Atuagagdliutit - 27.03.1958, Blaðsíða 8

palase Karl Heilmann tOKUVOK
nalivtine anersakut malungnaute-
Kardluarsimassut ilåt palase Karl
Heilmann, toKuvoK marsip 13-ane 65-
nik ukioKardlune. KåléraK sujornale
ukiåkut perKitdliortarsimavoK torKU-
tigssaminigdlo sivisumik nåparsimasi-
mavdlune.
palase KåléraK nunarput tamåker-
dlugo ilisarisimaneKarpoK, ukiorpag-
ssuarne sinerissap ilaine — pingårtu-
mik Avangnåne — palasiuvfigissar-
tagkamine inugtut ilåkuminarssutse
pivdlugo nuånaringnigterpagssuaKa-
lersimavdlune OKalussitdlarKissutsi-
migutdlo tusåmassauvdlune. KåléraK
ukiut 41-ngajait palasitut sulisimavoK,
suliaminut tuniusimavdluardlune ma-
ligagssatut sarKumiutarnermigut atau-
sinåungitsumit Kutsavigissagsséngor-
jsimavdlune.
Karl Heilmann nalivtine atuagkior-
tuvta taissariaKarnerussut ilagåt, sor-
dlume tamåna atuagkiaisa issiging-
nårtitsissusiaisalo nuånarineKardluar-
tut erssersikåt. åmåtaordle atuagag-
ssiatigut ardlaligpagssuarnik agdlaga-
KartarsimavoK, ungasingitsunguamut
agdlåt „Atuagagdliutit“igut imigag-
ssap ajoKutéussusia pivdlugo isume i-
ssertuårane sarKumiusinausimavdlu-
go. tatigineKardlune ardlaligpagssuar-
nik nåkutigtssagssaaKrtarsimavoK,
Kalåtdlit-nunånilo kulturelle rådep a-
tulerneranit tåssunga ilaussortausi-
mavdlune. 1952-me ridder af Danne-
brogemik sarKarmiussineKarsimavoK.
palase KålérKap toKuneratigut nu-
navtinut erneruvdluartoK, inugtut i-
nunerup sukut pingåruteKarneranik
takutitsissarsimassoK ånaivarput.
☆
palase Karl Heilmannip toKunerane
landshøvding P. H. Lundsteen oKause-
KarpoK:
nauk imaKa ilavta tamåna piarérsi-
mavfigisimagaluaråt, palase Karl
Heilmannip toKunera tamavta miki-
ngitsumik uivssumissutigalugulo na-
nertissutigisimavarput. Nungminåu-
ngitsoK amale Kalåtdlit-nunåne nuna-
Karfingne ardlaligpagssuarne pala-
siuvfigisimassamine — ilame Kalåt-
dlit-nunåne tamarme — agdlagarissar-
tagaisigut OKauserissartagaisigutdlo
ilisarisimangnigtut Karl Heilmannip
sulinera inugtutdlo malungnauteKar-
nera maKaisstssugssauvåt.
angisuniartungilaK, nikanartitutut
pissuseKardlune taimåitordle nuima-
Kalune.
saimassuvoK sagdlaitsuvdlunilo, tai-
måitordle sukangassumik nunarKati-
minut — mingnerungitsumigdlo ing-
minut — piumavfigingnigdlune.
mianerssortumik pissuseKartuvoK,
sutdlunit misigssordluarKårtinagit
ilårKUvfigisanagit, taimåitordle suju-
mut noncaissuvdlune.
Kalåtdlit-nunånut kalåtdlinutdlo
tungassunut avdlångortitagssåungit-
sumik asangnissuseKarpoK, tamånale
peKatigalugo ukiut avdlångornerssuar-
mik nagsataKartut nalane pisorKat
nutåtdlo sukut iluatingnauteKarnerå-
nik angnerussumik påsissaKarnigssa-
mut uparuartussissuvdlune amalo
Kavdlunåt kalåtdlitdlo akornéne påse-
Katigigkiartornigssåkut akunermiliu-
tuvdlune.
inugtut malungnautiligssuvoK pala-
situt sulinermigut pinarnane, tamati-
gutaordle avatangissiminut suniusi-
mavdlune.
nalautsornerinåungitsumik kulturel-
le rådeme ilaussortagssatut landsråde-
mit torKarneKarsimavoK, piginåussu-
sia ungatålo issigalugo encarsarsinau-
nera tamatumane iluaKutigineKarsi-
mavdlune.
Kalåtdlit-nunåta Karl Heilmann
maKaissisavå.
ikinguterpagssuisa ikingumik taper-
sersuissimigdlo ånaissaKarneK misi-
gisavåt.
ungasigsumit Kanigtumitdlo encar-
sautit nulianut ilaKutainutdlo inger-
dlatineKåsåput, tåukununga piårpat-
dlåmik itumingnik ånaissaKartunut.
erKaineKarnera umajuésaoK.
Karl Heilmann atarKinartule.
Nup oKalugfiane ukiorpålungulersut
radiokut nålagiartitsivfigissarsimassa-
mine palase Karl Heilmann ilissauvoK
nagdliutorsiorpalårnaKissumik, ilissi-
neK radiokut autdlakåtineKardlune.
igdlerfik erfalassumik uligsimassoK
naussorpagssuarnik pinersarsimavoK,
OKalugfik nagdliutorssuarnisut silatå-
nut agdlåt ulivkåvigdlune. provstip i-
kiortå Motzfeldt Hammeken oKalussi-
vok OKautsit KålérKap nangmineK Ki-
nersimassai „kivfavit ilåtut itinga"
najorKutaralugit. taimatutaoK ajoKiu-
neK Telef Lynge provstilo Holger Bal-
le OKalussiput.
peKatigingniat kivdlisimanartumik
„Guterput" atorpåt. inugpagssuitdlo
peKatigitdlo erfalassulissartut palaser-
tik nuånarissartik naggatåmik Kasuer-
sårfigssånut Kaniorpåt.
palaserput K. Heilmann
tOKUVOK
palase Karl Heilmann Kutsavigisa-
guvtigo pissutigssaKardluarpugut. pa-
lase tåuna kalåleKatigårput, sujuner-
taKardluartumik sulissoK, kalåieKati-
milo nikanarsinatik ineriartornigsså-
nik pingårtitsissoK.
Avangnåne sulerérsimanerme ki-
ngoma Nungme palasiulernermine
maunga K’ornumut suliartorångame i-
lagsingnigdluartarnera puigugagssåu-
ngilaK. inugsiarnissusiata Kilanålersi-
taråtigutdlusoK oKalussinigssånut. o-
KalussitdlarKigsorssuvoK, kristumiu-
ssuseK kivfartune ersserKigdluartu-
mik navsuiartarpå, nikanartunguit
artorssauteKartutdlo tugpatdlersautig-
ssånik tunissardlugit, oKauseK kivfar-
tune najorKutaralugo.
palasivta „KålérKap" Kitornarpag-
ssuavut aperssortitdlugitdlo kuissarai.
utorKarpagssuit tugpatdlersitdlugit
nerdliviliartitarpai „neriugissånut u-
massumut" KilanålersitardlugitdlusoK,
„OKautsip umanartup" suniutånik.
taimåitumik palaserput „KåléraK"
toKorérsoK Kutsavigalugo atarKiv-
dluardlugulo erKaissartuartigutoK!
K’ornume 14. marts 1958.
Lars Falksen.
Mindeord
Ved pastor Karl Heilmanns død
udtalte landshøvdingen følgende min-
deord:
Skønt nogen måske måtte være for-
beredt, har det ramt os alle som et
hårdt slag, at pastor Karl Heilmann
nu er død. Ikke blot i Godthåb, men
også i andre dele af Grønland, hvor
han har haft sin gerning som præst,
ja i hele Grønland, hvor han var
kendt gennem tale og skrift, vil man
komme til at føle savnet af Karl Heil-
manns indsats, hans personlighed og
karakter.
Han var beskeden og tilbageholden-
de og dog så fremtrædende.
Han var mild og stilfærdig og dog
så ilter og streng i sine krav til sine
landsmænd og ikke mindst til sig selv.
Han var kritisk og vurderende og
dog så positiv og fremadstræbende.
Han var forankret i sin kærlighed til
Grønland og alt hvad grønlandsk er,
og samtidig et forståelsens og formid-
lingens led imellem gammelt og nvt i
denne omvæltningens tid og også et
led mellem dansk og grønlandsk.
Han var en personlighed, der præ-
gede sine omgivelser ikke alene i sit
virke som præst, men på alle områ-
der.
Det var ikke tilfældigt, at landsrådet
valgte ham som sin repræsentant i
Grønlands kulturelle Råd, hvor hans
evner og indsigt kunne udnyttes og
blev udnyttet.
Grønland vil savne Karl Heilmann.
Hans mange personlige venner vil
føle tabet af ham som ven og støtte.
Fra nær og fjern vil tankerne gå til
fru Heilmann og familien, der alt for
tidligt har måttet miste ham.
Mindet om ham vil leve.
Æret være Karl Heilmanns minde.
P. H. Lundsteen.

ALPHA-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon 1000
Byg sundheden op—
og byg FOSKA-landet
perKigsiniarniarit—
FOSKA-miutdlo nunånik
sanavdlutit...
De fintvalsede FOSKA
havregryn er guld
værd for muskler,
tænder og knogler. —
Med hver pakko føl-
ger en rigdom af fos-
for, kalk, jern og B-
vitaminer ... samt et
morsomt Byggesæt til
typiske danske huse
— og pakkerne Brin-
ger mange forskellige
modeller ... nok til
en hel by.
ivsingigagssat FOSKA-1 sålisar-
dluagkat nukinut, kigutinut sau-
nemutdlo iluaKutausinaussoru-
jugssuput. portugkat tamarmik
fosforimik, kalkimik saviminer-
mik B-vitamininigdlo angniki-
ngitsunik pigssarsi vi usinåuput...
ktsalo danskit igdluinik nipiti-
tigagssat Kuianavigsut - portug-
katdlo åssiglngitsorpagssuamik
iiip'ititigagssartaKarput ... igdlo-
Karfiliornigssamu.t nåmagtunik.
FOSKA Sr"
— guld værd for sundheden/
— perKingnigssamut kul ti lul pingdruteicartigissull
af ilden og lad den stå i andre 12 min. De må endelig ikke
tage låget af. Når risene har stået de omtalte 12 min. er de
færdige, og de skal blot røre rundt i dem og hæld dem så
op i et fad. Denne portion er beregnet til 4—5 pers.
Er De så heldig, al De har masser af ryper, så skulle De
prøve at sprænge nogle stykker. Det gør man således: De
istandgjorte ryper lægges i et fad. Til 5 kg kød anvendes: 125
gr. salt, 40 gr. melis og 25 gr. salpeter, men det nu ikke
nødvendigt. Bland sukker og salt. Gnid ryperne med blan-
dingen. Stil ryperne på et koldt sted i 3 døgn, hvor de jævn-
ligt overhældes med lagen. Vask ryperne og kog dem møre
i fersk vand. Server dem med f. eks. grønlangkål og brunede
kartofler.
Man får den dejligste suppe kogt på ryper. Denne suppe
kan laves til som alm. kødsuppe med div. grøntsager, kød-
boller o.s.v. Jeg har ikke prøvet det, men jeg vil tro, at man
af suppen fra de sprængte ryper kan lave en dejlig gule-
ærte-suppe. De kan altid som fyld koge lidt medisterpølse
og en røget flæskesr.itle med. Men vil De lave gule ærter må
De ikke glemme at komme små løg og timian på suppen. Ti-
mian fås i tørret form. Pak lidt ind i en linnet klud og kog
det med i V2 time.
Et godt stykke natmad kan De lave af skrabet rypekød, og
så bliver det jo kun brystet, der kan anvendes. Resterne af
rypen kan De så koge suppe på. Rypetalar laves som okse-
la/ar og pyntes med hakket løg, capers og en rå æggeblomme.
De kan også lave en talarmad af røget sild, men her skal De
ikke pynte med capers.
KOGT LAKS.
Rens laksen godt og husk at vaske den godt på skindet,
10
S