Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 12

Første gang i verdenshistorien
Floyd Patterson betragter den knockoutede Ingemar Johansson. Det er aldrig sket før, at en verdens-
mester i sværvægtsboksning har genvundet sin titel. Kampen fandt sted i New York forleden. Der var
60.000 tilskuere
Kanigtukut tigdlunermik sværvægtimik verdensmester skabeKarnerme New Yorkime 60.000-nik issiging-
nårtoKardlune amerikamio Floyd Patterson svenskimut Ingemar Johanssonimut ajugauvoK, kingumut
verdensmesteringordlune. tigdlutoKartalermatdle aitsåt taimailissoKarpoK. auna amerikamio ajugausi-
maortuarsinaK, svensken ordlutisimavdlugo
-__________________________________________________________________________________________________________________1
grønland med dampskibene „Hans
Egede“ og „Gertrud Rask“, som begge
under gunstige forhold kunne gøre
rejsen fra København til Grønland på
14 dage, og af motorskibet „Disko'1,
mens „Godthåb" og „Gustav Holm"
næsten udelukkende blev brugt til
ekspeditioner. Handelens skibe udførte
i dette åremål fire-fem rejser om året,
og nævnes kan, at Grønlands totale
forsyning f. eks. i 1939 udgjorde
660.000 kubikfod stykgods eller ca. en
femtedel af, hvad der i de senere år
er fragtet til Grønland.
FORLISENE UNDER KRIGEN
Under anden verdenskrig måtte man
naturligvis indstille sejladsen mellem
Danmark og Grønland. Forsyningerne
til Grønlands befolkning blev i krigs-
årene skaffet fra Amerika. Inden 9.
april 1940 var „Hans Egede", „Gertrud
Rask" og kryolitselskabets damper
„Julius Thomsen" afgået fra Køben-
havn. De to første forliste under kri-
gen. „Hans Egede" forsvandt sporløst
i 1942 på en rejse mellem Ivigtut og
USA, formentlig torpederet. „Gertrud
Rask" strandede samme år ved Nova
Scotia og blev slået til vrag. Det blev
„Julius Thomsen", som sammen med
nogle fremmede skibe måtte oprethol-
de forbindelsen mellem Grønland og
Amerika. Tabet af de to grønlands-
skibe førte til planlægningen af et nyt,
nemlig „G. C. Amdrup", der blev spe-
cielt bygget med henblik på sejlads
på den isfyldte østkyst. „G. C. Am-
drup" indgik i Grønlands-farten i 1947,
men det forliste ved en brand ud for
Kap Lindesnæs i 1951.
STADIG STØRRE KRAV
Hele nyordningen af det grønland-
ske samfund baseret på den store
Grønlands-kommissions arbejde og
betænkning kom for året 1950 og
fremover til at stille betydelige øgede
krav til trafikken mellem Grønland
og Danmark. Der skete ret hurtigt en
Handelen har mistet
talrige skibe . . .
(Fortsat fra forsiden).
DE NYERE SKIBE
Herefter byggedes det kendte grøn-
landsskib „Godthåb", hvis bygning var
baseret på erfaringer indhøstet med
polarforskeren Fridtjof Nansens skib
„Frarn", specielt hvad isforstærknin-
ger angår. „Godthåb", der var bark-
rigget og forsynet med dampmaskine,
kom til at gøre tjeneste i en lang år-
række og blev i virkeligheden bane-
brydende for ishavstrafikkens senere
udvikling. Skibet har skrevet sit navn
i talrige berømte Grønlands-ekspedi-
tioners beretninger, efter at det på
grund af sin ringe lasteevne, ca. 200
tons, udgik af farten i 1925. Det blev
senere oplagt, og solgtes i 1955 til Fær-
øerne, der siden har brugt det som
produktionsskib under fiskeri ud for
Grønlands kyst.
Med dampskibene og senere med
motorskibene begyndte en nye æra for
Grønlands-sejladsen. Ved hjælp af
maskinkraften kunne man komme
hurtigere over havet og trænge gen-
nem is frem til områder, som normalt
ikke kunne anløbes med sejlskibene.
Dampskibet „Hans Egede", der var på
600 tons og bygget af stål, indsattes i
sejladsen i 1906. Det efterfulgtes i 1923
af skibet „Gertrud Rask", der var på
425 tons, men bygget af træ. Begge
skibe havde plads til 20 passagerer. I
1927 indsattes motorskibet „Disko" i
Grønlands-farten. Det er på 1200 tons
og har i dag plads til 59 passagerer.
Fra 1926 til anden verdenskrigs ud-
brud klaredes besejlingen af Vest-
Glæd Dem
over
kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKAB
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
danskit kungikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske liof
enorm udvikling i gods- og passager-
transporterne, og det blev nødvendigt
at bygge endnu et skib, M/S „Uma-
nak", der er på 1300 tons, og som i dag
efter ombygningen kan medbringe 80
passagerer. Dette skib er efter „Hans
Hedtoft“s tragiske forlis Grønlands-
flådens flagskib. „Umanak" sattes ind
i farten i 1949, og samme år fik man
endnu et nyt skib, „TikeraK", hvis op-
gave det siden har været sommeren
igennem sammen med „Julius Thom-
sen" at klare trafikken langs Grøn-
lands vestkyst. I 1948 havde Den kon-
gelige grønlandske Handel købt ny-
bygningen „Kaskelot", der er på 200
tons, og som også deltager i den grøn-
landske kysttrafik.
Tabet af „G. C. Amdrup" og „Disko“s
tiltagende alder samt den stigende tra-
fik med gods og passagerer affødte i
1952 planer om et nyt skib. Det trak
imidlertid ud, og man kunne ikke be-
gynde byggeri før i 1956. Det blev
„Hans Hedtoft", der forliste på jom-
frurejsen i 1959. Dertil kommer i år
forliset af motorskonnerten „Miki",
opkaldt efter kaptajn Ejnar Mikkel-
sen. Skibet, der var bygget i 1952, blev
anvendt til sejlads fortrinsvis i Øst-
grønland med sælfangere og forsynin-
ger.
STØRRE ANTAL PRIVATE DANSKE
SKIBE I GRØNLANDS-SEJLADSEN
Den kongelige grønlandske Handel
kan kun klare en brøkdel af nutidens
besejlingsopgaver med egne skibe, og
bortset fra, at man i de seneste år har
transporteret flest mulige passagerer
ad luftvejen, må Handelen chartre et
stadigt stigende antal skibe hos dan-
ske rederier.
I sin beretning nævner vicedirektør
Magnus Jensen besejlingsplanen for i
år, som er baseret på, at 80 pct. af
stykgodset i 1960 skal sejles på frem-
med køl og 20 pct. på egen køl. I 1958
var tallene henholdsvis 66 pct. og 33
pct. Nævnes kan det endvidere, at al
kultransport fra K’utdligssat på Di-
sko-øen, ca. 25.000 tons om året, og fra
udlandet, ca. 10.000 tons, til de vest-
grønlandske byer, og al salttransport,
ca. 8.000 tons, fra oversøiske lande til
det grønlandske fiskeri, fragtes af
chartrede skibe sommeren igennem.
Og det er ikke få skibe, der deltager i
Grønlands-sejladsen. De skibe, man
har chartret i år, er A. E. Sørensens
„Britannia", „Martin S“, Nancy S",
„Elin S“, „Sigrid S“ og „Anette S“.
Dertil kom „Hanne S“, der forliste syd
for Kap Farvel. Rederiet J. Lauritzen
deltager i besejlingen med „Perla
Dan", „Frida Dan", „Erika Dan", „Ki-
sta Dan" og „Magga Dan". Rederiet
A/S D/S Progress deltager i Grønlands-
sejladsen med „Thorkild Lund", char-
tret af Dampskibsselskabet af 1866,
„Rigmor Nielsen", „Marius Nielsen",
„Ellen Nielsen", „Hugo Nielsen", „Else
Nielsen" og „Lily Nielsen". Rederiet
Peter F. Heering deltager med skibet
„Mille Heering" og rederiet North Sea
med „Mary North", og endelig deltager
skibsaktieselskabet Opo med skibet
„Opo“, der bl. a. har været anvendt til
sælfangst ved New Foundland.
FLERE OG FLERE DANSKE SKIBE
I 1960 skal der efter planerne trans-
porteres 67.685 rumtons stykgods til
Vestgrønland. Det er 7.657 tons mere
end i 1959. I en række år har det også
været nødvendigt at chartre et enkelt
skib af hensyn til passagertranspor-
ten, nemlig DFDS’s „Dronning Alexan-
drine", men på dette område viser
flyvemaskinerne sig nu at være en
hård konkurrent.
Det fremgår af visedirektør Magnus
Jensens beretning, at Grønlands-far-
ten i stigende grad giver private re-
derier muligheder for beskæftigelse,
og hvis udviklingen fortsætter i Grøn-
land, vil sejladsen fremover utvivl-
somt komme til at omfatte flere og
flere danske skibe.
Til slut nævner vicedirektøren, at en
ikke ubetydelig del af de varer, der
fra København ved Handelens foran-
staltning bringes til Grønland, indgår
i den private købmands omsætning,
enten direkte som salg fra butikker i
Grønland eller gennem postordrer fra
Danmark. Vareomsætningen i 1959 i
Grønland var på ca. 85 mili. kr., hvor-
af godt 20 mili. kr. blev omsat af pri-
vate.
12