Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at sisamångorneK junip 30-at 1960 nr. 11
Handelen har mistet talrige
grønlandssejladsen
I dag sker 80 pct. af fragten til Grønland på chartrede skibe,
og det må forudses, at tallet bliver endnu højere, skriver vice-
direktør Magnus fensen i beretning om grønlandssejladsen
Grønlands-sejladsen er et stort og
interessant kapitel i dansk søfarts hi-
storie med talrige beretninger om sø-
mandsdåd, men også, hvilket ikke
mindst de sidste år har vist, mange
tragedier.
I sidste nummer af Dansk Havne-
blad har vicedirektør Magnus Jensen
fra Den kongelige grønlandske Handel
gjort en slags status i en interessant
artikel om sejladsen på Grønland. I
mangfoldige år, da landets befolk-
ningstal ikke var større, og befolk-
ningen var således indstillet, at man i
det væsentlige kunne opretholde den
daglige tilværelse gennem landets egen
produktion, kunne man klare sejlad-
sen mellem Danmark og Grønland
med forholdsvis små sejlskibe, som of-
te brugte flere måneder om en enkelt
rejse, undertiden halve år. Der findes
mange beretninger om forlis eller om
farefulde sejladser med mange døds-
fald ombord fremkaldt af skørbug el-
ler anden sygdom under de lange tog-
Torsdag den 23. juni forliste skon-
nerten „Miki“, tilhørende Den konge-
lige grønlandske Handel. Forliset ske-
te i Kangerdlugssuatsian, hvor „Miki“
blev skruet ned af isen. Besætningen
nåede i sidste øjeblik at springe over
på isen og blev efter en storstilet ef-
tersøgning reddet af et norsk sælfan-
gerskib. På billedet ses „Miki" i skrue-
ter. Som eksempel herpå nævner vice-
direktør Magnus Jensen:
Den 14. juni 1800 lettede fregatten
„Maria Lovisa" anker på Københavns
Red og sejlede mod Grønland, hvortil
den ankom i november. Undervejs dø-
de fire mand af besætningen, og ski-
bet nåede efter ufattelige vanskelighe-
der til Godthåb med fem fod vand i
lasten og uden master.
Også andre sejladser af denne art
is. Skibet var på 42 bruttoregistertons
og bygget i 1950. Det var opkaldt efter
kaptajn Ejnar Mikkelsen.
handelip umiarssuårå Miki junip 23-
åne umiuvoK sikorssuarnit kivgu-
ssauvdlune, Kangerdlugssuatsiame. i-
nuisa angumererKavigdlugo umiarssu-
åran Kimagpåt sikumut ånagiardlutik,
forekom. Helt op til år 1900 klaredes
sejladsen på Grønland udelukkende af
sejlskibe, af hvilke ingen var specielt
bygget til de grønlandske farvande.
Søkortene var dårlige, nærmest fanta-
sifulde, og fyr- og vager- samt andre
sømærker kendtes ikke.
BODENHOFFS ENKE
Den kongelige grønlandske Handels
rederi, der er det ældste i Danmark,
opstod i 1797, da Handelen af Andreas
Bodenhoffs enke købte de ni skibe,
som på daværende tidspunkt besejlede
Grønland. Men også efter købet frag-
tede man fremmede skibe, især når
det skete, at Handelens egne skibe
måtte overvintre, eller når de for-
svandt. De ni skibe, som købtes af An-
dreas Bodenhoffs enke var: gallioten
„De Tre Brødre1*, 347 tons, briggen
„Der Friihling“, 254 tons, briggen
„Giertrud Cathrine", 276 tons, briggen
„Jomfru Cathrine", 195 tons, briggen
angnertåmigdlo ujardlerneKarérsordlo
ajoratik norgemiut puissiniutånit å-
nåuneKardlutik. åssillssame tåssa Miki
sikorssuarnitoK. umiarssuåraic 42 ton-
seKarpoK 1950-ime sanauvdlune kap-
tajn Einar Mikkelsenilo atsiutdlugo
„Miki“mik taigutenardlune.
☆
skibe på
„Jomfru Giertrud", 178 tons, briggen
„Jupiter", 264 tons, galeasen „De longe
Hans", 150 tons, og galeasen „Neptu-
nus", 132 tons.
Allerede to år efter forliste de to
skibe „De Tre Brødre" og „Jomfru
Giertrud" syd for Julianehåb. I 1803
ankom „Neptunus" til Julianehåb i
synkefærdig stand og er antagelig op-
hugget der, og året efter, i 1804, for-
liste „Giertrud Cathrine".
Sejlskibene blev benyttet lige til
1926, da de to sidste barkskibe „Ceres"
og „Nordlyset" udgik af farten. Bark-
skibet „Thorvaldsen" var udgået af
farten i 1925. Længe forinden havde
man dog fået det første dampbark-
skib „Hvidbjørnen", som var blevet
bygget i Helsingør i 1886-87. „Hvid-
bjørnen“s levetid blev ikke lang. Det
forliste i 1895 på en rejse til Juliane-
håb, da det skruedes ned af isen ved
Nunarsiut.
Kalåtdlit-nunanut umiartortitsineK
Danmarkime umiartornerup OKalug-
tuagssartåne angnertorujugssuarmik
taissariaKartoKarpoK soKutiginaKalu-
ne, sapitsuliornerit åmale alianartut
tamatumane encartugagssauvdlutik,
sordlume åma ukiune kingugdlerne
taimailissoKartarsimassoK.
Danmarkime umiarssualivingnut tu-
ngåssuteKartut atuagagssiåne, hande-
lip vicedirektøria Magnus Jensen, Ka-
låtdlit-nunanut umiartortitsineK piv-
dlugo soKutiginartumik agdlagaKar-
poK. Kanga Kalåtdlit-nunåta nangmi-
neK pigssarititai angnerussumik isu-
mavdlutigineKaratdlarmata, umiarssu-
it Kalåtdlit-nunåliartautit tingerdlau-
tåinalfusimåput mikissut ilane Kåuma-
tit ardlerdlugit aggilussårtartut ilåni-
me ukiup KerKata itångiunerane ait-
såt Kalåtdlit-nunånisimavdlutik Dan-
markimut utersinaussartut. OKalugpa-
lårpagssuaKarpoK umiunernik, navia-
linernik umiarssuarmiutdlo avKutåne
sivisoKissume sukulupumik nåpåu-
migdlunit avdlamik toKorartarnerå-
nik. tamåkuningalo åssersutitut Mag-
nus Jensenip måna OKalugpalårå:
junip 14-åne ukioK 1800 sorssut
„Maria Lovisa" Københavnimit aut-
dlarpoK Kalåtdlit-nunåliåsavdlune tå-
vungalo aputdlune novemberime. av-
Kutåne umiarssup inuinit sisamat to-
Kuput umiarssuardlo ajornartorsiu-
ngårsimavdlune Nungmut aputdlune,
nåparuteKarane imagtorujugssuvdlu-
nilo.
åmale ardlalingnik taimatut pisso-
KartarsimavoK. ukioK 1900 tikitdlugo
umiarssuit tingerdlautåinalinait Ka-
låtdlit-nunåliartarsimåput, tåuko ar-
dlåinåtdlunit sikulingme umiartornig-
ssamut nalerKutungorsagaunane. i-
kardluit ikåneritdlo åssilineKarnerat
pitsåungeKaoK erKoriautåinangaj auv-
dlutik åmale naoralaortitsiveicarane
avdlatutdlunit umiarssuit avKutigssåt
nalunaeKutsersugaunane.
Bodenhoffip uvigdlarnera
1797-me Danmarkime umiarssuautile-
Katigit pisoKaunerpåt pilersineKarsi-
(Kup. 25-me nangisaou)
(Fortsættes side 12).
handelip umiarssuautai ardlagdlit
ukiut ingerdlaneråne umiusimåput
umiarssuit Kalåfdlit-nunånukartartut 80 pct-é manakut étartugåuput, ilima-
gissariaKardlunilo étarfugkat sule amerdlanerulerumårfut, vicedirektør
Magnus Jensen agdlagpoK nunavtinut umiarlortitsinermik nalunaerumine