Atuagagdliutit - 30.06.1960, Blaðsíða 9

sianiutilugtunungitso
ministereKarfik atuagkamik naxitertitsissoK Danmarkimit suliartorlunut så-
ngilsunut ausslnartunutdlo mianerssorKussumik
K
Mange tror, at Grønland er velegnet
til rekreation for bristede forhåbnin-
ger eller tyndslidte nerver. Intet er
mere fejlagtigt
isumaKartOKartaraluarpoK pakatsisi-
massunut sianiutimikutdlo uajangnar-
sisimassunut, Kalåtdlit-nunåt nukig-
torsarfigssarKigdluartOK. tamanale ku-
kunerujugssuvoK
BRRMMiWt-
sujorna angutit inusugtut mardluk
Nungmut pisimåput cyklilissardlutik,
cyklerdlutingoK Manitsuliamiarssara-
lutik, sorunaunalo uivssumigaluaKilit
tusaramiko Nungme avKusineK 3 km
migssiliuinardlugo takissuseKartoK å-
malo Manitsup tungånut avKusini-
nguaKångitsoK.
tåukule åma avdlatutdle pisimagiput
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo takordlor-
tagkamikut perKåunago puaitsorsi-
mavdlutik. måne pissutsit sianigingi-
vigdlugit aggertartut ikiorserniardlu-
git nunavtinut ministereKarfingmit a-
tuagånguaK naKitertineKarsimavoK
Kalåtdlit-nunånukarKårtugssanut ta-
manut tuniuneKartåsavdlune. atuagaK
ersserKigsunik OKausertaKarpoK, ni-
katdlunganångitsumigdlo Kalåtdlit-
nunåne pissutsit erKordlugit osalug-
palårineKardlutik.
autdlarKåumut OKautigineKartoK tå-
ssa kikut tamarmik Kalåtdlit-nunåli-
arnigssamut piukunångitsut. atuagka-
me taineKarpoK påsinerdluinerussoK
isumaKartoKartarsimagaluarmat Ka-
låtdlit-nunarssuat alingnaKissoK, ni-
paitdlune kiserdliornartoK sianiutigig-
sinartorssussoK, inuitdlo isumamikut
Kajangnarsisimassut sianiutilugtutdlo
inuilåmukartariaKartut. påsissatdle ta-
kutisimavåt Kalåtdlit-nunarssuat a-
lingnaKissoK isumamikut Kajangnarsi-
simassunut ilasautauginartartOK, inug-
dlo isumamigut nåpertoriaruminait-
dlisimassoK kalåtdline inoKatigingua-
ne sivisumik ilagssaussångitsoK, Ka-
sunårsivdluinartardlune.
danskit iliusiat
atuagkame ersserKigsarneKarpoK
danskit KanoK iliuseKartariaKartut.
ingmikortut ilåne tikerdlånut ilitser-
sutiminernik taineKartume OKautigi-
neKarpoK, erKaimassariaKartoK nuna
kalåtdlit najugaKarfigingmåssuk, sila-
tusårnerusavdlune tikeråmut nalentu-
tumik tunuarsimåråine. isumaKarto-
KartariaKångilaroK danskit tikitut uiv-
ssumissutåusassut, kalåtdlit dansker-
pagssuarnik angalassunik takussaré-
Kingmata sungiutinarsimangmåssuk.
kalåtdlit Danmarkimut inugtåuput
taimatutdle pineKartariaKardlutik pi-
ssugssauvfeKardlutigdlo, danskisutdlu-
me avdlatut inimigineKarnigssartik
kigsautigåt.
sulissunik sujulerssuissugssångor-
dlune maungnartup kiavdlunit aula-
jangiutariaKarpå tamanit pingårneru-
titdlugo suliagssarigamiuk kalåtdlit
sulissut ilitsersunigssåt pikorigsarne-
Karnigssåtdlo, asulerssuaK ingminut
sorssuagkiareKinane, kalåtdlinut isu-
mapitdlersautauginåsassumik.
kalåtdlisut iliniarnigssaK
atuagaK sumigdlunit issertusingilaK.
taimatut OKautigineKarpoK kalåtdlit
danskinut inugsiarnisårajungitsut, u-
kiunile ikårsålerfiussune isumaKatigi-
ngitsoKartarnigsså ilimanarsinaussoK,
suliartortut „ingmikut påsisimangnig-
tut“ kalåtdlitdlo inuinait inuniarnikut
atugkamikut åssigingissutåt pingitsor-
neKarsinåungitsoK perKutigalugo. tai-
måikaluartordle kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo akornåne pissutsit ajorissagssåu-
ngitdlat, danskitdlo atausiåkåt kalåt-
dlinit KanoK pineKarnigssånut aperKU-
tauvdlune, tåuko nangmingneK KanoK
iliuseKarnerat. danskingoK silatusår-
nerusåput nangmingneK isumatik Kag-
dliuniartinarnagit kalåtdlit isumåinik
tusamiaissarunik, iluaKutausinauvdlu-
nilo kalåtdlisut iliniarnigssaK iliniar-
dlunilunit misiligkaluainigssaK. taine-
KarpoK kalåtdlit OKausé europamiunit
artornaKissut, su j unersåtigineKardlu-
nile sivisumik Kalåtdlit-nunånisagåi-
ne OKautsinik atausiékånguanik ili-
karniarnigssaK. nålagauvfingme ator-
figdlit akeKångitsumik kalåtdlisut ili-
niartineKarsinåuput, igdloKarfingnilo
åssigtngitsune aftenskolerne kalåtdli-
sut iliniartitsineKartardlune.
kivfagssat kisimik
danskit tikerdlåt påsinerdluissarne-
rånut tungassut minineKarsimångit-
dlåtaoK, åmale ajornartorsiutit tiker-
dlåt nalåutagait ilanguneKardlutik. ar-
dlaKaKissut tikisamingne igdlume iki-
ortigssaileKissarmata ministeriap isu-
magisimavå Danmarkimit Kalåtdlit-
nunåtalunit ilånit nivissanik kivfag-
ssarsiortoKarsinaussoK, avKutå minis-
tereKarfiup akilertugssauvdlugo. ta-
matigut aula j angl vf iginiarneKartar-
tugssauvoK pissutigssaKåsanersoK
Danmarkimit kivfagssarsiaussut, av-
Kutåt ministereKarfiup akilisanerå,
kivfaussussårdlutik tikerårniartoKa-
lerKunago.
Kingmit kisortut
pingårtumik Kingmit mianerssorfi-
gerKuneKarput. KingmingoK kisortu-
viungitdlat tikerdlånik, tamanik u-
pånigtartut, Kingmitdle inungmik
igdluata erKåne pårssissussarput, tai-
maingmat igdlup Kanigdlivatdlårnig-
sså mianerssåtigissariaKardlune, igdlo
Kanigdlivatdlåråine Kingmit Kimåssar-
mata upånigtardlutigdlunit taine-
KarpoK ajunginerussoK Kingmit aKupi-
ssut uiartertaråine erKaimavdlugulo
Kingmit issaisigut nékuneKångiséinå-
sangmata, taimailiorneKardlutik er-
Kigsivérutarmata upånerKajålerdlu-
tigdlo, issigingitsussåginardlugit aju-
ngineruvdlune. Kingmilingme anga-
laoråine iperautaKångikåine Kissumi-
nermik sitdlimasissartariaKarpoK, sa-
niutitdlunit ipuånik atusångikaluaråi-
nilunit nagsartagagssamik. Kingmit,
tikerdlåt aussame takussartagait, mer-
Kordlugdlutigdlo ipertuvdlutigdlo ara-
massussarput ukiumisut pissuseKångi-
vigdlutik. puerKortitdlunile Kåumati-
gigseriartoK merKortårKåmivdlutik
Kagtunernut katerssåtdlutik miaggå-
lersaraut, sila aitsåt ilumut taimåi-
tugssaussordlusoK misigalugo.
sutdlunit Kalåtdlit-nunånut nagsar-
neKarsinåungitdlat. Kalåtdlit-nunåne
Kingmit nåpånginigssåt isumagalugo
Danmarkimit Kingminik tikiussinig-
ssaK inerterKutauvoK åmåtaordle Kit-
sungnik tikiussinigssaK inerterKutigi-
neKardlune.
aussinartut
atuagaK ingmikortortaKarpoK aussi-
nartunut tungatitamik. OKautigineKar-
POK aussinardlutik Kalåtdlit-nunåli-
artut Kanordlunit pingårtigissumik su-
liaKaraluartut kalåtdlinut inoKatiging-
nut aussame ulapårtartunut pissari-
ssersutåungitsortångitsut, inisimavfig-
ssaKarnigssåt angatdlatigssaKarnig-
ssåtdlo isumagissariaKartarmat. ukiu-
ne kingugdlerne, Kavsårpagssuit au-
ssinardlutik Kalåtdlit-nunånitarput
aj oraluartumigdlo ilaKartarsimavdlu-
tik ingmingnuinaK erKarsautigissunik.
aussinartut ku j aruneKartaraluarput
Danmarkimit nutårsiagssanik tikiussi-
ssaramik, taimåikaluartordle puigor-
tariaKångilåt inuit angalaornermingne
nåpitagkatik ulapårtaKingmata, tama-
tigut ingmingnik sagdliussivdlutik iki-
uinigssamut pivfigssaKaratik. atuag-
kame agdlautigineKarpoK aussinardlu-
tik maungnartugssat sujorKutdlugo
nalunaertariaKartut inigssaKarnigssar-
tik sulissutigineKamiåsangmat, nå-
magigtarKuneKardlutigdlo pilerssåru-
taussutut angalaornigssaK ingerdlasi-
nåusångigpat, Kalåtdlit-nunåne angat-
dlatit aulajangersimassumik ingerdla-
gajungingmata.
imigagssaK
atuagkamisaoK ersserKigsarneKar-
poK aussinartut kisimik pinatik, kikut-
dlunitdlo Kalåtdlit-nunånukartut imi-
gagssamik atornerdluinginigssåt. ili—
magineKångilardligoK suliartordlutik
maungnartut tamatumunåkut iluartu-
titatut tåkordliutåsassut, kikutdlunit-
Stort udsalg
Det er et ret stort udsalg, der holdes
i Sdr. Strømfjord og Thule i august
måned. I denne måned har der været
besigtigelse af det såkaldte affald fra
de to amerikanske baser på Grønland,
og det drejer sig om værdier til om-
kring 100 miil. kr., der skal sælges. Af-
faldet omfatter bl. a. 300 køretøjer af
alle mulige slags, biler, jeeps, trailere,
traktorer og kæmpemæssige jordfræ-
sere, der næsten er i stand til at flytte
bjerge. Nogle af køretøjerne er i stand
til at køre bort fra auktionen ved egen
kraft, andre kan kun betragtes som
gammelt jern. Deriblandt er alle af-
skygninger — fra køretøjer, der er
punkteret eller mangler en møtrik, til
jeeps uden motor. Desuden er der en
stor samling reservedele til de samme
køretøjer, så man i visse tilfælde selv
kan sætte delene sammen. Endelig er
der jernrør og rørledninger i enorme
mængder.
Affaldsdyngerne har ialt kostet om-
kring 15 miil. dollars fra ny, men man
kan kun regne med, at de vil indbringe
en brøkdel heraf. For at få glæde af
tingene må man transportere dem
bort.
Grønlands tekniske Organisation har
ikke hidtil ment at kunne benytte sig
af chancen for at få billigt materiel.
Man har ved tidligere auktioner set på
de udstillede varer, bl. a. jordfræser-
ne, men hver gang fundet, at de var
for store. Denne gang sender GTO slet
ikke nogen repræsentant til auktio-
nen. Fra private firmaer derimod har
der vist sig stor interesse.
die Kalåtdlit-nunånukartut imigagssa-
mik ingassåussinavérsårnikut mali-
gagssatut nivtamiartåsassut.
atuagaK ministereKarfiup naKiterti-
tå sukumikånersumik imaKarpoK, Ka-
låtdlit-nunånukartut nåmångitsumik
pissutsinik tusardlerneKartarnerånik
issornartorsiutaussartut tamatumuna
ingalangniarneKardlutik. atuagaK åssi-
liartaKangåtsiaKaoK Brammingip ti-
tartagainik, atuarnigssånut mikingit-
sumik OKilisautaussunik.
Firmaer fra otte lande har meldt sig
til eftersynet, deriblandt fire danske
firmaer, væsentligt store produkt-
handlere fra Jylland. Endvidere har
enkeltpersoner i Grønland meldt sig
til eftersynet.
, — måna åma igalåminer-
mik porneKartalerpoK
|| TIT tanigut kinerdluartoK g||
kamigpangnik Kivdlarigsisit- |||
I sissartoK. TIT naleKångitsu- §;|
mik pitsåussutsine pissutiga-
lugo ukiut 60-it matuma su-
jomatigututdle måna sule |
piumåneKartigaoK.
II - nu også i glaskrukke ||
TiT - den faste vokscreme giver sko
IH en strålende glans. TiT er på

I følge jagttabellen er moskusokser totalt fredede. Desværre ved de det ikke selv
umingmait piniarKussdungitdluinarput, kisianile tamåna umingmait nang-
mingneK sianigingilåt
9