Atuagagdliutit - 27.03.1958, Blaðsíða 16

Esbjergip suputaussanik niorKuteKarfia
nangminérdluta nunanil avdlanit pisi-
ssarpugut — kataloge a keiiång i 1 a k
Kalåtdlit-nunane nunaKarfingait
tamanit piniarfigineKartarpugut.
Kartofler nautsiat
Løg uvanitsut
Gulerødder mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
POUL ANDERSEN
Grøndals Parkvej 34 København F.
CODAN
KVALITET
Praktisk sportsstøvle med
mosgummisål. Hvid og ma-
rine. Størrelse 28 til 48.
kamigpait sportiutigssauv-
dluartut ltuminik alugdlit.
nr. 28—48 angissusigdlit —
KaKortut tungujortutdlo.
kamigpait skiltdlo pitsauvdluar-
tusagunik — tåssalo GULD-
SEGL nalunaeKutaringitsusana-
Ro.
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
som ofte er meget slimet. Kom laksen ned i kogende letsaltet 1
vand, der er tilsat lidt eddike, et par laurbærblade og lidt l
hele peberkorn. Husk at skumme fisken. Det smager dejligt j
med citronsauce til. ,
Nu skal De -få opskriften på den hjemmerøgede laks. De
skal give Dem god tid og være meget omhyggelig med rens- 1
ningen af fisken. Skær hovedet af og tag indvoldene ud. Skær 1
et snit fra hoved til hale langs rygraden af fisken. Skær helt ;
ind til benet og lad kniven skære så tæt på benene, som mu- ,
ligt. Flæk fisken således, at De får to hele filetter ud af den.
Fjern alle ben og det tynde bugskind. Tor fisken godt af i et
fiskeklæde. Husk at de aldrig må skylle fisken i vand, 1
den må overhovedet ikke komme i berøring med vand. Jeg 1
kan ikke give Dem nogen forklaring på hvorfor, men det må ]
den altså ikke. Nu tager De til 1 kg laks: 2 spiseskefulde køk- .
kensalt, 1 spiseskefuld melis, 1 theskefuld stødt peber og evt.
lidt salpeter. All dette blandes sammen og fordeles på de to
filetter. Derefter trykker De det ned på filetterne. Læg filet- 1
terne sammen og pak dem ind i nogle stykker smørrebrøds- ]
papir og udenom en avis. Anbring denne pakke i pres i 1—2 .
døgn. Pak derefter fisken ud. og tag filetteme fra hinanden.
Pensel nu fisken med træsyre. Der skal ikke mere til, end
ca. 1 snapseglas træsyre, som fordeles med en alm. kage- '
pensel. Læg fisken til side i alter et døgn, og derefter er den 1
færdig. Den smager vidunderligt, og de behøver ikke at give |
røreæg til. Det ser nydeligt ud og smager godt med hakket .
dild, der er drysset over laksen. (Træsyre fås i butikken).
Det er ikke alle børn, der kan lide den mælk, vi får her i 1
Grønland. Prøv at lave en portion kold „kærnemælk11 til mid- I
dag. Tag 1 spiseskefuld hvedemel, 2—3 æggeblommer og så 1
meget melis, som De nu synes. Rør det godt. Hæld heri 1V>— ,
2 ltr. iskold mælk. Pres saften af 1—2 citroner og hæld i
11 1
Slædehunde
AF P. H. ROSENDAHL
(Fortsat fra sidste nummer)
Næppe er hundene for den første
slæde sluppet løs, før eksemplet følges
af alle de andre, og på et øjeblik har
den stakkels dreng et par hundrede
vilde, ophidsede, skælvende rovdyr
omkring sig, og hvis han nu ikke viser
en næsten fabelagtig åndsnærværelse
ved at fri sig for bjørnehammen, i det
øjeblik hundene kaster sig over ham,
vil han uvægerligt blive sønderrevet,
inden hundene i deres ophidselse bli-
ver klar over, det hele kun var en
dristig spøg.
Men i de sekunder, hvori dette fore-
går, får en sådan halvvoksen dreng
sine nerver sat på prøve og får lige-
som lejlighed til at eksperimentere
med den åndsnærværelse, der engang
skal afgøre hans skæbne som jæger.
Langt om længe får kuskene samlet
de slukørede hunde sammen og kørt
dem tilbage til bopladsen.
Man er nu gennem legenes forskel-
lige stadier nået ud i den kådhed, der
må give sig udslag i at vende op og
ned på alt, og man får da det sublime
indfald at give hundene fri for en dag
og lade mændene gå under åget.
I hold på en halv snes stykker
spændes de for slæderne, og vædde-
løbene genoptages under de nye for-
mer, så spændingen atter fornyes. Man
får god lejlighed til at prøve sine
lunger og sine kræfter, og det er ikke
småstrækninger der tilbagelægges un-
der løb på en times tid.
Fra det øjeblik mændene er blevet
hunde, kan ingen kvinde passere frit
mellem husene — en omstændighed,
der giver anledning til aftenens store
munterhed.
Senere opføres slagsmålene mellem
hundene, alias mændene, og under
disse er det tillads at bide, selvfølgelig
indenfor visse grænser. Ved en sådan
lejlighed, hvor man kan se klumper
på en snes mænd vælte sig over hin-
anden. pryglende og voldende smerte,
får man et lille indblik i den sindenes
uberørthed, der ligger bagved den he-
le udfoldelse; thi det hænder aldrig,
at nogen i hidsighed går for vidt og
får legen til at udarte til alvor.
Som afslutning på hele dagens fest-
motion opføres tilsidst trommesangen
rundt om i husene. Her synges så de
enkle og monotone åndeviser, lige
indtil husvarmens døsighed lægger sig
over sindene og lukker øjnene på de
mange, der en hel dag igennem har
frådset i sundhedens og frihedens
sorgløse udfoldelse.
Men ude i den kolde nat leger bør-
nene, da der ikke er plads til dem i de
lune snehytter, som de mange gæster
har overfyldt; så kan de sove engang,
når de gamle vågner. Og således
vænnes de under natlige lege til den
uregelmæssighed i livsvaner, der nød-
vendigvis følger en polareskimos liv.
Rejsens lykke afhænger af det hun-
defoder, vi får med på færden over
indlandsisen; men det ved eskimoerne,
og derfor er der sørget bedre for vore
hunde end for os selv.
„På rejser kan et menneske lettere
sulte end en hund“, siger man her-
oppe; „og“, føjes der til, „det er utro-
ligt, så længe man kan sulte uden at
tage skade. Thi mennesket er klogt og
kender årsagen til sin nød, hunden
derimod er uvidende om rejsens hen-
sigt, og tager derfor kun sulten som
en indvoldssmerte, der rejser panik i
hjernen og svækker arbejdsevnen. Vi
sulter tålmodigt og holder ud, fordi vi
stimuleres af håbet om, at hvert
skridt, hver anstrengelse bringer os
nærmere til den livsalige føde, mens
hunden i dyrisk uforstand kun tror at
trælle sig nærmere og nærmere mod
hungerdøden".
(Fortsættes næste nr.)
H IC
HERM. KRUGER - ETABL. 1082
sukulugssaK 1805-imitdle tusåmane-
KarivigsoK
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitut mamåssusilik
åssilinermut atortut sutdlunit
filmit niornutaunerussut, tai-
matutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sårdlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik. ersser-
sartiniagkat ernlnaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutanik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
17