Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 13

forstår eskimoisk længere. Det er for
eks. ikke ualmindeligt, at bedstefor-
ældrene i en familie taler eskimoisk,
forældrene begge sprog, og børnene
kun engelsk". (M. Lidegaard i A/G om
Alaska).
En sådan politik er jo så absolut the
hard way, og reaktioner f^a befolk-
ningen sandsynlige. Men Mads Lide-
gård oplyser i samme artikel, at eski-
moerne på direkte forespørgsel ikke
udtrykte nogen modstand mod denne
udvikling udover enkelte, der mente,
at det måske var kedeligt, at alt det
gamle sådan forsvandt. Men de udtal-
te alle, at det var uundgåeligt og nød-
vendigt, hvis eskimoerne skulle opnå
fuld ligestilling.
Artikler i det canadiske tidsskrift
»Eskimo" kunne tyde på, at alle ikke
der er helt så tilfredse med en lig-
nende udvikling. I alle tilfælde har
dette blad gentagne gange givet ud-
tryk for den opfattelse, at de canadi-
ske myndigheder i deres bestræbelser
for at give eskimoerne del i civilisa-
tionens velsignelser ikke er tilstræk-
keligt interesserede i at prøve at for-
stå eskimoernes særlige vilkår og for-
udsætninger. Hidtil har skolepolitiken
været som i Alaska helt at undertryk-
ke eskimoisk i skolerne. Al undervis-
ning foregår på engelsk. Men der gi-
ves i tidsskriftet udtryk for, at en be-
varelse af det indfødte sprog er nød-
vendig, hvis eskimoerne skal komme
helskindet gennem brydningstiden.
Men baggrund og forudsætninger er
som nævnt i Alaska og Nordcanada
meget forskellige fra Grønlands. Om
det overhovedet er muligt derovre på
nuværende tidspunkt at bevare det
eskimoiske sprog — uden et skrift-
sprog og uden en Samuel Klein-
schmidt — er vel tvivlsomt. Og den
nuværende politik er om ikke andet
så i alle tilfælde effektiv med hensyn
til indlæring af rigssproget derovre —
engelsk.
Konklusionen er måske den, at de
derovre endnu befinder sig i den ene
grøft, mens vi i Grønland helt op til
omkring 1950 har befundet os i den
anden grøft, hvorfra vi siden har ar-
bejdet os op et godt stykke og forhå-
bentlig i løbet af få år gennem be-
folkningens egne ønsker udtrykt af et
enigt landsråd kan nå op på den plane
vej med en helt central placering af
det danske rigssprog og en skønsom
bevarelse af det grønlandske moders-
mål.
Holsteinsborg i maj 1961.
Hans Ebbesen.
danskisortitsineK
alapernaiserneKalersoK
skoleinspektør Hans Ebbesen, Sisimiut, agdlautigissame uvane
sujunersuteKartoK kalåtdlit atuarfine danskisut atuartitsinerup
pitsångorsarneKarnigssånik, OKardlunile tamåna landsrådip isu-
maKatigigdlune sulissutigissariaicarå
kalåtdlit OKausé nuname inungor-
fkigme sineriagssuaK tamåkerdlugo, i-
latigut åssiglngilårtumik taigorneKar-
tartut, OKausiuput. OKartautsit Thule-
me Tunumilo atorneicartut åssiglngi-
ssuteicalårneruput. Samuel Kleins-
chmidt-ip OKauserissutiliå (grammati-
kia) 1851-ime Berlinime naiuneKartoK
nialigdlugo taimanernit måna tikit-
ulugo agdlangneKartarput. tamatuma
sujornatigut piumassamut agdlagto-
KartarsimavoK. Såmualip sujornagut
ajoKersuiartortitat agdlauseK åssi-
Singnerussumik tungaveicartOK sana-
niardlugo — måssame ilungersortara-
UaKalutik — sulinerat kinguneKå-
ugitsorsimavoK. Kleinschmidt-ip o-
Kausilerissutiliå 1851-ime sarKumer-
s°k kalåtdlisut agdlagtarnerup tu-
ogatigut nutårdluinarmik pilersitsi-
ssuvok. „malungnautå unauvoK ka-
atdlit OKausé Kamånga iluanit måna
'kitdlugo takuneKångitsumik tunga-
veKardlune erKarsardluartautsimik
^agguvigsiuivdluarnermigdlo tungavi-
erdlugit sanasimagamigit." K. Olden-
ow atuagkiamine „ Bortry kkerkun-
sten i Grønland" taima OKarpoK.
. leinschmidtip grammatikia agdla-
gailo ukiut ingerdlanerine agsut su-
niuteKarsiméput atåssutauvdluarsi-
m,avdlutigdlo. ilame kalåtdlit OKausi-
atordlugit atuagkat ikigpatdlangit-
agdlangneKartarsimåput, taima-
utdlo kalåtdlit tugsiutait, erinarssu-
ait taigdliaitdlo, kalåtdlit anersakut
ulturiata erdlingnautainik taissaria-
Kartut, kalåtdlit ånaiumångisait, må-
na bkitdlugo pigineKarput.
ukiune kingugdliunerussune onat-
'saulersimavoK Kleinschmidtip ag-
ausiliå kukunersiorneKardlunilo o-
KdisarneKartariaKartoK. tamatumunga
PJssutiginjarneKarp0K artornarpat-
arnera iliniaruminåipatdlårneralo
Wssutauvdlutik mérKat atuarfine a-
artunit ilikarneKarsinaussånging-
at- ikigtuinåime ilikarsinauvåt. tai-
latut illkarneKarsinauneranut artor-
artorsiornermut pissutautineKarsi-
t au§unarportaoK måna tikitdlugo a-
artut Kumut ingerdlanerat (klassi-
*kut Kutdlariartomerat) maligdlugo
u ajangersumik tungaveKartumik
na atcJlisut agdlangnerme maligtari-
a.Kardlu.ne nai°rKutarineKarsinaussu-
..1. PeKånginera. (måna tamåna mi-
uhngniarneKarpoK).
a Kavdlunåt OKausé, Kalåtdlit-nunåne
J'gutit nuimanerpåt ilagissånit, Augo
o^mit, OKautigineKarput tåssaussut
autsit nålagauvfiup inugtaisa ta-
arrnik OKauserissariaKagait.
neKavdlunåt OKausisa Kalåtdlit-nunå-
a 'kPiarneKarnerat sumungåtsiaK —
uk taimane nunaKarfingne ardla-
angitsuninaugaluartoK — pivfigsior-
neKarsinauvoK. H. J. Rink-ip nalimi-
n| e kigsautigisimavå Kavdlunåtut ili—
l8fin • S*neK nunamut erKuneKasassoK.
n- _it ingerdlaneråne Ilulissane ili-
in t iSSSUarme shjuhgtaissup Nissen-
tamaviårtumik Kavdlunåtut iliniar-
sineK ingerdlåpå. aitsåtdle 1920—21
atdlit-nunåt pivdlugo kommissio-
5Kamik taineKartartume tamåna pi-
rn°runoKarnerussutut — autdlarKåu-
neUt påPiat'ainarmitdlune — OKautigi-
rinKarS^naulerp0K tamatuma kingune-
®hago Kalåtdlit-nunåne Kavdlunå-
diniartitsinerup atuarfingmut er-
hhheKarnera.
tfirnuf'P t^50-ivdlo akornåne angner-
Sso PisimassoKångilaK. mianer-
PatdlårneK tamatumunga pissusi-
mavoK. isumaKartoKarsimavoK tamå-
na arritsumik sujumukartitariaKar-
toK, kinguariarnermik kinguneKåsa-
galuarpat tamåna Kavdlunånut iluari-
nginilernermik kinguneKarKunago.
Kavdlunåt OKausisa ilikarneKarneru-
nigssånut tamåna agsut kinguarsau-
tausimavoK, Kanordliuna kinguneKa-
riatårsinaunera ersissutigineKarsi-
massoK.
danskisorneK angnermik
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo kommissio-
nerssuarme ilagit atuarfitdlo avig-
sårtineKarnerisigut, atuarfit ab-skole-
nik taineKartartut pilersineKarnerisi-
gut iliniartitsissutdlo Kavdlunåtut o-
Kalugtut amerdlanerussut tikisineKar-
talernerisigut Kavdlunåtut atuartitsi-
neK ingerdlavdluarnerulersimavoK. a-
tuarfingne iliniartitsinermilo malig-
tarissagssane 1950-ime sananeKartune
pingårtineKarsimavoK „Kalåtdlit-nu-
nåta inuisa nangmineK OKauserissait
piumassarissåtdlo maligdlugo Kavdlu-
nåtut atuartitsineK pimornerussoK a-
nguniarneKåsassoK." inatsit tåuna
angnikitsukut avdlånguteKartitdlugo
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne atuarfe-
Karfik ingerdlåneKarpoK. ilåtigut ima
agdlagsimavoK: „atuartitsissutaussune
kalåtdlisut taimatutdlo Kavdlunåt o-
Kausé atordlugit atuarneK agdlang-
nerdlo iliniarneKartuåsåput." mérKat
atuarfine K’aKortume, Nungme Au-
siangne Sisimiunilo (tåuko taineKar-
tarput ab-skolenik) mérKat atualerKåt
kingornamut ukiup atuarfiussup åi-
påta nånerane ingmikortiterneKardlu-
tik Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo atuar-
titaunigssåt erKarsautigalugo atuar-
titsineK åndgssorneKartarpoK. taimåi-
tumik pingårtuvoK mérKat atualer-
Kårnerånile perKigsårtumik Kavdlu-
nåtut atuartineKarnigssåt taimåitor-
dle kalåtdlisut iliniarnigssåt tunugdli-
unago.
Kalåtdlit-nunåne atuarfingne ilini-
artitsinermilo maligtarissagssane i-
natsit taineKarérsoK tungavigalugo
sananeKarsimassume OKautsit tåuko
mardluk atuartitsissutigineKarnigssåt
naitsumik OKautigalugo imåipoK: atu-
arfingne mardlungnik oKauseKarfiu-
ssune klassit 1-iåne 2-énilo danskit o-
Kausé atordlugit atuartitsissutigineKå-
såput danskit OKausé imaKalo kisitsi-
nen ilåtigutdlo issigissaKartitsivdlune
atuartitsineK. klassitdlo pingajuénit
atuartitsissutit danskit oKausinit atu-
ivfigineKartut amerdliartuinåsåput,
sordlo nunalerutit klassit 3-ånit, uma-
jssut klassit 4-ånit, klassit 5-ånit sila-
miut, klassit 6-ånit pingortitat pissu-
sinik iliniarneK, klassit 7-åne pendng-
nigssamik imaKalo inuiaKatigissutsi-
mut tungassutigut påsissariaKartunik
pingårnerussunik iliniarneK. kalåtdli-
sut iliniarnerme Gutisiornermigdlo i-
liniarnerme tamatigut kalåtdlit OKau-
sé atorneKåsåput. pilerssårusiame tå-
ssane atuarfiup anguniagå imatut o-
KautigineKarpOK: „kalåtdlit OKausé
atpartitsinerme téssåusåput atorne-
Karnerussut. mérKat sapingisaK pisl-
naussardlo tamåt Kavdlunåtut OKa-
lungnigssamut sungiusarneKåsåput."
amerdlaKatigigsitdlugit
atuarfingne tamane Kavdlunåtut a-
tuartitsislnaussunik iltniartitsissuling-
ne kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo iliniar-
titsinerme nalunaeKutap akunere a-
tuartitsiviussut amerdlaKatigigsitdlu-
git avguåuneKartarput.
sordlo ajornångitsumik påsineKar-
sinaussoK mérKat atuarfiat tamåt a-
tautsimut issigisagåine — pingårtu-
mik atuarfit ab-skoleungitsut asimio-
Karfingnilo atuarfiussut ilångutisagåi-
ne — kalåtdlit OKausé atuartitsinerme
tamatigut pingårnerussutut atorne-
Kartut.
mérKat atuarfine pikoringnerssau-
ssut — pingårtumik b-m!tut — .mér-
Kat atuarfine atuarnertik inerånga-
miko efterskolemut pisinaussarput,
tassane ukioK atauseK Kavdlunåtui-
navik Kavdlunåtut ilikariartutigivdlu-
arsinaussamingnik atuåsavdlutik, i-
malunit efterskolerne ukiut mardluk
atuarfiusinaussume atuarsinaussar-
put.
efterskolerne atuartut pikoringner-
pårtait kisalo ukioK kingugdleK mér-
Kat atuarfiåne 7. b-me poKerdluartu-
tut påsineKartut Kavsikåtånguit
Nungme realskolemut — Kalåtdlit-
nunåne taimåitutuamut — pisinau-
ssarput ukiut sisamat Kångiunerisigut
realeksameneKartitaussardlutik.
realskolime atuartitsineK tamanga-
javingme (kalåtdlit OKausinik guti-
siornermigdlo iliniarneK kisisa pina-
git) atuagkat Kavdlunåtut iliniutau-
ssut atordlugit KavdlunåtuinaK inger-
dlåneKartarpoK. kalåtdlisut Kavdlu-
nåtutdlo iliniarnerup saniatigut tuluit
tyskitdlo OKausé, ukiordlo kingugdleK
franskit OKausé nangminerdlo peru-
sugtunut latinerit OKausé iliniarne-
Kartarput.
namaginångitsoii
agdlautigissap uma pingårtumik
OKautsit mérKat inusugtutdlo atuar-
fine atorneKarnerat sangminerugalua-
rå mauna taitdlatsiarneKåsaoK Kalåt-
dlit-nunåne iliniarfigssuarme (semi-
nariame) iliniartarneK ukiunik pinga-
sunik sivisussuseKartarmat, ukiut
mardluk Nungme pingajuatdlo Dan-
markime nangivfiussardlune. unukut
atuartarneK atuartitsissutinik åssi-
gingitsunik taimatutdlo inutigssarsior-
nermut tungassutigut kursuseKartit-
siviussartoK inusugtunut tamanutl4-it
Kångerdlugit ukiulingnut angmavoK.
r"----------------------------------
kungikunut niorKUteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er aldrig lavet
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPÅT
aitsåt tdssa aKerdlortigkat
pitsaoKateKangitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo
-J
mardlungnik ningiugssanut atuarfe-måna tikitdlugo kalålerpagssuit dan-
KarpoK Kåumatit Kulingiluat atuartit- skisut påsineK saperput nålagauv-
siviussartumik. atuarfit inigineKauti- fingmioKatigit nugterissoKardlutik ki-
galutik nerissaKarfiutigissut 1955-ime
Thulime 1960-imilo Angmagssalingme
pilersineKarsimåput. Skolehj emmilo,
asimiOKarfingmiut mérartåinut piko-
rigsunut najugagssaritineKarsinau-
ssok tamatumane igdloKarfingme na-
litik naligivdluinardlugit atuarner-
mingne inisimavfigisinaussåt 1958-
me Sisimiune pilersineKarsimavoK, er-
KarsautigineKarpordlo ukiune tug-
dliussune igdloKarfingne angnerussu-
nik atuarfeKartune tamane taimåitut
pilersineKariartusassut.
ukiut tåuko Kulit taimanernit ab-
skolit timitalerneKarfinit Kångiutut
kingumut issigigåine, Kavdlunåtdlo o-
Kausisa angussaKarfiusimanerat Ki-
merdlordlugo sorunalime OKartaria-
KarpoK angussaKartoKarsimassoK. a-
ngussaussutdle nåmaginångitdluinar-
tuput. Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissu-
ssut påsisimavåt angussat nåmagi-
nångitsussut. mérKat b-mingånit atu-
arfingmit anissut Kavdlunåtut OKa-
lungnigssamingnut itigartarsimåput,
sulilo A-mit pissut nåmåinarnerussar-
simavdlutik. KUlarutigssåungilaK tai-
måituåsassoK Kavdlunåtut atuartitsi-
neK avdlaunerussumik åndgssuneKar-
tinago.
åmataordle angutit kalåtdlit nålag-
kersuissune Kinigaisa inuinaitdlume
nangmingnérdlutik påsiartuinarpåt
Kavdlunåtut iliniartitauneK angnertu-
nerussoK pissariaKartOK. taimatut på-
sissutigssatut tungavigssaK ersser-
KingnerpåK A/G-me folketingimut
ilaussortamit Augo Lyngemit „Hans
Hedtoft“ip januarip 30 åne 1959
umiarnerane ajunåKataussumit sarKu-
mersineKarpoK. tåuna toKunigssame
sujuninguagut ilåtigut ima itumik
agdlautigissaKarpoK:
Avgo Lyngep mianerssorKussutå
„uvagut inuiait iluanårsimavugut
inuiait perKarnitsungitsut åtavigiler-
simagavtigik OKautsivutdlo atuarfing-
me OKalugfingmilo atuinarsinausi-
mavdlugit. åmale kalåtdlit OKausina-
vinik atuinivta avémut måtusimavåti-
gut.... ukiune kingugdlerne tamåna
avdlångortiniarneKarsimavoK. danskit
taigutait ikigtungitsut iliniutinut er-
Kusimåput. måna realskolime danskit
iliniutait atomeKarput. kisiåne sule
siåne OKalusinåuput, nunaKarfitdle ta-
marmik nugterissorigsångingmata ilå-
ne nugterissut nåmagtumik påsisitsi-
neK ajorput.. kalåtdlit amerdlanerit
uvdlumikut augmikut erKarsartautsi-
mikutdlo eskimujunerunatik europa-
miuneruput. eskimutut OKauseKarner-
tik pissutigineruvdlugo eskimujuso-
riput. sordlumiuna åma eskimut nag-
guveKatigissavut kisimik nagguveKa-
tigerKaj åsorinartartut, europamiunit-
dlo nagguveKarneK angnikitsungeKi-
ssok puigorneKarKajåssardlune. soru-
name Kavsitigut iluaKutausinauvoK
nagguveKativta Amerikap avangnå-
miut Kavsitigut atåssuteKarfigerKiler-
nigssåt. eskimutdle OKausé atordlugit
itinerussutigut atåssuteKarnigssaK su-
j unigssaKangårsorinångilaK. tåssame
nagguveKativta Alaskamxtut eskimu-
tut OKautsisik Kimarérsimavait nåla-
gauvfingmiOKatimik OKausé tuluit o-
Kausé atulerdlugit, canadamiutdlo tai-
mailiartulisånguatsiarput. mérartait
ukiune 8—10-ne tulugtut atuartarput.
avdlatut ajornarumånguatsiarpoK iti-
nerussutigut atåssuteKarfigisaguvti-
gik tuluit OKausé atordlugit atåssute-
Karfigisagivut.
(nup. 16-ime nangisaotc).
GAVE-RADIO
Vort 1959-katalog er nu ud-
kommet. Det er fyldt med nye
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer 1 Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
OAVE-RADIO
kataloge 1959-ime atortugssaic
sancumerKårnerpoK. tunissutlg-
ssanik isumagssarsinartorujug-
ssOvok Kalåtdlit-nunånllo nalu-
naerasuartauserivlngne tamane
takuneKarslnauvdlune. — tele-
gramerniaråine: GAVERADIO-
perusugtut katalogimlk akeicå-
ngitsumik nagsineKarslnéuput.
GAVE — RADIO
Østbanegade 17 . København 0.
c
■-*
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt'
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK ouaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
C
J
ELTRA’s musikgengivelse er så
fantastisk, at De føler Dem
placeret i selve koncertsalen.
med fuldkommen
symmetrisk
HI-FI STEREO
grammofon-
gengivelse

Kr. 1035 j- Leveres i nød og teak
Ved effektiv udnyttelse af de erfaringer,
den vældige tekniske udvikling indenfor
TV fabrikationen har givet, er det lykke-
des at konstruere en radiomodtager af
meget høj kvalitet og med stort teknisk
udstyr til en særdeles rimelig pris. Air
King har alt det, den kritiske køber for-
langer i dag.
FM-delen er yderst følsom med 3-trins
MF forstærker, stor støjundertrykkelse
og Foster Seeley kvalitetsdetektor.
AM-delen er bygget for distancemodtag-
ning med 2-trins MF og kvalitetsdetektor
med katodefølger. Den har bølgeområder-
ne KB, SB, MB og LB med højantenne-
spoler. Desuden MB og LB med højføl-
som ferritretningsantenne.
STEREO-delen er udstyret med 2 kom-
plette highfidelity LF forstærkere hver
med 2-trins LF forstærkning, 12 watt ud-
gangspentoder og højttalere for fuldkom-
men symmetrisk stereogengivelse på
grammofon. Stereobalancen giver op til
100 pct. korrektion. Pick-up tilslutningen
er gjort brumfri med et særligt antibrum-
rør.
Gå ind tU Deres ELTRA forhandler og oplev Air King med den
helt fantastiske STEREO gengivelse
El i af de bedste modtagere, der nogensinde har været præsenteret på det danske marked
1.1 :i l x' K Kl I KING
1 3