Atuagagdliutit - 29.08.1958, Blaðsíða 4

Planerne for industri- og
havneanlæg i Jakobshavn
I Jakobshavn er der som bekendt
særdeles gode muligheder for at drive
fiskeri i praktisk taget alle årets 12
måneder; det er derfor naturligt, at
der gennem årene har været en stadig
stigende interesse for der at anlægge
et industrianlæg til behandling af
rejer og hellefisk.
Med henblik på at fastlægge kapaci-
tet, udformning, beliggenhed m. v. af
et sådant anlæg blev der i slutningen
af 1956 af Den kongelige grønlandske
Handel nedsat et udvalg bestående af
fiskerikyndige og teknikere. Udvalget
kom meget hurtigt til det resultat, at
der var en nøje sammenhæng mellem
industrianlægget og udbygningen af
havneforholdene, således at mulighe-
derne for etablering af kaj med tilhø-
rende bagarealer måtte have en væ-
sentlig indflydelse på placeringen af
industrianlægget.
Udfra de forholdsvis begrænsede
og spredte oplysninger, der forelå om
vanddybder og arealer i Jakobshavn,
kunne man fra udvalgets side pege på
tre muligheder for placeringen af
kajen, nemlig Sygehusbugten, Marius-
næs og Pakhusnæsset. Da man imid-
lertid var uden detaljeret kendskab
til forholdene på de nævnte lokalite-
ter, anbefalede udvalget, at der blev
foretaget grundige forundersøgelser
på stedet til afklaring af mulighe-
derne.
Forundersøgelserne blev udført i
løbet af sommeren 1957 af civilinger
niør Frank Egelund, Grønlands tek-
niske Organisation, der under et læn-
gere ophold i Jakobshavn foretog en
nøjere undersøgelse og vurdering af
mulighederne for placering af kajen
og industrianlægget. Forundersøgel-
Vcd afdelingsingenior
PALLE JENSEN
serne gav ret hurtigt til resultat, at
løsningen på Marius-næs kunne lades
ude af betragtning på grund af den
udsatte beliggenhed. I Sygehusbugten
var de nødvendige vanddybder til
stede, og havbunden var af passende
beskaffenhed, men til gengæld viste
det sig, at arealerne til lands var ueg-
nede som byggegrund for pakhuse og
industribygninger, idet jordbunden
bestod af permafrossen løsjord til
stor dybde; da det endvidere af lokale
søfartskyndige blev oplyst, at læfor-
holdene især for mindre fartøjer ikke
kunne betragtes som tilfredsstillende,
blev også denne mulighed forladt. ±-
Tilbage var muligheden ved Pakhus-
næsset i selve havnebugten, hvor
pladsforholdene umiddelbart syntes
ret knebne både til lands og til vands.
En yderligere ulempe ved havnebug-
ten var de lejlighedsvis optrædende
kanelinger, et meget ejendommeligt,
men for sejladsen yderst generende
naturfænomen, som skal omtales lidt
nærmere, idet det har en nøje sam-
menhæng med det projekt, der i dag
foreligger til havnen i Jakobshavn.
Kanelingen ytrer sig ved, at vand-
standen i havnen pludselig begynder
al stige og falde i ganske langsom
takt, perioden er omkring 7 minutter.
Fænomenet kommer uden varsel og
har i tidligere tider været betydeligt
kraftigere, end det er i dag, således
berettes det, at „Gertrud Rask“ en-
gang i trediverne blev overrasket af
en voldsom kaneling, hvilket med-
førte, at skibet ramte havbunden og
led betydelig skade. Selv om størrel-
sen af kanelingen således er aftaget
gennem de senere år, kan man dog
ikke se bort fra dens virkning, så
meget mere som der foreligger mu-
ligheder for, at den senere igen kan
opstå med større styrke end tilfældet
er i dag. Man ville selvsagt ikke tæn-
ke på at anlægge en havn under så-
danne forhold, før man havde fundet
midler til at dæmpe kanelingens virk-
ninger så meget, at der ikke længere
var fare for skibsfarten. En væsentlig
del af forundersøgelsesarbejdet måtte
derfor bestå i at søge en virkelig
grundig opklaring af de forhold, som
betinger kanelingens opståen for der-
igennem at nå til en afklaring af,
hvilke forholdsregler, der skulle træf-
. fes for at dæmpe virkningen.
Sagt i få ord førte forundersøgelsen
til følgende forklaring på kanelings-
fænomenet:
I bunden af Jakobshavn isfjord lig-
ger den store bræ, der er næsten 7
km bred og henved en halv km høj,
bræen flyder med sin yderste ende på
vandet og kælver ved at store styk-
ker brydes løs ved springtidshøjvan-
de. — Ved disse kælvninger kommer
bræen ud af ligevægt og overfører
sine bevægelser til vandet, hvor der
opstår voldsomme og regelmæssige
bølger. Bølgerne vandrer ud gennem
is fjeldsbank en med retning mod Ja-
kobshavn, hvor de geografiske for-
hold er så uheldige, at havnebugten
er i stand til at opfange og forstærke
bølgerne, som derved kommer til at
fremtræde med den kendte voldsom-
me virkning.
En passende forholdsregel mod ka-
nelingens virkninger måtte derfor
komme til at bestå i en ændring af
forholdene i havnebugten, hvorfor
der er foreslået hygget to moler om-
trent midt i bugten med en gennem-
sejlingsåbning for fiskerbåde på ca.
40 m. Med henblik på nærmere at få
belyst de rent teoretiske betragtnin-
ger, der lå til grund for dette for-
slag, blev der på havnebygningslabo-
ratoriet i Danmark tekniske Højskole
udført modelforsøg med havnen, og
det blev herigennem påvist, at der
ved opførelsen af molerne ville op-
nås en meget betydelig dæmpning af
kanelingen i hele havnebugten.
Den udformning af havne- og indu-
strianlægget, man gennem undersø-
gelserne fandt frem til, fremgår af
hosstående skitse, hvor den nordre
havnemole dog er udeladt. Det frem-
går af skitsen, hvorledes en del af
den søndre mole udnyttes som fiske-
ribro, og hvorledes man tænker sig
bådehavnen placeret indenfor molen
og atlantkajen udenfor, udfor Lever-
bugten. Industrianlægget er placeret
på Pakhusnæsset, og de udspring-
ningsmængder, der fremkommer her,
udnyttes til opbygning af den søndre
mole. I atlantkajen skal der ligeledes
bruges en betydelig mængde stenfyld,
der er påregnet udsprængt i Lever-
bugtens sider, hvormed man opnår en
tiltrængt udvidelse af bagarealerne
for atlantkajen.
Af de på skitsen viste anlæg har
man i år påbegyndt planeringen for
industrianlægget, opbygningen af den
søndre mole samt udførelsen af den
nye vejforbindelse op gennem Lever-
bugten til forbindelse med byens cen-
trum. Det skal endvidere nævnes, at
vandforsyningsanlægget, der er en
nødvendig forudsætning for industri-
anlægget, ligeledes er påbegyndt i år,
samt at tankanlægget, der ligeledes
har en nøje tilknytning til industri-
anlægget, blev udført sidste år.
4