nunaicarfit
ardléinut aulajangersimassumik tu-
ngatitariaKéngitsoK KularineKångit-
sordlo Kavdlunåt peKatigigfisa tungå-
nit taimatut Kalåtdlit-nunåne peKati-
gigfigtågssaK tamatigut tapersersor-
niarneKåsassoK.
isumarput nåpertordlugo Nungme
taimåitoKalemigssånut pingåruteKar-
sinaussut måkuput: 1. nunat tamalåt
akomåne peKatigigfingmut ilaussor-
tångorsinauneK silarssuarmut avativ-
tinitumut angnertunerussumik atå-
ssuteKautaulersinaungmat, sordlo sa-
påtip akunikutårtumik peKatigigfit
avdlat agdlagfigineKartameratigut
i sumat iluaKutausinaussu t pigssårsia-
rineKarsinauvdlutik. åmétaoK peKati-
gigfingmut ilaussortaK Danmarkimi-
nermine tagpavane tamatumunåkut
peKatigigfingne tamane tikeråtut ku-
i aruneKartåsagaluarpoK Kalåtdlit-nu-
nånutdlo uterune nutångutigssanik
isumanigdlo nutånik oncussaKarsi-
nåusagaluardlune. taimåitumik peKa-
tigigfeKalernikut Danmarkime peKa-
tigigfit taimåitut 100 sivneKartut av-
Kutigalugit Danmarkime Kalåtdlit-
nunåne pissutsinik soKutigingningneK
angnertusameKåsagaluarpoK. — 2.
peKatigigfik taimåitoK ilaussortame
katitineKarnerat pissutigalugo atorfe-
Karfingnut akunermiliutusagaluarpoK
atorfeKarfit inuinaitdlo akornåne atå-
ssuteKaKatigingneK angnertusisiga-
luardlugo, tamåname igdloKarfik ag-
dliartorti'tdlugo migdliartuinartarmat
OKalugiautitigutdlo atorfeKarfit avdlat
suliånut soKutigingningneK angnertu-
såsagaluardlugo. påseKatigingnermut
tamåna suiuarsautåusångikaluamer-
dlune iluaKutåusångikaluarnerdlu-
nilo? oKalugiautit ilait imaKa kingor-
na radiome atautsiminemilunit ator-
neKarsinåusagaluarput, soruname tai-
mailiortoKåsagpat peKatigigfiup tu-
ngånit nuånårutigineKåinåsaOK. — 3.
kisalo — pingårtumigdlo tamåna
nautsorssutigårput peKatigigfik tai-
måitoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo atåssu-
teKaKatigigfigilisagaluarpåt. tamatu-
munga tungatitdlugo erKaisitsissutigi-
savara taimatut norKainiamerit Lin-
dep uvangalo takomaftaringikivut.
ardlagdlit encaimajungnarsivåt ukiu-
ne tatdlimane Nungme studiekredsit
OKalugiameruvdlo tungaisigut sulia-
Karsimassunga ilåtigut KasuneK pi-
ssutigalugo taimailiortarneK asårune-
Karserdlugo. atautsimltamerit suju-
nertarisimavåt Kavdlunånut kalåtdli-
nutdlo inersimassunut kikunutdlunit
katerssuvfiusavdlutik, tamatumanilo
studiekredsit, læsestue timerssomi-
kutdlo suliniarneK puigomeKarsima-
natigtaoK, pingårtumik inåsugtunut
tungatitdlugit. isumaKarpugut Rota-
ryme peKatigigfik ajungitsumik
ingerdlåneKartugpat iluamigdlo påsi-
neKartfigpat nutåmik Kutdlersanigdlo
igtoruteKarfiungitsumik atautsimiv-
figssångiisagaluartoK peKataussunut
sunéKatigigfiussumik atåssuteKaKati-
gingnermigdlo misigivfiussumik pe-
Kataussut tamarmik suliniamerånut
sulivfigissåinutdlo iluaKutaussumik.
II. tamatumane udvalgit pingasut
taerigkåka isumaKarsimagaluarput —
peKataujumassut KanoK amerdlatigi-
(Kup. 23-me nangisaoK)
Rotary peRatigingniqssa-
mutdlo p i n ^ itsa i l i s s dun o i n e k
Om Rotary og foreningsfrihed
Med undren og ubehag har jeg læst
lederen i A/G nr. belitlet „Eksklu-
sive bestræbelser“ og undertegnet „F“,
hvori Rotarybevægelsen beskrives på
en ganske ensidig måde og hvis åben-
bare formål er ved anvendelsen af
nedsættende vendinger al forsøge på
forhånd at kvæle enhver eventuel
plan om dens udbredelse til Grønland.
Som én af dem, der alligevel tillader
sig af „sysle" med tanken om opret-
telse af en Rotaryklub i Godthåb, vil
jeg gerne komme med nogle bemærk-
ninger, dels om Rotary og hvad nytte
denne organisation efter mit skøn kan
gøre i denne by, dels om forenings-
frihed i Grønland:
I. Rotary er en af de største private
organisationer af international karak-
ter. Ikke alene i Europa og Nordame-
‘ika, men i næsten alle stater verden
over findes Rotaryklubber, også på
mere afsides liggende øer og egne.
(Kun i landene bag jerntæppet er Ro-
tary forbudt, ligesom den var det i
nazismens Tyskland). Rotary havde i
1955 et medlemstal på 422,000 mænd
og vokser stadig; der oprettes gen-
nemsnitlig 5 nye klubber om ugen
verden over. Der findes en fælles le-
delse for hele Rotary med valgte re-
præsentanter for klubberne, der alle
har de samme vedtægter, men den en-
kelte klub har selv ansvaret for, at
den ved at give møderne det rigtige
indhold, tage de rette opgaver op m.v.
lever op til Rotarys formål.
Dette formål er at styrke den en-
keltes vilje til at tjene andre, til at
yde den bedst mulige indsats både i
sit arbejde og overfor samfundet iøv-
rigt. Dette er ikke særlig nyt eller
originalt og gør heller ikke krav på
at være det, men Rotary har udviklet
en særlig foreningsform, som har vist
sig egnet til at give medlemmerne et
tilskud af viden, optimisme og akti-
vitet og en følelse af sammenhold,
som kan være til nytte på arbejds-
pladsen, i deres øvrige foreningsliv
m. v.: I klubben samles alle medlem-
mer regelmæssigt til korte, koncen-
trerede møder, hvortil der er møde-
pligt. Hver klub må kun have een re-
præsentant for hvert erhverv (klassi-
fikation) og nødigt mere end 30—40
medlemmer ialt; herved opretholdes
en personlig kontakt mellem en for-
holdsvis begrænset kreds af personer,
som ved at komme fra hver sit fag
(institution m. v.) bliver et tværsnit
af stedets samfundsliv. Medlemmerne
behøver ikke være „chefer" (som det
siges 4 gange i nævnte leder), men
skal være ansvarlige medarbejdere i
ledelsen af en Virksomhed, derunder
lokalrepræsentanter for en virksom-
hed, eller være indehavere af et frit
erhverv eller ansat i en ledende stil-
ling inden for stat eller kommune. Me-
ningen hermed er at sikre klubbens
alsidighed, forhindre at den får slag-
side ved at være domineret af et en-
kelt erhverv eller en bestemt inter-
esse — samtidig med at dens med-
lemstal holdes nede. — Kvinder kan
inviteres som gæster, men kun mænd
kan være medlemmer — der findes jo
også en del foreninger forbeholdt
kvinder, bl. a. to opbygget efter gan-
ske samme principper som Rotary.
I Danmark og de øvrige nordiske
lande har Rotarybevægelsen eksiste-
ret i en årrække. I næsten enhver
dansk by findes en klub, således også
i adskillige, der er mindre end Godt-
håb. De har i almindelighed, såvidt
mig bekendt, været til glæde og beri-
gelse både for medlemmerne og for
samfundet på stedet. En Rotaryklub
tager nemlig efter evne lokale sam-
fundsopgaver op, som ikke allerede lø-
ses af andre, og tilskynder sine med-
lemmer til personlig indsats f. eks. in-
denfor foreningslivet, hvis man (bl. a.
ved oplysninger på møderne) får ind-
tryk af, at medvirken ønskes. — I
danske Rotaryklubber har man nu
fået den tanke, af der måske var
mennesker i Grønland, der havde in-
teresse i at komme med i det fælles-
skab, Rotary byder på. Man har der-
for bedt regnskabschef Preben Linde,
overlæge Olaf Povlsen og undertegne-
de undersøge muligheden for dannel-
se af en klub i Godthåb. Forinden har
man — for ikke at vække falske for-
håbninger — sikret sig, at Rotarys in-
ternationale ledelse er indforstået
med, at der uanset Grønlands afsides
beliggenhed kan oprettes klubber her-
oppe. Ledelsen har meddelt, at man
vil hilse et eventuelt ønske herom
med glæde, at klubben vil blive „non-
districted" (dvs, ikke underlagt noget
andet distrikt) og at man er indfor-
stået med, at der fra danske klubbers
side ydes al den hjælp, som vi måtte
ønske.
Hvad der efter vor mening specielt
i Godthåb kan tale for dannelsen af en
Rotaryklub, er følgende: 1. At få en
afdeling af en international forening
heroppe vil betyde en sund øget kon-
takt med verden uden for vort isole-
rede samfund. F. eks. kan ugebreve
fra andre klubber via klubben give
ideer til gavn for foreningslivet; end-
videre vil et klubmedlem under et
Danmarksophold være en velset, ja
ventet gæst i enhver dansk Rotary-
klub og herfra kunne bringe kontak-
ter og impulser med tilbage til Grøn-
land. Ved oprettelsen af en klub her
vil der gennem de 100 danske klubber
skabes øget interesse for forholdene i
Grønland i tildels nye kredse af det
danske folk. — 2. En Rotaryklub Vil i
kraft af sin sammensætning kunne
blive et bindeled mellem institutio-
nerne indbyrdes og mellem disse og
de private, ikke på noget officielt
plan, med ved af forøge den person-
lige kontakt, som med byens vækst
bliver mindre og mindre, og (gennem
foredragene) kendskabet til de andre
institutioners arbejde. Mon dette ikke
skulle kunne fremme den indbyrdes
forståelse og dermed være til almin-
delig gavn? Nogle af de foredrag, der
holdes, vil måske bagefter kunne
anvendes f. eks. i radioen eller ved
offentlige møder; dette ville klubben
selvfølgelig kun hilse med glæde. — 3.
Endelig — og især — regner vi med,
at en sådan klub kan blive et nyt
kontaktpunkt dansk-grønlandsk imel-
lem. Jeg må her have lov til at minde
om, at hverken Linde eller jeg er helt
fremmede for sådanne bestræbelser.
Således husker nogle måske, at jeg i
5 år havde at gøre med studiekreds-
og foredragsvirksomhed her i Godt-
håb, indtil det stoppede bl. a. som føl-
ge af udbredt mødetræthed. Mødese-
riemes ide var at være dansk-grøn-
landsk samlingssted for enhver vok-
sen; studiekredse, læsestue, idrætsar-
bejde m. v. tager sigte specielt på
ungdommen. Vi tror, at en Rotaryklub
— grebet rigtigt an og mødt med for-
ståelse — på en ny, mere indirekte og
(Fortsættes side 22)
3