Atuagagdliutit - 21.05.1959, Page 16

DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotion og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat moderneussut tamarmik
pinersarnermingne atortagaråt — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssiglngitsut
arnat Kanordlfcnit issikugdlit atorsinau-
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauserineKamerånc erKartorneKar-
simåput. agdlagfiglnaruvtigut agdlagartaa
tåuna akenångitsumik nagsiutisavarput.
Forhandles af: „Ole“s Varehus —
En gros:
Willy Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6 . København K.
Godthåb
ROMEO “ JULIE
kungiku-
nut
niuvertartoK
Tomip sukulåtiliai igdlingnartut mardluk
Toms to lækre chokoladeplader

Mærket er Deres garanti.
FORNEMSTE
DANSKE
FABRIKAT
der passer og holder
SKO
bygget for den normale fod
og fremstillet af de bedste
materialer og cf dygtige fag-
folk.
En sko af høj kvalitet.
skut
namåutut mngusutdlo
isigkanut innrdlfitenångitsu-
nut nåmåutfmgordlugit sa-
nåt, pitsaunerpånik atorto-
Kardlune, iliniarsimassut pi-
korigsut sulissoralugit.
v/c<5ff pitsagssuaK.
Den særprægede grønlandske
kultur — og sproget
(Fortsat fra side 5).
grønlandsk? Hvad chance har et Grøn-
land uden en befolkning, der kan hol-
de trit alle som een? En effektiv dob-
belt-sprogethed lyder besnærende. Det
er også mit ønske, at den kan gennem-
føres. Jeg har blot mine tvivl. Men
jeg indrømmer gerne, at mine erfarin-
ger er høstet på et lille sted af mange
— og i løbet af forholdsvis kort tid.
Men sprogskiftet da — dette uartige
ord, som jeg som omtalt slet ikke hol-
der af at bruge, men nu bruger allige-
vel — for at få dem, der er klogere
end jeg til at tale. Hvad ville der
egentlig gå tabt af umistelig værdi for
det grønlandske folk ved et sprogskif-
te? Altså: hvad findes der af original
grønlandsk litteratur af virkelig stor
åndelig værdi? Jeg kunne godt nævne
et par betydelige og højt elskede for-
fattere, men jeg vil hellere se en rede-
gørelse af en kapacitet. Hvor meget af
dette vil ikke kunne oversættes til
dansk? — Oversat litteratur — „ånd“
— er ganske vist en uting, men for at
nævne et bagvendt eksempel, er en
meget stor procentdel af numrene i
den grønlandske salmebog oversættel-
ser fra dansk eller tysk — og det er
ikke de salmer, der har øvet mindst
åndelig indflydelse på det grønlandske
folk gennem tiden. Også her kunne jeg
nævne en digter som Henrik Lund, der
sikkert ville miste ved at blive over-
sat, men igen efterlyser jeg udtalelser
fra de kloge. — Man må jo i hvert fald
prøve at stille tab og fortjeneste op
mod hinanden og så se på resultatet.
Der må tages stilling nu
Ja, sådan kan det“gå, når det gustne
overlæg får taget over det impulsive
ramaskrig. Nu bliver der sikkert lagt
godt i kakkelovnen til mig, men det
gør ikke noget. Jeg forstår godt den
almindelige grønlænders tendens til
mistro overfor alt det nye — og til så-
dan noget som det danske sprog i sær-
deleshed. Man kan da så levende sætte
sig i hans sted. Jeg ville da også helst
blive ved med at se kajakmanden gli-
de fredeligt af sted i sit rette element
uden at det betød så meget, hvor stor
fortjeneste, han kom hjem med. Jeg
svedte også gerne nogle flere timer for
at lære det svære, svære sprog selv —
hvis jeg bare var sikker på, at det rig-
tig kunne nytte noget. Jeg sveder ger-
ne alligevel — men endnu mere for at
få lært de børn noget dansk. Der er
vist nemlig ingen anden vej — men
den er tornet i disse år.
løvrigt mener jeg — som også gam-
le, sure Cato sagde — stadig, at de
grønlandske lærere, skal ud på udste-
derne. Et par års værnepligt her for
alle ville ikke være urimeligt. Sprog-
skifte eller ikke sprogskifte, så er det
dem, der for alvor kunne øve en ind-
sats på dette område. Vi andre må
indtil videre stive os selv af med, at
om vi også gør det dårligt, er der in-
gen andre, der kan gøre det bedre —
eller vil. Eventuelle angreb vil jeg alt-
så modtage med glæde og i behagelig
forvisning om min egen gode samvit-
tighed. Kunne der blive en fornuftig
snak om sagerne ud af dette, er mit
mål nået.
Inger humholt.
For mange trykfejl
Jeg ved, at der altid findes trykfejl
i danske aviser. Disse kan måske und-
gås i A/G, hvis de bliver fundet af
korrekturlæseren.
Det blev de ikke i A/Gs første num-
mer i år. Der stor 1958 i stedet for
1959.
Frederik Lennert.
Hygiejniske artikler
direkte fra importør til forbruger, SO stk.
„Hymo" i pose kr. 5,00, 12 X 3 stk. „Hy-
mo Luksus" kr. 10,00 + porto ved for-
sendelse.
BEDRE VARER FINDES IKKE.
usilp pfie nunanit avdlanit piniartar-
tumit atuissugssanut, „Hymo“-t 30-t p6r-
tat 5 krunimut, 12 X 3 stk. „Hymo“-t
pitsagssuit 10 krOninut tauvalo nagsiu-
nigssåt akilerdlugo. pitsaunerussunik pt-
siagssaKångilaK.
SPECIALIMPORTEN
Landemærket 43 - København K
Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 lmerusuersautinut imigagssanutdlo
akhgkanut atortaruk
STRIK
de rigtige ting med de
rigtige materialer
Strikkegarn af alle typer. Skriv
til specialforretningen og få de
rigtige garner. Skriv efter gratis
katalog med 125 illustrationer
over danske strikkeopskrifter
med nøjagtig oplysning om garn-
forbrug, priser og farver. De
kan også låne os en opskrift, og
vi sender Dem det rigtige garn.
Vi indretter os specielt på for-
sendelse af garn til Grønland.
<Strik
Hovedvejen 129, Glostrup
Rennessy i
L i
Navnet, ém km gjmt
Cogmmkmtmll
— ateK COGNAC-imik tusåmasså-
ngortitsissoK!
16