Atuagagdliutit - 29.06.1961, Page 24

Indlandsisens hemmeligheder
I de. sidste to år er der indsamlet så meget materiale fra Grønland, at
glaciologerne må bliye hjemme i år
Grønland plejer at få besøg af gla-
ciologer fra Københavns universitets
geografiske institut, men- i år bliver
de hjemme. Årsagén ér, at'de har for
meget'materiale, de skal bearbejde. —
Det er indsamlet i de sidste';io år bl.a.
af Victor-ékspeditiorien, dér havde 40
videnskabsmænd som deltagere. Eks-
peditionen var som bekendt et led i
det geofysiske år og omfattede viden-
Skabsmænd fra 5 lande.
De senere års intensive indsats har
bl. a. afsløret, at: Grønland har ver-
dens hurtigst arbejdende gletchere. —
Jakobshavn isbræ bevæger sig således
med en hastighed åf ca. 30 meter i
døgnet, medens flere andre gletchere
har hastigheder af omtrent samme
størrelsesorden. Andre bræer bevæger
sig mindre og måske kun en enkelt
meter i døgnet. Hvor disse gletchere
når ud i fjordene, løftes isen op af
vandet, brækkes af i større og mindre
stykker og sejler som isbjerge ud i det
åbne hav. Det fremgår af glaciologer-
nes undersøgelser, at Jakobshavn is-
bræ gennemsnitlig kælver hvert fem-
te minut.
Siden 20’erne har Grønland haft en
varm periode, og indlandsisen har
følgelig trukket sig tilbage. Tilbage-
trækningen er sket selv i Pearyland i
Nordgrønland. År for år aftager is-
mængderne, og Grønlands klimatiske
forhold, og dermed erhvervsmæssige,
forandres i takt hermed. Et af resul-
taterne af denne naturens vekselvirk-
ning har f, eks. været, skriver dag-
bladet Børsen, at fiskeriet langs de
grønlandske kyster er blevet mere
givtigt, og at fiskesorter, der tidligere
ikke fandtes så langt nordpå, har fået
stor udbredelse.
Undersøgelserne synes at bekræfte,
at indlandsisen ikke ville kunne have
været dannet under de nuværende
klimatiske forhold på Grønland. Gla-
ciologerne må derfor betragte ind-
landsisen som et rudiment, et levn fra
istiden, selv om man regner med, at
den is, gletcherne aflevferer i havet,
ikke er mere end et par tusinde år,
så „hurtigt omsættes de milliarder af
tons is og sne, der findes i Grønland".
Et af glaciologernes vigtigste hjæl-
pemidler til at nå resultaterne har væ-
ret luftrekognoscering og fotografe-
ring fra fly. Flyveoperationerne ud-
føres i samarbejde med Geodætisk In-
stitut. Da terrænet de fleste steder be-
tragtes som utilgængeligt, foregår den
langt overvejende del af kortlæg-
ningsarbejdet ved fotoflyvninger. At-
ter i denne sommer har Geodætisk In-
stitut udstationeret et af sine fotohold
i Søndre Strømfjord, og man har i
Canada lejet en ældre ombygget Boe-
ing B-17, velkendt som den anden
verdenskrigs flyvende fæstning, til at
gennemføre luftfotograferingen.
For glaciologerne er det — modsat
kartograferne — nødvendigt at opret-
holde et betydeligt arbejde i marken,
selv om man kan anvende luftfotogra-
fier. I første omgang er det et middel
til at planlægge ekspeditioner, og man
kan forebygge mange vanskeligheder,
der ellers ville støde til undervejs,
hvis man ikke havde luftbilleder. I
dag sender man ikke højt kvalificere-
de videnskabsmænd ud i det uvisse,
hvorved man dels udsætter dem for
unødig risiko, og dels spilder deres tid
og kræfter. Foruden den egentlige
planlægning af arbejdet i indlands-
isen, ved bræer og andre forekomster
betyder luftbillederne øget sikkerhed
for deltagerne i de videnskabelige
ekspeditioner. Ikke mindst de dybe
spaltedannelser i indlandsisen rum-
mer en risiko. Fra isens overflade kan
man ikke altid opfatte spalterne, der
trods betydelige dybder kan være
dækket af et tyndere is eller snelag.
Fra luften afsløres spalternes ud-
strækning til fuldkommenhed, og det
kan atter ses på luftbilleder.
Hånddreven kalkulationsma-
skine til alle fire regnearter.
Kim 10 taltangenter, helstøbt
kabinet, let aflæsning af re-
gistrene, bekvemme slette-
håndtag samt gummiophængt
og lydsvag mekanisme. Betje-
ningen kan læres af enhver
på 15 minutter. Pris kr. 985.-
FA C I T
OLE’S VAREHUS • GODTHÅB
Telegramadresse i Olesvarehus
aitsåtdliåsit sanavdluagaic
(nalunaeKutåraK ingnagtautdlo atautsimortut)
lngnagtaut nalunaemitartalik ............... kr. 42,50
extra-extra .................................. » 47,50
angutinut nalunaeKutåraK 17 sten uvdlorslu-
titallk, imagtOsångitsoK ..................... „ 55,00
extra .......................................... 65,00
extra-extra ................................ „ 70,00
amavdlo nalunaeKUtårå pltsavivik ............. „ 42,50
nalunaeKutåraK 30 st. lngmlnSrdtune amflrtar-
tOK, taimågdlåt akexartOK .................. 97,50
arnanut angutinutdlo nalunaeKutåraK pitsak „ 85,00
nukagpiancanut kr. 18,00 — niviarsiarK. ...... „ 20,00
kussanarsardlugit sanåt kr. 35,00 åma ........ „ 40,00
piniagkat x-ilerdlugo nalunaeKUtseruk. agdlagfigiguv-
tlgut akSsa agdlagartalt åssiliartagdllt nagslutisavavut.
Kularnav&rKusigkat, iluarlnglkdine uterti-neKarslnaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
aperKut:
ikuatdlagtornigssamut sitdlimateKarnermut a-
ningaussat akiliutaussartut sumut atornekar-
tarpat? akissut:
aningaussat ukiut tamåkiavdlugit akiliutigi-
ssartågkase inungnut ikuatdlagtornigssaming-
nut sitdlimåsertinikunut ikuatdlagtornlkut pi-
gissamingnik ånaissaKarsimassunut atorne-
Kartarput.
ikuatdlagtdrnigssamut sitdlimasertisimångit-
sut taorsivigineKarneK ajorput.
ivdlit nangmineK ikuatdlagtornigssamut sit-
dlimasertinikunglkuvit piårtumik „Kgl.
Brand“-ime sitdlimasertiniarit. kæmnere OKa-
loKatiginiaruk. ikiorslnauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kalatdlit-nunåne 1882-lmIt sifdlfmasIssartoK
Foto fra luften indgår også som et
direkte led i det videnskabelige ar-
bejde. Ved hjælp af luftbilleder kan
man afsløre den hastighed, en gletcher
arbejder med. Fotoflyet passerer hen-
over samme gletchere med forudbe-
stemte tidsrum. Indbygget i luftka-
meraet er en række små sladreinstru-
menter, hvis billeder af spejlteknisk
vej overføres til fotografiapparatets
linse og kommer med på den fotogra-
fiske plade. Man kan således umid-
delbart aflæse tidspunktet for ekspo-
nering, højde og flyvenummer. Ved en
sammenligning af luftbillederne kan
man se, hvorledes en række faste
punkter i bræen, sten eller mørkere
afsnit i isen, har flyttet sig i forhold
til bræens omgivelser. Isens alder kan
dog ikke bestemmes fra luften, lige-
som en lang række andre undersøgel-
ser også betinger, at videnskabsman-
den må arbejde i isen. Klimaforhold
og de forskellige klimatiske faktorers
indflydelse på isen må også udforskes
på stedet. Fra bræen kan optages prø-
ver og ved kulstof — is-analyser og
plantestøvsanalyser, de såkaldte pol-
lenanalyser — kan man i mange til-
fælde fastsætte isens alder inden for
en ret lille margin.
Bedre resultater ved brugen
af spunden nylon til sælfangst
Efter på den store Fiskeri-udstilling
i „Forum" i København at have haft
adgang til at se de mange forskellige
slags fiskegrejer, man efterhånden
forfærdiger af nylon, perlon og lig-
nende kunststoffer og med held an-
vender kloden over, var det næsten
umuligt ikke at komme til at tænke
på muligheden af en lignende anven-
delse til sælfangst.
Det er jo en kendsgerning, at der
aldrig bliver større fangster af sæler
på nyisen, før denne har nået en vis
tykkelse, eller at der er faldet et lag
sne på den. Og på lignende vis afta-
ger udbyttet på ny ved hver fuldmå-
netid, og når lyset efter mørketiden
vender tilbage.
Erfaringsvis fanger man bedre i
garn bundet af tyndt sejlgarn 2/6 og
3/6 end i garn bundet af det sværere
4/6, selv om det lykkes en del sæler at
løbe igennem de første eller at rive
sig løs igen.
Baseret på dette forhold skulle alt-
så isgarn bundet af en tyndere, men
alligevel stærkere nylontråd, kunne
ventes at ville fange bedre. Og jeg
foranledigede derfor, at KGH forsøgs-
vis udsendte nylon-sejlgarn til hen-
holdsvis SarKaK og Upernavik.
Fra første sted har jeg efterhånden
hørt, at antagelsen holdt stik, og nu
under mit ophold ved Prøven og
Upernavik viser det sig, at man er
kommet til samme resultat: Har man
haft stående et af de hidtil anvendte
garn af hør, hamp eller bomuld, men
uden større held, viser det sig, at man
straks får et bedre udbytte, hvis man
i stedet for sætter et nylongarn på
samme plads.
Da jeg mener, at dette forhold bør
blive kendt af alle fangere i distrikter,
hvor man endnu driver isgarnfangst
på netsider, bringer jeg det hermed
frem gennem A/G.
Ved rekvisition fra Danmark vil det
være en fordel at få nylon-bindegar-
net leveret i en sværelse som 2/6 eller
lidt klejnere, og at det udsendes i en
brun eller grøn farve.
Og under bindingen af garnene skal
maskerne laves lidt mindre end dem,
man ellers har brugt, da dette nye
materiel er ret elastisk.
Drosvad.
Upernavik, den 12. maj.
Interessant arbejde!
Grønlands Radio søger to studieteknikerelever til antagelse pr. 1. au-
gust dette år.
De unge mennesker vil blive ansat efter GAS-overenskomsten, skal
helst have realeksamen og må ikke være over 25 år.
Håndskrevet ansøgning bilagt eksamenspapirer og eventuelle anbefa-
linger indsendes til „Grønlands Radio, Godthåb" senest den 15. juli d. å.
Grønlands Radio søger elev til diskoteket pr. 1. august dette år. Ved-
kommende vil blive ansat efter GAS-overenskomsten for handels- og
kontormedh j ælpere.
Ansøgeren skal have real- eller efterskoleeksamen, være musikinter-
esseret og må ikke være over 20 år.
Håndskrevet ansøgning bilagt eksamenspapirer og eventuelle anbefa-
linger indsendes til „Grønlands Radio, Godthåb" senest den 15. juli d. å.
Landshøvdingen over Grønland.
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Lolce
L____________________________________________________ , , ______________________i
tåunaKa Demosthenes avangnamut
sågpoK. Kåumalermat takuleriatdlarå
sermerssuaK ungaslnarme. KåKat ser-
mertarssuinik takussarérnikugaluar-
poK, unale anglnarane isusigssåungi-
laK. avangnamutdle ingerdlajuarsl-
narpoK. taimaitdlune Kuliminit silåi-
narmit sulugpaluleriatdlarKårtoK i-
lisarnangårame tulugkap Kardlorpa-
lua „krank — krank!" sordlume silar-
Kigsume fssigtitdlugo Kissuit mardluk
ingmingnut kassussautlnartut.
„keralauvit, sumit pivit, sumukaler-
pit, susavdlutit?" tulugaK apencarig-
sårtuatsiångorpoK.
„aperKarigsåsagaluarmigame," De-
mosthenes isumaliuinarpoK. taimåi-
torme inugsiarnersumik akivå tåssau-
nerardlune Demosthenes Teriangni-
aKsen, erKardlerit naluneicångitsut
Teriangniåkut kinguåvisa ilåt, Kap
Farvelimitdlo Nordpoliliartunerardlu-
ne.
tulugaK igdlangålerame nåkangaja-
vigpoK. „tupingnartorsileratånaunga,"
KardlorpoK. „unagoK ilisimassagssar-
sioK D. TeriangniaKsen sermerssuå-
kut Kavångånit avunga itiviniartOK!
taimailissumik tusarsimavugut?" ig-
dlarnermit peKisinåraoK naggatågut-
dlo nangmågssaeriaKåtårdlune tulug-
kat pissarneråtut. „sermerssuaK Ki-
maguk, umarujuk-å; tulugkap isuma-
tup sujunersutå tusåjuk, ilumutdlo
tåvungnarniaruvit sineriak atuåina-
ruk!“ suaorpoK taimalo åungardlune.
„igtujuisagaluarmigame," Demos-
thenes isumaliorpoK ajuatdlagtitau-
ssutut, „tåssa tulugkat! taimåitorme
sermerssuåkortuåinarneK tujorminar-
siumårsimavoK, imaKa sineriak atu-
atdlagkaluåinaruvko!" tåssalo avang-
namut-kimut autdlardlune.
unuap KerKa migssiliorungnarsi-
ssok tauvåinaK Demosthenes (radio-
Karfiup pissortåta kukukujutå angu-
tiviaK nerigamikule sule iserKigsimå-
nginame) perdlilivigdlune Narssap
avKUsernisa pingårnerssånut pissu-
kavsauvoK. igdlut ilåinait ikumasso-
Karput avKusernitdlo inunguaKara-
tik.
Narssarmiut inårérsimåKaut. tåssa-
ne igdlut akugdloreuavdlugit neri-
ssagssaujungnartorsiulerpoK ilualår-
tumigdle sujumuinane.
taimaitdlune unuap nipåinera Kupi-
nardlugo assåssåkångme igalåK ase-
rorpatdlåinaKaoK. Demosthenes nipip
tungånut autdlarpoK. takuleriatdlarå-
lo — tupingnakasik-una, nangmineK
tigoraivdlune pisiniartarfiup igalår-
ssua Narssame savat anguteralait a-
nginerit ilåta arnaviartane nukigssu-
arminik tåkordlerumatdleratdlardlu-
gingOK aputdlarneramiuk. tåssane a-
nguteralak, arnaviai Demosthenesilo
igalåp aserKorpagssuinik Kåumati-
gingmut Kivdlåtdlagtartunik issiging-
nåratdlarput. taimaitdlune arnavissat
ilåt OKaratarpoK:
„tigoraiginartarfik-una; pisiniarni-
alårniarta!"
tåssalo anguteralak arnavissatdlo i-
galåkut ilungmut taimak ineKaraluå-
ngitdlat, Demosthenesilo alapernaisi-
leratdlardlune, kågkamilume maling-
naivoK.
linuaK ivna KGH-p pisiniarfiane
pisiat ikigtusimångitdlat. savat arna-
vissat nerissagssaerniarfik nautitaer-
niarfigdlo naleKartlngilait, Demosthe-
nesip Kagdlersutaerniarfik. angutera-
lak nåmagtitdlune sikåtorsimavoK vl-
nisorsimavdlunilo, nuånarinerat pi-
ssutigingikaluardlugo, angutiviunini-
le takutiniarnerusimavdlugo. tamar-
migdlo nuånarssakutsorput.
— ilerKumik nuåninårsilerugtortut
motorerpaluinaKaoK. bile tékuteriara-
me igalåp aserorsimassup sujornatu-
ngånut uneratarpoK, angutitdlo nipait
tutsiuput narragsimarpalugdlutik, ag-
gerpalugtutdlo uko tuaviorpalugdlu-
tik.
kapitalit pingajuat
Kåumåuniariaråt iseriatdlartut pisi-
niarfiup pissortå singusåinaK kavåja-
linardlune politék uniformiligssuaK
såkulersorsimassordlo ilagalugo.
„sussusiuna?" politéK OKåinaKaOK.
taimak akissoKaraluångilaK. — su-
nauvfame savat anguteralagtåtdlo
putumassoK angumeritingitsiåinardlu-
tik pisiniarfiup tunuagut anisimassut
anguteralagtamik nagssue iluaKutigi-
gatdlardlugit. pisiniarfigssuaK taimak
nigsagpatdlagtunguaKångilardlunit.
pisiniarfiup pissortå tåssane gulero-
dit KaKorterKassutdlo, puiaussat aser-
Kukut avdlarpagssuitdlo naterme ta-
mane tamånitut akornåne tåunaKa u-
teKåtålerpoK Kiautigalune suaortarni-
ardlune: „pisiniarfinguaraila, pisini-
arfinguaraila!"
politéK nipaitdlune sivisujåmik Ke-
KarpoK issiminik silagssorigpalugtu-
nik tigdlingniarfiusimassoK misigssu-
tigalugo. taimaitdlune oKarpoK: „tig-
dlingniartoKarsimavoK. kinale? tai-
mak-åsit „Siva KernertoK", imalunit
Nilise saviminermut pilagtutilértugåt,
ImaKalunit-åsit Pedersen autdlaisér-
tugåt. kiugaluarpatdle påsiumåriara,
ugperiniånga, pisiniarfiup pissortå-å!
Kå, tåssa----------ak, auna kåkigsar-
figa. Kuvdlingiartorniarit misigssue-
Katiginiåsavarma!“
unuåinarssuardlo pisiniarfigssuarme
sunånguaK tamåt misigssuivfigåt pa-
sitsåussutigssarsiordlutik.
taimaitdlutik sujumuleriatdlaråt
Demosthenes pugutaussap Kagdlersu-
tigssanik imagdlup iluane sinigssua-
tårtOK. tåunaKame aulatilerpåt, må-
ssame ima sivisutigissumik pangalig-
simagame naggatågutdlo taimånar-
ssuaK nerisimavdlune Demosthenes
taiméipoK. ueriatdlaramile, klnat
mardluk issigissut kamangningåramik
ajornaKaut. politip Kanga tåssa tav-
dlune kissénguarsse. taimaitdlune a-
torfine nåpertordlugo augpalugtuinå-
ngortardlunilo tungujortuinångortari-
ånguardlune nipikiniångilaK: „kiuvit?
måne suvit?"
Demosthenes tupangårame nåmilu-
nit åkutigssaKångilaK.
„ilaginiartigut!" politéK nipigtoriåi-
narpoK.
Demosthenesilo pårineKangårdlune
politéKarfingmut KimugsiuneKarpoK
tåssanilo agdlagtaivigssuarnut Kor-
sungmik Kalipautilingnut agdlangne-
Kardlune.
auaguane emartussissartut kater-
ssuput. atuartugssat Kasussinaruma-
nagit nikatdlorsåinarumanagitdlume
Demosthenesip erKartussaunerata i-
ngerdlarnga sukumerdlugo eraartuså-
ngilara. taiméitoK makitanavérsautig-
ssaminik pineKarnera OKautiginésa-
vara Demosthenesinguåkuluk unu-
aungmat pisiniarfingme pisimassunut
pissutitaungmat imalo erKartussaung-
mat: paorKingnigtarfingmititåusassoK
ukiune pingasune putumanartumigdlo
imlsanane ukiune tatdlimane.
uvgunale Demosthenes nersortaria-
KarpoK kigdlisiugautitdlune erKartu-
ssutisiagssanilo atuarneKartitdlugo
erKigsisimavdluinartumik torersumig-
dlo pissuseKarame. — erKartussineK
taima inerneKarpoK Demosthenesip
pissoKateKarsimanigsså erKaineKångi-
vigdlune.
ilumut mamianaK!
kapitalit sisamåt
tauva iklngutinguarput ivna isertit-
siviliåuneKarpoK, inérånguamut iga-
låKångitsumut.
tåssane kiserngorukame aitsåt ta-
månguat KissaserpoK tamarme sajug-
tuinångordlune. Kiavdlune Kiavdlune
taimak sinilersimavoK.
kisiåne agsut singnardliorpoK sing-
nagtuilo påtsiveKaratik. singnagtor-
Pok sermerssuåkut Kupartukut panga-
ligssuatårdlune, nordpoliliardlunigoK.
tarKavångåinardle kingunerminit tu-
sålerpå nivdliarpalugssuau nipiliorpa-
lugssuardlo. malingnigtut amerdlar-
paloriånguarput, politéK kredsdom-
merilo, anguteralak savatdlo arnavi-
arparpagssuit, Kangame tåssa sermer-
ssuaK tungmisså sajugpilunguarsse.
(nangisaoK).
24