Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 10

Læserbreve
00 KLIP
A
Kan byerne aftage fangsterne?
Fra en læser Aage Albrechtsen har
vi modtaget et indlæg, i hvilket han
udtaler sin betænkelighed med hensyn
til de alvorlige følger både økonomisk
og erhvervsmæssigt, prisdifferentie-
ringen kan få set på baggrund af de
frie erhververes økonomiske forplig-
telser.
I indlægget hedder det bl. a.: Tor-
skeprisen for byernes vedkommende
er sat til 47 øre pr. kg for prima fisk,
og det er indlysende, at mange ud-
steds- og bopladsfiskere er fristet til
at tage til byerne for at fiske derfra,
men er KGH’s kapacitet i pladsmæs-
sig henseende tilstrækkelig til at afta-
ge hele fangsten, når indhandlingen
skal koncentreres på bestemte ind-
handlingssteder? Det tror jeg ikke, og
indkvarteringsspørgsmålet er heller
ikke taget i betragtning. De fiskere,
der eventuelt kunne tænke sig at flyt-
te til byerne, kan ikke indflytte i bo-
ligstøttehuse uden først at stå på ven-
teliste i flere år. Dertil kommer, at et
nyt boligstøttehus er meget dyrt, og
selve opførelsen af det er temmelig
langsommelig. Hvis den nu indførte
prispolitik skal realiseres, må det
nødvendigvis være en betingelse, at
opførelse af beboelsesbarakker til fi-
skerne og anlæggelse af tidssvarende
og moderne fiskefabriker gennemføres
samtidig med prisdifferentieringen.
For udstedernes vedkommende er
prisen pr. kg sat til 39 øre, det vil sige,
at en fisker i byen tjener 80 kroner
mere end en udstedsfisker på 1.000 kg
fisk.
Hvis det er tanken, at visse udste-
der fortsat skal udbygges, må man
indføre en anden prispolitik, idet det
ellers ikke vil være muligt at lokke
bopladsbeboerne til de udsteder, man
har planer om at udbygge. Jeg håber
ikke, at den indførte prispolitik vil
forårsage modløshed og forvirring hos
landets fiskerbefolkning. Vi har sta-
dig en mulighed for at realisere vore
fælles ønsker, idet vi har et fælles ta-
lerør i den landsomfattende forening
KNAPP, men foreningens evne til at
løse sine opgaver er afhængig af vor
evne til at arbejde sammen og til at
slutte os sammen og til at stå sam-
men om foreningens repræsentanter.
Foreningens opgave er jo netop at vir-
ke som modvægt imod enhver ensi-
dighed både hvad selve produktionen
og priserne angår.
På bopladsen er prisen på torsk 37
øre, hvorfor forskellen på fortjenesten
på 1.000 kg er 100 kroner i forhold til
byerne, og til trods for at disse beboe-
de steder ikke er medregnet i udbyg-
ningsprogrammet, og at de med tiden
JOH. P. ANDRESEN & CO.
Orgel, Harmoniums-
Fabrik
RINGKØBING
LYS over LAND med DAN
DAN"-ip Kaldtdlit-nundt
KåumarKusersusavå.
A/S AAGE HAVEMANNS EFTF.
NIKOLAJ PLADS 34 • KØBENHAVN K
AALBORG • AARHUS • HOLSTEBRO
HADERSLEV • ODENSE • NYKØBING F.
skal affolkes, må vi handle hurtigt for
at redde, hvad reddes kan, inden be-
folkningen på disse steder har tabt
modet og begynder at betragte sig
som en slags dødsdømte. Byerne er
den dag i dag ikke parat til at tage
imod en eventuel indvandringsbølge
udefra. Det vil tage flere — ja, måske
mange år, inden man har anlagt de
nødvendige fabriksvirksomheder på
de steder, der nu betragtes som ud-
bygningsegnede. Man kan i den for-
bindelse ikke lade være med at tæn-
ke på, hvordan situationen ville have
været for den grønlandske fisker, hvis
fabriksanlæg havde været til stede i
tilstrækkeligt omfang. Han ville sik-
kert i dag have været i stand til at
konkurrere med de fremmede fiskere
på bankerne. Jeg tænker her særligt
på de steder, hvor der er fiskeind-
handling året rundt, f. eks. Frederiks-
håb. Det ville have givet et helt andet
billede i dag, end tilfældet er, hvis
stedet havde haft en fabrik allerede
for flere år siden.
Prisdifferentieringen har ramt fi-
skerne på udstederne og bopladserne
hårdest, og selv om man har en god
undskyldning for indførelsen af ord-
ningen, må det påpeges, at udgifterne
til brændstof for en udstedsfisker er
større end en byfiskers, og desuden er
anskaffelsesudgifterne på fangstred-
skaber, motorbåde og beboelseshuse
stadig gået i vejret. Selv om priserne
på indhandlingsvarerne nu er inddelt
i forskellige størrelser, er fiskernes
økonomiske byrder stadig tunge. Hvis
man vil tilstræbe en centralisering af
fiskerbefolkningen, må kårene for fi-
skerne forbedres. Bonusordningen har
også medført nedgang i fiskernes for-
tjeneste. Indhandlingsprisen for torsk
var 35 øre pr. kg i fjor for udsteder-
nes vedkommende, det vil sige, at en
fisker var i stand til at hjembringe
350 kr. for 1.000 kg fisk og med en bo-
nus på 10 procent skulle han altså
have i alt 385 kroner for denne fangst.
Prisen på torsk er nu ganske vist sat
op til 37 øre pr. kg, men da man sam-
tidig har strøget bonusudbetalingen,
bliver hele fortjenesten for 1.000 kg
fisk kun 370 kroner, altså 15 kroner
mindre end i fjor. Denne tilsyneladen-
de meget lille forskel på prisen er
uden tvivl en slem streg særlig for
dorry-fiskerne på de mindre udsteder,
altså netop de fiskere, der måske har
sat sig som mål at samle penge ind til
indskud til en motorbåd.
Eventuel tilflytning fra et mindre
sted til en by er jo for mange af ud-
stedsfiskerne betinget af egen motor-
båd og eget hus. De 30.000 kroner, som
landskassen i sin tid satte til side til
hjælp til indskud for fiskerne, må ef-
ter min mening forhøjes til mindst
100.000 kr., hvis man fortsat er inter-
esseret i at bevare fiskernes økonomi-
ske stabilitet.
Aage Albrechtsen.
Danmarksuddannede grønlandske
håndværkere må danne forening
Vi tillader os herved at slutte os til
en udtalelse i A/G nr. 10 med følgen-
de overskrift: Faglærte grønlandske
arbejdere får 50 procent mindre i løn
end deres danske kolleger.
Lad mig først spørge, hvorfor en
udtalelse af den art, som hr. Lennert
er kommet frem med, skal besvares
af ministeriet, oven i købet baseret på
en misforståelse? Denne reaktion er
ganske vist ikke ukendt for os alle,
som har haft lignende tanker fremme
i vore tidsskrifter. På den anden side
behøver man sikkert ikke at forbav-
ses over en sådan reaktion, idet man
ikke kan forlange, at ministeriet skul-
le være inde i alle de „utilfredse" løn-
Til butikkerne
tilbydes alt i busteholdere,
hofteholdere og skørter fra
egen systue i København. —
Vore modeller er gode, og
priserne er meget rimelige.
Udvalg sendes gerne.
Knud Marcher
Bryggervangen 20
København 0.
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København
Grundlagt 1847
Fredericia
ikårtite-
rineK-
Væveri
Kalipauser-
suineK
Farveri
asingar-
saineK
Blegeri
iluarsaineK
Efter-
behandling
eKisaineK
Krympning
niorKutigssat F-imik
nalunaeKutagdlit
sanaorf orne Karf iat
Fabrikation af
F-mærkede varer
mæssige personlige problemer. Man
er dog til bøjelig til at tro, at ministe-
riet ikke kan være uvidende om de
forhold, der taler for, at en ikke ringe
del af de faglærte grønlandske arbej-
dere er utilfredse med hensyn til de-
res lønninger. Disse meningstilkende-
givelser har i hvert fald indtil nu ikke
ført til nogen positiv løsning af løn-
spørgsmålet. Jeg for mit vedkommen-
de har selv bidraget til kravet om
bedre lønninger, men indtil nu har vi
ikke fået andet ud af det hele end det
efterhånden universelle løfte om, at
lønningerne vil blive forbedret. Men
hvornår sker det?
Lad mig præcisere dette spørgsmål,
et tilbagevendende spørgsmål i vor
tids Grønland. — Når en faglært
grønlænder vender tilbage til Grøn-
land fra Danmark-opholdet, som hai
strakt sig mindre end 10 år, bliver den
pågældende automatisk lønnet som
begynder, med den begrundelse at den
pågældende må have en vis prøvetid.
Dette er selvfølgelig helt i orden. Men
når en dansker, der sikkert i flere til-
fælde lige efter endt læretid er kom-
met herop, skynder man sig med at
udbetale den pågældende fuld løn. —
Skævheden heri kan man i hvert fald
ikke skjule, når enhver kan se løn-
forskellen mellem en dansk faglært
håndværker og en tilsvarende grøn-
landsk håndværker med samme ud-
dannelse. Jeg ved ganske vist, at man
ved denne forskel plejer at undskylde
sig med, at en dansker har krav på at
få et såkaldt afsavnstillæg, idet de jo
er udsendt til at arbejde under frem-
mede forhoid. Det er selvfølgelig no-
get andet, men det giver ikke forkla-
ring på forskellen i selve honorerings-
spørgsmålet. Dette må rettes. Vi må
have lov til at få samme behandling.
De ansvarlige må handle retfærdigt
og fyldestgørende. Vi danskuddannede
håndværkere har mistet tålmodighe-
den. Vi må danne en sammenslutning,
og hvis vi skal have føling med, hvad
der sker, må vi arbejde sammen for
samme mål, nemlig for at få bedre
lønforhold og for at få glæde af de
efterhånden mange løfter, der er gi-
vet os. Hr. Lennert skrev, at bestem-
melserne i GAS-overenskomsten ikke
er retfærdige. Vi står bagved denne
udtalelse, idet det synes klart, at
mange danskuddannede grønlandske
håndværkere er medlemmer af GAS,
lokket af dennes gyldne paragraffer,
selv om GAS på den anden side ikke
tager hensyn til deres uddannelse. —
Dette forhold er forkert og må rettes.
Du danskuddannede grønlandske
håndværker, du må give din mening
tilkende. Skal vi altid rette os efter
noget, vi ikke er tilfreds med, eller
hvad?
Leif Olsen, K’utdligssat.
Partipolitik også
i Grønland?
Der har aldrig været kandidater
blandt unge mellem 23 og 30 år til
kommunalbestyrelses- og landsråds-
valg i Grønland. Dette skyldes sikkert
den manglende interesse for politisk
arbejde blandt ungdommen og uvi-
denhed om politik i det hele taget. Det
synes også, at dette er årsagen til
manglende valgtilslutning i Grøn-
land.
Det må nu være på tide, at ung-
dommen får mulighed for dygtiggø-
relse i politisk arbejde. Man må prø-
se på at gøre ungdommen interesseret
i politik før valgretsalderen. Politiske
ungdomsorganisationer må blive en
kendsgerning også i Grønland. Man
må på grønlandsk udgive de forskel-
lige politiske ungdomsorganisationers
love.
De kendte politikere starter deres
politiske virksomhed i ungdomsorga-
nisationerne. Hvad kan det nytte, at
man nu har nedsat valgretsalderen,
når ungdommen er uvidende om po-
litik?
Udviklingen i Grønland må før el-
ler senere medføre politiske partidan-
nelser. Det kan vi ikke komme uden-
om. Men før vi kommer så vidt, må
vi forberede ungdommen til politisk
arbejde. Det vil sikkert resultere i
større valgtilslutning og mindre vak-
len, når man skal afgive sin stemme.
Thue Nielsen, K’utdligssat.
Ens honorarer
til søfolk
Th. Petersen, tak for dit svar. Du
påstår, at mine udtalelser i forbin-
delse med overenskomstens paragraf
5 angående kostpenge er baseret på
misforståelser.
Jeg vil gerne understrege, at din
påstand ikke er rigtig. Som jeg skrev,
havde jeg kontaktet flere fartøjsføre-
re og deres bedstemænd og snakket
med dem om spørgsmålet, før jeg gik
i gang med at skrive mit indlæg. Mit
eneste mål med mit lille indlæg var
nemlig blot det, at honorering af sø-
folk over hele kysten må være ens.
Jeg går ud fra, at din reaktion skyl-
des forkert opfattelse af, hvad jeg
mente, idet mit ordvalg var lavet om.
Der stod nemlig, hvorvidt der er for-
skel i overenskomstmæssig henseende
f. eks. i Holsteinsborg, Julianehåb el-
ler Upemavik? Jeg skrev, hvorvidt
Godthåb har sin egen overenskomst,
som er anderledes end den, vi har i
Holsteinsborg? Eller hvorvidt Juliane-
håb har sin egen, og Upernavik sin
egen? Med spørgsmålene mente jeg
blot at understrege, at uens honore-
ring virkelig har fundet sted.
Med venlig hilsen
Thomas Poulsen, Holsteinsborg.
vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik
Hele året har børn og voksne behov for C-vitaminer, derfor skal vi have
C-vitamin hver dag! - og det får man bedst gennem Ribcna. Ribcna er
nemlig fremstillet af fuldmodne solbxr, som indeholder mere C-vitamin
end nogen anden frugt. Drik Ribcna hver dag... året rundt.
10