Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 7
Den nye tid kommer ikke uden videre af sig selv Ung indsender gør sig til talsmand for større forståelse af henholdsvis danske og grønlandske problemer Jeg tror, fremtidsbetragtningerne hos de fleste grønlændere er nået til et kritisk punkt i de seneste år eller ret- tere sagt i de seneste måneder. Udta- lelser om forholdet mellem danskere og grønlændere har gjort os urolige i sindet, selv om sådanne udtalelser kun kommer fra enkeltpersoner. Man må næsten tro, at i disse år, hvor den grønlandske befolkning står over for det nye samfund, vil der komme end- nu flere gnidninger i samarbejdet mellem danskere og grønlændere. Der- for må vi allerede nu sætte alt, hvad vi kan ind på at fremme forståelsen mellem de to befolkningsgrupper. Lad os gribe i vor egen barm! Hvis vi skal sikre det rette sam- arbejde mellem danskere og grønlæn- dere, må vi først og fremmest hen- vende os til grønlænderne. Først og fremmest må hele den grønlandske be- folkning være klar over forskellene mellem forholdene i Danmark og i Grønland. — Jeg tror, at et af de vig- tigste punkter, som grønlænderne bør komme til klarhed over, er forskellen mellem den sociale lov i Danmark og i Grønland. Mange grønlændere tror uden videre, at forholdene i Danmark og i Grønland er så ens, at det ikke er nødvendigt, at grønlænderne har min- dre i løn end danskerne. Efter min mening, og jeg tror mange har den mening, bør lønordningen i Grønland ordnes efter den grønlandske levestan- dard. Man må også tage hensyn til de frie erhververe. Hvis lønningerne lig- ger for højt i forhold til indhandlings- priserne, vil grønlænderne miste deres interesse for det frie erhverv, og hvis det sker, så standser „den nødvendige udvikling" i Grønland. Derfor må man tage hensyn til alt dette, selv om fast- lønnede opløfter et ramaskrig. Samarbejde — først og fremmest os grønlændere indbyrdes Ja, det er meget nødvendigt at have det rette samarbejde mellem danske og grønlændere. Men det er endnu mere nødvendigt at have det rette samarbejde mellem os grønlændere indbyrdes. Hvis vi skal kunne vise udadtil mod den øvrige verden, at vi er et folk, som kan klare sig i frem- tiden, må vi have endnu mere sam- arbejde indbyrdes. Vi må løse de pro- blemer, som vi står over for. Men før vi begynder, må vi allesammen forstå, hvad der er for problemer, og hvordan vi kan løse dem i fællesskab. Hvorfor besættes flertallet af topstillinger ^ i Grønland med danskere? Hvorfor får næsten kun danskere de bedste livsbe- tingelser f. eks. boliger, materialer osv. i Grønland? — For at opnå alt dette kræves en arbejdsindsats, og dansker- ne har ydet en sådan arbejdsindsats før de nåede så vidt. Vi grønlændere må ikke tro, at vi kan få alle disse ting uden videre, fordi vi er i Grøn- land. Nej, vi må også ofre noget for at opnå dem. Mine landsmænd! Lad in- gen af os udnytte „den foreløbige uvi- denhed" om forholdene til at kalde danskerne „grever, baroner og piske- svingere." Men fortæl i stedet for, hvorfor og hvordan de har opnået alt dette. Dansker og dansker er fo ting Men vi kan ikke nægte, at der fin- des danskere i Grønland, som føler sig som „finere" mennesker end grønlæn- derne, og som på forskellige måder prøver at vise, at de er „finere" end grønlænderne. Sådanne danskere kan man let opdage, og man må behandle dem sådan, som man nu behandler „sådanne mennesker." Men der findes også danskere i Grønland, som kom- mer herop med det formål at hjælpe grønlænderne. Jeg føler altid medli- denhed med de danskere, som er i Grønland for at hjælpe os, når der kommer udtalelser fra grønlændernes side, der lyder på, at danskerne i Grønland er „piskesvingere “o. lign. At blive præsenteret for landsmænd i Danmark og over for udlandet på den måde, vil være meget beklageligt for de danskere, som er i Grønland for at hjælpe grønlænderne. Jeg er bange for, at vi mister disse danskere. Det kan jo let gå sådan, at de rejser til- bage til Danmark på grund af den fal- ske omtale fra grønlændernes side. Hvem bliver så i Grønland? Selvfølge- lig de danskere, som er i Grønland for pengenes skyld. Men det er jo netop dem, som vi ikke har brug for her i Grønland! „Hvo infef vover intet vinder" Jeg har allerede nævnt, at hvis vi skal udvikle os til et virkeligt folk, må vi have det rette samarbejde indbyr- des. Det er jo altid kedeligt at høre, at Peter render fra Niels, efter de har startet et fælleseje, f. eks. af en mo- torbåd, fordi de ikke kan samarbejde med hinanden. Den slags ting viser, at vi endnu ikke har forstået, hvor nødvendigt det er at samarbejde netop i vor tid. Man diskuterer jo netop i denne tid, hvordan man kan få grøn- lænderne til at overtage produktionen og handelen, især på de mindre steder (andelsbevægelsen). Ved at tænke på alt dette, synes jeg, at man fra grøn- landsk side må vise, at vi kan arbejde sammen! Man kan ikke bare vente på, at andre skal tage fat og høste de nød- vendige erfaringer. Man må selv vove pelsen. At drive privat handel er helt nyt for grønlænderne. Men heldigvis fin- des der adskillige grønlændere, som driver dette erhverv. Jeg synes egent- lig, at der burde være endnu flere. Hvis man følger udviklingen på dette område, kan man nok sige, at dan- skere står på spring især med større private foretagender. Vi må se i øjne- ne, at vi heller ikke på dette område må sakke bagud. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil danskerne komme til at eje flertallet af de pri- vate foretagender i fremtiden. Og jeg er bange for, at man vil forstå dette „på en anden måde" fra grønlænder- nes side. Derfor: begynd i god tid at samle kræfter sammen — „at prøve giver et godt resultat en gang." Hvad med politiske partier! Mon politiske partier ville kunne fremme samarbejdet mellem grønlæn- derne? Jeg tror, at selv om de kan være uenige „i mindre ting," kunne de være enige i større nødvendige ting i udviklingen. Nu er det jo på tide for grønlænderne at komme med deres meninger: — Alle disse enkeltpersoner, som kommer med udtalelser om, at „vi bliver flere og flere o. lign." Hvor kan vi møde disse mennesker? De må hel- lere komme virkelig frem med deres programmer, så kan vi selv tage stil- ling til dem. En fællesudtalelse er let- tere „at stole på" end en udtalelse fra en enkelt person. Om at bruge friheden ret Ligesom andre „velsignede folk le- ver vi i frihedens verden. Ja, måske for meget på enkelte områder (her tænker jeg bl. a. på spiritusordningen i Grønland). At vi selv kan vælge vort landsråd, vore kommunalbestyrelser o. a. 1., må være den sidste frihed, vi vil af med. Og når man følger udvik- lingen i valgperioder i årenes løb, må man sige, at grønlænderne forstår mere og mere, især i de seneste år, hvor nødvendigt det er at vælge den rette repræsentant i disse råd. Men der er endnu alt for mange, der ikke forstår, hvor vigtigt det er at vælge den rette repræsentant. Dermed me- ner jeg de mennesker, der plejer at sige lige før et valg: „Jeg vælger ham der, for han er min fætter." Og de kandidater, som har en stor familie, plejer altid at være sikker på at blive valgt. Vælger man på den måde, op- når man ikke et godt samarbejde mellem vælgerne og den valgte. Så snart „fætteren" kommer til at sidde på taburetten, sætter „den øvrige fa- milie" sig i sofaen, fornu kan det være nok med det, han kan ordne resten selv. Han derimod, der blev valgt på grund af sine idealer og sin autoritet, han kan regne med at have støtte, så længe, han sidder på sin plads. Derfor vælg ham du har tillid til, så kommer du til at støtte ham i hans arbejde! På højskolen kan vi lære hinanden af kende Vi unge mennesker, hvordan kan vi lære hinanden at kende? Har vi mu- ligheder for at lære hinanden at ken- de? Hvad med flyvemaskiner, som gør „den lange kyst" kort? En billet er alt for dyr for mange af os. I øvrigt kan mange ikke forlade deres arbejde, især de frie erhververe, som hellere vil ud- nytte den korte fi^kerisæson. Men vi må udnytte enhver mulighed for at lære hinanden at kende, det er nød- vendigt for os i denne vanskelige tid. Vi må sammen forstå, hvor vi står, hvor meget vi har opnået i forhold til den øvrige verden, hvilke problemer vi har, og hvordan vi kan tage de for- REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugtarfuf angatdlåfagkat atornikut — OKalugfartuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsitinerata akia ilångutdlu- go tigunerane akiligagssångordlugit nagsiuneKåsaput. kr. 85,00 4- porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København L.__________________________________\ Skriv til Magasin efter bøgerne agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit Magasin har Danmarks største boglade og skaf- fer Dem omgående alle de bøger, De ønsker Dem. Skriv også venligst efter kataloger. Mage •asm Magasin Danmarkime tamarme atuagauteuar- nerssauvoK atuagkatdlo sugaluitdlunit perusuta- tit piårnerpåmik nagsiu- sinauvdlugit. kataloginik agdlagfiga- luta piniåinarsinauvutit. Kongens Nytorv 13 - København K skellige problemer op i fællesskab. Endnu i dag, når jeg kommer til en by, et udsted eller en boplads, føler jeg mig altid som en fremmed, og jeg tror, det ikke alene er mig, som har den fø- lelse. Når jeg spekulerer over, hvordan vi kunne løse det problem, tænker jeg først og fremmést på højskolen. Vi kan jo se på Danmarks eksempel. Hvor meget har højskolen ikke betydet for den danske ungdom! Vi må allerede nu tænke på at få en anden højskole i Grønland. Jeg er helt sikker på, at så snart den grønlandske ungdom for- står, hvor meget de kan få ud af en højskole, så vil de komme til den. Det er en af de bedste muligheder for os unge til at lære hinanden bedre at kende. Der vil vi kunne møde de pro- blemer, vi har, og der kan vi forbere- de os på og tage os sammen til at løse dem. Vi kan jo ikke flygte fra den nye tid. Den kræver, at vi følger med og ikke mindst, at vi holder sammen. Ansva- ret er stort hos de mennesker, som sty- rer Grønland i disse år. De må sørge for ikke at overse meninger, som et flertal af den grønlandske befolkning fremkommer med. Vi må jo søge det bedste for befolkningen. Den „nye tid" kommer ikke uden videre til os. Vi må finde frem til den. Seminarieelev Jonathan Motzfeldt, Godthåb LL MINERVA special model 1959 er formgivet af arkitekt Ib Kofod-Larsen M.A.A. Det lave, raffinerede teaktræs-kabinet rummer en fuldvoksen radiomodtager med 5 bølgeområder, 6 rør, dobbelte ferritantenner samt langtrækkende FM. Kan udbygges med LLtransistorforstærker. LL MINERVA special model 1959 ! peKutiliagssanik titartai- jj ssartumit titartaissartut- dlo peicatigigfiånut C" ilaussussumit Ib Kofod- ti Larsenimit iluserigsa- e gauvoK. '§> igdlerfiussartå pukisår- o, ton kussanartordlo ima- C KarpoK radiomik tat- j_r dlimanik ujardlerfigssa- «3 lingmik, arfinilingnik £■ Kutdlilingmik, mardlo- e Kiussamik saviminermik g akuitsumik anteniling- C mik, FM-migdlo unga- “ sigsunut atorsinaussu- .2 mik. ilangunetcarsinauvor- I taoK LL-p OKalugtartu- nut såkortusautå. LINNET & LAURSEN A/S Apollovej 31 — Købenli. Vanløse 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.