Atuagagdliutit - 29.08.1958, Blaðsíða 12

mitarjingnik agdlisaineR ^ En lufthavn udvides
New York mardlungnik tiaigmissartunut mitarfeKarpoK, nunap nang-
inineK iluane tingmissartomerniut nunanutdlo avdlanut tingmissartor-
nermut. mitarfit mutåliauvdluinarput, taimåitordle tingmissartomikut
ineriartorneK angtimavfigiumavdlugo. måmame tingmissartorssuit jet-
motorigdlit atornenalerput, tingmissartunutdlo mitarfiussut agdliler-
tariaaKlerdlutik. åssilissame Kutdlorme såmerdlerme takugssauvoK La
Guardime tingmissartut mitarfia (nunap nangmineK iluane tingmissar-
tomerme mitarfik) åssilivdlugo mikissunguångordlugo takussagssia-
rineKarsimassup åssilineKartnera. mitarfigdK tåuna mutångorsarneKaré-
rune agdlilermeRardlunilo taima issikoKåsaoK, nutångorsarneralo 32
mili. dollar,sisnik akenåisavdlune. åssilissat avdlat mardluk mitarfiup
åipånit, Idlewildip mitarfianik ateKartumit pissuput tåssauvdlutigdlo
tikitut merKårtarfiat aulassunik kussanaKissunik Kutdlilik åipålo ti-
kerartut iserterKårtarfiata igdlorssuartarssua åssiglngitsumik Kalipauti-
lingnik KutdJilersugkamik imerinik tigssaluglulik.
New Yorks to lufthavne udvides, såvel Idlewild (til den internatio-
nale trafik), som La Guardia (indenrigs). Vi er gået ind i jetaldrcn
og modernisering er nødvendig. Det øverste billede til venstre viser
La Guardia, som den vil komme til at-se ud efter en 32 miil. dollars
udvidelse. Og de to andre viser glimt fra Idlewild; ankomsthal med
mobiler som lamper, og ankomstbygningen med illumineret spring-
vand. Den lysende stribe langs bygningens tag er en halvanden kilome-
ter lang udsigtsbalkon.
Den grønlandske kvinde
er for lidt med i oplysningsarbejdet
Er kvinderne for generte, spørger seminarieelev.
Hvis man læser overskriften, kan
man ikke lade være med at spørge
sig selv, om det nu også er rigtigt,
eller om det er en overdrivelse? Jeg
vil sige, at det er sandt.
Hver gang A-G udkommer har jeg
ventet at se et indlæg fra een af de
mange kvindelige læsere, men hidtil
har jeg kun set ganske korte indlæg
i de små, lokale aviser. Hvorfor skri-
ver kvinderne ikke, og skal forhol-
dene fortsætte på den måde? Er de
kvindelige sysler så nemme, at der
ikke er nogen grund til at skrive om
dem? Næppe. Det er genertheden, der
er skyld i det hele.
SKRIV I A-G.
Skal vi overlade alt oplysningsar-
bejde til mændene. Vi må se at over-
vinde genertheden! Hvis vi skal med-
virke til forståelse mellem os —
er A-G en af de bedste formidlere, vi
har.
Lad os vende blikket tilbage og se,
om der i det hele taget har været ind-
læg fra kvindernes side, beregnet kun
for kvinder. Siden radiofonien kom i
gang, er del sket en opvågnen i så
henseende. Det ville være en stor
glæde, hvis kvinderne kan fremkom-
me med deres synspunkter. Sådanne
udsendelser betragter jeg som den
hedste vej til bedre forståelse mellem
kvinderne. Vi er alt for spredte og
kender for lidt til hinanden. Skriv i
A-G! Når vi først er kommet til for-
ståelse med hinanden, kan vi begynde
at snakke om fremgang. Lad mig gen-
tage: Hvad nytter det at tøve? —
Skal vi nu betragtes som dem, der
fornedrer vort land? Nej, vi må gøre
alt, hvad vi kan, for at skabe sam-
arbejde. Vi ved, hvor meget kvinder-
nes arbejde i samfundet betyder. Lad
mig sige, at en familie uden kvinde-
lige medlemmer ikke kan leve nor-
malt. Vi må være flittige, og ikke
mindst må vi tilkendegive vore tan-
ker ved at opmuntre eller kritisere.
Man kan ikke lade være med at mis-
unde vore medsøstre fra andre natio-
ner, f. eks. modige og viljestærke
kvinder i Grækenland.
Vi hører tit, at der findes husmo-
derforeninger i de forskellige byer.
Ved nytårstid kan man høre, at de
forskellige husmoderforeninger sen-
der hilsener til andre foreninger. Det
er godt at høre sådanne hilsener, men
det er ikke nok. Man kan ikke lade
være med at spørge om, hvad hus-
moderforeningerne laver resten af
året. Holder de ikke diskussioner, ge-
neralforsamlinger og foredrag med
emner som: Hvordan en kvinde vir-
ker i familien, børnenes opdra-
gelse, nutidens kvindelige ungdom og
mange andre ting. Det ville være op-
muntrende at høre nærmere fra hus-
moderforeningerne, og man bør nok
benytte A-G til sådanne meddelelser.
Der er for lidt kvindestof i bladet.
DE BILLIGE FORNØJELSER
Der er en mængde ting at tage
sig af for kvinderne i vore dage. Nu
deltager kvinderne i videre skoleud-
dannelse. Der er oprettet husmoder-
skoler, en mængde gode arbejdsplad-
ser for kvinderne er dukket op, og
endelig er der foreninger, hvor kvin-
derne kan være medlemmer. Vi har
mange flere ting at beskæftige os
med end vore forfædre. I denne for-
bindelse må man ikke glemme, al man
nu har en mængde „billige fornøjel-
ser", der kan få flere til at fare vild,
særlig ganske unge piger. De piger,
der kommer tit til de „billige for-
nøjelser", viser af hvilken karat de
er. Men hvor er det glædeligt at se
kvinder, særlig unge piger, sidde
hjemme om aftenen efter at have endt
dagens gerning og i ro og mag sysle
med sytøj eller læse en bog i stedet
for at strejfe om. Når jeg tænker på
disse ting, kan jeg ikke lade være med
at erindre en sang, der lyder så:
„Jeg tænker nu som de andre kvin-
der, har samme arbejdsevne som de
andre unge. At jeg kan anvende min
energi til godt formål, og dette skal
jeg fremlægge ved mit arbejde. —
Lad mig aldrig være blandt de dovne
kvinder, lad mig være venner med
retlinede kvinder. — Hvad opnår jeg,
hvis jeg ikke laver noget, opgiver det
hele og er doven?" (frit oversat).
Det er meget ønskeligt at høre an-
dre kvinders meninger. Vi er pligtige
til at værne om vort land, ikke med
våben men ved hjælp af ord. Lad os
håbe, at kvindernes arbejde i fremti-
den bliver mere levende til ære for
vort land.
Magdalene Heilmann,
Realskoleelev — Seminariet.
12