Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 4

Afsætningen af grønlandske
saltfisk for 1960 er sikret
Direktøren for Den kongelige grønlandske Handel, cand. mere. Hans C.
Christiansen vendt hjem fra forhandlinger i Grækenland og Italien
med meget opmuntrende resultater
-_____________________________________________________________
Af Grønlands saltfiskproduktion
for i år meldes allerede nu om af-
sætning til Grækenland og Italien
for mellem 8 og 9 millioner kroner.
Disse glædelige oplysninger blev
givet af direktøren for Den konge-
lige grønlandske Handel Hans C.
Christiansen, da han for nogle dage
siden vendte hjem fra lange og
vanskelige forhandlinger i Græken-
land og Italien. Det gunstige resul-
tat rummer tillige, at der ved leve-
ringerne i år til de to store kunder
opnås en prisforhøjelse på 2 til 3
procent.
— Er det meget? spørger vi direk-
tøren.
— De to til tre procent lyder måske
ikke af så meget, men det er betyd-
ningsfuldt. Husk på, at salget til Græ-
kenland drejer sig om 5 skibsladnin-
ger hvidvingede saltfisk eller 3.500
tons, som vil indbringe godt 7 millio-
ner kroner.
Halvdelen af Grønlands saltfisk
til Grækenland
Saltfisken er jo stadig rygraden i
den grønlandske fiskeriproduktion,
den omfatter 7.000 tons, og bemærkel-
sesværdigt er det da, at Grønland
dækker ca. en trediedel af hele det
græske marked. Grækerne tager halv-
delen af vor produktion.
— Hvordan med Italien?
— I Italien sælges dels hvidvingede
og dels sortvingede saltfisk, og indtil
nu er der til det italienske marked
solgt en skibsladning hvidvingede,
hvilket vil sige for ca. 1.250.000 kroner.
-— Der siges, at disse afsætningsfor-
handlinger ofte er meget vanskelige?
— Det er rigtigt. Vi forhandler f. eks.
i Grækenland med 3 grupper af im-
portører — ialt 40 — som sluttelig får
en samlet kontrakt. Grækerne er me-
get dygtige handelsfolk, morsomme og
fornøjelige at handle med, men de ved,
hvad de vil opnå.
— Og hvordan med de andre store
kunder?
— Vi har sikret afsætningen af den
grønlandske saltfisk til Grækenland
og Italien for i år, men derudover har
vi leverancer til Spanien. Det bliver
en skibsladning eller ca. 1.000 tons.
Indførslen til Spanien er på grund af
liberaliseringen blevet fri, og det be-
tyder øgede vanskeligheder i forhand-
lingerne. Vi skal fortsætte med at for-
handle i september.
I Brasilien er det ved at lysne for os;
om man der vil købe vore sortvingede
saltfisk, eller om Italien vil have dem,
afhænger af hele prisudviklingen, men
altså hovedmængden af vor saltfisk-
produktion er solgt.
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput idmagsautigssat tu-
_ månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
J - m
en opmuntring
il i g
Kimagsautigssangnik
kaussarfingmiulerit!
pinenarsinauput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve plngitsorsinåu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåkit!
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. ■—
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
- A/s GALLE & JESSEN
CJ cc
8Æ
O o
o >
M s
Q -M
_ s
11
§3
3 5P
> o
a>-3
Ingen interesse for småleverandører
— Der tales om nye handelsprincip-
per og handelsteknik, hvordan gør det
sig gældende?
— Det ejendommelige er, at køberne
nu slutter sig sammen i forhandlinger-
ne. Man vil deraf kunne forstå, at man
aldeles ikke ønsker at forhandle om
bagateller, og at vi ville være meget
dårligt stillet, hvis vi ikke havde en
stor produktion at tale om. Man vil
formentlig også kunne forstå ,at en
centralisering af indkøbene også kræ-
ver en centralisering af salget, og at
der derfor ikke er plads for småleve-
randører. Man kan kun opnå den høje
pris, når der er tale om et stabilt ud-
bud.
— Men da alle lande fisker, må kon-
kurrencen vel øges voldsomt?
— Konkurrencen er meget stor. Jeg
kan i denne forbindelse nævne, at bå-
de Grækenland og Italien yder meget
betydelige subsidier — altså økono-
misk støtte — til bygning af fryse-
skibe. I Italien giver staten 50 pro-
cent af skibenes byggeomkostninger,
og dette rummer en alvorlig konkur-
rence for afsætningen af de grønland-
ske produkter. Glemme må vi heller
ikke, at det jo er vore kunder, der
skal betale de højere lønninger til fi-
skerne. Man var både i Grækenland
og Italien forbavset over lønningerne
i Grønland, som ikke ligger højere i de
to nævnte lande.
Fryseprodukterne vinder frem
— Herhjemme i det lille Danmark
spiser vi jo ikke saltfisk.
— Regner man med fortsat at kunne
afsætte saltfisk f. eks. til Grækenland
og Italien?
— Der er tendelser i retning af fry-
seprodukter. I Grækenland så jeg for
4 år siden alene i Athen 20 forretnin-
ger, som udelukkende solgte frossen
fisk. Denne tendens og denne smags-
ændring spredes naturligvis til andre
byer, og da den frosne fisk, der sæl-
ges i disse forretninger, stammer fra
landets egen trawlerflåde, forstår man
nok situationen. I år kommer Græken-
land op på ialt 8 store moderne traw-
lere, hver på ca. 1300 tons og udstyret
Den skuffede
arbejderforening
Under denne overskrift skriver en
indsender i „IluliarmioK“ i Jakobs-
havn:
Vi ventede Grønlandsudvalget med
spænding. Vi havde hørt, at der ikke
var tid til at arrangere møder i byen,
men havde forstået det på den måde,
at KNAPP’s repræsentant skulle drøf-
te problemer med den lokale fiskeri-
forening og formanden for GAS med
den lokale arbejderforening. Vi blev
\ SMALFILM-
SÆRTILBUD
PANORAMA-FORSATS
til 8 eller 16 mm
Coated prisme — giver brede og flotte
biografbilleder — let at påsætte. — Op-
giv Jkameratype. — Opr. pris 365.—
Vor særpris i elegant etui . 98.-
INTER-FOTO
Danmarks mest moderne foto firma
Nørrevold 21 — Kbhvn. K.
Telegram adr.: INTERFOTO
med hypermoderne fiskegrej og ma-
skineri. Disse skibe sejler ud gennem
Middelhavet til området omkring De
Canariske Øer, her fisker og fryser de
hele fisken, fordi de græske kunder
ikke vil købe fileter, de vil se den hele
fisk.
Men ikke disse produkter alene er
hele konkurrencen, også frosne kyllin-
ger og lammekød f. eks. fra Austra-
lien, som sælges til beskedne priser i
niveau med fiskepriserne, kan mær-
kes.
— Hvad er det for fisk, grækerne
fryser?
— Det er en meget smuk fisk, som
lever i Middelhavs-området, dens navn
er Fagri, og den smager fortræffeligt.
Man har i fjor fra disse trawlere fået
2.000 tons, i år regnes med ca 4.000
tons og næste år med mellem 10 og
12.000 tons.
Det er klart, at så store tilførsler
af frossen fisk vil komme til at in-
fluere på saltfiskmarkedet. Sagen er
jo, at den frosne fisk er lettere at til-
berede, den skal ikke udvandes, og
hvor mærkeligt det end lyder, så spil-
ler også olivenhøsten ind. Saltfisken
serveres nemlig oftest i oliven, og har
høsten været god, betyder det øget
salg af saltfisk til græske hjem.
— Spiller frysefisk også en rolle i
Italien?
— Fryseprodukterne er også ved at
trænge frem der. I Italien har det hid-
til været sådan, at 80 procent af salt-
fisken sælges på landet og 20 procent
i byerne, men frysefisken rykker læn-
gere og længere ud på landet med sine
frosne produkter af forskellig art.
Et rigtigt sigte
— Hvad betyder disse ny tendenser
for Grønlands fiskeri?
— Jeg kan kun sige, at jeg synes,
det understreger, at vort industripro-
gram sigter rigtigt. Vi skal uden tvivl
søge nye veje. Tendensen på markedet
viser, hvor vigtige fryseprodukter er,
og vi må naturligvis følge med.
Foreløbig er Amerika vor vigtigste
kunde hvad fryseprodukter angår, og
om vi fortsat kan holde vor saltfisk-
produktion, det vil tiden vise. Marke-
det går i retning af den frosne fisk,
enten hele fisk eller fileter.
Men også i Amerika ændres smagen.
Her er det ved at blive sådan, at fisk
kun kan sælges som færdige frosne
retter, altså paneret og stegt, så de blot
skal varmes.
Alle vi, der har med Grønlands fi-
skeri at gøre, må være klar over, at vi
ingen chancer har på markedet uden
en storproduktion. Men jeg håber, at
man i Grønland må kunne være tryg-
ge ved at vide, at vi, der har med af-
sætningen at gøre, gør vort yderste
for at følge med i markedets tenden-
ser og smagens ændringer.
sic.
derfor skuffede, da det først lykkedes
at træffe vor formand to timer efter,
at han var kommet i land, men han
udskød et møde med repræsentanterne
fra byen til senere. Et par timer før
„Jutho “skulle sejle, kom vor lokale
foreningsformand fra en anden by,
hvor han opholdte sig på ferie, og han
kom kun for at tale med den øverste
repræsentant for GAS.
Netop på det tidspunkt var Grøn-
landsudvalgets medlemmer på vej til
den gamle boplads, Sermermiut, for at
se dette særprægede sted og nyde ud-
sigten over isfjorden. Landsformanden
sagde til vor lokale formand, at han
måtte gå med derud, hvis der var drøf-
telser, men det kunne han ikke, da han
først lige var kommet til byen og ikke
havde været hjemme endnu. Man
spørger sig selv, hvorfor landsforman-
den ikke kunne blive i byen og tale
med foreningens stedlige repræsen-
tanter.
Vor formand tog ud til skibet, da
Grønlandsudvalgets medlemmer var
kommet tilbage til Jakobshavn og fik
lov til at tale med landsformanden i
10 minutter, stående på dækket, da
han ikke havde tid, stadigvæk ikke.
Hvis dette også sker i de andre byer,
kan vi igen spørge: „Hvorfor havde
arbejderforeninger langs kysten ikke
selv lov til at vælge deres repræsen-
tant i Grønlandsudvalget.
4