Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 16

Læserbreve
OG
X
KLIP
Hvorfor er Thule ikke med?
Vi har modtaget:
I dag den 31. maj, da jeg kom ind
på kontoret, lagde kontorlederen et te-
legram, som han havde modtaget og
sagde, læs dette. Da jeg havde læst
det, forstod jeg, at vor, Thuleboernes,
henvendelse om valg af kommunal-
bestyrelsesmedlemmer og et lands-
rådsmedlem var blevet afslået. I hen-
vendelsen havde vi også nævnt vort
ønske om at få et landsrådsmedlem
sydfra herop, som kunne tale med
fangerrådet. Det blev også afslået.
Ønsket om valg af kommunalbesty-
relsesmedlemmer og et landsrådsmed-
lem i Thule kom allerede frem for fire
år siden. Det blev modtaget med in-
teresse af landsrådet og blev drøftet i
enighed især under landsrådsmødet
sidste år. Der var virkelig håb om, at
vort ønske kunne opfydes. Men det
lader ikke til at blive til noget i år.
Hvorfor skal vi forsinkes i denne
sag på grund af østgrønlænderne? Vi
vil ikke have, at deres ubeslutsomhed
skal forhindre vore fremtidsønsker i
at gå i opfyldelse. Tilslutningen til det
øvrige Grønland vil måske medføre
et andet system med hensyn til de
økonomiske forhold, men jeg vil ikke
anse dette for at være det vigtigste,
er, at den særlige forfatning, der fin-
des i Thule, bliver annuleret, og for-
fatningen for Vestgrønland indføres
heroppe. Hvis dette kan ske, kan vi
ophøre med i forfatningsmæssig hen-
seende at være mindreværdige, og det
vil ikke mindst i psykisk henseende
betyde en styrkelse for os.
Vi har tre gange sendt en observatør
til landsrådsmøderne. Nu vil vi ikke
mere nøjes med det, og derfor ønsker
vi snarest muligt at få eget landsråds-
medlem. Det er ikke nok, at vi blot
har et medlem, der sidder og lytter til
landsrådsmedlemmerne uden at have
ret til at tale om sin egen mening og
have samme bestemmelsesret som de
Valg af Grønlandsudvalg
Vi har modtaget:
Målsætningsdebatten har været for-
sidestof i flere måneder og forekom-
mer efterhånden trættende, dog vil
jeg tilføje lidt, da jeg er sikker på, at
den ikke kan undgå at fremkalde dis-
kussion i sommerens landsrådsmøde.
Først og fremmest vil jeg nævne, at
ministeriet, efter landsrådets udtalel-
se i målsætningsdebatten, velvilligt
havde godkendt landsrådets ønsker,
men med hensyn til den endelige af-
gørelse bør nævnes, at ministeriet har
været for hastig i udpegelsen af med-
lemmer, hvad der forekommer util-
fredsstillende. Jeg synes, at den brugte
fremgangsmetode er under al kritik,
ud fra det synspunkt, at landsrådet
ikke selv havde udpeget sine forhand-
lere og heller ikke repræsentanter for
organisationer og deslige. Mange util-
fredse tilkendegivelser er fremkommet
i vinterens løb, og med disse som
grundlag bør man forlange, at forbe-
redelserne bliver mere grundige og
omfattende. Jeg vil gerne udtrykke
min tilfredshed med ministeriets ud-
pegen af embedsmænd og de private
organisationers repræsentanter nu så-
vel som i 1950-kommissionen. Det, jeg
finder forkert, er, at ministeriet har
bestemt, hvor mange grønlandske re-
præsentanter der skal være. Denne
fremgangsmåde bevirker, at frie men-
neskers, såvel som landsrådets, selv-
bestemmelsesret holdes nede.
Sælerne svigter aldrig
Landsrådsmedlem Jørgen Olsen har
udtalt sig i Grønlands Radioavis, at
han var skuffet over ikke at have set
en kajak eller en sæl i Upernavik.
Hvis Jørgen Olsen på en eller anden
og tilfældig måde er besjælet af en
sælfangers indsigt, kunne han, da han
var over Upernavik, allerede have set,
at han ikke kunne vente at se en ka-
jakmand med en sæl på siden. Jørgen
Olsen var i Upernavik på et tidspunkt,
hvor vinterfangsten er forbi, fordi
vinterisen er gået for sommeren, og
fangst på forårstrækket af grønlands-
sæl endnu ikke er inde. Fangstdyrene
kan sommetider drille heroppe, men
de svigter aldrig.
Peter Nielsen, Godthåb
Hvad er grunden til dette? I somme-
rens landsrådsmøde vil jeg fremsætte
følgende: Var det ikke rigtigere, at
landsrådet foruden sine egne repræ-
sentanter også udpegede de forskellige
organisationers? Jeg tror det. — Som
eksempel kan jeg nævne, at i 1950-
kommissionen, hvor man var rigelige-
re repræsenteret, havde landsrådet
større indflydelse på udpegningen af
kommissionens grønlandske medlem-
mer. Jeg har tænkt mig at fremsætte
et forslag om, at landsrådet selv skal
kunne bestemme hvor mange medlem-
mer de forskellige organisationer kan
sende. F. eks. fra arbejderforeningen,
fiskeriforeningen, en repræsentant for
fangerne (p. g. a. den store erhver.vs-
forskel mellem syd og nord og i be-
tragtning af, at fiskeriforeningens re-
præsentant allerede i forvejen har
meget at tage sig af) bestillingsmæn-
denes forening og private erhverv,
forretningsmænd og håndværkere, og
måske også en repræsentant fra kir-
ken kan blive nødvendig, ligesom der
kan komme nye erhverv, som bør re-
præsenteres. Jeg mener, at ministeriet
ikke kan holde os nede på denne måde.
Hvis ministeriet finder det for dyrt
med „observatører11, bør det i hvert
fald „invitere" dem, når deres erhverv
skal behandles.
Når jeg har omtalt „observatører",
skyldes det, at de også må have noget
at sige, når deres erhvervsproblemer
tages op og ikke blot skulle sidde og
se til. Jeg mener ikke, at de behøver
at deltage i alle forhandlingerne, da
de er udpeget som repræsentanter for
deres erhverv med den opgave at
skaffe bedre muligheder for dette. Det
er jo landsrådets „magt" at kunne
fremsætte alt, hvad der kan blive af
grønlandske problemer. På den anden
måde vil ministeriets ønske om „ikke
at få for mange medlemmer herfra"
gå i opfyldelse. Der er naturligvis in-
gen grund til, at fangere, fiskere og
håndværkere er med i forhandlinger,
som ikke har noget med deres erhverv
at gøre.
Man siger, at det, der nu er vedtaget,
ikke kan ændres. Det kan ikke være
rigtigt. I vore dage har man lov til at
fremsætte sin kritik mod hvem som
helst, og man behøver ikke at nære
betænkeligheder ved at fremkomme
med forslag, som man finder rigtige.
andre. Vi har fået besked om, at der
heroppe skal være folketingsvalg i ju-
ni måned. Deraf kan man se, at man
nok kan bruge befolkningens stemme,
når det gælder valg af en repræsen-
tant til toppen, men vi har altså ikke
ret til at vælge medlemmer til lands-
rådet. At være med til valget af en
folketingsmand er i øvrigt et stort
problem. Vi ved ikke engang, hvem
kandidaterne er endnu, og hvis de
præsenteres gennem radioen, kan vi
ikke få noget ud af det, fordi lytte-
forholdene bliver dårligere fra april
måned og først bliver normale igen i
slutningen af august. Landsrådsmed-
lemmer, I, som rækker jere hænder ud
for at arbejde sammen med os i frem-
tiden, til jeg vil jeg sige: vi vil meget
gerne tage imod dem, fordi vi, der bor
i det nordlige Grønland forventer, at
et medlemskab kun kan føre til noget
godt.
Peter Jensen, Thule..
Anlæg i Sydgrønland
Vi har modtaget:
Jeg har med stor interesse lyttet til
landsrådsdebatten i 1959 vedrørende
anlægsprogrammet. Og jeg er enig
vedrørende placeringen af et erhvervs-
anlæg i Nanortalik. For fra Juliane-
håb helt ned til den sydligste boplads
på vestkysten er Nanortalik den mest
centrale, og den egner sig udmærket
til oprettelsen af et anlæg, da det er
almindelig kendt, at der er masser af
fisk i farvandene omkring stedet.
Men efter min mening burde man
tænke på en underafdeling til et så-
dant anlæg. Jeg tænker hermed Slet-
ten, men der blev ikke sagt noget om
det. Lichtenaufjorden er rig på fisk,
på torsk, hellefisk og rødfisk. Og i
bunden af begge fjorde (Sioralik og
Amitsuarssuk —overs.) er der også
masser af ørreder. Og desuden efter at
fabrikken i NarssaK er kommet i gang,
kom der store fiskerbåde fra juli og til
september for at fange rejer i fjorden.
Afstanden fra NarssaK til lidt inden
for Sletten, hvor man fanger rejer, er
116 km. Og det må være bekosteligt
for rejebådene at tilbagelægge afstan-
den mange gange.
Rejefiskeriet ligger kun 5—6 km fra
Sletten. Og hvis man kan oprette en
rejefabrik her, kan man roligt regne
med, at foretagendet betaler sig i
fremtiden.
Man behøver ikke at bekymre sig
om arbejdskraft. Der er folk nok, og
der er masser af børn, som vokser.
Man må heller ikke glemme salg af
lam og får fra Sletten, Lichtenau,
K’agdlimiut, Sydprøven og Akuliaru-
seK, der skal transporteres den lange
vej til NarssaK fabrik, og det er ikke
altid let at transportere dem. De kun-
ne ellers slagtes i Sletten. Så kunne
fåreholderne i Igdlorpait. NiaKornår-
ssuk, K’uvnermiut sælge deres lam og
får til Nanortalik, ligeledes får fra
Nanortaliks syddistrikt. Hvis dette kan
gennemføres, kan man regne med, at
transportudgifterne vil dale betyde-
ligt.
Man havde ellers planer om at op-
føre en rejefabrik i Sletten for år til-
bage. Og den skulle ligge 15 minutters
gang fra udstedets pakhuse, nemlig i
„K’ororssuånguaK", hvor der er en
ideel grund, et vandløb, som ikke tør-
rer ind, fra bakken foroven ned til
stranden. Og fra stranden kan man
bare tage sand og singels, og ved et
lille næs kan de store både altid læg-
ge til.
I 1947, da udskiftningen af udsteds-
bestyrere i Julianehåb distrikt skete,
fik jeg en skrivelse fra Styrelsen, da-
teret 14. maj 1947, med sådanne ord-
lyd: „Det var ellers meningen, at ud-
stedsbestyrer Kristian Hammeken pla-
ceres til Sydprøven, men da man agter
at opføre rejefabrik i Sletten, skal han
blive i Sletten."
Jeg vil gerne anmode Dem om at
tænke på, om man ikke kan realisere
planen.
Kristian Hammeken (sign.)
Sletten, Jhb.
„Regeringen" har jo pligt til at rette
sig efter „vælgernes" ønsker.
Jeg har den opfattelse, at ministe-
riets udpegning af ministeriets egne
folk, såvel som af handelens, er rigtig,
men fastsættelsen af antallet af grøn-
landske repræsentanter, uden at af-
vente landsrådets mening, er forhastet.
Hans Lynge, Egedesminde
Indhand lingen
af sælskind
Under KNAPP’s møde og landsrå-
dets samling i sommeren 1959 kom
man ind på indhandling af sælskind,
men videre behandling af dette emne
blev udsat, idet man henviste til en
nyordning med hensyn til behandling
af sælskind, som netop var trådt i
kraft.
Men i den korte tid, hvor den nye
ordning virkede, viste det sig, at fan-
gernes indtjeningsmuligheder ikke var
forøgede.
Et vasket sælskind nr. 1 betales i
dag med 27 kr. Det drejer sig om før-
ste klasses skind. For skind med en
enkelt rift får fangerne kun 13 kr. Det
er meget svært at se, om et skind ikke
er førsteklasses, når det er ubehand-
let. Man skal først tørre det og under-
søge det mod lyset for overhovedet at
konstatere om der er en enkelt rift på
det. Det er et spørgsmål, om der er
grund til at nedsætte prisen med 14 kr.
på grund af en enkelt rift.
Vi er godt klar over, at man får god
betaling for sælskind ved auktionerne
i Danmark. Vi hørte også, at den sid-
ste auktion indbragte 1,3 miil. kr. Man
burde sikkert lave en mere smidig
klasseinddeling, f. eks. forhøje prisen
for førsteklasses skind og lave en pris-
skala nedefter og undgå en alt for brat
nedgang.
Vi ved godt, at man prøver på at
skabe balance i produktionen, hvad
angår overskud og underskud. Men i
Nordgrønland, hvor der ikke er så
mange muligheder, giver hele produk-
tionen overskud, måske bortset fra
spæk og hajlever. Kan det ikke tæn-
kes, at man laver en speciel ordning
for Nordgrønland med hensyn til ind-
handling af sælskind?
Man kan også tænke sig, at ind-
handling af sælskind går over til pri-
vate hænder, eller at man ved auktio-
nerne sælger en enkelt fangers skind
for sig, således at overskuddet kommer
fangeren til gode. Man har en lignende
ordning i øjeblikket, men ikke uden
skævheder.
Når problemerne i Grønland be-
handles under eet i kommissioner og
udvalg, er det ønskeligt, at Nordgrøn-
land også får en repræsentant. Alle
frie erhververe i Grønland er ikke
fiskere.
Ulrik Møller, Umanak
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
fimåtaoK Kaiatdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKéngilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
16