Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 12

Danskundervisningen i søgelyset
Skoleinspektør Hans Ebbesen, Holsteinsborg, slår i denne artikel til lyd
for en forbedring af danskundervisningen i den grønlandske skole, men,
skriver han, initiativet hertil må udgå fra et enigt landsråd.
---—-— ------------- -----------------------------------------.
Den grønlandske skole er stadig
dobbeltsproget med stærk overvægt
på det grønlandske.
Det grønlandske sprog er moders-
målet, der med små dialektforskelle
tales langs hele den vidtstrakte grøn-
landske vestkyst. Mere afvigende og
oprindeligt er sproget i Thule og Øst-
grønland. Det skrevne grønlandsk er
i sin nuværende form baseret på den
grønlandske grammatik, der er udar-
bejdet af Samuel Kleinschmidt og ud-
kom i Berlin i 1851, samt på de skrif-
ter, som Samuel Kleinschmidt ud-
sendte i årene derefter. Før den tid
havde faktisk hver mand i landet sin
egen stavemåde, forskellig fra mand
til mand. De forsøg, der af en lang
række danske missionærer i tidligere
år var gjort for at skaffe bedre og
mere ensartede regler for den grøn-
landske retskrivning, var trods energi
og interesse uden blivende resultater.
Kleinschmidts grønlandske grammatik
af 1851 var epokegørende. „Dens sær-
præg er, at den konstruerer det grøn-
landske sprog op indefra på et spe-
cielt og hidtil ukendt grundlag, der
hvilede på logisk og analytisk meto-
de, etymologisk velbegrundet". (K. Ol-
dendow i „Bogtrykkerkunsten i Grøn-
land").
Kleinschmidts grammatik og skrif-
ter har op gennem årene haft uover-
skuelig betydning som grundlag og
rettesnor, og ikke mindst derfor fin-
des der i dag slet ikke så lidt littera-
tur på originalsproget, ligesom der
eksisterer et væld af grønlandske
sange, digte og salmer, der tilsammen
udgør en kulturskat, som grønlænder-
ne sikkert ikke frivilligt giver slip på.
I de sidste år har der dog rejst sig
røster om at søge den kleinschmidtske
retskrivning revideret og forenklet,
idet det efterhånden indrømmes, at
den er for vanskelig til, at børnene i
de grønlandske skoler kan lære den,
„å sproget skriftligt beherskes. Det er
der få, der gør heroppe. En medvir-
kende årsag hertil er sikkert også, at
der indtil i dag ikke har eksisteret et
grønlandsk stilsystem udarbejdet for
skolens forskellige klasser og årgange.
Det danske sprog er af en af Grøn-
lands mest fremtrædende mænd, Augo
Lynge, kaldt rigssproget.
Spredt undervisning i dansk har
været givet langt tilbage i tiden i
Grønland. Allerede H. J. Rink ønske-
de dansk indført. I 1860’erne drev se-
minarieforstander Nissen stærkt på
med danskundervisningen på semina-
riet i Jakobshavn. Men først den lille
Grønlands-kommission fra 1920—21
betød et fremskridt — i første omgang
dog hovedsagelig på papiret — for
danskundervisningen, idet dansk skul-
le være obligatorisk i børneskolen.
I realiteten skete der ikke meget
mellem 1925 og 1950. En udpræget for-
sigtighed gjorde sig gældende. Man
mente, man skulle gå langsomt frem
og ikke løbe risikoen for, at man fra
grønlandsk side skulle slå bak, og føl-
gen blive en reaktion mod dansk. —
Herved er sikkert meget gået tabt for
det danske sprogs udbredelse i dag,
men man frygtede altså konsekven-
serne, om lovene blev ført for hurtigt
ud i livet.
MERE DANSK
Først med den store grønlandskom-
mission, med adskillelsen mellem kir-
ke og skole, oprettelsen af 4 store ab-
skoler, opsendelse af et stigende antal
dansktalende lærere og danskens bed-
re placering, kom der skred i under-
visningen i dansk. Den nye skolelov
af 1950 søger „at opfylde den grøn-
landske befolknings udtrykkelige for-
dring på at opnå en effektiv under-
visning i dansk". (Landsrådsforh.
1948). Efter denne lov er med mindre
ændringer den grønlandske skole af i
dag opbygget. Og her står bl. a.:
„Blandt undervisningsfagene skal
stedse findes indøvelse i at læse og
skrive såvel det grønlandske som det
danske sprog". — „Ved børneskolerne
i Julianehåb, Godthåb, Egedesminde
og Holsteinsborg (de 4 såkaldte ab-
skoler) tilrettelægges undervisningen
i førsteklasserne med henblik på de-
ling af eleverne i en dansksproget og
en grønlandsksproget linie efter ud-
gangen af 2. klasse. Der må derfor
lægges vægt på, at eleverne allerede i
det første skoleår får en grundig un-
dervisning i dansk, dog uden tilside-
sættelse af undervisningen i det grøn-
landske sprog".
I „Skole- og Undervisningsplan for
den grønlandske Børneskole" af 1951,
som er lavet på grundlag af oven-
nævnte lov, uddrages om de to sprog:
„Ved ab-skolerne undervises 1. og 2.
klasserne på dansk i fagene dansk,
evt. regning og delvis anskuelsesun-
dervisning. Fra og med 3. klasse de-
les børnene i en a- og en b-linie. I a-
linien er undervisningssproget over-
vejende grønlandsk, og i b-linien ef-
terhånden overvejende dansk, således
i geografi i 3. klasse, i naturhistorie
fra 4. klasse, i historie fra 5., i natur-
lære fra 6., og evt. sundhedslære og
samfundslære i 7. klasse. X fagene
grønlandsk og religion er undervis-
ningssproget dog altid grønlandsk".
— Fra samme plan står under skolens
mål — alm. bestemmelser: „Det grøn-
landske sprog er i almindelighed sko-
lens undervisningssprog.... Børnene
skal i så vid udstrækning som muligt
indføres i det danske sprog".
LIGELIG FORDELING
I praksis er timefordelingen ved al-
le skoler med lærerkræfter, der er i
stand til at undervise i faget dansk,
ret ligeligt fordelt mellem dansk og
grønlandsk, altså omtrent lige mange
timer til hvert sprog.
Det vil let bemærkes af ovennævn-
te, at grønlandsk absolut er det domi-
nerende sprog i børneskolen som hel-
hed, ikke mindst når de mindre by-
skoler og udstedsskoler medtagés.
De dygtigste børn fra børneskolen
— hovedsagelig fra b-linien — kom-
mer herefter på efterskole, enten på
den nyligt oprettede 1-årige, der kan
undervises udelukkende på dansk og
er gjort mulig ved det danske sprogs
fremgang trods alt, — eller på den 2-
årige efterskole.
De dygtigste elever fra efterskolen,
samt i de sidste år ganske enkelte vel-
begavede elever fra børneskolens 7b-
klasse, kan herefter optages på real-
skolen i Godthåb — Grønlands eneste
endnu — og efter 4 års forløb tage
realeksamen, der siden 1956 er lige-
stillet med den tilsvarende danske
eksamen.
På realskolen foregår al undervis-
ning på dansk (dog religion og grøn-
landsk på grønlandsk) og efter danske
lærebøger. Her læres foruden dansk
og grønlandsk, tillige engelsk, tysk —
og det sidste år noget fransk eller la-
tin på frivillig basis.
UTILFREDSSTILLENDE
Skuer man nu tilbage over de godt
10 år, siden det dengang radikale ab-
skoleprincip blev realiseret og betrag-
ter det danske sprogs fremgang, må
man naturligvis indrømme en frem-
gang, men der er ikke lutter tilfreds-
hed med de opnåede resultater. Det
har længe stået lærerne i Grønland
klart, at resultater og fremgang var
utilfredsstillende. Børn, der går ud af
b-linien i børneskolen, er ikke dansk-
talende, fra a-linien endnu mindre, og
det er tvivlsomt, de bliver det inden-
for en overskuelig fremtid, hvis ikke
der gås ganske anderledes radikalt
frem med danskundervisningen fra
bunden.
Også fremtrædende mænd indenfor
landets folkevalgte råd, samt en ef-
terhånden overvejende del af befolk-
ningen indser, at der må læres mere
dansk. Klarest har denne opfattelse
vist fået udtryk i Grønlandsposten i
en artikel, som folketingsmand Augo
Lynge skrev få dage før sin død ved
„Hans Hedtoft“s forlis 30. januar
1959. Der står i denne artikel bl. a.:
AUGO LYNGES ADVARSEL
„Vi grønlændere har været heldige
at få et hensynsfuldt moderland, som
ønskede at bevare det eskimoiske
sprog i kirke og skole, men anvendel-
sen af dette sprog ensidigt har bety-
det åndelig isolation.. De senere tider
har søgt at ændre dette forhold. Man-
ge danske udtryk er indført i skole-
bøgerne. I realskolen bruges danske
lærebøger. Men den dag i dag forstår
mange grønlændere ikke dansk tale.
Rigsfæller benytter sig af tolke, når
de vil tale sammen, ofte med misfor-
ståelser eller mangelfuld forståelse
som resultat.... Af blod og sind er
grønlænderen i dag mere europæer
end eskimo. Det er kun hans eskimoi-
ske sprog, der får ham til at tro, at
han er „kalåleK". Det er ligesom man-
ge er tilbøjelige til at anerkende es-
kimoiske stammefrænder som de ene-
ste frænder, mens man ofte halvvejs
glemmer den faktiske europæiske
(nordiske) afstamning. Det kan selv-
følgelig være nyttigt på forskellig
måde at genoprette den tabte kontakt
med stammefrænderne i Nordameri-
ka, men eskimoisk fællesskab alene
på grundlag af sproget er der vist ikke
meget fremtid i. Sagen er nemlig den,
at vore stammefrænder i Alaska alle-
rede er gået over til rigssproget eng-
elsk, og det er min opfattelse, at ca-
nadierne er ved at gøre det samme.
Deres børn har 8—10 års engelsk i
skolerne. Vi må snart se i øjnene, at
enhver dybere forbindelse med disse
stammefrænder må ske gennem det
engelske sprog! Det er min overbevis-
ning, at vi bør følge stammefrænder-
nes eksempel. Grønlænderne må lære
rigssproget, det danske sprog, på en
langt mere effektiv måde end i dag.
Hvis vi fortsætter som i dag, sakker
vi snart bag ud — også overfor stam-
mefrænderne. Det er en ikke uvigtig
opgave for os at lære det danske
sprog. Arbejdet i de dansksprogede
børnehaver bør udvides. Mange flere
grønlændere bør sætte deres børn i
dansksprogede skoler, hvor der er
mulighed herfor. Og det er ikke nok,
at dansk tales i skolerne. Det må og-
så tales udenfor, således at de grøn-
landske børn og unge mennesker og-
så kan vokse op ved at høre det dan-
ske sprog. For nu må det være slut
med isolationspolitikken. Den har mi-
stet sin berettigelse. Nu er den kun en
hemsko med hensyn til udviklingen.
Sprogskillemuren mellem rigsfæller
bør brydes ned. Jo før det sker, des
bedre for os grønlændere".
Dette citeres, fordi det er sagt af
den mand, det er, og fordi det er min
faste overbevisning, at de tanker, der
gives udtryk for, om føje år vil være
alle Augo Lynges landsmænds'
DE NYE FORSØG
Som nævnt har ikke mindst lærer-
ne i den grønlandske skole gennem
den forløbne halve snes år i stadig
stærkere grad følt, at de gjorte frem-
skridt ikke var tilstrækkelige. Resul-
taterne har ikke svaret til forvent-
ningerne. Børnene kan ikke dansk
nok, når de forlader skolen. De kan
ikke nok til at gå direkte over i real-
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Børst hver dag tænderne med Macs
tandpasta. Macs renser ... forfrisker ...
og gør gule tænder hvide. Macs smager
dejligt, og virkningen holder sig fra
morgen til aften.
EA/IISIRUDE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 52 års
teknisk erfaring: startsikker
under alle vejr- og tempera-
turforhold, vandtæt indkaps-
ling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5 Vs—10—18—40—75 hk
Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertårtug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagéini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—51/«—10—18—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.050,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 krSnlnaKarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniamiarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
0. j ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmfkut niorKuteKarSrsimaaøoK
Jt JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.
skolen eller til at klare en faguddan-
nelse på dansk.
På denne opfattelse er der gennem
de sidste år udfoldet en stigende ak-
tivitet, der bl. a. har givet sig udslag
i udformning af nye lærebøger, bl.a.
i faget dansk. Sådanne forsøg er ikke
altid vellykkede, og de gøres ikke
færdige på et enkelt år, men der er
gjort, og der gøres stadig forsøg på
at finde nye og mere effektive veje til
indlæring af dansk.
Radikale forsøg gøres også i disse
år med timefordelingen til dansk og
grønlandsk i de første skoleår ud fra
den opfattelse, at tilegnelsen af to
sprog fra starten er pædagogisk for-
kert og volder forstyrrelse og for
stort besvær, så resultatet i begge
sprog bliver for ringe. Sådanne forsøg
er påbegyndt ved to skoler i 1959, og
i de følgende år er flere andre skoler
fulgt efter, delvis som følge af de go-
de erfaringer og foreløbige resultater
fra de to første. Et tegn på, at foræl-
drene er af samme opfattelse som sko-
len, ses deraf, at disse forsøg gøres
med forældrenes tilslutning og støtte.
Det kan til eksempel nævnes, at for-
ældrene her efter et orienterende mø-
de og efterfølgende tilmelding til de
nye førsteklasser ønskede deres børn
i disse forsøgsklasser med faktisk 100
procents tilslutning. I disse klasser
deltager også børn af helt dansktalen-
de forældre, hvilket bl. a. er et stærkt
ønske fra ministeriets side.
Forsøgene går i korthed ud på, at
man i stedet for som tidligere, hvor
man straks fra første klasse forsøger
at lære de små både grønlandsk og
dansk, skal indskrænke sig til kun at
lære eet sprog, dansk, de første 2 år.
Først i 3. skoleår tages der fat på
grønlandsk, som børnene da kan lære
med betydelig større hastighed og let-
hed, så de snart vil indhente det al-
mindelige standpunkt for årgangen på
grund af større modenhed og flere
sproglige erfaringer, der allerede er
indhøstet ved 2 års indlæring af det
danske sprog.
LOVFÆSTET
DANSKUNDERVISNING
Dette er de igangværende forsøg,
som altså lover godt. Men en generel
ordning og en sådan lovfæstet inten-
sivering af danskundervisningen må
naturligt bero på befolkningens re-
præsentanters — landsrådets — ini-
tiativ og erkendelse af, at faget dansk
indtager en nøglestilling i undervis-
ningen i den grønlandske børneskole,
ja i hele det grønlandske samfund. —
Skolens folk kan tilstille landsrådet
en teknisk rapport om undervisningen
i dansk, baseret på hidtidige resulta-
ter og gjorte forsøg. De kan gøre op-
mærksom på, at med de nuværende
metoder og sprogets placering og ti-
metal kan der ikke nås større resul-
tater end de øjeblikkelige. Men så må
ansvaret for et skøn over, om en for-
bliven på det nuværende standpunkt
er tilstrækkeligt, eller der skal sættes
ind på en forbedring på danskunder-
visningens område, ligge alene hos
landsrådet.
En tilslutning fra ministeriets side
af fagets for dårlige placering kan
måske udledes i de mange frirejser til
skoleelever i forskellige aldersklasser
gennem de sidste år, — måske i erken-
delsen af, at de mange unge, der hvert
år sendes til Danmark til forskellig
teoretisk og faglig uddannelse, næsten
alle kan for lidt dansk, hvorved kost-
bar tid går tabt. De grønlandske unge
har krav på at få deres uddannelse i
samme unge alder som i det øvrige
rige, og det får de ikke, før det dan-
ske sprog læres bedre og på et tidli-
gere tidspunkt.
DEN HÅRDE METODE
Det er allerede berørt, hvordan stil-
lingen er for Amerikas og Canadas
„grønlændere". Det må dog her be-
mærkes, at beboerne i Alaska og det
nordlige Canada helt op til sidste ver-
denskrig var langt tilbagestående i
skolemæssig henseende. Til gengæld
er der i tiden siden 1945 gjort en ko-
lossal indsats og ofret enorme sum-
mer — der godt kan få indbyggerne
i vort lille fædreland til at sukke —
på en opbygning af skolevæsenet til en
tidssvarende standard.
Afgørende — og i modsætning til
vore egne forhold og problemer — er
også den kendsgerning, at der aldrig
derovre er blevet skabt noget eskimo-
isk skriftsprog eller undervist i spro-
get i nogen skole. Dette skyldes dels
de store dialektforskelle fra egn til
egn, dels hele den amerikanske og
canadiske kulturpolitik, der kort går
ud på, at eskimoerne ligesom alle an-
dre beboere i Amerika og Canada må
finde sig i at smeltes sammen i det
store konglomerat og opgive egne
sprog og nationale ejendommelighe-
der.
Al undervisning foregår på engelsk,
og man søger at gøre børnene fortro-
lige med engelsk allerede fra 1. klas-
se. „Resultatet er, at den yngre gene-
ration nu taler engelsk de fleste ste-
der og i mange tilfælde ikke engang
12