Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 7

Den nye tid
kommer ikke
uden videre af sig selv
Ung indsender gør sig til talsmand for større forståelse af
henholdsvis danske og grønlandske problemer
Jeg tror, fremtidsbetragtningerne
hos de fleste grønlændere er nået til et
kritisk punkt i de seneste år eller ret-
tere sagt i de seneste måneder. Udta-
lelser om forholdet mellem danskere
og grønlændere har gjort os urolige i
sindet, selv om sådanne udtalelser kun
kommer fra enkeltpersoner. Man må
næsten tro, at i disse år, hvor den
grønlandske befolkning står over for
det nye samfund, vil der komme end-
nu flere gnidninger i samarbejdet
mellem danskere og grønlændere. Der-
for må vi allerede nu sætte alt, hvad
vi kan ind på at fremme forståelsen
mellem de to befolkningsgrupper.
Lad os gribe i vor egen barm!
Hvis vi skal sikre det rette sam-
arbejde mellem danskere og grønlæn-
dere, må vi først og fremmest hen-
vende os til grønlænderne. Først og
fremmest må hele den grønlandske be-
folkning være klar over forskellene
mellem forholdene i Danmark og i
Grønland. — Jeg tror, at et af de vig-
tigste punkter, som grønlænderne bør
komme til klarhed over, er forskellen
mellem den sociale lov i Danmark og
i Grønland. Mange grønlændere tror
uden videre, at forholdene i Danmark
og i Grønland er så ens, at det ikke er
nødvendigt, at grønlænderne har min-
dre i løn end danskerne. Efter min
mening, og jeg tror mange har den
mening, bør lønordningen i Grønland
ordnes efter den grønlandske levestan-
dard. Man må også tage hensyn til de
frie erhververe. Hvis lønningerne lig-
ger for højt i forhold til indhandlings-
priserne, vil grønlænderne miste deres
interesse for det frie erhverv, og hvis
det sker, så standser „den nødvendige
udvikling" i Grønland. Derfor må man
tage hensyn til alt dette, selv om fast-
lønnede opløfter et ramaskrig.
Samarbejde — først og fremmest os
grønlændere indbyrdes
Ja, det er meget nødvendigt at have
det rette samarbejde mellem danske
og grønlændere. Men det er endnu
mere nødvendigt at have det rette
samarbejde mellem os grønlændere
indbyrdes. Hvis vi skal kunne vise
udadtil mod den øvrige verden, at vi
er et folk, som kan klare sig i frem-
tiden, må vi have endnu mere sam-
arbejde indbyrdes. Vi må løse de pro-
blemer, som vi står over for. Men før
vi begynder, må vi allesammen forstå,
hvad der er for problemer, og hvordan
vi kan løse dem i fællesskab. Hvorfor
besættes flertallet af topstillinger ^ i
Grønland med danskere? Hvorfor får
næsten kun danskere de bedste livsbe-
tingelser f. eks. boliger, materialer osv.
i Grønland? — For at opnå alt dette
kræves en arbejdsindsats, og dansker-
ne har ydet en sådan arbejdsindsats
før de nåede så vidt. Vi grønlændere
må ikke tro, at vi kan få alle disse
ting uden videre, fordi vi er i Grøn-
land. Nej, vi må også ofre noget for at
opnå dem. Mine landsmænd! Lad in-
gen af os udnytte „den foreløbige uvi-
denhed" om forholdene til at kalde
danskerne „grever, baroner og piske-
svingere." Men fortæl i stedet for,
hvorfor og hvordan de har opnået alt
dette.
Dansker og dansker er fo ting
Men vi kan ikke nægte, at der fin-
des danskere i Grønland, som føler sig
som „finere" mennesker end grønlæn-
derne, og som på forskellige måder
prøver at vise, at de er „finere" end
grønlænderne. Sådanne danskere kan
man let opdage, og man må behandle
dem sådan, som man nu behandler
„sådanne mennesker." Men der findes
også danskere i Grønland, som kom-
mer herop med det formål at hjælpe
grønlænderne. Jeg føler altid medli-
denhed med de danskere, som er i
Grønland for at hjælpe os, når der
kommer udtalelser fra grønlændernes
side, der lyder på, at danskerne i
Grønland er „piskesvingere “o. lign. At
blive præsenteret for landsmænd i
Danmark og over for udlandet på den
måde, vil være meget beklageligt for
de danskere, som er i Grønland for at
hjælpe grønlænderne. Jeg er bange
for, at vi mister disse danskere. Det
kan jo let gå sådan, at de rejser til-
bage til Danmark på grund af den fal-
ske omtale fra grønlændernes side.
Hvem bliver så i Grønland? Selvfølge-
lig de danskere, som er i Grønland for
pengenes skyld. Men det er jo netop
dem, som vi ikke har brug for her i
Grønland!
„Hvo infef vover intet vinder"
Jeg har allerede nævnt, at hvis vi
skal udvikle os til et virkeligt folk, må
vi have det rette samarbejde indbyr-
des. Det er jo altid kedeligt at høre, at
Peter render fra Niels, efter de har
startet et fælleseje, f. eks. af en mo-
torbåd, fordi de ikke kan samarbejde
med hinanden. Den slags ting viser,
at vi endnu ikke har forstået, hvor
nødvendigt det er at samarbejde netop
i vor tid. Man diskuterer jo netop i
denne tid, hvordan man kan få grøn-
lænderne til at overtage produktionen
og handelen, især på de mindre steder
(andelsbevægelsen). Ved at tænke på
alt dette, synes jeg, at man fra grøn-
landsk side må vise, at vi kan arbejde
sammen! Man kan ikke bare vente på,
at andre skal tage fat og høste de nød-
vendige erfaringer. Man må selv vove
pelsen.
At drive privat handel er helt nyt
for grønlænderne. Men heldigvis fin-
des der adskillige grønlændere, som
driver dette erhverv. Jeg synes egent-
lig, at der burde være endnu flere.
Hvis man følger udviklingen på dette
område, kan man nok sige, at dan-
skere står på spring især med større
private foretagender. Vi må se i øjne-
ne, at vi heller ikke på dette område
må sakke bagud. Hvis udviklingen
fortsætter som hidtil, vil danskerne
komme til at eje flertallet af de pri-
vate foretagender i fremtiden. Og jeg
er bange for, at man vil forstå dette
„på en anden måde" fra grønlænder-
nes side. Derfor: begynd i god tid at
samle kræfter sammen — „at prøve
giver et godt resultat en gang."
Hvad med politiske partier!
Mon politiske partier ville kunne
fremme samarbejdet mellem grønlæn-
derne? Jeg tror, at selv om de kan
være uenige „i mindre ting," kunne de
være enige i større nødvendige ting i
udviklingen. Nu er det jo på tide for
grønlænderne at komme med deres
meninger: — Alle disse enkeltpersoner,
som kommer med udtalelser om, at „vi
bliver flere og flere o. lign." Hvor kan
vi møde disse mennesker? De må hel-
lere komme virkelig frem med deres
programmer, så kan vi selv tage stil-
ling til dem. En fællesudtalelse er let-
tere „at stole på" end en udtalelse fra
en enkelt person.
Om at bruge friheden ret
Ligesom andre „velsignede folk le-
ver vi i frihedens verden. Ja, måske
for meget på enkelte områder (her
tænker jeg bl. a. på spiritusordningen
i Grønland). At vi selv kan vælge vort
landsråd, vore kommunalbestyrelser
o. a. 1., må være den sidste frihed, vi
vil af med. Og når man følger udvik-
lingen i valgperioder i årenes løb, må
man sige, at grønlænderne forstår
mere og mere, især i de seneste år,
hvor nødvendigt det er at vælge den
rette repræsentant i disse råd. Men
der er endnu alt for mange, der ikke
forstår, hvor vigtigt det er at vælge
den rette repræsentant. Dermed me-
ner jeg de mennesker, der plejer at
sige lige før et valg: „Jeg vælger ham
der, for han er min fætter." Og de
kandidater, som har en stor familie,
plejer altid at være sikker på at blive
valgt. Vælger man på den måde, op-
når man ikke et godt samarbejde
mellem vælgerne og den valgte. Så
snart „fætteren" kommer til at sidde
på taburetten, sætter „den øvrige fa-
milie" sig i sofaen, fornu kan det være
nok med det, han kan ordne resten
selv. Han derimod, der blev valgt på
grund af sine idealer og sin autoritet,
han kan regne med at have støtte, så
længe, han sidder på sin plads. Derfor
vælg ham du har tillid til, så kommer
du til at støtte ham i hans arbejde!
På højskolen kan vi lære hinanden
af kende
Vi unge mennesker, hvordan kan vi
lære hinanden at kende? Har vi mu-
ligheder for at lære hinanden at ken-
de? Hvad med flyvemaskiner, som gør
„den lange kyst" kort? En billet er alt
for dyr for mange af os. I øvrigt kan
mange ikke forlade deres arbejde, især
de frie erhververe, som hellere vil ud-
nytte den korte fi^kerisæson. Men vi
må udnytte enhver mulighed for at
lære hinanden at kende, det er nød-
vendigt for os i denne vanskelige tid.
Vi må sammen forstå, hvor vi står,
hvor meget vi har opnået i forhold til
den øvrige verden, hvilke problemer
vi har, og hvordan vi kan tage de for-
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtarfuf angatdlåfagkat
atornikut — OKalugfartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsitinerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsaput.
kr. 85,00 4- porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
L.__________________________________\
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Mage
•asm
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteuar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
skellige problemer op i fællesskab.
Endnu i dag, når jeg kommer til en by,
et udsted eller en boplads, føler jeg
mig altid som en fremmed, og jeg tror,
det ikke alene er mig, som har den fø-
lelse. Når jeg spekulerer over, hvordan
vi kunne løse det problem, tænker jeg
først og fremmést på højskolen. Vi kan
jo se på Danmarks eksempel. Hvor
meget har højskolen ikke betydet for
den danske ungdom! Vi må allerede
nu tænke på at få en anden højskole
i Grønland. Jeg er helt sikker på, at
så snart den grønlandske ungdom for-
står, hvor meget de kan få ud af en
højskole, så vil de komme til den. Det
er en af de bedste muligheder for os
unge til at lære hinanden bedre at
kende. Der vil vi kunne møde de pro-
blemer, vi har, og der kan vi forbere-
de os på og tage os sammen til at løse
dem.
Vi kan jo ikke flygte fra den nye tid.
Den kræver, at vi følger med og ikke
mindst, at vi holder sammen. Ansva-
ret er stort hos de mennesker, som sty-
rer Grønland i disse år. De må sørge
for ikke at overse meninger, som et
flertal af den grønlandske befolkning
fremkommer med. Vi må jo søge det
bedste for befolkningen.
Den „nye tid" kommer ikke uden
videre til os.
Vi må finde frem til den.
Seminarieelev Jonathan Motzfeldt,
Godthåb
LL MINERVA special
model 1959
er formgivet af arkitekt
Ib Kofod-Larsen M.A.A.
Det lave, raffinerede
teaktræs-kabinet rummer en
fuldvoksen radiomodtager
med 5 bølgeområder, 6 rør,
dobbelte ferritantenner
samt langtrækkende FM.
Kan udbygges med
LLtransistorforstærker.
LL MINERVA special
model 1959
! peKutiliagssanik titartai-
jj ssartumit titartaissartut-
dlo peicatigigfiånut
C" ilaussussumit Ib Kofod-
ti Larsenimit iluserigsa-
e gauvoK.
'§> igdlerfiussartå pukisår-
o, ton kussanartordlo ima-
C KarpoK radiomik tat-
j_r dlimanik ujardlerfigssa-
«3 lingmik, arfinilingnik
£■ Kutdlilingmik, mardlo-
e Kiussamik saviminermik
g akuitsumik anteniling-
C mik, FM-migdlo unga-
“ sigsunut atorsinaussu-
.2 mik.
ilangunetcarsinauvor-
I taoK LL-p OKalugtartu-
nut såkortusautå.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Købenli. Vanløse
7