Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 3

Et sødygtigt skib
T uberkulosesituationen
I anmeldelsen af lægeberetning fra
Dronnings Ingrids Sanatorium for
1959 i sidste nummer af „Grønlands-
posten“ kunne overskriften let give
indtryk af, at tuberkuloseforholdene i
Grønland havde forværret sig. De i
nævnte overskrift omtalte „usædvan-
lig mange nye tuberkulosetilfælde"
var imidlertid et rent lokalt fænomen
i Godthåb distrikt, hvor vi havde en
stigning i antallet af registrerede tu-
berkulosetilfælde fra 19 i 1958 til 46 i
1959. Sådanne svingninger vil altid
forekomme, hvor talmaterialerne som
her er af begrænset størrelse, og stig-
ningen viser heldigvis ikke tendensen i
tuberkulosearbejdet. Forholdet anfør-
tes udelukkende for at opfordre til in-
tensiv tuberkulosestationsvirksomhed,
der altid vil give kendskab til et øget
antal tuberkulosetilfælde. Som helhed
er der stærk tilbagegang i antallet af
nye tilfælde. Eksempelvis kan næv-
nes, at vi i 1956 registrerede 495 nye
tilfælde i Vestgrønland, medens vi i
1959 var nede på 248 tilfælde, altså en
tilbagegang til det halve i løbet af
3 år.
For 5 år siden havde vi ca. 300 grøn-
landske tuberkulosepatienter under
behandling i Danmark, i dag kun nogle
og tyve. Skulle vi, da Dronning Ing-
rids Sanatorium begyndte sit arbejde
i 1954, have behandlet alle de grøn-
landske patienter heroppe, måtte sana-
toriet altså have været på over 500
senge, d. v. s. 2V2 gang så stort, som
det er. De 2 sidste år har vi ikke be-
høvet at sende tuberkulosepatienter til
Danmark på grund af pladsmangel.
Yderligere er der siden sanatoriets be-
gyndelse afgivet plads til en voksende
kirurgisk virksomhed på Sana, og vi
håber i løbet af få år at kunne indrette
flere specialafdelinger her, efterhån-
den som sengeplads vindes gennem tu-
berkulosens tilbagegang. —
P. Krebs Lange
☆
„PaortoK", der udkommer i Hol-
steinsborg, skriver:
Efter vinteren igennem at have sej-
let i sydgrønlandske farvande, er
„Nauja“ kommet til Holsteinsborg
skibsværft for at gennemgå forskel-
lige reparationer.
„Nauja“ er bygget 1930 på Frede-
rikssund skibsværft som fiskefartøj til
Færøerne. Allerede i 1931—32 blev det
solgt til marinen og med navnet „Må-
gen" indrettet som fiskeriinspektions-
skib til Grønland.
I 1957—58 blev skibet kasseret af
marinen som værende for dårligt til
marinens brug. Det blev herefter i 1958
overtaget af Den kgl. grl. Handel for
en sum af omkring 200.000 kroner, og
KGH fik af ministeriet bevilget de
nødvendige penge til en reparation og
ombygning, der efter de indhentede
oplysninger beløb sig til ca. 135.000
kroner.
Skibet har i den mellemliggende tid
haft en temmelig omtumlet og fare-
fuld tilværelse og i det mindste 2 gan-
ge været ved at forlise, hvilket selv-
følgelig har medført nogle reparatio-
ner til omkring 25—30.000 kroner, der
skønsmæssigt er opgivet fra værftet.
I øjeblikket ligger „Nauja" som
nævnt igen på værft og har lige fået
installeret en ny motor til godt 70.000
kroner, hvortil kommer installering og
absolut tvingende reparationer til ca.
15.000 kroner.
Omkring 1. juli vil skibstilsynet så
melde skibet klar til afgang, hvorefter
det til midten af november måned (er
det ikke vintersejlads?) skal sejle pas-
sagerer i Bugten til Egedesminde.
Herefter er der foreslået en mere
gennemgribende reparation i løbet af
vinteren, som sikkert meget let løber
op på 75—100.000 kroner, hvis den bli-
ver gennemført, hvad der tilsyne-
ladende er grund til, når det er fore-
slået.
Skibet vil da siden og med købet fra
marinen i 1958 stå staten i den nette
sum af ca. 525.000 kroner! — For et
skib, der af marinen er fundet ubru-
geligt! — For et skib på 30 år!
Det er oplyst, at en ny fiskekutter
af samme størrelse — ca. 50 tons —
med alle fiskegrejer og samme instru-
mentudstyr som „Nauja" i dag koster
ca. 500.000 kroner! En NY fiskekutter!
Det kan vist med sindsro siges, at
ingen privatmand ville betale de pen-
ge for „Nauja". Har staten råd? Ja,
det var vist det, vicedirektør Magnus
Jensen var en lille ekstra tur i Hol-
steinsborg for at skønne over den 15.
maj. Og da den nye motor allerede er
installeret i „Nauja", kan man vel for-
mode, at det har staten råd til sam-
men med skatteborgerne.
Når „Nauja" omkring 1. juli sejler
fra Holsteinsborg mod Bugten, sker
det med statens skibstilsyns godken-
delse og sødygtighedspas. Vi har
spurgt værftslederen i hans hjem, og
han udtrykker sig således, at hans pri-
vate opfattelse af kravene til en pas-
sagerbåd er noget strengere end sta-
tens skibstilsyns.
På spørgsmålet om, hvorvidt der er
foretaget en gennemgang af skibet og
herefter sendt en rapport til myndig-
hederne efter skibets ankomst til
værftet, svarer værftslederen: Ja, en så
fyldestgørende rapport, som det på det
tidspunkt (5. maj 1960) var muligt, er
afgivet til Den grl. Handel. — Og på
spørgsmålet: Er det efter Deres pri-
vate mening overhovedet forsvarligt
økonomisk at ofre så mange penge på
dette skib til passagertransport? —
(Fortsættes side 15).
tuniniagarpagssuit
Kangerdlugssuarme Thulemilo au-
gust Kåumat angnertumik tuniniaisso-
KartugssauvoK. Kåumåme uvane ame-
rikamiut såkutoKarfine erKagkångoK
tunissagssat misigssuatårtineKarsimå-
put, tåssa atortugssat åssigingitsut 100
mili. kr. anguvdlugit naligdlit tunine-
Kartugssat. tamåko ilagait angatdlatit
åssiglngitsorpagssuit 300, bilit, jeepit,
agssatdlagterussuit nunamutdlo na-
lingmagterussuit Kåicaj ungnakasingnik
agdlåt igdlikartitsisinaussut. angatdla-
tit ilait sule atordluarsinåuput ilaitdle
saviminikutut augterKitagssatut issi-
gissariaicardlutik. åmale bilit kingo-
rårtigssarpagssue tuniniarneKåsåput
nangmineK katiterdlugit bililiarine-
Karsinaussut kisalo savimerngit suv-
dluligpagssuit.
ericagkat nutaugatdlaramik 15 mili.
dollarsit migssåine akeKarsimåput
tåukule ilåinaminérånguånik akilersit-
dlugit tunineKartugssåuput, pisissutdlo
nangmingneK agssartuissugssauvdlu-
tik.
GTO tamåkuninga akikitsumik pisi-
nigssamut manamut pileritsagsiméngi-
laK. sujornagut tuniniaissarnerne åssi-
gingitsut åma nunamut nalingmagte-
rutit misigssuatårneKartarsimagaluar-
put angigineKartarsimavdlutigdle. ta-
matumunåkut GTO autdlartitaKångi-
laK nunanitdle arfineK pingasunit su-
lisitsivxt misigssuiartortunik autdlar-
titsisimavdlutik åma danskit nioricu-
teKartartut sisamat Jyllandiminganér-
sut. kisale åma Kalåtdlit-nunånit inu-
it atausiåkåt misigssuiartorumavdlutik
nalunaersimåput.
Tronfølgeren som fadder . kungigssaic tigumiaricårtoK
Prinsesse Margrethe stod forleden fadder til godsejer Tillisch og hustru’s søn, der blev døbt i Kastrup
Kirke ved Kalundborg. Her er en lykkelig gudmor med sit første gudbarn. — nunautiligssuåkut Tillischi-
kut uanigtukut Kastrupip oxalugfiane Kalundborgip ernåne kuisitsingmata kungigssax tigumiarpoic. au-
na kungigssax Kungujulårtuinauvdlune tigumiarxågke påkusimavdlugo.
3