Atuagagdliutit - 17.01.1958, Síða 6

Så er der igen gået et år med glæ-
der og sorger, med opfyldte eller bri-
stede forventninger eller måske for
nogle blot et år, hvor det hele er gået
gråt i gråt uden særlige farver eller
skygger.
I almindelighed tror jeg, man kan
sige, at 1957 har været præget af rolig,
stilfærdig udvikling på de fleste om-
råder i Grønland.
Måske i mindre grad end i tidligere
år har vi været ramt af de vanskelig-
heder og sorger, som epidemier bety-
der for landet.
Men som tidligere har den hårde
natur krævet sine ofre, navnlig på ha-
vet. Jeg tænker ikke mindst på de
katastrofale forlis af fiskerbåde sid-
ste forår nord for Sukkertoppen og på
Ternens forlis.
Vi kan heller ikke gå ind i det nye
år uden særlig at mindes de tre fore-
gangsmænd — hver på sit område —,
som vi har mistet i 1957: Fr. Lynge,
Mathias Storch og Otto Frederiksen.
Lad deres eksempel følge os og hjælpe
os fremover.
RESULTATERNE I 1957
1957 er faldet forskelligt ud for de
tre store erhvervsgrene.
For fangernes vedkommende har
året næppe afveget særligt fra de tid-
ligere, medens fiskerne stort set har
haft et godt år. Fiskerne har forstået
at benytte sig af de forholdsvis rige-
lige fiskeforekomster.
For mange af fåreholderne har året
ikke været let. Vi må håbe, at de nye
planer for sikring af vinterfoder
fremtidig vil hindre lignende kata-
strofer. Der kræves meget af fårehol-
derne, for at deres erhverv skal nå
den givtighed og stabilitet, som er
nødvendig.
Som tidligere er erhvervsanlæg på
begyndt eller færdigbygget i 1957.
Jeg vil blot nævne enkelte:
Det store nye fiskerianlæg i Hol-
steinsborg, hvis første betydnings-
fulde del ventes færdig i 1958.
Det nye salteri i Satut og salthusene
på Østkysten.
Endvidere de forøgede og forbedre-
de fiskeindhandlingsforhold i Nanor-
talik. Sammenholdt med GTO’s ud-
bygning af sin virksomhed der, navn-
lig med værksteder til gavn for fi-
skerne, må det håbes — ja, jeg tror
egentlig påregnes — at fiskerne i
dette distrikt væsentligt kan udvide
produktionen og altså gå videre med
det forøgede fiskeri, som allerede er
præsteret dernede i 1957.
Af større anlæg 'indenfor skolevæ-
senet vil jeg nævne det påbegyndte
store skolebyggeri i Jakobshavn, byg-
geriet i Nanortalik og AugpilagtOK,
Sydprøven og Rodebay for slet ikke
at tale om, at en ny skole i efteråret
er indviet i Angmagssalik som første
etape i opførelsen af en egentlig kost-
skole.
Det nye skolekompleks i Holsteins-
borg kan nu betragtes som foreløbig
afsluttet.
Skolebyggeriet i Sukkertoppens by-
midte påbegyndes i 1958.
Også inden for sundhedsvæsenet er
der sket noget i 1957.
Jeg vil nævne, at det nye sygehus i
Holsteinsborg er indviet, og at første
del af sygehuset i Egedesminde tages
i brug om meget kort tid.
I Angmagssalik er det nye børnesa-
natorium indviet i 1957 og i Scoresby-
sund et infirmeri påbegyndt og iøv-
rigt fast læge placeret.
I 1957 er børnehaver åbnet i Suk-
kertoppen, Frederikshåb og Chri-
stianshåb og påbegyndt i Egedesmin-
de og K?utdligssat.
Endvidere er et nyt børnehjem på-
begyndt i Julianehåb.
I 1958 iværksættes byggeri af alder-
domshjem i Frederikshåb og Sukker-
toppen og forhåbentlig også i Egedes-
minde.
BEHOVET FOR BOLIGER
Når til de her nævnte anlæg og
mange ikke nævnte af lignende art i
1957 og 1958 føjes tekniske anlæg af
forskellig slags, herunder kajanlæg,
brandstationer, værksteder, vandan-
læg m. v., for ikke at tale om veje, må
man erkende, at der virkelig foregår
meget og betydeligt byggeri her i
Grønland. Men behovet er også stort,
og vi må stadig gøre os klart, at der
endnu går en længere årrække, før de
store grundlæggende anlægsarbejder
er færdige.
Ikke mindst vil det vare længe, før
vi blot nogenlunde kan få bygget det
fornødne antal boliger.
Det er ganske vist store beløb, sta-
ten stiller til disposition årligt til det-
te formål, men man må håbe på, at
bevillingerne bliver større endnu, da
det ellers i høj grad må betvivles, om
vi kan få bygget tilstrækkeligt til
dækning af det store og på grund af
befolkningsforøgelsen stadig stigende
behov.
Særlig vedrørende ydelsen af bolig-
støttelån vil jeg nåny med dyb bekla-
gelse nævne den triste disposition,
boligstøtteudvalget måtte tage, da
man i foråret 1957 af mangel på til-
strækkelige bevillinger i forhold til de
stigende udgifter ved byggeriets gen-
nemførelse måtte annullere allerede
meddelte lånetilsagn. Forhåbentlig er
de pågældende, der blev skuffet i
første omgang, nu blevet tilfredsstil-
let med de ønskede lån, og for så vidt
skulle sagen vel nogenlunde være i
orden.
Jeg skal ikke her komme nærmere
ind på baggrunden for ændringen i
udlånsdispositionerne i 1957; men jeg
vil ikke undlade at nævne, at man
her som på så mange andre områder
både inden for administrationen og
Den kgl. grønlandske Handel i Grøn-
land har savnet og stadig savner den
fornødne arbejdskapacitet i forhold til
de overvældende mange, store og små,
men næsten alle nye opgaver, der skal
løses, lokalt og centralt.
DEN NYE RADIOFONI
Når jeg taler over Grønlands radio,
og ikke mindst fordi talen udsendes
over den nye radiosender på Kook-
øerne, vil det være særlig nærliggen-
de at omtale også den nye radiofoni,
der selv ufærdig har glædet mange
lyttere ved, at den allerede i løbet af
1957 har kunnet høres i større dele af
Grønland end den gamle radiosender
i Godthåb skønt relæstationerne i
Frederikshåb og Godhavn endnu ikke
er færdige. Vi regner med, at det nye
sendersystem og den nye radiofoni i
det hele taget vil være fuldt færdige
til indvielse den 1. april 1958.
Som De alle ved, foretager man i
tiden indtil da prøver med den nye
radio. Man er i øjeblikket indstillet på
at' sende om aftenen over den nye og
om dagen over den gamle radiosen-
der. Men det er altså indtil 1. april
stadig prøveudsendelser over den nye
sender, og lytterne må ikke blive
vrede, hvis der af tekniske grunde
sker afbrydelser i disse udsendelser.
Vi har grund til af glæde os til den
nye radiofoni, der kan høres i hele
landet, med skoleradioen, der efter
planerne fra det nye skoleårs begyn-
delse 1958 vil være en fast daglig
hjælper for skolerne rundt om i lan-
det, med det forøgede antal presseud-
sendelser og med forhåbentlig for-
nyede og forbedrede programmer iøv-
rigt.
Men, som jeg har sagt før: vær var-
som med at stille forventningerne alt
for højt. Det er ingenlunde sikkert, at
den indholdsmæssige forbedring af
den nye radiofoni vil kunne føles helt
så meget, som forbedringerne i hen-
seende til teknisk sikkerhed og hør-
barhed.
UNDERSØGELSES- OG
PLANLÆGNINGSARBEJDE
Jævnsides med det opbygningsar-
bejde, jeg her har talt om — og i det
lange løb måske lige så vigtigt — fo-
regår et undersøgelses- og planlæg-
ningsarbejde, som man har sat ind på
ikke mindst i 1957, og som vil blive
fortsat fremover.
Man kunne spørge — og der er ble-
vet spurgt — om det ikke ville være
rigtigt at sætte sådanne undersøgelser
i gang også på flere andre områder,
ja, måske for hele det grønlandske
udbygningsarbejde på basis af de er-
faringer, man har indvundet i løbet af
de første 7 år. En sådan almindelig
revision vil man sandsynligvis i øje-
blikket vige tilbage for, men en
kendsgerning er det altså, at man er
gået i gang med en kulegravning af
forskellige større områder, for hvis
vedkommende en mere gennemtænkt
slagplan er nødvendig.
I første række vil jeg nævne det
samarbejdsudvalg vedrørende fiskeri-
erhvervet, som ministeren for Grøn-
land har nedsat i efteråret 1957. Jeg
har for kort tid siden her i radioen
redegjort for baggrunden for dette
udvalgs nedsættelse og vil blot nævne,
at udvalgets opgave stort set går ud
på at undersøge fiskerierhvervets for-
hold og muligheder nu og i fremtiden,
og at man lægger vægt på, at fiskerne
— og befolkningen iøvrigt — gennem
udvalgets arbejde i højere grad end
nu skulle kunne følge og føle med de
planer for udviklingen, som ligger
Lønspørgsmålet i egentlig
forstand et tidsspørgsmål
Landshøvdingens nytårstale i Grønlands radio
amerikamiul feriarångamik ingmdnguår-
tångitdlat aningaussal soKUtigingitsutut it-
dlugit. åjuko takornariat 75 Londonime
tingmissarlunut mitarfingme tingmissar-
torssuarmik tikerKåmersut bilerssuil ing-
mingnik utarKissut ikiviglnariardlugit
ingmikordlutik tuluit nunåt Europavdlo
nunavigtå takornariåsavdlugit.
Når amerikanere holder ferie sker det
med brask og bram, og man har ofte ind-
trykket af, at prisen er underordnet. Her
er således et selskab på 75 personer just
kravlet ud af kæmpeflyet i Londons luft-
havn, for derefter at begive sig ind i hver
sin vogn, som de i forvejen har rekvireret
De dejlige biler skal føre amerikanerne
rundt i England og på kontinentet.
6