Atuagagdliutit - 29.08.1958, Blaðsíða 20

Drivjagt på vildren
(Fortsat fra side 13).
støtte i de gamle skrifter udover det
allerede citerede af Hans Egede.
En slurk af intuitionens ildnende
drik:
Et .sandt helvede slipper løs om-
kring een. En pæsende horde af re-
ner springer op på K’inånguaK. Bag
den dukker driverne frem, viftende
med fugle vinger og skindpj alter. Dri-
verne er spredt efter et bestemt møn-
ster og tager efterhånden alle kritiske
punkter under kontrol. Renflokken er
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKéngilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
atuagkat ukioK mdna
sarKumersut pisiarinigssåt
erKaimaviuk?
Højskole sunauna
0,75 kr.
Anna Thomsen: mérKat a-
tissåinik merssorit
5,00 kr.
Chr. Berthelsen: oKalugtua-
liautivut taigdliautivutdlo
2,00 kr.
Hans Kirk: aulisartut
5,25 kr.
Gullbranssen: avånga or-
pigpagssuarnit sujorssuar-
6,00 kr.
Pavia Petersen: ikingutigit
2,50 kr.
Kr. Lynge: kalåtdlit oica-
lugtuait I-III, atauseK ake-
KartoK
3.75 kr.
Golodnoff: peKatigit ataut-
simltarneritdlo ilisimassag-
ssartail
1.75 kr.
Svend Grundtvig: danskit
OKalualatoKait
6.75 kr.
Bjørnstjerne Bjørnson:
Arne
3.75 kr.
niuvertarfingne tuniniai-
ssartunilo pisiarineKarsi-
néuput.
Det grønlandske Forlag
Kalåtdlit-nunåne
naKiterisitsissarfik
forvirret, vejrer og springer, stejler
ved en ny lugt, der slår den i næsen
som en knytnæve, frem og tilbage
springer dyrene. Overalt dukker men-
nesker frem. Larmen fra drivernes
hyl og hundenes ophidsede halsen
vokser, som de trænger ind på rener-
ne. Det drøner fra de mange klove, og
kalve, der i forvirringen er kommet
bort fra deres mødre, grynter og ho-
ster skræmt.
Pludselig farer flokken mod øst,
men slår tilbage. Vejen er spærret af
bratvæggen. Så bærer det opover
knolden langs bratvæggen mod nord,
og herfra kommer dyrene ud på hæn-
ge jøklen og fortsætter mod vest og
syd. De forreste dyr hugger forklove-
ne i jøklen, så det sprutter, og bag-
troppen, der endnu ikke har set var-
dernes tætte række tegne sig mod
himmelen, løber bringen ind i rum-
perne på de forreste dyr. Overalt er
der støjende mennesker, alle udveje
er spærrede, kun mod nord står ba-
nen åben; et sort gab venter de rener,
der tør tage turen. For at gøre panik-
ken fuldkommen, tændes et bål, virk-
ningen er forfærdelig.
Imellem de mo,spakkede varder lig-
ger bueskyttere, og en regn af pile su-
ser ned over de arme dyr. Renflokken
kværner rundt mod solens bane, og
for hver runde bliver jøklen glattere.
Dyr trænges ud, og med klovspidserne
hugget i isen skælver de en stund, før
de hovedkulds styrter i dybet. De vildt
ophidsede jægeres glædeshyl stiger til
et sandt inferno, der giver genlyd over
den store fjeldverden. Omsider ram-
mes den sidste ren af en velrettet pil
i hjertet og styrter i sit vilde dødsløb
ret ud i luften, rammer jøkelkanten
og hvirvler som en brun bylt af horn,
ben og pels ned i den grådige ur.
Glædeshylet vedvarer. Den store
jagt er forbi. Jægerne går rundt mel-
lem de dræbte dyr og begynder at flå
de rener, der er mærkede med deres
pile. Parter uddeles til driverne, og de
dyr, der uden pil er styrtet ned i dø-
den, fordeles mellem de mennesker,
der har deltaget i den heldige driv-
jagt.
Om aftenen og til langt ud på nat-
ten flammer bålene ved jægerlejren,
og folk hugger i sig af talgfedt kød.
Således må vore forfædre have ja-
get ren ved K’ingånguit.
Efter opmåling af varderne sad vi
tre kammerater, Mads Lidegård, Otto
Bågø Nielsen og jeg og lod fantasien
løbe. Den gode pastor Mads huggede
sin to meter lange målestav i jøklen
og sagde: „Finke mig om ikke de gam-
le nisser har jaget ren.“ Og maleren
Otto gød ord af sig: „Det har været
dramatisk." Ja, vist var det en jagt,
der stillede store krav til sine udøve-
res organisatoriske evner og stort
kendskab til renens veje og vaner.
Jagten har sikkert ikke altid været så
vellykket som overfor fortalt, men
lykkedes det at tvinge renerne i lås,
har det givet kød, huder og talg for
lange tider.
Et lille stykke neden for os smelter
renknogler frem af jøklen, et uomtvi-
steligt bevis for, at styrtjagten også
har været brugt her i landet.
Overkateket Julius Olsen, Godthåb,
har fortalt mig, at vardesystemerne
blev kaldt for aulatsivit, „viftesteder-
ne", en rammende betegnelse for dri-
vernes fremgangsmåde, idet man nem-
lig ved at vifte med vinger og skind-
pjalter skræmte dyrene ind på var-
derne.
Vi lader blikket glide hen over lan-
dene. Fjelde og jøkler smelter ned i
brede grønne dale, der løber ud i fjor-
den langt, langt nede under os. Blå
fjelde rejser sig i krans om fjorden,
hvor glinsende isskodser driver for
vind og strøm. Fjernt bag kuplede
fjelde ligger indlandsisen, skinnede
hvid som en skybanke, som baggrund
for ren jægernes vældige land.
Jens Rosing.
Teak spisebord med ud-
træk .......... kr. 365,00
Teak stol med flettet
sæde .......... kr. 112,00
nerrivik teakimit sanåK
agdlissartoK... kr. 365,00
igsiavik teakimit sanåK
perdlaissanik igsiavfig-
talik ..........kr. 112,00
Katalog sendes på
forlangende.
kataloge piumang-
nigtunuf nagsiu-
neKarsinauvoK.
ASBJØRN-MØBLEr/s
SKINDERGADE 28—32 — KØBENHAVN K.
Priserne er inkl. pak- Armstol, eg eller bøg
.............. kr. 237,00
nmg.
portornere portutailo a-
kinut ilåuput.
igsiavik aernuarfilik,
mångertuminermit Ki-
ssugssiagssamitdlunit
sanåK ....... kr. 237,00
MODEL S 146.
Stribet skijumper —
str. 42.
Materiale:
55 fed gråt Olympiagarn
25 fed hvidt Olympiagarn
15 fed marine Olympiagarn
pinde nr. 2%
1 lynlås.
Stribemonsteret:
8 pinde gråt
Mønster efter typemønstret (marine på grå
bund)
8 pinde gråt
8 pinde hvidt
000X000X000X000X000
O 0XXX0XXX0XXX0XXX0 O
xxxxxxxxxxxxxxxxxxx
XXXoXXXoXXXoXXXoXXX
oXo O oXo O oXo O oXo 00X0
Blusen strikkes i glatstrikning — borterne
strikkes i rib 2 ret, 2 vrang.
Ryg og forstykke strikkes ens:
Slå 140 masker op med det grå garn og strik
G cm rib 2 ret, 2 vrang. Skift til glatstrik-
ning og stribemønsteret, idet der lukkes for
1 maske i hver side hver 6. pind, til arbej-
det måler 15 cm (123 masker). Strik 3 cm
uden indtagning og derefter 1 maske ud i
hver side hver 4 pind til arbejdet måler 30
cm (145 masker). Nu tages ud til ærmer i
hver side således: 6x1 — 6x2 — 3x10
og 20 X 5 masker — strik til ærmet måler
13 cm og luk derefter i hver side 189 ma-
sker. De resterende 63 masker strikkes til
kraven således: 8 pinde gråt, 8 pinde hvidt,
26 pinde gråt. Luk af.
Montering:
Pres stykkerne på vrangen. Sy jumperen
sammen, idet man lader 15 cm stå åben på
venstre skulder til lynlås. Tag 66 masker op
forneden på hvert ærme med det grå garn
og strik 8 cm rib 2 ret, 2 vrang. Halvdelen
af kraven bøjes om mod vrangen og hæftes.
Sy lynlåsen i.
sisorariåsavdlune tujuluk
sanimukåK — angfss. 42
atortugssai :
Olympiagarn Kassertut Kilertat 55-it
Olympiagarn KaKortut Kilertat 25-it
Olympiagarn tungujortut Kilertat 15-it
nuerssautit nr. 2%-t
sigtartoK.
agdlalersornigssd (sanimukåve).
nuerssautit 8-t Kassertut.
agdlalersornigsså titartarneratut (tungujor-
toK Kassertumik thngavi lerdi ugo) (titartar-
nera takdk) !
nuerssautit 8-t Kassertumik
nuerssautit 8-t Kanortumik.
tujuluk manigsuinarmik nuerssarneKésaoK,
sinai Kåruårtungordlugit (silåm. 2, ilungm.
tunugssd sdgssdlo åssigtngmik nuerssarne-
KdsaoK:
nuerssagagssamik Kassertumik 140-nik aut-
dlartitsigit, sinigssålo 6 cm-nik porthssusi-
lingmik (silåm. 2, ilungm. 2) nuerssariar-
dlugo manigsuinarmut taorseriardlugo ag-
dlalersornigssåtut nuerssameKåsaoK, nuer-
ssautitdle arfiniligssait tamaisa igdlugtut
Kilariarnermik atautsiinik ilångartardlugit.
nuerssagkavit 15 cm-nik (nuerssautit 123)
takissuseKalernigsså tikitdlugo. tåuko iner-
pata 3 cm-nik ilångarneKångitsunik nuer-
ssaeriardlutit tugdline nuerssautit sisamag-
ssait tamaisa igdlugtut Kilariarnermik ataut-
simik igdlugtut ilassåkit nuerssagkat 30 cm-
nik takissuseKalernigsså (Kilariarnerit 145-t)
tikitdlugit. tauva igdlugtut taligssainut ima
ilassalisaoK: atautsimik arfiiiileriardlune —
mardlungnik arfinileriardlune — Kulinik
pingasoriardlune — tatdlimanigdlo 20-riar-
dlune nuerssaigit taligsså 13 cm-nik takissu-
seKalernigsså tikitdlugo. tauva igdlugtut Ki-
lariarnernik 189-nik iléngåkit. Kilariarnerit
sivnere 63-t nuilagssånut ima nuerssarneKå-
såput: nuerssautit 8-t Kassertumik, nuer-
ssautit 8 KaKortumik, nuerss. 26-t Kassertu-
mik inåruk.
katiternigssd:
maminganit naKikit. tujuluk katiteruk, tu-
vianc såmerdlerme sigtartugssanut 15 cm-it
kislsa pinagit. nuerssagagssamik Kassertu-
mik atsipåye Kilariarnernik 66-nik nuioraiv-
figeriardlugit timitåta sinåtut Kéruårtumik
8 cm-nik portussusilinginik nuerssaivfigikit.
kraviata nuerssamera tapertaliarlngordlugo
ilungmut peKeriardlugo inaminganut mcr-
sshguk. sigtartuleruk.
20