Atuagagdliutit - 23.02.1961, Side 23

r
L.
—■ Adolf-iå, agssatdlarterut akornuteKångilaK.
uniuserdlunile uniartartaKarpoK. anue ivdlit ate-
riarugkit unialeriaruvitdlo uvanga aKUsaunga u-
niardluarKuvdlutit Klmagsartardlutit. tauva taku-
savat KanoK agssatdlagterivdluarsinautigissugut.
— Ser du, Adolf, ploven er god nok, men du
skal have seletøj på, og så skal jeg rende bag-
efter dig og råbe hyp, så kan du tro, at jorden
vil vende sig!
— tauvame anut nerssutit inåmtut arpåinavik
aipatdlagtariaKarpåka. sumut atorneKarsinaunere
aitsåt tusarparput.
— Ih, hvor det lyder sjovt, jeg spæner hjem
efter det seletøj, der hænger i stalden. Vi har al-
drig vidst, hvad det skulle bruges til. Var det hyp,
du ville råbe, Pingo?
— Adolfiå, tuaviorsimangåravit! tåssalo anut ki-
sisa nagsarnagit Klump Mads Madsenilo åma ila-
galugit. TrininguaK-å, ajoraluaKaoK OKalOKatiger-
Kingnigssangnut pivfigssaerukama.
— Nå, Adolf, du har sandelig skyndt dig, og så
har du både seletøj, Klump og Mads Madsen med,
ja, så har jeg desværre ikke tid til at sludre me-
re, kære Trine!
— Adolf, mingnerpåmik Kuleriardlunga autdlar-
Kuvdlutit nivdliatdlagfigigaluarpagit. agssatdlag-
terutinik unialersinak nuna agssatdlagterneicaler-
naviångilaK. asuliginavigdluta pinen: saperpugut!
— Adolf, nu har jeg sagt hyp mindst ti gange.
Jorden vender sig skam ikke, før du begynder at
gå. Vi kan ikke blive ved med at pjanke!
— agssatdlagterisitdlune Kimugtutsialagsstivutit.
sujumordluinardle ingerdlanigssat puigorniaKina-
go, taimailiungikuvime sangujorårtumik agssat-
dlagtereKinaugut!
— Du er meget dygtigt til at trække en plov,
men husk nu endelig at blive ved med at kigge
ligeud, ellers bliver furerne skæve!
— Klumpiå- nunap agssatdlagternera kussanaru-
jugssuaKaoK; taimailiornerdle iluaKutauva? —
Trine-å, ilaunarujugssuaK. måna KaKortericassug-
ssanik siaruartarisinaulerpugut, tauvalo uvdlut ta-
maisa KaKorterKassuliorsinaulisautit sapåtåinarme
KaKorterKassuliortaraluaravit.
— Det ser pænt ud, Klump, når jorden bliver
vendt, men er det nogen nytte til?
— I høj grad, Trine, nu kan vi så havre, og så
kan du lave havregrød hver dag i stedet for kun
om søndagen!
— å kiak! Af rikap KerKatut angitigissoK ag-
ssatdlagteréravtigo agssatdlagtererKingneK sapi-
lerpugut! — Pingo, tauva måssåkorpiaK agssat-
dlagteriungnaerniaritse!
— Puha, vi har pløjet et stykke så stort som
det halve Afrika, vi kan ikke mere!
— Så hold endelig op med det samme, Pingo.
— torratdlavigsimavarse; isumagale erKortumik OKau-
tiglsaguvko agssatdlagtigkavse iterssartait ivigaKarpat-
dlårput!
— Det ser virkelig nydeligt ud, men hvis jeg må kom-
me med lidt kritik, så er der for mange græstotter imel-
lem rækkerne!
— tauva suna pinerit påsivdluarneruvara.
kisiånime, soK-una orpingme uvdluliornak
nunap Kåne uvdluliortutit? — nuname neri-
ssagssarsiortuarama nunap Kåne uvdlulior-
punga orpingme uvdlulioraluaruma neri-
ssagssarsiorångama tingmeKåtarpatdlårtåsa-
Kigama.
— Nå, ja, så forstår jeg det bedre, men
hvorfor bygger du rede på jorden i stedet
for i et træ?
— Jeg sparer en masse tid, jeg finder jo
altid føden hernede!
— nuna siaruarterivfigeriåinångordlugo agssat-
dlagterparput. tamavta angerdlariardluta misigssor-
niartigo stit siaruartersinaunerivut. — Klumpiå, sia-
ruartigagssarpagssuaKarpugut.
— Så fik vi jorden gjort klar til såning. Nu må vi
hellere gå hjem allesammen og se, hvad vi har at
putte i den!
— Ork, vi har mange gode ting at fylde i den,
Klump!
— nererssuatårpugut. sujugdlermik ptiluki-
mineK hvidkålilik, tugdliane igssortitat, tau-
va neKit porltissaliat kårigdlit igssortitatdlo.
biksemaditoréravta sujugdlermik nerissavut
tugdleriårdlugit autdlartendgpavut.
— Og så fik vi hvidkål med flæsk og bag-
efter rødgrød, og så kom der boller i carry
og så igen rødgrød, og så vankede der en
gang biks, og da vi var færdige, begyndte vi
forfra igen!
— Larseniå, karrinik ptinik sumltOKarnersOK ili-
simaviuk? — åp, ikane Kuime ptirpagssuit Iput, ta-
marmik ulivkårdlutik. sukunik imaKarsimassoK ki-
sime imaerniktivoK!
— Hør, Larsen, ved du, hvor der står nogle sæk-
ke korn?
— Ja, ovre i laden står der en masse sække, der er
fulde allesammen undtagen den, der har været suk-
ker i!
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuaritanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — ericaimajugdlo!
pugssiåraK uvanga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Jakob tillister sig Esavs vel-
signelse III
1. Mos. kap. 27, vers 30—37
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Esåvip pivdluarKuneKarnig-
ssånik Jåkup ingiainera, III
I. Mosebog kap. 27, vers 30—37
„tåssalo tiklngitsiartutit nererKdmcrpåka, tåunalo pivdluar-
mivara — pivdluarmissutdlo pivdluarKUssutaunermisut ator-
POkI“ tamåna Esåvip tusaramiuk ajuatdlangårpoK nivdliav-
dlunilo. „pivdluarKimiångar pissagssaKångilardle.
„Og jeg spiste det, lige for du kom, og jeg velsignede ham
— og nu er han velsignet; for velsignelsens ord virker jo med
det, de siger!" Da Esav horte dette, udstødte han et højt og
bittert skrig. „Velsign dog også mig!" Men det var forgæves
det hele.
„ajornaKaoK, ernera; nugkat sagdloKitaivdlune isersimavoK,
pivdluarKuneKarnigssaraluitdlo pivdlugo,>Kå, ateK Jåko sag-
dloKitaissumik isumaKåinaKile," Esåve onarpoK, „tdssa åipag-
sså sagdlOKitarpånga, månalo pivdluarKuneKarnigssaraluara
pivå. uvavnut pivdluamussumik tornorsingilatit?"
„Det nytter ikke noget min søn; din bror kom med svig og
tog din velsignelse.“ „Ja, navnet Jakob betyder jo bedrager,
sagde Esav, „forsi tog han min førstefødselsret, og ni i har han
også taget min velsignelse! Men er der bare ikke en lille vel-
signelse til mig?"
Isårdie utorKaK OKarpoK ajornarsissoK. „pivdluarKorérpara
Katångutit ilingnut nålagångortitdlugo, Katangutailo tamaisa
tåussumunga kivfaritlpåka, karrinigdlo vlnigssatdlo tunguå-
nik tunivara. Hanorme ivdlit pisavakit. ernera?"
Men den gamle Isak måtte fortælle, at det var der ikke læn-
ger. „Jeg har jo med den skabende kraft, der ligger i velsig-
nelsens ord gjort din bror til hersker over dig, og alle hans
stammebrødre har jeg gjort til hans undergivne, kornet og
mosten har jeg skænket ham. Hvad skulle der så være tilbage
til dig.
23