Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat sisamångorneK junip 29-at
Gonorrhoe-procenten er ikke
15 men højst 4-5
Den fungerende landslæge Eigild Nielsen korrigerer den fynske kreds-
læges oplysninger om gonorrhoen i Grønland
Fra den fungerende landslæge har
vi modtaget:
En kredslæge fra Odense har gjort
en rejse som skibslæge på „Umanak“.
Ifølge Grønlandsposten, nr. 13/61, har
han efter hjemkomsten haft en sam-
tale med „Fyens Socialdemokrat",
landslægemut kingorårtaugatdlar-
tumit imåitoK tigusimavarput:
Odenseme nakorsat ilåt „Umåna-
mut“ nakorsauvdlune Kalåtdlit-nu-
nanut angalasimavoK. A/G nr. 13-61
nåpertordlugo angerdlamut apuner-
mine Fynime avisit ilånit OKaloKati-
SmeKarsimavoK, OKautsimilo ilåtigut
°Karsimavdlune nautsorssuinerit ki-
ngugdlit maligdlugit kalåtdlit inuisa
i5 procenté nåpautipalåKartut.
aperiumagaluarpunga: kiap taména
nautsorssugarå?
agdlagaK maligdlugo påsissariaKa-
runarpoK kalåtdlit 15 procenté ukiu-
mut nåpautipalåmik tunitdlagtitarsi-
^nassut. nåpautipalårtutdle nunap
muisa amerdlåssusiånut nalendutdlu-
Okser til omskoling
he moskusoksekalve, som magister
hr. Vibe fra Zoologisk Museums
grønlandske undersøgelser skal hente
i Østgrønland, skal til „omskoling" i
anmark, inden de sendes til en ny
nværelse i Vestgrønland.
Det er tanken at indfange 10—12
alve i Scoresbysund-området, og de
fhal anbringes i en fold, som man vil
ygge ved Lauge Kochs gamle ekspe-
d'onshus ved et sted, der hedder
’. urreholm", og efter en tids opfod-
ring med lyng, græs og hvad man nu
.ers kan finde, vil kalvene blive
s6]let til Scoresbysund, hvorfra de
fhal transporteres videre til Zoologisk
na ve i København, og næste sommer
shal de sejles tilbage til Grønland,
men denne gang til Vestgrønland.
Der har været en del diskussion om,
v°r kalvene skal anbringes, men
hian har nu valgt et område syd for
dr. Strømfjord som det bedst egne-
e- I dette område vil jagt på mos-
usokser blive forbudt. Og så må man
ahe, at moskusokserne kan forliges
hfed rensdyrene, og at renjægerne
>kke går hen og tager fejl, når de er
På rens jagt.
Væggelus
Forstanderen for Statens Skade-
dyr Laboratorium i Springforbi,
Dans Vikman, har været på en 8
dages udrydningsaktion i Sukker-
toppen, hvor nogle håndværkerba-
1 akker har været meget hærget af
faorme mængder væggelus. Hans
V'kman har, hævder han, slået
hver eneste væggelus i Sukkertop-
Pen ihjel i de 8 dage, han har op-
holdt sig i byen, og han påstår, at
ae danske håndværkere, der er
indkvarteret i barakkerne, for
remtiden vil få nattero, i hvert
ald for væggelusene. Samtidig har
an instrueret to grønlandske alt-
hmiigmænd fra sygehuset i Suk-
ertoppen i væggelusbekæmpelse,
°& de er blevet udstyret med de
nødvendige giftmidler, så de kan
reede i aktion, hvis nye væggelus
_ r°ds alt skulle dukke op.
~~------------------------------->
hvori han bl. a. oplyser, at i følge sta-
tistikken har 15 procent af befolknin-
gen i Grønland gonorrhoe.
Må jeg have lov til at spørge: Ifølge
hvilken statistik?
Nu vil jeg tro, der menes, at årligt
smittes 15 %> af befolkningen i Grøn-
git Kavsiunere 1959-ime kisitsineK na-
jorKutaralugo 2.348-usimåput nunap
inuinit 31.739-ussunit. tåssa inuit 74-it
nåpautipalårsimåput inungnit 1000-
init imalunit 7,4 procent nunap inui-
nut tamarmut nalerKiutdlugit, tåssa
nakorsap pineicartup OKautigissaisa
agfaringisailunit.
åmalo OKautigissariaKarpoK taima-
tut nåpauteKartut amerdlangåtsiaid-
ssut „tåukutOKaussut". månåkorpiaK
Nungme tamatuma tungåtigut napau-
tenartut ukiut kingugdlit Kulit inger-
dlaneråne, tåssa 1950-imit 59ip tungå-
nut nautsorssorsimavåka. nakorsarta-
riaKalersimassut 2.018-iusimåput,
inuitdle 1.043-inaussut. tåssa avgua-
Katigigsikéine inuk atauseK mardlo-
riartardlune. Kularnångilaic Kalåtdlit-
nunåt tamåt issigalugo kisitsisit tai-
maiginangajésassut. tamåko nautsor-
ssutigalugit 1959-ime népautipalårtut
nunap inuisa 4 angnerpåmigdlo 5 pro-
centerisimåsavai, tåssa nakorsap er-
KartorneKartup kisitsisinik pigssarsia-
risimassainit avdlaunerungåtsiaKalu-
tik.
OKarsimaneråtaoK nunat avdlamiut
Kalåtdlit-nunånut tåkutartut „umiar-
ssualivit manerarssuarmiutainut" ig-
dlersortariaKartut — isumaicarfigi-
ssariaKarunarpoK asule Kuiasåginar-
dlune OKauserisimagå, imaKale avdla-
tut OKarsimassariaKaraluardlune. so-
runame issertorniångilarput „umiar-
ssualivivtine maneragssuarmiortavut"
ingassagingitsugagssåungitsumik ta-
kornartanut Kaningniarpatdlårdlutig-
dlo tuniutlnarniarpatdlårtartut, tai-
måikaluartorme nalungilarput napau-
tipalårtOKalersinåungitsoK inuit mar-
dluk ingmingnut atoKatiglngigpata,
taimaisiornavérsårsinaugåinilo Kalåt-
dlit-nunanikaluardlunisaoK nåpauti-
palårnigssaK pingitsorneKarsinauvoK.
A/Gp normuane tåssanisaoK „J. F.“p
agdlauserissanut pingårnertut inusug-
tut nåpautipalårtarnerdlo pivdlugit
ajornartorsiutit ernartorpai. agdlagaK
tamåt issigalugo sarKumiussaisigut
isumaKatigivdluinarpara. uvangåtaoK
isumanarpunga inoKatigingnerme pi-
ssutsit atugarigsårnerulernikutdlo,
inusugtut ingmingnut ilisarivdluarne-
runigssåt anguniardlugo katisimåKa-
tigigtarnerit, nakorsat atuarfeKarne-
ruvdlo tungånit ilungersortumik på-
sisitsiniainerit avdlatdlo nåpautipalåp
ajugauvfiginiarnigssånut pingårute-
Karnerpaussut. Nungme tamatuma tu-
ngåtigut ingerdlanerup tamåna ugper-
narsarpå. ukiut 1951—52-ime Nungme
népautipalårtut 33,5 procenté tåssau-
simåput inusugtuarKat 20-t inordlugit
ukiugdlit, ukiunile 1959—60-imut tai-
matut ukiugdlit 23,3 procentinångor-
simavdlutik. taimatut inusugtuarKat
silagtoriåtdlagsimanerat tugdlusimår-
nartuvoK.
Kulåne OKautigineKartut sarKumiu-
neratigut soruname sujunertaringila-
fra Kalåtdlit-nunåne nåpautipalåp
atugaunera soKutigissariaKångitsutut
isumaKarfigerKuniaravko, amale åipå-
tigut isumaKångilanga pissusiviussut
ingassautdlugit „takornartanit" er-
KartorneKartåsagunik Kalåtdlit-nuna-
nut iluaKUtåungitsoK.
Nuk, den 22. juni 1961.
Eigild Nielsen.
land med gonorrhoe. Hvis antallet af
gonorrhoetilfælde skal sammenholdes
med befolkningstallet, er de nyeste
oplysninger fra 1959, hvor der blev
anmeldt 2348 tilfælde i en befolkning
på 31.739 indbyggere. Det giver 74 til-
fælde pr. 1.000 indbyggere — eller 7,4
procent af befolkningen — knapt det
halve af kredslægens angivelser.
Og så er det måske værd at bemær-
ke, at en væsentlig del af patienterne
er „gengangere". Jeg har netop gjort
tallene op for Godthåb i 10-året 1950-
59 incl. Der er anmeldt 2.018 tilfælde,
men kun 1.043 patienter. Med andre
ord tegner hver patient sig gennem-
snitlig for knap 2 tilfælde. Noget lig-
nende gælder sikkert for resten af
Grønland. Dette forhold taget i be-
tragtning har i 1959 måske 4, højst 5,
procent af befolkningen haft gonorr-
hoe, og det er jo lidt andre tal end
kredslægens.
Bemærkningerne om, at de fremme-
de og forbifarende skal beskyttes mod
vore „Hawaiipiger", skal vel opfattes
som en morsomhed — skønt morsom-
heder i denne forbindelse forekommer
mig lidt malplacerede. Det skal ind-
rømmes, at vore „Hawaiipiger" kan
være særdeles indladende og aggressi-
ve, men det er jo sådan, at der skal
to personer til et samleje — og uden
samleje vil også i Grønland risikoen
for at få gonorrhoe være minimal.
I samme nummer af A/G behandler
„J. F.“ i lederen problemer omkring
gonorrhoe og de unge. Jeg er i det sto-
re og hele ganske enig i hans betragt-
ninger. Også jeg mener, at bedring af
sociale forhold, oprettelse af ung-
domsklubber, intensiv oplysning fra
læger og i skolen o. s. v. er af aller-
største betydning for bekæmpelse af
gonorrhoe. Udviklingen i Godthåb
kunne tyde på det. I 1951—52 fore-
kom 33,5 procent af alle gonorrhoe-
tilfælde i Godthåb i aldersgruppen
„teenagers" (yngre end 20 år), men i
1959—60 var denne aldersgruppe kun
årsag til 23,3 procent af tilfældene. —
Denne forskydning bort fra de helt
unge aldersklasser er en lille opmun-
tring.
Ovenstående betragtninger er ikke
fremført for at bagatellisere gonorr-
hoe-problemet i Grønland, men jeg
synes ikke, Grønland kan være tjent
med, at „fremmede" forværrer kends-
gerningerne.
Godthåb, 22. juni 1961.
Eigild Nielsen.
Nr. 14
umingmait nungnigssåt
umingmårKat, magister Chr. Vibep
umassunik katerssugausivigssuarmi-
ngånérsup, Tunumingånit aissagssai,
suj ugdlermik DanmarkimukåuneKar-
tugssåuput, Kalåtdlit-nunåta Kitånut
nagsiuneKånginermingne sungiussiti-
niarneKåsavdlutik.
ei’KarsautigineKarpoK Scoresby-
sundip ei'Kåne umingmårKanik 10-12-
inik umatitdlugit pissaKarnigssaK.
tåuko ungalussamut, Lauge Kochip
ilisimassagssarsiornerme ardlåne ig-
dlugisimassåta „Gurreholm“ip, encåne
sananeKartugssamut inigssineKartug-
ssåuput, paornaKutinik ivigkanigdlo
nerdlersorneKåsavdlutik. tauva Sco-
resbysundimukåuneKåsåput tåssångå-
nitdlo Københavnime umassusivig-
ssuarmut ingerdlåneKartugssauvdlu-
tik. umingmait Københavnime ukisi-
niarneKarput, åipågulo aussarpat u-
miarssuarmik Kalåtdlit-nunåta Kitå-
nukåuneKåsavdlutik.
umingmait sume inigssineKarnig-
ssåt angnertumik oKatdlisigineKarsi-
mavoK, månale nalerKunerussutut
isumaKatigissutigineKarsimavdlune
Kangerdlugssup kujatå. tamåne u-
mingmangniarnigssaK inertencutigine-
KartugssauvoK. tauvalo neriutigissa-
riaKarpoK umingmait tugtutdlo akå-
rigsinaujumårtut tugtuniatdlo uming-
mangnik pårdlåussissåsångitsut.
Grønlands første studine
Forleden sprang Grønlands første studine ud.
Det skete på Bagsværd kostskole, og her ses den
lykkelige. Det er Estrella Nielsen, datter af tolk
Peter Nielsen, Godthåb. Estrella Nielsen har i
sinde at læse til cand. mag. med fransk som ho-
vedfag og sang og musik som bifag. Efter som-
merferien vil hun indlede studierne ved univer-
sitetet i Paris og har af økonomiske grunde ta-
get en plads i huset.
kalålen studente arnan sujugdleK
ivsåinaK kalåtdlimik arnamik suj ugdlermik
iliniarnertungortoKarpoK, Bagsværd atuarfiane
nerissaKarfiussume. auna taimatut angussissoK
Estrella Nielsen, oKalugtip Peter Nielsenip
nungmiup pania. Estrella Nielsenip pilerssåru-
tigå iliniartitsissumut cand. magimut atuarnig-
ssaK franskisorneK angnermik iliniardlugo åma-
le erinarssorneK nipilerssornerdlo ilångutdlugit.
feriarérune Parisime universitetime atualersug-
ssauvoK, igdlume kivfaujutigalune.
gonorrhoemik nåpautigdlit nunap
inuisa 15 pct-eringilai amerdlaner-
Påmigdle 4—5 procentinaralugit
landslægemut kingorårtaussup Eigild Nielsenip Fynime nakor-
sap Kalåtdlit-nunåne nåpautipalåp atugaunera pivdlugo OKau-
serissainut naridutå