Atuagagdliutit - 29.08.1958, Blaðsíða 3

agdlagit, naitsunik, påsinartunik!
nalivtine Kalåtdlit-nunane ineriar-
torrierup nagsatai suliagssat tamalår-
pagssuit manisimåput. pissutsit aula-
jangersagkatdlo nutåt taimatutdlume
årxigssussinerit inuinarmut påsiniå-
savdlugit ajornaitsuinaussångitdlat,
taimåitumigdlo åssigingitsut pivdlu-
git aperxuterpagssuit xagfarterxajau-
nardlutik. aperKutit sarxumingitsortut
suliagssatdlo sujunersinexåhgitsut na-
magigtaitdliutausmauvdlutigdlo nå-
korissaKångingnigssamut autdlarxau-
tausinåuput, tamånalume A/G-p tu-
ngånit arajutsisimanexångilax. tai-
maingmat årxigssuissoKarfingmit er-
sserKigsarneKartuartarsimavoK, A/G,
nunap nangminex atuagagssiå, aper-
Kutinik isumanigdlo sarxiimeraivfiu-
sassoK. sule åmalo atuartut kajumig-
sårniarpavut: agdlagit, naitsunik, på-
sinartunik. agdlagkat naitsugpata a-
luartartut agdlagait ilångunexartut
amerdlanerusåput, påsinartumigdlo
agdlagaugpata isumat sarxumiuneKar
tut påsineKarnerussugssauvdlutik.
inigssaKartitsiniarneK pissutigalu-
go årxigssuissoKarfingmit ilanikut a-
tuartartut agdlagait takivatdlåt nai-
lisarneKartarput tamåna ajussåruti-
gårput, avdlatut ajornartumik taimai-
liortariaKartaravta agdlagtartunut er-
KaimarKuvarput A/G amigartorute-
Kartuåinarmat, xuperneritdlo amer-
dlanerusagpata soruname ama ami-
gartorulil amerdlanerulersugssaung-
mata. ilångutagssiane isumat åssigi-
ngitsut sarxumiunexartut pissutiga-
lugit nailisaissoKångisåinarpoK. atu-
artartutdlo agdlagait ilånguncxångit-
sungisåinarput, isumanik atuagagssi-
ame agdlautiginexartartunit akerdliu-
ssumik sarxumiulaxarhertik pivdlugo.
taimåitordle atuartartut agdlagait i-
nungnut kikunutdlunit torxartårissut
ilångunexartåsångitdlat, firxigssuissox
torxardlugo isumamik erssersitsine-
rit kisimik ilångunexartåsavdlutik.
kingumut atuartartut xinuviginiar-
pavut måne agdlauserissame xulexu-
tax nåpertordlugo agdlagaxartarxuv-
dlugit. inoxa'tigingne naxisimanexå-
ngitsumik ingerdlånexartune inugtau-
ssut isumåt pissortanut tusardliuti-
savdlugo pissariaxartuåinarpox. 3-
inåtaox angutit ungatå anguvdlugo
erxarsarsinausorinaraluit, sordlo de-
SKRIV, skriv kort,
skriv klart!
Disse års udvikling i Grønland stil-
ler befolkningen over for mange pro-
blemer. De nye forbold, de nye be-
stemmelser og foranstaltninger er
ikke altid lige lette at gennemskue og
forstå for den almindelige grønland-
ske borger, og mange spørgsmål mel-
der sig derfor mand og mand imel-
lem. A/G har ikke forsømt nogen lej-
lighed til at gøre det synspunkt gæl-
dende, at spørgsmål, der ikke kom-
mer frem, og problemer, der ikke
klares, kan give anledning til irrita-
tion og misfornøjelse og til at ting,
der måske er forkert lagt an fra myn-
dighedernes side, ikke rettes. Redak-
tionen har derfor gang på gang be-
tonet, at landets eget blad, A/G, bør
bruges til fremsættelse af spørgsmål
og tilkendegivelse af meninger. Vi vil
gerne gentage vor indbydelse til læ-
serne: skriv, skriv kort, skriv klart!
Jo kortere, der skrives, desto flere
læserbreve kan vi bringe, og jo kla-
rere, der skrives, desto flere vil for-
stå indholdet af Deres tilkendegivel-
ser.
Af pladshensyn bliver redaktionen
fra tid til anden nødt til at foretage
forkortelser i alt for lange læser-
breve. Det beklager vi, men det kan
være nødvendigt. Læserne bedes i
denne forbindelse tænke på, at A/G
er et underskudsforetagende, og at
underskuddet vokser, jo flere sider,
der sættes i bladet. Forkortelser fore-
tages aldrig på grund af de menin-
partetmentschefit landshøvdingitdlo,
kukussåinarput, inuinaugamingme.
nunane naxisimanexångitsumik inger-
dlånexartune inuinait pisinautitåuput,
sutdlunit xånginarnexarsinåungitsu-
tut isumaxarfigissatik nipangiusimåi-
nartugssaunagit, inugtaissume kikut-
dlunit nunap nålagkersornexarnera-
nut akissugssaoxataungmata.
erxaimaniarsiugdle tamanut tusa-
gagssamik isumanik sarkuminerit pi-
sinaussax nåpertordlugo tungavigssa-
xardluartariaxarmata, ingassagtajåri-
natik isumaliorxutigivdluagauvdlutig-
dlo. årxigss.
ger, der indeholdes i de forskellige
indlæg. Og læserbreve kasseres
aldrig, fordi de eventuelt udtrykker
andre meninger om tingene end dem,
der er bladets. Derimod vil læser-
breve, der indeholder tilløb til per-
sonligheder rettet mod alle andre end
redaktøren blive tilbagevist.
Vi beder altså endnu en gang læ-
serne om at skrive i overensstemmel-
se med denne artikels overskrift. De
ledende i et demokratisk samfund
bar brug for at høre borgernes me-
ning. Også vidtskuende mænd som
departemenschefer og landshøvdinge
kan tage fejl — jævnfør del gamle
ord om, at også den guddommelige
Jupiter fra tid til anden er mindre
agtpågivende — og det er menig-
mands pligt og privilegium i et de-
mokratisk land at skræppe op, når
ban mener at konstatere ting, der er
værd at sætte fingeren på — så sandt
som hver borger har medansvar for
landets s,tyre!
Men husk, at offentlige tilkende-
givelser så vidt muligt skal være vel-
underbyggede, saglige og velover-
vejede.
red.
amerikarmiut autdl artit armt
inuvdluarKussut
Frem med meningerne
Man bar fra flere sider gjort op-
mærksom på, at der er for lidt med
læserbreve i de grønlandske blade.
Det er sikkert ganske rigtigt, men
det lader til, at mange læserbreve
ikke bliver bragt, fordi de ikke
er på linie med bladets mening.
Det siges, at man gør det, fordi
det er skik og brug andre steder.
Hvis jeg var en redaktør, vil jeg
lave en rubrik, hvor meningstil-
kendegivelser, som én redaktør ik-
ke vil have ansvar for, bringes.
I A/G har man således en smuk
ordning med en rubrik for læser-
breve !
Det er meget vigtigt i disse år,
hvor man på så mange områder
er i en udvikling at give folk lej-
lighed til at fremkomme med de-
res meninger. Jeg tror, man derved
vil stimulere skrivelysten. Der er
mange, som taber modet, når de-
res indlæg ikke bliver bragt.
Der er ingen tvivl om, at der er
brug for forskellige indlæg, bare
de ikke er for personlige eller for
skrappe i tonen. Det kan godt tæn-
kes, at de indlæg, som redaktører-
ne ikke synes om, også har noget
at sige for andre, der er mindre
oplyste.
Tuma
amerikarmiut nålagkersuinikut Dan-
markime autdlartitarissåt, Kalåtdlit-
nunånut tikerårsimavox. neriutigisa-
varput autdlartitaussox måninermine
erxarsautinik pigssarsisimåsassox xa-
nigtukut xanox iliornialernigssamut
autdlarxautausinaujumårtunik. A/G-p
sujornatigut tikuarérsimavå, måne
Kavdlunåt amerikarmiutdlo såkutoxar-
fine inunermik, kalåtdlit tusardlerne-
xångitdluinangajangnerat erxorsori-
naranilo nåmaginångitdluinartox. na-
lunexångilax amerikarmiut såkutor-
pagssue Kalåtdlit-nunamtut. nalune-
xångilartaox piårtumik ikiortariaxar-
toxalersitdlugo, xavdlunåt såkutoxar-
fé pisinåungikångata, amerikarmiut
tingmissartutigut ikifituåinartut. a-
merikarmiut taimatut ikiuiniartarne-
rat angisumik xujaniutigssauvox,
A/G-vdlo kingumut ersserxigsarniar-
på, Kalåtdlit-nunåta, amerikarmiut
tingmissartortoxarfiånut xujåssutig-
ssaxalersimanera. tamånale pexatiga-
lugutaox tingmissartut milarfexarfi-
sa inuitdlo atåssutexarnerulernigssa-
nik oxautigissarput ilungersordluta
ersserxigsarniarparput. ajunginarpox
pissariaxardlunilume, såkutoxarfit
manåkutut asulinax tikerxussåunging-
mata, isumaxångitdluinarpordle så-
kutoxarfil nutårsiagssaxarnerup tu-
ngåtigut matussauvdluinarmata. Kav-
dlunåt amerikarmiutdlo pissortat
kigsautiginerdlugo, amerikarmiut
Kalåtdlit-nunånmerånut tungaviussu-
mik p i ssu taussum i g d 1 o inuit påsisine-
xåsångitsut? kigsautiginexarnerdlune
tamatumuna avdlångortitsiumånginex
— amerikarmiut såkutoxarfine avdla-
ne iliornertutdle — nåmagigtaitdliu-
taulisassox? pissartut avdlat nåper-
tordlugit, kingorxutserérsumik aitsåt
xanox iliorniartoxalerumårnerdlune'?
Danmarkip Amerikame autdlartitå
Hendrik Kauffman mana tunuartug-
ssauvox. angut tåuna sorssungnerup
nalane sulisimanera pivdlugo Kalåt-
dlit-nunåta mikingitsumik xujåssutig-
ssaxarfigå. Hendrik Kauffmann ajii-
nginerpåmik xujaniarfiginexarsi-
naugaluarpox, xavdlunåt amerikar-
miutdlo Kalåtdlit-nunånut tungatit-
dlugo isumaxatigissutait exérsimår-
tumik påsexatigingnikutdlo atatine-
xarsinaugaluarpata. oxautsit inugsiar-
nersut såkututdlo atarxingningniar-
dlutik ingerdlaornere påsexatiging-
nigssamut tamatumunga tutsuviginar-
Hilsen til USA
Den amerikanske ambassadør i
Danmark bar besøgt Grønland. Del
er vort håb, at ambassadøren fra sit
ophold medbragte tanker, der vil
give anledning til overvejelse og
handling i den nærmeste fremtid.
A/G har tidligere peget på det uri-
melige og tåbelige i, at den grønland-
ske befolknings mulighed for at mod-
tage orientering om livet på de
dansk-amerikanske forsvarsområder
er saa uhyre beskeden, som tilfældet
er. Befolkningen ved, at tusinder af
unge amerikanske soldater befinder
sig i Grønland. Den ved også, al de
amerikanske myndigheder ustandse-
lig med største hjælpsomhed træder
til først og fremmest med flyveassi-
stance, når de danske militærmyndig-
heder ikke kan klare opståede nød-
situationer. Taknemligheden over for
amerikanerne er stor på grund af
denne hjælp, der gang på gang har
reddet menneskeliv. A/G vil gerne
påny understrege den taknemligheds-
naKisimaneKångit-
sumik...
oxausex tåuna nalungitdluagar-
put oxausexarfiginiångilara imåi-
tumik-una erxarsautexalåginartu-
nga.
xavsioxissunik nalunaerutiginc-
xartarpox oxautiginexartardlunilo
kalåtdlit taimak amerdlatigalutik
inungmingnut nalerxutdlutik atua-
gagssianut agdlagaxångipatdlår-
tartut. erxarsautimauna imåitup
tikitarånga imaxa taimaitdluinara-
luarpox kisiåniliuna agdlagaussar-
tut ilarpagssue ilångunexartarunå-
ngitsut årxigssuissut avisitdlunil
ingerdlatiniarnexarnerånut naler-
xutusorinexångikångata. „silarssu-
armimigox avdlane ingerdlausex
taimaingmat“ issuainex?
uvanga avisimik sumigdlunit år-
Kigssugaxartuguma ingmikut xu-
pernillsagaluarpunga agdlagkanik
årxigssuissut akissugssauvfigiumå-
ngisåinik xulexutserdlugo imalu-
nit avdlatut oxausertalerdlugo. sor
dlo „Atuagagdliutit“ kussanardlu-
inartumik „atuartartut agdlagait"
il. il. avgornexarsimassox.
pissariaxardluinarpox uvdlune
måkunanerpiax kalåtdlip exériar-
tulernerane atuagagssianut agdlag-
tarnex exérsimårtiitisavdlugo inu-
itdlo åssiginginerussut agdlagåinik
imaxartiniåsavdlugo. taimailigpal
xularutigissagssåungitsumik isu-
mat agdlagkusungnerdlo angisu-
mik aulaternexåsagaluartut. ino-
xartarporme agdlagkaluardlutik
tåkutingitsorångata nikatdlortar-
tunik taimalo kingornamut xanox
ilioriarsinaujungnaertartunik.
kinåussutsimut torxartårissuvat-
dlangikunik oxausipilutåungiku-
nigdlo uvdluvtine agdlagaussartut
sussutdlunit atorfigssaxartipavut.
imaxalunime årxigssuissut soxuti-
gerpiångisait uvagut xåumarsa-
gaunikinerussugut pigssarsivfigi-
sinaunerugaluarpavut.
Tuma.
sautausinåungitdlat. tamatumalunime
angunexarnigssånut amerikarmiut
tingmissartuisa ikiuiumatujuarnerat
namångilax, tamatuinanile såkutoxar-
fingnit nutårsiagssanik kalåtdlit tu-
sardlernexartuarnigssåt pissariaxar-
dlune.
amerikarmiut autdlartitåt xanigtu-
kut Nungmlnerane taimatut nalunaer-
figinexarsimavox.
månåkut tamatuma tungåtigut xa-
nox iliortoxarnigsså ilimagilersima-
varput, iligissavta Kalåtdlit nunane
xanox iliornerat tusardliunexartarsi-
naorxuvdlugo, tamåna tingmissartut
inorssitsårissutut xulåvaunerånit pit-
saunerungårtugssaungmat.
NATO-me ingerdlatsiniarnermut
nalerxunerusånginerdlune, mgnåkut
sujornatigutdlume inersutigissavut,
nåpertordlugit iliorniartoxalersug-
pat?
ambassadøren
gæld, som man i Grønland står i til
det amerikanske flyvevåben. Men vi
vil samtidig på det mest indtrængen-
de gentage vor benstilling om, at
kontakten mellem flyvebaserne og
befolkningen forbedres afgørende.
Det er rigtigt og nødvendigt, at per-
son-kontakten mellem baserne og
de grønlandske byer og pladser
er så begrænset, som tilfældet er.
Men der er ingen mening eller idé
i, al baserne nyhedsmæssigt er prak-
tisk talt lukket land for befolkningen.
Ønsker de danske og amerikanske
myndigheder, at befolkningen i Grøn-
land skal stå uden forståelse for bag-
grunden for den amerikanske til-
stedeværelse i Grønland! Ønsker man
ved manglende hensyntagen til ofte
fremsatte ønsker om en ændret kurs
her at lægge op til en irritation af den
art, der kendes i andre lande, som har
amerikanske baser på deres territo-
(Fortsættes på bagsiden).
3