Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. NarssaK: Ka-
teket John Petrussen. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbøt. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. UmanaK: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. KaJåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarinenarnerane: 60 øre
Nfingme sinerissap kujatdliup naititeriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Dagen derpå
kisime påsisimassaKarsorineK
uvdluvtine namagkungnaerpoK
Så er det atter hverdag i en i-ække
grønlandske byer. Udvalget med det
upretentiøse navn Grønlandsudvalget
af 1960 er rejst videre. Egentlig blev
man ikke klogere af det udvalgsbesøg,
og det skulle man vel heller ikke, men
forhåbentlig blev udvalget det. Det
var jo hensigten med den rejse.
Af udvalgsformanden, folketings-
mand Victor Grams udtalelser kan
man forstå, at udvalget vil tage pro-
blemerne i den rækkefølge, de presser
på, og meget tyder på, at lønspørgs-
målet i Grønland vil blive løst først.
Det er velgørende at vide, at udvalget
ikke vil vente med stillingtagen til de
enkelte spørgsmål, indtil en betænk-
ning om nogle år er skrevet, men tager
fat på hver ting for sig. Af tradition
er der i den brede befolkning ikke
særlig tiltro til folketingsudvalgs ef-
fektivitet, men den arbejdsform, Vic-
tor Gram har skitseret, kan kun skabe
tiltro til, at udvalget har alvorlige
hensigter. Det har det ganske vist hel-
ler ikke skortet på i tidligere udvalg,
men det har nok i nogen grad knebet
med det store overblik og evnen til at
løse problemerne.
Når vi ser bort fra det meget svæ-
vende begreb målsætning, der med
udvalgets navneforandring under det
første møde straks blev lagt på hylden,
er der tilbage en række konkrete ting,
man kan tage fat på, først og frem-
mest erhvervsøkonomiske. Målet må
være snarest gørligt at skabe forhold
i Grønland, så man når over formyn-
derstadiet, og til den ende må interes-
sen og de forenede kræfter, økonomisk
såvel som politisk, i første række sam-
le sig om fiskerierhvervet. Bagefter
kan man så begynde at l-okke ved de
institutioner i Grønland, der har ud-
viklet en temmelig vidtgående barne-
pigementalitet overfor befolkningen,
først og fremmest handelen og admi-
nistrationen i Godthåb. For man må
være klar over, at en mentalitetsæn-
dring ikke bare skal ske i den grøn-
landske befolkning, men i lige så høj
grad hos de institutioner, der i en år-
række har regeret denne landsdel.
Men hensyn til det erhvervsøkono-
miske tyder meget på, at det er stor-
industri, man skal ind på i fremtidens
Grønland. Fiskeri med store, søgående
kuttere eller trawlere, moderne fabri-
ker i land eller til vands til oparbejd-
ning af de produkter, havet giver, og
en moderne salgsorganisation. Og det
kan ikke være en statsopgave alene.
Man må have private, danske økono-
miske interesser med og fi-emfor alt
også dito grønlandske. Der findes jo
også — trods alt — privatkapital i
Grønland. Og så må man på fiskeriets
område hente råd og vejledning andre
steder, ikke mindst hos færingerne.
Det har man ganske vist allerede gjort
men samai'bejdet må udbygges, og det
er ikke bare de vordende grønlandske
fiskere, der skal have vejledning.
Det gælder også de myndigheder,
der hidtil har afgjort, hvilke instru-
menter, man skal give grønlandske fi-
skere i hænde, herunder de bådtyper,
der skal anvendes. Man har som ene-
ste sagkyndig i bådspørgsmål henholdt
sig til skibsinpektør Coulet Svendsen,
og det er ravnxskende galt. Det kan
nu engang ikke ligge inden for en
skibsinspektøi-s område, hvor dygtig
han end er på sit særlige felt, at udtale
sig som sagkyndig i fiskerispørgsmål.
Man har ikke hidtil, såvidt det er os
bekendt, i diskussionen om bådtyper
hentet sagkyndig assistance andre ste-
der end i skibsinspektionen. Det er en
undladelsessynd, som kan blive en ka-
pitalbrøler. Men sandheden er vel, at
sagkyndig bistand på dette område
skal hentes uden for landets grænsei',
og det kvier man sig åbenbart ved.
Måske er der af ti-adition en uvilje
mod netop i grønlandsspørgsmål at
spørge nordmændene, men ikke desto
mindre vil sagkyndig bistand på fiske-
riets område fremfor alt kunne hentes
i Norge. Og synes man, det er for flovt,
kan man gå andre steder hen. Der er
nationer nok, som har mere forstand
på storfiskeri i arktiske områder, end
vi har. Ganske vist bliver det ikke bil-
ligt at spørge, men det kan blive kata-
strofalt dyrt at fortsætte vi-ale-ne-
vide-mentaliteten. Den må man bort
fra i store spørgsmål som i små i det
Grønland, der skal opbygges.
Et uvæsen
Når SAS-funktionærerne i Sdr.
Strømfjord skal have post sendt til
Danmark, sender de den meget nødigt
forskriftsmæssigt, hvilket vil sige med
den postsæk, flyvemaskinen skal tage
med fra Grønland til Danmark. Det
har vist sig, at posten når et døgn se-
nere frem til modtageren end nødven-
digt, og årsagen er det væsen eller
snarere uvæsen, man har i Strandgade
i København, det grønlandske post-
kontor. Al luftpost fra Grønland skal
fra Københavns lufthavn videre til
postkontoret i Strandgade og det for-
sinker postens udbringning ca. et
døgn. Vi kan med tugt at melde ikke
se nogensomhelst fornuftig grund til,
at luftpost fra Grønland til Danmark
skal forsinkes, fordi posten eventuelt
skal have et stempel i Strandgade. En-
ten må man flytte stemplet ud i luft-
havnen eller også — hvilket forekom-
mer mest indlysende — overlade luft-
posten til lufthavnens postkontor, som
straks sørger for, at posten kommer
videre til modtageren.
Fra gammel tid er man indstillet på,
at post til og fra Gi-ønland er en lang-
sommelig affære også i sommertiden,
selvom der traditionelt er gode forbin-
delser til Grønland i denne periode,
men efter den faste flyvnings indførel-
se, er en mentalitetsændring også hos
det grønlandske postvæsen nødvendig.
Den tid er forbi, da det er ligegyldigt,
om folk får deres post den ene dag el-
ler den anden.
grønlandsudvalge månékut autdla-
rérpoK, Kalåtdlit-nunåne igdloKar-
fingne ardlalingne uvdluinarne pissut-
sit uterfigineKardlutik. udvalgip tike-
rårnera påsissaKarfiungårunångilaK,
tamånalume sujunertarineKarunarane,
Kularnéngilardle udvalge tikeråi-ner-
mine påsissaKarsimassoK, tamåname
su j uner tarineKarmat.
udvalgip sujuligtaissuata, folketing-
imut ilaussortap Victor Gramip OKau-
serissai nåpertordlugit påsinarpoK, a-
jornartorsiutit pissariaKardluinalersi-
massut udvalgip sujugdliutarniarai, i-
limanarpordlo Kalåtdlit-nunåne akig-
ssautinut tungassut årKingniarneKar-
Kårtugssaussut. ajungeKaoK påsivdlu-
go aperKutit atausiåkåt aulajangivfigi-
niarneKarnigssånut udvalge utanuniå-
ngitsoK, ukiut ardlaaartut Kångiune-
risigut isumaliutigsslssutip agdlangne-
Karérnigssånut, apencutitdle atausiå-
kåt ingmikortitdlugit suliarissarniar-
dlugit. misigissat nåpertoi’dlugit folke-
tingip udvalgiata suniuteKarsinåussu-
sia tutsuvigineKarpatdlångilaK, suleri-
ausigssamigdle Victor Gramip OKause-
risså neriuteKalersitsivoK udvalgip i-
luamérsumik sujunertarissaicarnera-
nik. sujoi’natigut udvalgiussartune å-
ma iluamérsumik ingerdlåssiniarto-
KartarsimavoK, atautsimutdle issiga-
lugo ajornartorsiutit åi-Kingniarnigssåt
piuminéitmeKartarsimavdlune.
anguniagaussunik oxauserissaK, Ka-
norpiaK påsisavdlugo ajornakusortOK,
åmale udvalgip atautsimérKårnerane
taimaitmeKartoK erKåisångikåine, er-
sserKigsunik ardlalingnik suliagssa-
KarpoK autdluneKalersinaussunik, pi-
ngårtumik inutigssarsiornermut ani-
ngaussarsiornermutdlo tungassunik.
piårnerpåmik anguniartariaKarpoK
Kalåtdlit-nunåne pissortanik utariri-
narpatdlårneK Kångerniåsavdlugo, po-
litikikutdlo aningaussarsiornikutdlo
nukit kåtutdlugit aulisarnermut tu-
ngassut piorsaivfigineKarnigssåt isu-
maginiåsavdlugo. tamåna perérpat
Kalåtdlit-nunåne sulivfeKarfit isu-
mavdlutigssatut sungiussipilugtitsisi-
massut agtorniartariaKalisåput, pi-
ngårtumik handele Nungmilo admini-
stratione, ilisimassariaKaiTnåme kalåt-
dlit kisimik enrarsartautsimikut av-
dlånguteKésångitsut, taimatutdle agti-
gissumik åma pissariaKardlune suliv-
feKarfit ukiut ingerdlaneråne måne
sujulerssuisimassut ingerdlatsinei-mi-
kut avdlénguteKartitsinigssåt.
inutigssarsiornermut aningaussarsi-
ornermutdlo tungassut entarsautigi-
gåine KularissariaKångilaK angnertu-
mik angatdlatit pigssarsinarnerussut
atoi’dlugit aulisarnigssaK Kal.-nu-
nåta sujunigssåne angnerussumik aut-
dluneKartariaKartoK, pujortulérarssu-
it kilisautitdlunit atordlugit, fabriki-
nik nutåliaussunik niorKusiorfeKar-
dlune, tuniniaissarnei'dlo nutåliaussu-
mik åndgssutdlugo. tamåna nåla-
gauvfiup kisime suliagssarisinåungilå.
danskit privatimik aningaussarsiorni-
kut ingerdlatsiniartut peKatautine-
KartariaKarput, tamanitdle sagdliuta-
riaKardlutik kalåtdlit, åmame Kalåt-
dlit-nunåne privatimik aningaussali-
ssoKarsinaungmat. kisalo åma auli-
sarnerup tungåtigut avdlat sujuner-
sissariaKarput, mingnerungitsumik sa-
valingmiormiut. taimailiortoKarérei-
magaluai'poK, suleKatigingnerdle ang-
nertusisitariaKai-poK, kalåtdlitdle au-
lisartugssat kisimik ilitsersuneKarta-
riaKångitdlat.
pissortatdle åma ilitsersuneKartari-
aKarput, avdlane påsiniaivdlutik Ka-
låtdlit-nunåne aulisamerme atorne-
Kåsavdlutik angatdlatit sut nalerKU-
nerunersut. angatdlatinut tungatitdlu-
go månamut skibsinspektør Coulet
Svendsen kisivingme torKåmavigine-
KartarsimavoK, tamånale ajordluinar-
poK. skibsinspektøre suliagssaminut
Kanordlunit pikorigtigigaluarune au-
lisarnermut tungassutigut ingmikut
ilisimangnigtutut sujunersineKartarsi-
nåungilaK. påsissavut nåpertordlugit
månamut aulisariutit tungaisigut u-
miarssuamik nåkutigdlissoKarfik ki-
sime sujunersineKartarsimavoK, ta-
månalo aningaussatigut maungåinar-
titsinermik angnertumik kinguneKar-
sinauvoK. KularnångilaK tamatuma
tungåtigut nuname avdlamiut suju-
nersineKartariaKartut taimailiornig-
ssardliuna kissigilinarneKarunartoK.
imaKa akårinenartångilaK Kalåt-
dlit-nunånut tungassutigut norgemiut
aperssusavdlugit, kisiåniliuna aulisar-
nermut tungassutigut norgemiut av-
dlanit angnermik sujunersiorneKarsi-
naugaluartut, taimailiornigssardlo ig-
tukulutigigåine avdlat sågfigissaria-
Karput. nunat issigtune angnertumik
aulisartitsissartut amerdlaKaut. tai-
matut aperKUteKarnigssaK akikitsui-
naunaviångilaK, sulile akisunerulersi-
nauvdlune ingmut kisime påsisima-
■ssaKartusoralune ingerdlatsiniåinaråi-
ne. Kalåtdlit-nunåta piorsaivfigine-
Karnerane tamatigut tamåna Kimang-
niartariaKalersimavoK.
☆
iluarsissagssaK
sas-ip sulissuisa Kangerdlugssuar-
mltut agdlagkat tingmissartukut Dan-
markimukartut nagsdutarpait ilenru-
ssok maligdlugo pumut tingmissartup
Kalåtdlit-nunånit nagsatagssånut i-
kivdlugit. påsineKarsimavordle ag-
dlagkat uvdloK unuardlo kingusigsoi’-
dlutik inugssamingnut ångutartut, ag-
dlagkat Københavnimut pissuneKarå-
ngata handelip agdlagkerissarfianu-
kåuneKarKårtarsimangmata. Kalåtdlit-
nunånit agdlagkat tingmissartukortut
tamarmik handeiip agdlagkerissarfia-
nukåuneKartarpalugput, pissutigssa-
Kångivigpordlo tamatumuna kinguar-
sarneKarnigssåt, handelip agdlagkeri-
ssarfiane naKissuserneKarnigssåt pi-
navigdlugo. ajunginerusaoK agdlagkat
tingmissartut mitarfiane naKissuser-
neKartarunik imalunit mitarfiup ag-
dlagkerissarfianut tuniunenartarunik,
tåssånganit inugssåinut nagsiuneKa-
lertorsinauvdlutik.
Kangånitdle agdlagkat Kalåtdlit-
nunåningånérsut åma aussaunerane
kigaitsuinarmik ingerdlåneKartarsi-
måput, månåkutdle aulajangersima-
ssumik tingmissartoKartalermat ag-
dlagkat pissariaKéngitsumik kinguar-
såsavdlugit pissutigssaerusimavoK.
☆
17