Atuagagdliutit - 13.10.1960, Side 19

De vil blive
Da udstedsbesfyrer Emil Motzfeldt i 1957 kom til udstedet Augpilagfox
havde befolkningen 17 dorrier. I dag har den 37 — og indhandlingen
er steget
Da udstedsbestyrer Emil Motzfeldt i
februar 1957 kom til AugpilagtoK hav-
de man ikke mere end 17 dorryer. I
dag har man 37 samt en motorbåd.
Man regner imidlertid inden alt for
længe med at øge bådeparken. To fi-
skere har meddelt planer om at købe
motorbåde. De ligger inde med pen-
gene.
Flere radioer — men dårlige Iyfte-
forhold
Et andet udtryk for fremgangen på
stedet er, at radiobestanden er gået
frem fra to i 1957 til 17 i dag. Des-
værre er det begrænset, hvor meget
man kan høre på dem. Lytteforholde-
ne er stærkt svingende. Det er kun få
måneder i året, at man er i stand til
at aflytte Godthåb radio.
Udstedsbestyreren, Emil Motzfeldt,
har som nævnt kun været få år på
stedet. Men han er faldet godt til sam-
men med sin hustru og barn.
Det var noget af en forandring at
komme hertil fra udstedet Sydprøven,
fortæller Motzfeldt.
I AugpilagtoK bor der lidt over 230
mennesker, og man kan godt regne
med, at samtlige husstande beskæfti-
ger sig med fiskeri her. Fiskeriet har
imidlertid ikke været særlig godt i år.
Det skyldes flere årsager.
Motorbåden savnes
Men. Motzfeldt fremhæver, at når
indhandlingen har været mindre op-
sigtsvækkende, er det bl. a. fordi man
på stedet mangler motorbåden. Den
benyttes sædvanligvis til at slæbe fi-
skerne ud til fiskepladserne. I midten
af juli måned fik man imidlertid mo-
torskade, og endnu i dag er båden ikke
repareret færdig.
Vi havde sendt bud efter reserve-
dele fra GTO i Nanortalik. Men det
ser ud til, at de mangler de nødven-
dige dele deroppe. Det er en meget,
meget kedelig historie. Hvis der findes
reservedele i Nanortalik, kan båden
repareres omgående. Ellers ikke. Vi
kommer muligvis til at få dem fra
Danmark.
Det vil altså sige, at i øjeblikket er
fiskerieffektiviteten nedsat, fordi man
mangler motorbåden?
Det vil det sige, ja, siger Motzfeldt.
Hvorfor nedlægge!
Hvorledes ser De på spørgsmålet om
at nedlægge udstedet AugpilagtoK?
Lige fra krigens tid har man været
inde på disse tanker. Men der er man-
ge mennesker her på stedet, som ikke
vil flytte. Det har de aldrig villet.
Man har anført som motiv for
folkeflytningen, at stedet var fat-
tigt. Men år for år er indhandlin-
gen blevet øget. Produktionen er
steget. Hvorfor skulle man nedlæg-
ge stedet?
niuvertoruseK Emil Motzfeldt fe-
bruarime 1957 Augpilagtumut ping-
mat inue taimågdlåt 17-inik umiau-
ssaKarput. uvdlumikutdle 37-nik u-
miaussaxarput pujortulérardlo atau-
seK. nautsorssutigineKarpordle sivit-
sungitsoK angatdlatit amerdliumårtut.
aulisartut mardluk pujortulérartårni-
alerssårput. akigssaKartipait.
radiot amerdlanerussut —
nålaorniarnerdle ajornakusorpoic
nunaKarfingme sujumukarnermut
nalunaeKutaussut ilagåt radiot 1957-
ime mardlumaussut måna 17-iungma-
ta. tusåssaKartiniameratdle kigdle-
KarpoK. nålaorniarnermut tungassut
nikerartorujugssuput. ukiume Kåuma-
tine ikigtunguåinarne Nup radioa tu-
såneKarsinauvoK.
taineKarérsutut niuvertoruseK Emil
Motzfeldt ukiut ikigtuinait nunaxar-
fingmtsimavoK. nulile mérKanilo ila-
galugit najugkamingnik nuånaring-
nigtuput. niuvertoruseKarfingmit Ag-
dluitsup-pånut maunga pivdlune av-
dlauneruvdluinarpoK.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Man er ikke selvforsynende her?
Der er varer, vi nødvendigvis må
have ude fra. Og det er rigtignok langt
at få varer fra Nanortalik, som er det
nærmeste sted, hvorfra de kan hentes.
Hvordan klarer man sig i sygdoms-
tilfælde. Der findes jo ingen læge?
Undertiden volder det store vanske-
ligheder at transportere patienterne
til Nanortalik, og der kan opstå en be-
tænkelig situation for patienten, hvis
der er tale om f. eks. blindtarmsbe-
tændelse. For kort tid siden oplevede
vi, at en ældre mand pludselig blev
syg. Jeg var nødt til at starte udsteds-
radioen. Det lykkedes at få kontakt
med lægen i Julianehåb. Efter at have
talt med lægen, var jeg klar over, at
det var galt med patientens mavesæk.
Da det var klart, blev patienten om-
gående hentet med helikopter og ført
til Nanortalik, hvor han blev opereret
så hurtigt som muligt. Mandens liv
blev reddet, og nu er han atter tilbage
i sit hjem.
Tror De, at befolkningen trods de
vanskeligheder, der kan være forbun-
det med det, vil foretrække at bo her
frem for at blive flyttet til andre ste-
der?
puj ortuleraK amigautigineKarpoK
AugpilagtoK 230 sivnitsiardlugit i-
noKarpoK, nautsorssutigineKarsinau-
vordlo inoKutigit tamarmik aulisar-
nermik måne suliaKartussut. ukiordle
måna aulisameK pitsauvatdlårsimå-
ngilaK. Kavsit tamatumunga pissu-
tåuput. Motzfeldtivdle pingårtitdlugo
taivå tunissat agdlivatdlårsimångine-
rånut pissutaussoK pujortuléi'Kamik
amigauteKameK. pujortuléraK auli-
sarfingnut kaligtaissoralugo atome-
KartaraluarpoK. julivdle KerKane mo-
toriarsimavoK sulilo uvdloK måna ti-
kitdlugo iluarsåunera inerneKarsima-
nane.
Nanortalingme GTO-mit kingorår-
tigssanik piniarsimavugut. kisiåne
sordluna mane kingorårtigssat pissa-
riaKartut amigautigineKartut. tamåna
a j ussårnartoru j ugssuvoK. N anorta-
lingme kingorårtigssaKaraluarpat pu-
jortuléraK ernlnaK iluarsåuneKarsi-
naugaluarpoK, taimåingigpat ajorna-
KaoK. Danmarkimit kingorårtigssat
pissariaKåsagunarpavut. téssalo imåi-
Pok aulisardluarnigssaugaluaK mig-
dlisitariaKarpoK pujortuléraK amigau-
taungmat?
åp, taimåipoK, Motzfeldt OKarpoK.
sok inuerutisava?
niuvertoruseKarfiup Augpilagtup i-
nuerunigsså pivdlugo aperKut KanoK
isumaKarfigaiuk?
sorssungneruvdle nalåne tamåna er-
KarsautigineKalersimavoK. månile i-
nuit amerdlaKaut nugkumångitsut.
nugkumångisåinarsimåput.
inuit nugterniarnigssånut tungaviu-
ssutut taineKarsimavOK nunaKarfiup
pitsussusia. ukiutdle tamaisa tunissat
amerdliartorsimåput. tunissagssiorneK
agdlisimavoK.
sorme nunaKarfik inuerutisava?
inuit nangmineK måne ingmingnut
pilersorsinåunginamik?
niorKutigssaKarpoK avativtinit pi-
ssariaKagkavtinik. niorautigssanigdlo
pivfiussartoK KaningnerpåK Nanorta-
lik ungasigkaluaKaoK.
De, der gennem længere tid har
tænkt på at flytte til andre steder, er
forlængst flyttet, og de sidste familier,
der flyttede herfra — det var sidste
år — tog til Julianehåb. De, der er til-
bage, ønsker at blive.
Indhandlingen stiger
Motzfeldt kommer til slut ind på de
vanskeligheder som storisen volder for
fiskeriet. I midten af maj plejer stor-
isen at komme herind til AugpilagtoK.
I år forsvandt den ikke før i slutnin-
gen af juli, men nu er fiskeriet godt i
gang igen. Vi synes, at det er gået godt
fremad med fiskeriet her i de senere
år. Da jeg kom i 1957, indhandledes
ca. 200 tons (med tørfisk), men sidste
år indhandlede vi 310 tons torsk. Og
hvis vi får flere både, er der al mulig
udsigt til, at vi kan komme endnu
højere. Vi må imidlertid til stadighed
regne med at blive generet af is- og
vindforhold. Men vi er optimister med
hensyn til fiskemuligheder hernede.
Vi må heller ikke glemme, at der kan
gøres gode sælfangster. Vi indhand-
ler årligt ca. 5 tons sælspæk.
nåparsimassoKartitdlugo KanoK ili-
ortarpise, nakorsakångingmåme?
ilåne nåparsimassunik Nanortaling-
mut angatdlåssiniameK ajomakusor-
torujugssussarpoK, nåparsimassumut-
dlo nalomissomarsinauvoK sordlo Ki-
pingumik ajoKuteKaråine. ungasingit-
sukut angut utorKassåK tåssångåinaK
nåparsimalerpoK. nunaKarfiup radioa
autdlakåtitsissartOK autdlartitaria-
Karpara. iluagtitdluta K’aKortume na-
korsaK åtaveKarfigårput. nakorsaK o-
KaloKatigerérdlugulo påsivara nåpar-
simassoK aKajarKuminik ajoKuteKar-
toK. tamåna påsineKarmat nåparsi-
massoK erninaK helikopterimik aine-
KarpoK NanortalingmukåuneKardluni-
lo, tåssanilo piårnerpåmik suliarine-
KarpoK. angutip inunera ånåuneKar-
poK manalo igdluminut angerdlarér-
POK.
tunissat amerdliartorput
isumaKarpit nunaKarfingmiut ta-
måkuninga a j ornartorsiuteKartaralu-
ardlutik nunaKarfigtik najuinaruma-
gåt nunaKarfingnut avdlanut nungni-
aratik?
inuit nungnigssamingnik Kangale
encarsauteKartarsimassut nugterika-
tagkamik, ilaKutarit kingugdlit må-
ngånit nugtut ukioK kingugdleK K’a-
Kortumut piput. måna uningassut uni-
ngåinaruméput—.
Motzfeldtip naggatågut sikorssuit
aulisarnermut akornutaunerat cricar-
torpå. majip KerKata migssåne sikor-
ssuit Augpilagtumut pissarput. ukioK
måna juli nålersoK aitsåt sikorssuit
péruput, manalo aulisameK autdlar-
titdluarKigpoK. isumaKarpugut ukiune
kingugdleme måne aulisameK sujua-
riartordluarsimassoK. 1957-ime tikika-
ma tunineKarsimåput 200 tons migss.
(panersiat ilångutdlugit), ukiordle ki-
ngugdleK 310 tons sårugdlit tunine-
Karput. amerdlanerussunik umiaussa-
Kaleruvta sule Kutdlariarsinaugunar-
pugut. nautsorssutigissariaKarparput-
dle sikorssuamit anorinitdlo akornu-
teKartarnigssarput. månile aulisarner-
mut tungassut isumavdluarfigåvut å-
måtaoK puiortariaKångilarput puissi-
niarfiuvdluarsinaungmat. ukiumut tu-
nissaussarput orssuit 5 tons migssili-
ordlugit—.
-mann.
—mann.
umnganiarput
niuvertoruseK Emil Motzfeldt 1957-ime niuvertoruseKarfingmut
Augpilagtumut pingmat inue umiaussaKarput 17-inik. uvdlumi-
kut 37-nik umiaussaKarput — tunissatdlo agdleriarsimåput
17