Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 16
Læserbreve OG X KLIP Hvorfor er Thule ikke med? Vi har modtaget: I dag den 31. maj, da jeg kom ind på kontoret, lagde kontorlederen et te- legram, som han havde modtaget og sagde, læs dette. Da jeg havde læst det, forstod jeg, at vor, Thuleboernes, henvendelse om valg af kommunal- bestyrelsesmedlemmer og et lands- rådsmedlem var blevet afslået. I hen- vendelsen havde vi også nævnt vort ønske om at få et landsrådsmedlem sydfra herop, som kunne tale med fangerrådet. Det blev også afslået. Ønsket om valg af kommunalbesty- relsesmedlemmer og et landsrådsmed- lem i Thule kom allerede frem for fire år siden. Det blev modtaget med in- teresse af landsrådet og blev drøftet i enighed især under landsrådsmødet sidste år. Der var virkelig håb om, at vort ønske kunne opfydes. Men det lader ikke til at blive til noget i år. Hvorfor skal vi forsinkes i denne sag på grund af østgrønlænderne? Vi vil ikke have, at deres ubeslutsomhed skal forhindre vore fremtidsønsker i at gå i opfyldelse. Tilslutningen til det øvrige Grønland vil måske medføre et andet system med hensyn til de økonomiske forhold, men jeg vil ikke anse dette for at være det vigtigste, er, at den særlige forfatning, der fin- des i Thule, bliver annuleret, og for- fatningen for Vestgrønland indføres heroppe. Hvis dette kan ske, kan vi ophøre med i forfatningsmæssig hen- seende at være mindreværdige, og det vil ikke mindst i psykisk henseende betyde en styrkelse for os. Vi har tre gange sendt en observatør til landsrådsmøderne. Nu vil vi ikke mere nøjes med det, og derfor ønsker vi snarest muligt at få eget landsråds- medlem. Det er ikke nok, at vi blot har et medlem, der sidder og lytter til landsrådsmedlemmerne uden at have ret til at tale om sin egen mening og have samme bestemmelsesret som de Valg af Grønlandsudvalg Vi har modtaget: Målsætningsdebatten har været for- sidestof i flere måneder og forekom- mer efterhånden trættende, dog vil jeg tilføje lidt, da jeg er sikker på, at den ikke kan undgå at fremkalde dis- kussion i sommerens landsrådsmøde. Først og fremmest vil jeg nævne, at ministeriet, efter landsrådets udtalel- se i målsætningsdebatten, velvilligt havde godkendt landsrådets ønsker, men med hensyn til den endelige af- gørelse bør nævnes, at ministeriet har været for hastig i udpegelsen af med- lemmer, hvad der forekommer util- fredsstillende. Jeg synes, at den brugte fremgangsmetode er under al kritik, ud fra det synspunkt, at landsrådet ikke selv havde udpeget sine forhand- lere og heller ikke repræsentanter for organisationer og deslige. Mange util- fredse tilkendegivelser er fremkommet i vinterens løb, og med disse som grundlag bør man forlange, at forbe- redelserne bliver mere grundige og omfattende. Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med ministeriets ud- pegen af embedsmænd og de private organisationers repræsentanter nu så- vel som i 1950-kommissionen. Det, jeg finder forkert, er, at ministeriet har bestemt, hvor mange grønlandske re- præsentanter der skal være. Denne fremgangsmåde bevirker, at frie men- neskers, såvel som landsrådets, selv- bestemmelsesret holdes nede. Sælerne svigter aldrig Landsrådsmedlem Jørgen Olsen har udtalt sig i Grønlands Radioavis, at han var skuffet over ikke at have set en kajak eller en sæl i Upernavik. Hvis Jørgen Olsen på en eller anden og tilfældig måde er besjælet af en sælfangers indsigt, kunne han, da han var over Upernavik, allerede have set, at han ikke kunne vente at se en ka- jakmand med en sæl på siden. Jørgen Olsen var i Upernavik på et tidspunkt, hvor vinterfangsten er forbi, fordi vinterisen er gået for sommeren, og fangst på forårstrækket af grønlands- sæl endnu ikke er inde. Fangstdyrene kan sommetider drille heroppe, men de svigter aldrig. Peter Nielsen, Godthåb Hvad er grunden til dette? I somme- rens landsrådsmøde vil jeg fremsætte følgende: Var det ikke rigtigere, at landsrådet foruden sine egne repræ- sentanter også udpegede de forskellige organisationers? Jeg tror det. — Som eksempel kan jeg nævne, at i 1950- kommissionen, hvor man var rigelige- re repræsenteret, havde landsrådet større indflydelse på udpegningen af kommissionens grønlandske medlem- mer. Jeg har tænkt mig at fremsætte et forslag om, at landsrådet selv skal kunne bestemme hvor mange medlem- mer de forskellige organisationer kan sende. F. eks. fra arbejderforeningen, fiskeriforeningen, en repræsentant for fangerne (p. g. a. den store erhver.vs- forskel mellem syd og nord og i be- tragtning af, at fiskeriforeningens re- præsentant allerede i forvejen har meget at tage sig af) bestillingsmæn- denes forening og private erhverv, forretningsmænd og håndværkere, og måske også en repræsentant fra kir- ken kan blive nødvendig, ligesom der kan komme nye erhverv, som bør re- præsenteres. Jeg mener, at ministeriet ikke kan holde os nede på denne måde. Hvis ministeriet finder det for dyrt med „observatører11, bør det i hvert fald „invitere" dem, når deres erhverv skal behandles. Når jeg har omtalt „observatører", skyldes det, at de også må have noget at sige, når deres erhvervsproblemer tages op og ikke blot skulle sidde og se til. Jeg mener ikke, at de behøver at deltage i alle forhandlingerne, da de er udpeget som repræsentanter for deres erhverv med den opgave at skaffe bedre muligheder for dette. Det er jo landsrådets „magt" at kunne fremsætte alt, hvad der kan blive af grønlandske problemer. På den anden måde vil ministeriets ønske om „ikke at få for mange medlemmer herfra" gå i opfyldelse. Der er naturligvis in- gen grund til, at fangere, fiskere og håndværkere er med i forhandlinger, som ikke har noget med deres erhverv at gøre. Man siger, at det, der nu er vedtaget, ikke kan ændres. Det kan ikke være rigtigt. I vore dage har man lov til at fremsætte sin kritik mod hvem som helst, og man behøver ikke at nære betænkeligheder ved at fremkomme med forslag, som man finder rigtige. andre. Vi har fået besked om, at der heroppe skal være folketingsvalg i ju- ni måned. Deraf kan man se, at man nok kan bruge befolkningens stemme, når det gælder valg af en repræsen- tant til toppen, men vi har altså ikke ret til at vælge medlemmer til lands- rådet. At være med til valget af en folketingsmand er i øvrigt et stort problem. Vi ved ikke engang, hvem kandidaterne er endnu, og hvis de præsenteres gennem radioen, kan vi ikke få noget ud af det, fordi lytte- forholdene bliver dårligere fra april måned og først bliver normale igen i slutningen af august. Landsrådsmed- lemmer, I, som rækker jere hænder ud for at arbejde sammen med os i frem- tiden, til jeg vil jeg sige: vi vil meget gerne tage imod dem, fordi vi, der bor i det nordlige Grønland forventer, at et medlemskab kun kan føre til noget godt. Peter Jensen, Thule.. Anlæg i Sydgrønland Vi har modtaget: Jeg har med stor interesse lyttet til landsrådsdebatten i 1959 vedrørende anlægsprogrammet. Og jeg er enig vedrørende placeringen af et erhvervs- anlæg i Nanortalik. For fra Juliane- håb helt ned til den sydligste boplads på vestkysten er Nanortalik den mest centrale, og den egner sig udmærket til oprettelsen af et anlæg, da det er almindelig kendt, at der er masser af fisk i farvandene omkring stedet. Men efter min mening burde man tænke på en underafdeling til et så- dant anlæg. Jeg tænker hermed Slet- ten, men der blev ikke sagt noget om det. Lichtenaufjorden er rig på fisk, på torsk, hellefisk og rødfisk. Og i bunden af begge fjorde (Sioralik og Amitsuarssuk —overs.) er der også masser af ørreder. Og desuden efter at fabrikken i NarssaK er kommet i gang, kom der store fiskerbåde fra juli og til september for at fange rejer i fjorden. Afstanden fra NarssaK til lidt inden for Sletten, hvor man fanger rejer, er 116 km. Og det må være bekosteligt for rejebådene at tilbagelægge afstan- den mange gange. Rejefiskeriet ligger kun 5—6 km fra Sletten. Og hvis man kan oprette en rejefabrik her, kan man roligt regne med, at foretagendet betaler sig i fremtiden. Man behøver ikke at bekymre sig om arbejdskraft. Der er folk nok, og der er masser af børn, som vokser. Man må heller ikke glemme salg af lam og får fra Sletten, Lichtenau, K’agdlimiut, Sydprøven og Akuliaru- seK, der skal transporteres den lange vej til NarssaK fabrik, og det er ikke altid let at transportere dem. De kun- ne ellers slagtes i Sletten. Så kunne fåreholderne i Igdlorpait. NiaKornår- ssuk, K’uvnermiut sælge deres lam og får til Nanortalik, ligeledes får fra Nanortaliks syddistrikt. Hvis dette kan gennemføres, kan man regne med, at transportudgifterne vil dale betyde- ligt. Man havde ellers planer om at op- føre en rejefabrik i Sletten for år til- bage. Og den skulle ligge 15 minutters gang fra udstedets pakhuse, nemlig i „K’ororssuånguaK", hvor der er en ideel grund, et vandløb, som ikke tør- rer ind, fra bakken foroven ned til stranden. Og fra stranden kan man bare tage sand og singels, og ved et lille næs kan de store både altid læg- ge til. I 1947, da udskiftningen af udsteds- bestyrere i Julianehåb distrikt skete, fik jeg en skrivelse fra Styrelsen, da- teret 14. maj 1947, med sådanne ord- lyd: „Det var ellers meningen, at ud- stedsbestyrer Kristian Hammeken pla- ceres til Sydprøven, men da man agter at opføre rejefabrik i Sletten, skal han blive i Sletten." Jeg vil gerne anmode Dem om at tænke på, om man ikke kan realisere planen. Kristian Hammeken (sign.) Sletten, Jhb. „Regeringen" har jo pligt til at rette sig efter „vælgernes" ønsker. Jeg har den opfattelse, at ministe- riets udpegning af ministeriets egne folk, såvel som af handelens, er rigtig, men fastsættelsen af antallet af grøn- landske repræsentanter, uden at af- vente landsrådets mening, er forhastet. Hans Lynge, Egedesminde Indhand lingen af sælskind Under KNAPP’s møde og landsrå- dets samling i sommeren 1959 kom man ind på indhandling af sælskind, men videre behandling af dette emne blev udsat, idet man henviste til en nyordning med hensyn til behandling af sælskind, som netop var trådt i kraft. Men i den korte tid, hvor den nye ordning virkede, viste det sig, at fan- gernes indtjeningsmuligheder ikke var forøgede. Et vasket sælskind nr. 1 betales i dag med 27 kr. Det drejer sig om før- ste klasses skind. For skind med en enkelt rift får fangerne kun 13 kr. Det er meget svært at se, om et skind ikke er førsteklasses, når det er ubehand- let. Man skal først tørre det og under- søge det mod lyset for overhovedet at konstatere om der er en enkelt rift på det. Det er et spørgsmål, om der er grund til at nedsætte prisen med 14 kr. på grund af en enkelt rift. Vi er godt klar over, at man får god betaling for sælskind ved auktionerne i Danmark. Vi hørte også, at den sid- ste auktion indbragte 1,3 miil. kr. Man burde sikkert lave en mere smidig klasseinddeling, f. eks. forhøje prisen for førsteklasses skind og lave en pris- skala nedefter og undgå en alt for brat nedgang. Vi ved godt, at man prøver på at skabe balance i produktionen, hvad angår overskud og underskud. Men i Nordgrønland, hvor der ikke er så mange muligheder, giver hele produk- tionen overskud, måske bortset fra spæk og hajlever. Kan det ikke tæn- kes, at man laver en speciel ordning for Nordgrønland med hensyn til ind- handling af sælskind? Man kan også tænke sig, at ind- handling af sælskind går over til pri- vate hænder, eller at man ved auktio- nerne sælger en enkelt fangers skind for sig, således at overskuddet kommer fangeren til gode. Man har en lignende ordning i øjeblikket, men ikke uden skævheder. Når problemerne i Grønland be- handles under eet i kommissioner og udvalg, er det ønskeligt, at Nordgrøn- land også får en repræsentant. Alle frie erhververe i Grønland er ikke fiskere. Ulrik Møller, Umanak SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet. fimåtaoK Kaiatdlit-nunåne Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKéngilaK. SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.