Atuagagdliutit - 27.03.1958, Blaðsíða 11

mMmmmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum.
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb:
Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK: pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiske-
næsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: teibet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Cliristiansliåb: Lærer Ils.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Radioass. Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Ntingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
En tornefuld buket
I „Holbæk Amtstidende" har forfat-
teren B. Rosenkilde Nielsen bundet en
buket, der indeholder få roser, men er
ganske fuld af torne, og som iøvrigt
kan være en kilde til vemodig efter-
tanke hos de mange, der i Danmark og
i Grønland arbejder trofast og efter
bedste evne for at gøre forholdene i
Grønland bedre og forståelsen mellem
danskere og grønlændere mere grund-
fæstet gennem udryddelse af hverda-
gens store og små problemer.
Når man gennemlæser forfatterens
kronikopus erindrer man sig gang på
gang, at der er noget, der hedder dig-
terisk frihed. Det må davist være den,
der er bragt i anvendelse, når hr. Ro-
senkilde Nielsen skriver om dansker-
ne, der behandler befolkningen „lige
så nedsættende, lige så „farvet"" som
tidligere, og når han videre taler om
at „man" (åbenbart de sjældne få,
der er udrustet med Rosenkilde Niel-
sens glorværdige indstilling) gang på
gang „skammede sig over at være
dansker på Grønland og bestandig
græmmes ved at erfare om de ydmy-
gelser, den grønlandske befolkning
udsættes for den dag i dag." Forfatte-
ren bringer også en spids hilsen til de-
partementschef Eske Brun og hans
„stab af underdanige embedsmænd".
Videre har Rosenkilde Nielsen den ori-
ginale opfattelse, at udviklingen i
Grønland går for hurtigt (vi mindes
ikke tidligere at være præsenteret for
denne tanke) og han peger på lønpro-
blemet, — bl. a. ved at henvise til de
danske arbejdere, der tjener „for-
muer" ved at være i Grønland.
Det er forfatteres og digteres privi-
legium at lade fantasien spille. Godt
er det at lytte til strengeleg, når dags
dåd er øvet. Men det skurrer unægte-
ligt noget i ørerne med de falske to-
ner, som Rosenkilde Nielsen her har
pint ud af sin lyre. Hundreder af dan-
skere, der pukler med i den grønland-
ske nytid sammen med deres grøn-
landske fæller, vil notere disharmoni-
erne med beklagelse. Hele den „nye
generation" af danskere i Grønland,
der holder af deres arbejde her, som
holder af deres grønlandske arbejds-
kammerater, som finder længere og
længere ind til forståelse af beun-
dringsværdige egenskaber hos deres
grønlandske sidemænd og som selv i
stigende grad modtages med venlig
forståelse, hele denne nye generation
afviser Rosenkilde Nielsens postula-
ter som falsk, men er gennemgående
for trætte efter ærligt dagværk til at
tage til genmæle. Embedsmændene —
„de underdanige" — hører med i den-
ne sammenhæng, — men de er vel ef-
terhånden vant til at blive sparket
bagi. Lad det derfor blot være sagt, at
danskerne i Grønland ikke skammer
sig over at være her, fordi de skønner,
at de, når de kommer som arbejds-
kammerater, også modtages og aner-
kendes som arbejdskammerater. For
dem eksisterer der ikke — som anty-
det af forfatteren — noget racepro-
blem, for de tilhører en generation,
der har lært at tage hvert menneske
for sig og ikke bedømme efter næser,
hårfarve, social placering etc. De bi-
bringer ikke deres grønlandske lands-
mænd ydmygelser, men føler sig ofte
selv ydmyge, fordi de erkender egen
utilstrækkelighed, tilliden, de bliver
mødt med, kammeratskabet, der bli-
ver dem tilbudt, og mængden af det
arbejde, der resterer selv efter en ek-
straordinært lang og trættende ar-
bejdsdag. Men af disse sidstnævnte
ting inspireres de også til at tage fat
næste dag igen i bevidstheden om, at
arbejdet, der gøres, er ønsket af be-
folkningen i dette land. I bevidsthe-
den om, at det fungerende samarbej-
des fortsættelse er en nødvendig for-
udsætning for, at resultater kan nåes
på de mange felter, hvor der skal nåes
retsultater hurtigst muligt for at leve-
standarden kan gå op, for at fremgan-
gen i velstand kan fortsættes. Af sam-
arbejdet og kammeratskabet med de-
res grønlandske arbejdsfæller får de
også styrke til at bære med sjælsro
forfatterskaber af den art, der er ud-
gangspunktet for disse betragtninger.
Der tjenes os bekendt ikke „for-
muer" af almindelige danskere i Grøn-
land i dag, — men der erhverves for-
muer af selvstændighed, gå-på-mod
og åbenhed over for anden mentalitet.
Lønspørgsmålet. Danskerne i Grøn-
land ved antagelig bedre end hr. Ro-
senkilde Nielsen, at her ligger der be-
gravet et helt spand hunde. Kun al-
mindelig menneskekærlighed hindrer
os i at udtrykke ønsket om, at forfat-
teren et par dage fik mulighed for, for
eksempel i landshøvdingens sted, at
blive konfronteret med dette lønpro-
blem, der — stilfærdigt sagt — har et
par hundrede flere facetter, end de
fleste dansk-grønlandske kandestøbe-
re gør sig forestilling om. Vi deler med
alle andre håbet om, at forårets løn-
ningsforhandlinger i København må
give gode, sunde og formålstjenlige
resultater. Men vi tror ikke, at alle
problemer vil blive last, endsige løst,
så alle kan råbe hurra. Og vi tror ik-
ke, at de mænd, der arbejder alvorligt,
med god vilje og hjertelag for fremad-
skridende klaring af dette problem, vil
have nævneværdig hjælp af de slag-
ordsprægede patentløsninger, der med
rund hånd rækkes dem af kronikører
o. a. I dette som i andre spørgsmål af-
står dagens arbejdere i Grønland, hvor
de end er placeret, og hvor de end er
født inden for rigets grænser, fra at
råbe højt fra bjergtoppene. De arbej-
der, og de slås med problemerne!
Thi roserne vokse i dale.
atalisaordle iluasålisassut
„Holbæk Amtstidende“kut atuag-
kiortoK B. Rosenkilde Nielsen agdla-
gaKarsimavoK nuånåjatdlangnartui-
nåungitsunik, pisinaussartik nåpertor-
dlugo Kalåtdlit-nunåne pissutsit pit-
saunerulernigssåt åmalo Kavdlunåt
kalåtdlitdlo påseKatigingnerunigssåt
anguniardlugo suliniartunut nikat-
dlornångitsungitsumik.
agdlautigissaK atuardlugo piumassa-
mik agdlagsinautitauneK erKaerKajå-
nångitsungilaK, tamånaluna pissutigi-
gunardlugo hr. Rosenkilde Nielsen ag-
dlagsimassoK Kavdlunåt Kalåtdlit-nu-
nånitut kalåtdlit Kangatutdle asigssui-
ssumik iliuseKarfigigait, tamånagoK
Kavdlunåjussune kångusutigingitsu-
gagssaunane, kalåtdlit mingnerutitau-
juarnerat takulerdlugo. atuagkiortup
åma departementschef Eske Brun tåu-
ssumalo atorfiligtai ajukutut erKartor-
simavai. agdlagtoK OKarsimavortaoK
Kalåtdlit-nunåne ineriartorneK suka-
vatdlårtoK, akigssarsianutdlo tungatit-
dlugo agdlagsimavdlune Kavdlunåt su-
lissartut Kalåtdlit-nunanitut agsor-
ssuaK akigssarsiortut.
taigdliortut piumassamingnik ag-
dlagsinautitaugaluartut Rosenkilde
Nielsen taimatut OKalugkame inga-
ssagtajårisimassoK påsingitsugagsséu-
ngilaK. tamåna Kavdlunånut kalåtdlit
peKatigalugit suliniartunut ajuat-
dlangnartoKarpoK. månåkut Kavdlunåt
Kalåtdlit-nunanitut kalåtdlinik sule-
Katimingnik nersussaringnigkiartui-
narsimassut suleKatigissamingnitdlo
påsineKariartuinarsimassut Rosenkil-
de Nielsenip OKauserissai erKungitsu-
sorait. Kavdlunåt Kalåtdlit-nunanitut
måninertik kångusutigingilåt, påsisi-
naugamiko suleKatitutaoK ilagsine-
Kartardlutik akuerineKartardlutigdlo.
Kavdlunåt månitut avdlatut amiling-
nik ingmikortitsiniarneK ilerKoringi-
låt, kalåtdlit suleKatigissatik nikanar-
nerussutut issigiumåsanagit, atausiu-
ngitsumigdle nangmingneK nikanar-
ssusertik misigisimassardlugo, tatigi-
neKarnertik suliagssamigdlo angner-
tussusia ilåne nåmagtumik timitaler-
sinaunago påsissardlugo. måssale su-
livfik sivisugaluaKissoK KasunartoKar-
taraluaKissordlo suliartik ilungersor-
dlutik autdluniartuåinarpåt, påsisima-
gamiko måne inoKatigigtut atugkat
KagfarsarneKarnigssånut suleicatiging-
nikut anguneKarsinaussut KanoK pi-
ngåruteKartigissut, åmalo kalåtdlinik
suleKatiglssamingnik peKatigigdluar-
nikut suleKatigingningneK Kamuna
torKigsisautaussoK misigissaramiko.
ilisimassarput nåpertordlugo Kav-
dlunåt månåkut Kalåtdlit-nunånitut
agsorssuaK akigssarsiungitdlat, nang-
minerssorusungnerdle suliniarnigssa-
mutdlo kajumissuseK, avdlatutdlo er-
Karsartausilingnik påsingnigkusung-
neK pisungutaussardlutik.
akigssarsiat! Kavdlunåt Kalåtdlit-
nunånitut hr. Rosenkilde Nielsenimit
ilisimanerugunarpåt akigssarsiat tu-
ngaisigut ajornartorsiutigssat KanoK
amerdlatigissut. ilumutdlime atuag-
kiortup uvdloK atauserdlunit lands-
høvdinge taorsersinaussuguniuk påsi-
sagaluarpå tamatumane akingmigfig-
ssat KanoK amerdlatigissut, tamåkor-
pagssuitdlo Kanordlunit ilisimassa-
Karniartigigaluaråine iméinaK isu-
mangnaigagssåungitsut. tamavta ne-
riutigårput upernåro Københavnime
akigssarsiat atautsimissutigineKarnig-
ssåne ajungitsumik isumamutdlo nå-
pertutumik angussaKartOKarumårtoK.
isumaKångilagutdle ajornakusorutit
tamarmik tamanut nåmaginartumik i-
sumangnaerneKarsinaujumårtut, isu-
maKångilagutdlo angutit ilungersor-
dlutik ajunginerussugssaK anguniar-
dlugo tamatumane suliniartut igdlui-
narsiortumik agdlautigissaussartut i-
luaKutigssarsivfigingårsinaugait.
Ny sejlads-diskussion
M/S „Umanak" har igen været i
vanskeligheder. Begivenhederne ved
Xvigtut vil formentlig påny give an-
ledning til diskussion, — måske også
diskussion om Grønlandssejladsen i
almindelighed. Måtte diskussionen
blive ført i saglighed og uden affekt,
sådan at kendsgerningerne og kun
kendsgerningerne kommer til at tæl-
le, og sådan at den samlede sum af
kendsgerninger vækker eftertanke og
inspirerer til handling hos rette ved-
kommende.
Det bør bemærkes, at ingen på
grundlag af det hidtil fremkomne vel
kan fælde nogen egentlig dom, efter-
som undersøgelserne ikke er tilende-
bragt, og materialet ikke er bearbej-
det. Her som i alle andre sager gæl-
der det, at der bør ties, mens retten
sidder. Dette gælder de rent konkrete
spørgsmål om „Umanak“s stand på
det tidspunkt, da skaderne opstod ud
for Arsuk, og spørgsmålet om „Uma-
nak“s og grønlandsflådens øvrige ski-
bes egnethed til vintersejlads iøvrigt.
Vi vil blot i almindelighed henvise til
de regler, der består for danske skibes
syn og godkendelse og udtrykke troen
på, at der her naturligvis foreligger
tilstrækkelige og forsvarlige regler.
På nuværenude tidspunkt vil vi ind-
skrænke os til at sige, at samstem-
mende vidnesbyrd fra passagererne
fortæller om skibschefens forsigtighed
og påpasselighed,
at situationen antagelig kunne være
blevet faretruende, hvis uheldet var
sket fjernt fra land, og at uheldet der-
for bør understrege de ofte fremsatte
krav om et effektivt redningsvæsen i
Grønland,
at „Umanak“s uheld efter alt at
dømme har slået sommerens sejlplan
for Grønland i stykker, og at begiven-
heden derfor understreger presset på
grønlandssejladsen, denne trafiks an-
spændte ømfintlighed, og dermed be-
hovet for effektive og omgående af-
lastninger vel bl. a. i form af øget fly-
trafik på Grønland.
Vi opfordrer iøvrigt handelsdirek-
tøren til ved de nu igangværende un-
dersøgelsers afslutning at fremsætte
en udtalelse om de konkrete proble-
mer i forbindelse med „Umanak“s
uheld og med grønlandstrafikken i
almindelighed. Ingen er tjent med, at
der opstår uro omkring dette spørgs-
mål!
11