Atuagagdliutit - 13.10.1960, Qupperneq 27

De kobler fra i SKJOLDUNGEN
Svend Launø og Poul Olsen, der i fo år har været henholdsvis smed og
kok i vejrstationen Tingmiarmiut, ferierer i vinter i Skjoldungen
Det er ikke hver dag, Skjoldungen
får besøg af fremmede, og det er end-
nu sjældnere, at disse, når de først
har set stedet, føler sig fristet til at
blive. Det er imidlertid sket i år. For
så vidt en historisk begivenhed, der
måske ad åre kan sætte sig spor i
Skjoldungens historie.
De blev „bidt"
De to nybyggere er den 26 årige
Svend Launø, Vesterbro, København,
og hans kammerat, den 24 årige Poul
Olsen, Springforbi. De har begge i to
år opholdt sig på den sydligere lig-
gende vejrstation, Tingmiarmiut —
henholdsvis som smed og kok. Efter
udstået tjeneste på stationen, i daglig
tale kaldet „tinget", havde de langtfra
fået nok af østkysten. De var tvært-
imod, som de selv siger det, blevet
bidt. Lejlighedsvis har de begge af-
lagt besøg i Skjoldungen. For kort tid
siden kom de for at overvintre. Fore-
løbig, siger de. De har ikke i første
række tænkt på at gå de lokale fan-
gere og fiskere i bedene, men er dog
alligevel indstillet på at skyde sig frem
gennem tilværelsen. De har begge
glimrende jagt- og fiskeriudstyr, og
der er næppe tvivl om, at de kommer
gennem vinteren med huldet i behold.
To år på vejrstationen har lært dem
lidt om, hvorledes man indretter sig
på østkysten — både med hensyn til
fangst og fiskeri samt fritid. I den
lille hytte, som de har etableret sig i
i Skjoldungen, lå der fuldt op af bø-
ger og grammofonplader, da vi for
kort tid siden havde lejlighed til at
kigge indenfor.
Ville være helf fri
Hvorledes er De havnet her, Poul
Olsen?
Tja, det kommer sig jo af, at vi me-
get gerne ville drive lidt fangst og fi-
skeri. Det har vi ganske vist haft mu-
lighed for på „tinget". Men der havde
vi i første række vort arbejde og pas-
se, og der blev derfor ikke så megen
tid til fiskeriet. Vi vil gerne være helt
fri — og bare hellige os fiskeriet. Nu
skulle vi gerne have lidt ud af det.
Først og fremmest tænker vi på tor-
skefiskeriet. Desuden skal vi på sæl-
jagt. Der er mange sæler heroppe. Og
så er der slædeturene. De interesserer
meget. Forinden beslutningen om at
nedsætte os her havde vi talt med ud-
stedsbestyreren, Poul Hennings — ef-
ter at vi havde fundet interesse for
stedet. Vi synes, det er et godt sted.
Launø fortæller, at han aldrig, mens
han boede i Danmark, har interesseret
sig for jagt. Det var først, da han kom
ind på „tinget", at lysten vågnede.
Stationen havde våben, fortæller
Launø. Der var både 89’ere og jagt-
gevær til fuglevildt. Så fik jeg blod
på tanden og anskaffede en Husquar-
na — en hurtigtskydende riffel med
sigtekikkert. Den er især god ved sæl-
jagt. Det kan tilføjes, at Launø, der
som den sidste ankom til Skjoldungen
fra „tinget", havde en helt ny riffel
med til kammeraten. Det var en cze-
kisk — og en meget fin riffel.
Skal standse en bjørn
Kammeraten er imidlertid mere in-
teresseret i en svær riffel. Det skal
være en med en kugle, der kan stand-
se en bjørn, siger Poul Olsen. Han me-
ner ikke den lette riffel kan det, siger
Launø.
— Jo, det mener jeg nok. Men
jeg synes altså, at når man kører
på slædeture, skal man have noget,
der slår til, så der er sikkerhed for,
at bjørnen dør af det — siger Poul
Olsen. Han tilføjer: og det skal væ-
re med det samme!
Er der nogen af jer, der har erfarin-
ger med hensyn til bjørnejagt?
Ja, vi har da fået en fem—seks
bjørne nede på Tingmiarmiut, siger
Poul Olsen. Men det var altså med
89’er. Vi oplevede, at bjørnene kom
ned til hundene og slog lidt til dem.
Så skød vi dem. En anden gang skød
vor handymand på „tinget" en bjørn,
der var hoppet ned i en våge. Vi stod
og smed nogle isklumper efter den for
at få den op på isen igen. Det lykke-
des, og vi fik den nedlagt.
Levestandard og nøjsomhed
— Men opholdet her i Skjoldungen
er vel først og fremmest en ferie?
Poul Olsen: det er ikke ligefrem vor
tanke at konkurrere med grønlænder-
ne. Det kan vi sikkert ikke gøre. Vi er
ikke så nøjsomme som grønlænderne
er. Vor levestandard er noget større.
Vi er blevet ret forvænte nede på
Tingmiarmiut — både med elektrisk
lys, og hvad vi ellers skulle bruge. Det
heroppe er faktisk bare for at koble af.
Man kan vist godt betegne jer som
en slags eventyrere?
Nej, det vil vi nu ikke sige, replice-
rer Launø. Her bor vel 125, som vi
kommer til at bo sammen med og om-
gås. Hvis vi nu var draget ind på
indlandsisen — eller havde slået os
ned i en fangsthytte to mand alene,
så var der mere grund til at kalde os
eventyrere.
De ligger lunt i Skjoldungen
Hvordan så det rent økonomisk ud,
efter at opholdet på vejrstationen
Tingmiarmiut var sluttet, Poul Olsen?
Tja, det lå jo faktisk meget godt. I
de to år, vi har været dernede, har der
ikke været så mange chancer for at
bruge pengene. Jeg tror nok, jeg ligger
med omkring 26—27.000 kroner.
Det er penge, der er sparet sammen
på de to år. Så man har da lidt penge,
så man kan købe en lille motorbåd —
og ikke bare en almindelig jolle, man
skal ro afsted.
Det skal her indskydes, at de to
kammerater i forening har købt en
motorbåd med påhængsmotor.
Og det var nu en dyr historie med
den båd, siger Launø, der tilføjer: det
er en glasfiberbåd på 16 fod. Motoren
er en_ atten hestes. Når vi har købt
den så stor, er det for at kunne kom-
me hurtigt fra det ene sted til det an-
det.
Vi har jo ikke den medfødte tål-
modighed som grønlænderne er i be-
siddelse af.
Båden er fælles ejendom. Båd og
motor har alt ialt stået i ca. 10.000 kro-
ner. Det er selvfølgelig mange penge,
men vi regner jo også med at afhænde
den, når vi kommer hjem igen. Måske
om et års tid.
Giftes inden 30!
I samtalens løb oplyser Poul Olsen,
at han før grønlandsopholdet er blevet
udlært som skibskok. Under opholdet
på „tinget" har han som tidligere om-
talt også været kok. Han har været
det meste af verden rundt i løbet af
otte år.
Launø er uddannet som maskinar-
bejder. Han har været ansat på en fa-
brik. Men det duede ikke i længden,
det der med den daglige trummerum,
siger han. Det blev for ensformigt. Da
jeg sagde GRØNLAND, var meninger-
ne delte. Nogle troede ikke på den. Så
var der andre, der sagde: du er vel
nok heldig.
Det samme sagde de til mig, tilføjer
kammeraten. Begge slutter med et par
ord om, at flere af deres kammerater
nu er gift og har hjem og børn. Men
det er for tidligt endnu, siger de begge.
Jeg skal giftes, inden jeg bliver
30, siger Poul Olsen, men man skal
have oplevet noget først. Man har
set så mange steder, hvor de går
og keder hinanden, fordi de faktisk
ikke har nogen oplevelser og ikke
noget at leve på sammen, siger han.
—mann.
I Grønland har fåreavlen fået et betydeligt opsving.
Det grønlandske lammekød, der er kendt for en ene-
stående kvalitet og velsmag, eksporteres derfor i sti-
gende mængder til flere steder ude i verden.
I år leveres 12.000 lam fra slagteriet i NarssaK — MEN
DER BLIVER OGSÅ EN CHANCE FOR BEFOLKNIN-
GEN I GRØNLAND TIL AT KØBE DETTE LÆKRE
LAMMEKØD TIL BILLIGE PRISER.
I denne og efterfølgende annoncer giver KGH eksem-
pler på hvilke dejlige retter, der kan tilberedes af
frosne eller ufrosne grønlandske lam.
Ved henvendelse til KGH, hos handelschefen eller bu-
tiksbestyreren, kan De allerede nu afgive bestilling.
UFROSNE LAM (kun hele kroppe) leveres i slagteripe-
rioden i oktober måned til .......... kr. 3,50 pr. kg.
FROSNE LAM (hele, halve og kvarte kroppe) leveres
med første frysebådsforbindelse i oktober måned til
følgende priser:
Hele og halve kroppe til ............ kr. 5,50 pr. kg.
Kvarte kroppe — bagkød — til ........ kr. 6,60 pr. kg.
Kvarte kroppe — forkød — til ........ kr. 4,40 pr. kg.
Ved hjælp af husholdningslærerinde fru Else Friis,
Christianshåb,
.... ta'r KGH atter kokkehue på .... og præsenterer
den første af opskrifterne.
kalåtdlit savårait
LAM i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunane savauteicarneK mikingitsumik su-
juariarsimavoK. kalåtdlit savåraisa neicait pitsauvdlui-
nåssutsimikut mamardluåssutsimikutdlo ilisimaneicar-
tut nunanut avdlanut niorKUtigineicarnerat angnertusi-
galugtuinarpok.
ukiOK måna Narssame savalerivingme savåncat 12.000
tOKorarneKartugssåuput — pllernguneKåsagaluaKissut-
dle talmåitoK Kalåtdllt-nunårmiut savåruat nenait aki-
klnåKalugit sule pisiarisinauvait.
annonce’me uvane kinguligssainilo KGH åssersdsiorsi-
mavok kanok ilivdlune kalåtdlit savåråinit kerititanit
kerititåungitsunitdlo mamardluartunik nerissagssiorto-
karsinaussok.
KGH-mut, niuvertumut niuvertarfiuvdlunit pissortånut
sågfigingnigdlutit månangåk piniarumassatit agdlagte-
rérsinauvatit.
savåncat Kerititåungitsut (ilivitsuinait) tOKOrainerup na-
låne oktoberip Kåumataunerane pinekarslnåuput kg-
mut 3,50 kr.-lerdlugit.
saudncat Keritltat (ilivitsut, agfakut kuartitdlo) okto-
berip Kåumataunerane angatdlatit Kerititsivigtagdlit su-
jugdlit avKutigalugit pineKarsinåuput ima akilerdlugit:
ilivitsut agfakutdlo .............. kilumut kr. 5,50
kuartit — ugpatait ................ „ kr. 6,60
kuartit — kiatait ...................... kr. 4,40
igdlume suliagssanik iliniartitsissoK arnaK fru Else
Friis, K’asigiånguit, ikiortigalugo
.... KGH igassutut nasartcigpoK ...
takutitdlugulo iganigssamut ilitsersfit sufugdleu:
(beregnet for ca. G
personer).
Lammekød ca. 1 kg.
Vand og salt, julien-
neurter, tørrede, 1 dl.
Sauce:
Mel, 50 gr., margari-
ne, 50 gr., suppe af
lammekødet, aspar-
ges, '/s ds., rejer, 1—
2 ds.
savårKap nekå 1 kg
migss, imeK taratsut-
dlo, julienneurter
panertitat, 1 dl.
miserå:
Kajussat KaKOj-tut, 50
gr., margarina, 50 gr.,
savårKap neKåta Ka-
jua, asparges (Kiv-
dlertflssaK) Vi ds.,
råjat, 1—2 ds.
savårKap neKå ussok rejelerdlugo
asparges’ilerdlugulo
atorneKarsinåuput najungassut, imalunit sujugdliata
nekå KugtoraminerdlQnit. neKe uneKåsaoK såkukitsu-
nguamik Kalaortitdlugo, uneranilo kvarterime kingug-
dlerme iga akdtigssaminernik ikissivfigalugo.
miserKiornerme imertaliuneKarsinåuput neKip Kajua
Smålo asparges’it rejetdlo Kivdlertdssane Kajue.
neKe nalencutunik angissusilingnut avgorneKåsaOK mi-
serKamutdlo asparges’it ilångutdlugit ikineKåsavdlutik.
ssavssaigdliutiginerine rejet Kåvånut nåkålatineKåsåput.
igfiaK-Kakortulerdlugit nerinekåsåput.
Opskrift I
Kogt lammekød med rejer og asparges
Hertil kan man anvende ribbenstykket, men også bov
eller kølle er fint. Kødet koges ved svagt blus, og ur-
terne koges med det sidste kvarter for at give kødet
krydderi.
En sovs bages op af suppen samt vandet fra asparges
og rejer. Kødet skæres ud i passende stykker og kom-
mes i sovsen sammen med asparges. Ved anretningen
drysses rejerne ud over kødet.
Spises med franskbrød til.
23