Atuagagdliutit - 29.08.1958, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
Uf. 845894.
Annonceekspedition: A. SUg Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge.
NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
BasUansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. ICuldligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer Jakob s havn: Telbot.
Dalsgaard,. Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nftngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
--------------------------------------------------------------------------------J
landsrådimut inuvdluarKUSsut
landsrådip 1958-me atautsimlnera
mana KångiupoK. atautsinilneK Ka-
låtdlit-nunåta ministerianit OKalugiar-
nermik autdlarnerneKarpoK nålagker-
suissut 70 miil. kr. atordlugit inger-
dlatsiniarnerinik neriunartoKaKissu-
nik autdlarKauserneKariardlune amer-
dlaKissunik pingårtunik OKatdlineicar-
simavdlune aulajangineKarsimavdlu-
nilo.
landsrådimut ilaussortat uvdlunc
Kaningnerpåne Nungmit avangnamut
kujåmutdlo autdlaråsåput. upernåro
KinersineKartugssauvok. kinersissug-
ssat aulajangigagssarisavåt ukiume
tugdliussume landsråde kikunit ilau-
ssortauvfigineKåsanersoK.
OKarsinausoraugut landsrådimut
måna ilaussortaussut Kalåtdlit-nunåt
kivfartutdluarsimagåt.
isumaKatigingniarnerup ingerdlå-
nekarnera ilaussortat sungiutdluarsi-
mavåt, OKaluserissagssatdlo amerdla-
Kissul erssendgsumik sukumissumig-
dlo taimåitordle sukasumik ingerdlå-
nekarput. ukiut sisamat sulisimancK
kinguneKarpoK.
isumaKatigingniarneruvdle inger-
dlanera pingåruteKaraluardlune pi-
ngårnerssåungilaK. pingårnerpaussut
tåssa inuit Kinigaisa aulajangigait o-
katdlineritdlo kussanavingmik inger-
dlånekartarherat.
isumakarpugut landsråde ericortu-
mik iliortok Erling Høegh Ivigtut—
Kangilinguitdlo ingmikut akilerårute-
Kartånginigssånik sujunersutå akue-
ringinamiuk; tamatumungale tunga-
titdlugo Kangnilinguane såkutut oki-
lisaiviginekarsinaunigssåinik erKar-
såumut isumaKataunerput taiumavar-
put neriutigalugulo såkutokarnikut
igdlersornigssame ininistériakarfiup
lamåna arajutsisimaniåsångikå.
Manitsume nerpilerissut pivdlugit
landsrådip sulinermine pissutsit ta-
manit påsissagssarsiorfiginerisigut
erkortuliornerutiparput landsrådip
udvalgiliåta isumaicatigmgissumut a-
tåssutekartut tamaisa Manitsumut i-
ngerdlanermigut tusarumangmagit.
pingårtiparputdlo landsrådimut ilau-
ssortat tamarmik suliagssap inernera-
ne navsuiaut akuerisinaungmåssuk.
isumakarpugut landsråde atarkissa-
riakartumik iliortok aulisarfiup kig-
dlekarfigissåta suliarinekarnerane.
suliagssarititaussut Savalingmiune o-
kartugssaussut ilåinit kingusingne-
russutigut aulisarfiup kigdligissåta
tungågutaok — erkigsiatdlangnartui-
nauneK ajorput. pingårtumik tamåna
erKarsautigigåine landsrådi]) aulaja-
ngersimanera erkigsisimarpalugtumik
kussanartumigdlo pisimavdlune.
isumakarpugut landsrådip inungnul
kinutå méricat uverssågkat Okatdlisi-
ginerine akissugssåussutsimik misigi-
simanermit sunernekarsimassoK aper-
kutitdlo kjssingnartugaluit ersserid-
vigsumik påsinerdlungneKarsinåu-
ngitsumigdlo oKatdlisiginigssåinut pi-
ssugssåussutsimik misigisimatitsiput.
ajornångerKajaraluaKaorme suliag-
ssaic sanerkusimåginardlugo ersser-
nerdlugtuliorsinaunigssak, landsrådi-
le oKautigissariaKartunik OKauseKar-
pok.
ardlakakissunik akugtusunik OKat-
dlinerne kalåtdlit-Kavdlunåtdlo sule-
katigingnerisa nanginekarnigssåinik,
agdliartortinekarnigssåinik kajang-
naitdlisagaunigssåinigdlo taitsiartag-
kat pingårutekartinekarnerat pissa-
riakarneratdlo ersserkigsarumavar-
put. uvdlormut OKahiserigssagssame
angnertungitsume (autdlartitat king-
mekarsinautitaunerinik okalusekar-
nerme) Ole Nielsenip taivå navdlunåt
kalåtdlitdlo ardlåinåtigutdlunit åssi-
gingitsuliorfigissaunigssåt akerdleri-
gine. avdlatigut ersserkigsarnekartar-
pok kavdlunåt kalåtdlitdlo nålagauv-
fiuup kigdligissaisa iluine atorfingnut
åssigigdluinarmik atorfinigsinautita-
riakartut. isumakarpugut taima nalu-
naertarnerit iluamik påsingningneru-
ssut isumakardlutalo Københavnime
— atorfigdlitaok mingnerit akigssau-
tigssåinik okatdlinerit nanginerine
— kalåtdlit isumåt tåuna puigorsima-
nekåsångitsok. avdlamingme ajornå-
nginerpaussokarnaviångikaluarpok
igdluinarsiortukut kalåtdlit pisinauti-
taunerinik erssersitsiniåsavdlune kav-
dlunåtdlo Kalåtdlit-nunåne atorfinig-
tinekartarnerat angnerussumik ming-
nerussumigdlunit okatdlisigisavdlugo.
taimailiorniarnekångilardle. tamåna
ima påsivarput, sordlo taima agdlaga-
kartarérsimassugut, Kalåtdlit-nunåne
akissugssaussut kikutdlunit sujunig-
ssame suliagssat kavdlunåt kalåtdlit-
dlo sulekatigingnerisigut nåmagsi-
niarnekarnigssait kisiat piumassari-
Så er landsrådssamlingen 1958 for-
bi, samlingen, der indledtes med grøn-
landsministerens løfterige tale om re-
geringens 70-millioner-plan, og som
har budt på mange væsentlige debat-
ter og beslutninger.
Landsrådets medlemmer vil i løbet
af de nærmeste dage forlade Godthåb
og rejse hjem nordpå og sydpå. Til
foråret er der valg. Vælgerne skal
bestemme, hvordan næste års lands-
råd kommer til at se ud.
Vi tror at kunne sige, at det nuvæ-
rende landsråd har tjent Grønland på
en god måde.
Rent forhandlingsteknisk har med-
lemmerne nået stor rutine, og mange
vanskelige sager er blevet behandlet
klart og udtømmende og dog med be-
tydeligt tempo. De fire år har sat de-
res spor.
Men forhandlingsteknikken er
skønt væsentlig — dog ikke det cen-
trale. Det vigtige er de beslutninger,
som en folkevalgt forsamling kommer
til, og den vilje til saglighed, der læg-
ges for dagen.
gåt. aperkiimutdle tungåssutekartut
tamarmik malugisimassariakarpåt
landsrådip piumasså arajutsisimane-
kånginiartuåsassok kalåtdlit Kalåt-
dlit-nunåne atorfinigtugssat atorfigi-
ligagssamingnut piukunautekartut a-
torfinigtinekartarnigssåt.
isumakarpugut landsrådip inusug-
tunut tungassunik måne ajornartor-
siutekarnermik tikuainera ilumortu-
ssok nerifitigårputdlo suliakartugssat
suliagssamik tamatuminga ingerdlat-
siniarnigssamingnut pivfigssakarti-
tauvdlutigdlo, akigssakartitauvdlutig-
dlo nukigssakartitaujumårtut. Kalåt-
dlit-nunåta sujunigsså tamatumunåkut
suliakarnigssamit sunernekarujug-
ssuartugssauvok.
isumakarpugut landsrådip Tbulip
Tunuvdlo sujunigssame pissusigssånik
aulajanginera pingårtussok landsrå-
divdlo Thulimut uvdlutdlo ardlakå-
ngitsut kångiugpata Tunumut tikerår-
niarnerata pingårutekåssusia ersser-
kigsarusugkigput. landsrådime ilau-
ssortatutdle uvdlok kilanårårput Ka-
låtdlit-nunåta atautsimut kativingnig-
sså.
isumarpul maligdlugo kulåne tai-
ssat aulajangisimaneritdlume avdlar-
pålugssuit atautsimlnerme måne pisi-
massut najorkutaralugit landsråde
kalåtdlinit issiginekarnermingne tati-
ginekalersimanerat pissutigssakartok
rådivdlo kussanartumik okaluseri-
ssagssanik okatdlisekartarnerata pi-
ssugssaviussut okauserissamingnik
nålaortilersinauvai.
taima sulivdluarsimanek pivdlugo
landsrådimut ilaussortat kUtsavigi-
ngitsugagssåungitdlat. taima kussa-
nartumik okatdlitarnek mingnerungit-
sumigdlo danskit kalåtdlitdlo suleka-
tigingnerisa pingårtinekarnerata er-
sserkigsarnekarnerata upernåro ki-
nersinigssak sunersimajumårå.
kisalo erkortusaok landsrådip suju-
ligtaissua landsrådivdlo agdlagfekar-
fia kutsavigisagåine. isumakarpugut
landsrådimut iluakissok måna suju-
ligtaissussok sujuligtaissusimangmat
sujuligtaissuvdlunilo. ilisimassakångi-
lagume pikoringneruvdlunilo atarki-
narneruvdlunilo kalåtdlitdlo sonutigi-
ssåinik sokutigissakarneruvdlune ka-
låtdlit kinigåinik avdlamik sujuligtai-
ssokarsinaussok måna inuit kinigari-
nago sujuligtaissussungitsumit.
landsrådip agdlagtekarfiata suli-
ssue pivdlugit okarsinauvugut suliv-
dluarsimakissut atautsimlnerup aul-
dlartinginerane atautsimineruvdlo na-
låné, ilame pingitsornekarsjnaunatik
ikiortausimavdlutik. tugdliane „inat-
sisinik ilisimatut tåuko“ okatdiisigi-
nekarkilisagpata taima sulisimaneru-
jugssuak erkaimanekarilitok.
Vi synes, at landsrådet handlede
rigtigt ved at gå imod Erling Høeghs
indstilling i Ivigtut-Grønnedal sagen
om afgiftsfritagelse. Vi vil gerne sam-
tidig udtrykke vor sympati for tanken
om lettelser for Grønnedalsoldaterne
og håber, at forsvarsministeriet vil
ofre dette spørgsmål opmærksomhed.
Vi synes, at landsrådet i Sukkertop-
pen-sagen viste trang til at få sagen
belyst fra alle sider og finder det rig^
ligt, at landsrådsudvalget om sagen
viste sin gode vilje til at høre alle
parter ved at aflægge Sukkertoppen
by et besøg. Vi finder det også væ-
sentligt, at hele landsrådet stod sam-
men om den udtalelse, der blev ud-
gangen på sagens behandling.
Vi synes, at landsrådet viste en
værdig holdning i spørgsmålet om fi-
skerigrænsen. Tilkendegivelser fra
visse sider på Færøerne i opkommen-
de sager — sidst også i fiskerigrænse-
spørgsmålet — virker umiddelbart
deprimerende. Netop på denne bag-
grund forekom landsrådets stillingta-
gen rolig og saglig.
Vi synes, at landsrådets appel i for-
bindelse med debatten om de uægte-
skabelige børn var præget af ansvars-
bevidsthed og fornemmelse af for-
pligtelse til at tale klart og utvety-
digt selv om ømtålelige spørgsmål.
Dét havde været let at vige udenom
og nøjes med lidt flosset tågetale, —
landsrådet gik lige til sagen og sag-
de, hvad der burde siges.
Vi føler trang til at fremhæve de
mange spredte bemærkninger, der un-
der debatterne er faldet om værdien
og nødvendigheden af det dansk-
grønlandske samarbejdes fortsættelse,
udbygning og styrkelse. Under et lille
punkt på dagsordenen (om udsendtes
ret til hundehold) bemærkede Ole
Nielsen, at han var imod enhver for-
skelsbehandling af danskere og grøn-
lændere. Ved andre lejligheder blev
det fremhævet, at danske og grøn-
lændere principielt bør have samme
adgang til stillinger overalt inden for-
rigets grænser. Vi synes, at sådanne
erklæringer taler om sund sans og
mener, at man i København — også
under de fortsatte bestillingsmands-
drøftelser — bør bemærke denne
grønlandske stillingtagen. Intet ville
være lettere end ensidigt at fremhæ-
ve grønlændernes rettigheder og tale
mere eller mindre nedsættende om
danskerne og deres placeringer i
Grønland. Noget sådant afstod man
fra at begive sig ud i. Vi tager dette
som en bekræftelse på, hvad vi ofte
har skrevet, at ingen ansvarlige i
Grønland ønsker andet end en frem-
tid bygget på dansk-grønlandsk sam-
virke. Alle implicerede bør iøvrigt
bemærke landsrådets krav om fortsat
agtpågivenhed m. h. t. kvalificerede
grønlænderes placering i det grøn-
landske samfund.
Vi synes, at landsrådets påpegning
af den alvor, hvormed ungdomspro-
blemet heroppe bør betragtes, er rig-
tig, og vi udtrykker håbet om, at rette
vedkommende må få tid, midler og
kræfter til at følge denne sag op.
Grønlands fremtid er afhængig af
handling lier.
Vi synes, at landsrådets stillingta-
gen til Thules og Østgrønlands frem-
tidige status er værdifuld og vil ger-
ne understrege betydningen af de be-
søg, som landsrådet planlægger i
Thule og nu om nogle dage vil aflæg-
ge på østkysten. Vi ser sammen med
landsrådet frem til den dag Grønland
fremtræder som en virkelig helhed.
Landsrådet har efter vor mening
med de ovenfor omtalte og adskillige
andre beslutninger i denne samling
gjort sig fortjent til den placering,
som rådet har i den grønlandske be-
folknings bevidsthed, og rådets sag-
lighed gør det oplagt, at rette ved-
kommende vil lytte til dets ord.
For denne indsats er der grund til
at takke landsrådets medlemmer.
Måtte den samme saglighed og først
og sidst den samme positive under-
stregning af det dansk-grønlandske
samarbejdes betydning komme til at
præge forårets valgkamp.
Endelig vil det være rigtigt, at der
lyder en tak til formanden for lands-
rådet og til landsrådssekretariatet. Vi
tror, at det er en lykke for landsrådet
at have haft og at have en formand
som den nuværende. Vi kender ingen,
der dygtigere og mere værdigt og
mere i grønlændernes interesse ville
kunne udfylde formandsstolen i Grøn-
lands folkevalgte forsamling end den
siddende ikke-folkevalgte formand.
Hvad landsrådssekretariatets med-
arbejdere angår har de arbejdet hårdt
før og under samlingen og været en
udmærket, ja uundværlig støtte for
medlemmerne. Måtte denne arbejds-
byrde blive erindret næste gang talen
falder på „disse jurister".
Farvel til landsrådet
11