Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 21

nunaKarférarmiut igdlersortariaKarpavut
toKumtit ernartussatut misigilingmerine
Aage Albreclisenip ilångussamine tikuarai aulisagkanik tunissa-
nik manåkut akeKartitsinerup ajoKutai navianautailo
nunavtine niuvertoKarfit, niuverto-
ruseKarfit angnerussut mingnerussut-
dlo asimioKarfitdlo sårugdligit akisi-
gut årKigssuivfigineKarnerat nalunae-
rutigincKarmat Kularutigingilara uva-
ngåinåungitsoK avangunaKissumik tu-
sagaicartut sujugdlersaralungalo ki-
ngugdlersarigunångikånga.
måssa nalungikaluarigput aulisag-
kanik tunissagssiornerme åmalo ag-
ssartuinerme aningaussartutit ukiune
naåkunanerpiaK Kagfagkalugtuinar-
tut åmåtaoK arajutsisiméngilarput nu-
narssup issigtortåne aulisartutut inu-
tigssarsiuteKarnerup KanoK agtigissu-
mik aulisartunut aningaussartuteKar-
néssusia.
agdlautiginiagarale autdlartivigsi-
nago sujugdlermik OKautiginiarpara,
danskit nålagauvfiénik taineKartartu-
me akigssarsiaKarnerup tungåtigut
ingmikortitsineKarérsoK. Danmarkime
akigssarsiaKarnerup tungåtigut ang-
nerpåjugune, Savalingmiune tugdli-
uvdlune, kisalo nunavtine mingnerpå-
juvdlune. tauvalo kalåtdlit nunavtine
ingmlkortiterneKarKigdlune Kulåne
tainenarérsutut asimioKarfit mingner-
Påmik aulajangivfigineKarput. imalo
ardlerinartigilerumårpoK inuiaKatigit
inuniarnermikut åmalo akilersuga-
Karnermikut ingerdlatsiniarnerisigut
mikingitsumik suniuteKarfigalugit pi-
sinaujungnaersitaussutut.
nåmagtumik aulisagkanut inig-
ssaicarpa?
niuvertoKarfingne sårugdligit akiat
0,47 kr-mut KutdlarneKarmat, téssa
angnerit primat, OKauseriniagkavne
tåuko najorKUtarinartigik. Kularingi-
lara aulisartut ardlaligssuit asimio-
Karfingnit niuvertoruseKarfingnitdlo
aulisariardlutik ornigusmaussut. Ka-
nordle pissoKåsagaluarpa? KGH ica-
noK angnertutigissumik ukiune måku-
nanerpiaK aulisartut tunisinaussåinut
inigssaKartitsiva? igdlutigutaoK pia-
rérsimaneKångilaK. inuit nungniaru-
nik ukiut ardlagdlit utarKissariaKar-
sinauput boligstøttemit igdlutårniar-
neK igdluliortitsinerdlo kigailakulo-
Kingmata akitsoriartupiloKalutigdlo.
taimåitumik pissariaKalerpoK aulisar-
tunut inigititagssanik barakiliortiter-
uigssaK, piårnerpåmigdlo sulivfigssuit
hutålianik såkutigdlit pilersitariaKar-
Perat nukingiutariaKalerdlune.
tonsimut 80 kr-nik mingnermik
taineKartune tåukunane 0,39 kr. a-
kigitineKalermat, nunaKarfingme tå-
ssane aulisartoK 1000 kg pissanarune
niuvertoKarfingmut tunisinaussaminit
80,00 kr-nik akit tungaisigut pigssar-
sinigsså mingneruvoK.
niuvertoruseKarfit taimatut pine-
Kartut piorsaivigineKartugssatut ag-
dlisagagssatutdlo erKarsautigineKar-
pata isumaKarnarsivoK sukåinerpåmik
suvdluångitsumigdlo piorsaivfiginiar-
neKalersut, inungnitdlo nugterfigssa-
tut kajumigineKarnaviangitsut.
isumardle tamåna aulisartumit ki-
mitdlunit unigfigineKångisåinardle! i-
nuit taimatut ernugaussutut misigi-
sagaluaruvta peKatigingnerussaria-
Kartutut ingmivtinutdlo sulivfigeKa-
tigingnerussariaKartutut misigissaria-
Karpugut.
nunavtine peKatigigfik uvavtinut
pingåruteKardluinartoK „KNAPP“ i-
laussortauvfigalugo såkortumik pata-
jaitsumigdlo ingerdlaniarnigssåne pi-
ngitsoKarata suleKatigissariaKarpar-
put. pissutigalugo tunissagssiornerup
akinigdlo åndgssussissarnerup tungå-
tigut igdluinarsiortumik ingerdlasso-
KarnavérsårtitariaKarmat, asimioKar-
fingne niuvertoruseKarfingne niuver-
toKarfingnilo „KNAPP“-imut ilau-
ssortaunikut såkortumik suleKatigi-
savdluta.
sulivfigssualiagssat — Kanugule?
nunaKarfingne tåukunane 0,37 kr.
akigitineKalermat aulisartoK 1000 kg
pissaKarune åmåtaoK 100 kr-nik
mingnerussunik akigssarsissugssauvoK
niuvertoKarfingmiuningarnit. nuna-
Karfit tåuko agdlisarniagagssatut er-
KarsautigineKångikaluarpatalunit, å-
malo ilåtigut inuerutugssatut erKar-
sautigineKaraluarpata, sapingisamik
toKumut erKartussatut misigileriångi-
nerine åmåtaoK igdlersortariaKarpa-
vut. sordlo OKarérsunga niuvertoKar-
fingne sule piarérsimaneKångilaK. u-
kiutdle ardlagdlit ilame Kularnångi-
laK ukiut ardlaligssuit aitsåt Kångiug-
pata aulisagkanut sulivfigssuagssat
sananeKarfigssamingne naparérdlutik
takugssaulerumårput. måssa ukiut
tatdlimatdlunit matuma sujornatigut
naparérsimagaluarpata uvdlumikut
kalåtdlit aulisartue ardlaligssuit inu-
iait avdlat aulisartuisutdle atortugig-
sårtigalutik avatåne aulisalerisagalu-
arput. igdloKarfeKarporme aulisagka-
nik ukioK kaujatdlagdlugo aulisagka-
nik åssigingitsunik tunissagssiordlu-
arsinaussunik, sordlo Påmiut erKar-
sautigigåine, tåssanerpiaK sulivfig-
ssuaKaleréraluarpat tunissagssiorneK
angnertoKissumik nunavtine ukiune
måkunanerpiaK sujuarisagaluarpoK.
solåre akisunerutitdlugo
akinik åssigingisitsinerme aulisar-
tut kisimik ei'Kungauvatdlårput. OKar-
toKaraluarpatdlunit agssartornerup
akisunerssua pissussoK taimåitoK ni-
panginartariaKångilagut. niuvertoru-
seKarfingmioK asimiOKarfingmiordlo
nunaKarfingmine solarisisagune niu-
vertoKarfingmiumit akisunerutitdlugo
pisiarissarpå, akisunerutineKarmat.
åmåtaoK akilersugaKarnerup tungå
erKarsautigissariaKarpoK. aulisarner-
mut såkutit nutångoriartorput akiso-
Kalutigdlo, pujortulérKat igdlutdlo a-
kitsoriartupilornerat ukiune måkuna-
ne malungnarsiartoKaoK, måssa akiti-
gut åssigingisitsineK årKigssuneKara-
luartOK taimåitoK akilersugaKarnerup
tungåtigut tamarmik åssigingmik
nangmagkerneKarput. tamånalo år-
KigssuneKartariaKarpoK inuit eKiter-
nerulernigssåta tungånut utarKisau-
gatdlartumik. landsråde angnertoKi-
ssumik nukingiutariaKartumigdlo su-
liagssaKalerpoK, aulisartut akigssar-
siaisa eKungavatdlålernerat iluarsine-
Kåsångigpat akiligagssanut akilersue-
Kalåtdlit-nunåne
inussutigssarsiutit
I
Kalåtdlit-nunåta imåne aulisagkat
iluaKutaunerussut
ilisimatoK Paul M. Hansenimit
Kalåtdlit-nunåne aulisarnermut tu-
ngassunik misigssuissarfik
matuma sujornagut erKartorneKa-
rérsimassutut — sordlo A/G-me —
handele Kangale pilerssåruteKarpoK
nunavtine inussutigssarsiutinut téu-
kunungalo tungassunut ilitsersutinik
naKitertitaKarumavdlune. naKitertitat
sujugdlersåt måna sarKumerpoK ate-
KartineKartoK: Kalåtdlit-nunåta imå-
ne aulisagkat iluaKutaunerussut.
handele måna tikitdlugo pilerssåru-
teKaratdlarpoK katitdlugit atuagkanik
arfineK-mardlungnik naKitertitaKaru-
mavdlune. atuagkat tamarmik kalåt-
dlinut inussutigssarsiortunut ilitser-
sutaussugssåuput, naKitertineKagssa-
mårtunitdlo uko taineKarsinåuput:
motorit maskinetdlo avdlat, umiat-
siait åssigingitsut tåukulo atorneKar-
tarnere, aulisarnerme atortut atome-
Kartarnerilo, sumissusersiortautsit ta-
matumanilo atortorineKartartut, auli-
sarnerup aningaussatigut ingerdlåne-
Karnera kisalo aulisagkap suliarine-
Karnigsså. sule ilisimaneKångilaK atu-
agkat sule avdlanik ilaneKarumårner-
riauseK avdlångortisavdlugo inatsisig-
ssatut sujunersuteKåsavdlune.
landskassep tapfssutai
bonusip pérneKarneratigut manåkut
sårugdligit akikitdliput. asimioKar-
fingne 35 øre akiuvoK, aulisartoK
tonsimut akigssarsigune 350,00 kr-si-
vok tauvalo 10 °/o bonus ilångukame
385,00 kr-ngordlune. månale bonusip
pérneKarneratigut 37 øre akigitineKa-
lermat 1000 kg 370,00 kr. pigssarsiari-
savai, inerneralo imailerpOK tonsimut
15,00 kr.-nik sårugdligit akikitdliv-
dlutik. Kularingilara nunaKarfingne
tamåkunanerpiaK manåkut umiausså-
råinarmik aulisariutigdlit amerdlaKi-
ssut ilungersuagaluaKalutik pujortu-
léi’Kanut pisiniarnigssamingnik tigor-
Kautigssatut katerssiniaraluartut ta-
matumunåkut erKugaunerdliugaoKi-
ssut, niuvertOKarfingnume nugtaria-
Kåsagunik pujortuléraKarértariaKara-
mik, igdloKåsavdlutigdlume pingitsor-
tariaKångisamingnik. landskasse pu-
jortulérKanut 30,000 kr-lingnut tigor-
Kautigssamingnik ajornartorsiutiling-
nut ikiutisavdlune sitdlimaréraluar-
toK, isumaKarpunga tamarmik åssi-
gingmik nangmatagssaKarpata 100,000
kr. inornagit ukiumut atortitagssanik
piarérsimåsavdlune akuerssissariaKa-
rumårtoK.
Aage Albrechtsen
sut, Kulånilo taigorneKartut — Kav-
dlunåtut arKe isumasiuinardlugit nug-
tigaussut — taigorneKarnermigsut
tugdleriårdlutik naKiterneKåsanersut
åma ilisimaneKarane.
Kalåtdlit-nunåne aulisagkat iluaKu-
taunerussut Kavdlunåtut kalåtdlisut-
dlo agdlagauvoK 84-inik KuperneKar-
dlune, Peter Kreutzmannimit Hans
Lyngimitdlo nugtigauvdlune. atuagki-
ortup iluagtitsivigdlune Kalåtdlit-nu-
navta imartåne pissutsinik naitsumik
navsuiaisimavoK, taimatutdlo aulisag-
kat iluaKutaunerussut inussausiat
navsuiarsimavdlugo. aulisagkat KanoK
sananeKarnerat OKalugtuarineKarsi-
mavoK atuartumut atuagaK iliniutau-
sinauvdlune. åsserpagssuit titartag-
katdlo ilitsersut påsiuminaKissoK sule
påsiuminarnerussungortipåt. atuagaK
pingårtumik kalåtdlinit Kanganit ami-
gautigineKarsimassuvOK.
W4.LTEF? j E55EN s,Cc»^
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner —
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissuit krydsfi-
nerit — OKorsautigssat sellodexikut
åsSigissaitdlo — plasticpladit
~Nye bøger
Grønlandske erhverv I
Nyttefisk i de grønlandske far-
vande af dr. phil. Paul M. Hansen,
Grønlands Fiskeriundersøgelser
Som tidligere meddelt, bl. a. i A/G,
har Den kongelige grønlandske Han-
del igennem længere tid arbejdet med
udgivelse af en fiskerihåndbog for
Grønland. Nu har KGH udsendt det
første bind, som er benævnt: „Nytte-
fisk i de grønlandske farvande1'.
Foreløbig har KGH planer om at
udgive ialt syv bind. Bøgerne bliver en
vejledning for de grønlandske erhver-
vere, og af de bind, der påtænkes ud-
givet, kan følgende nævnes: Motorer
og andet maskinelt udstyr, fartøjsty-
per og disses anvendelse, fiskerired-
skaber og disses anvendelse, naviga-
tionsprincipper og -udstyr, fiskeriets
økonomi og fiskens behandling. End-
nu ved man ikke, om der kommer
yderligere bind til, og man har heller
ikke fastsat i hvilken rækkefølge, de
ovennævnte bøger udkommer.
Nyttefisk i de grønlandske farvande
er dobbeltsproget og er på 84 sider.
Oversættelsen er fortaget af Peter
Kreutzmann og Hans Lynge. Forfat-
teren har med held givet en kortfat-
tet oversigt over naturforholdene i de
grønlandske farvande og de for fiske-
riet vigtigste fiskearters livsforhold.
Der er ligledes en omtale af fiskenes
bygning, således at bogen giver læ-
serne en grundlæggende viden herom.
Der er mange fotografier og tegninger,
der gør den let forståelige vejledning
endnu lettere at gennemgå. Det er en
bog, særlig de grønlandske læsere har
savnet.
janus.
pisiarfkit
nerissagssat mamartut
atuagkat nutåt
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld
af modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt
frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter
af specialkarosserier på disse chassiser, der er be-
rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts-
økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser.
Vi er meget gerne til tje-
neste med tilbud og beder
Dem blot skrive eller tele-
grafere til os, hvorefter vi
med glæde sender Dem
brochurer og alle yderli-
gere oplysninger.
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
BULOW
F- BOloW & CO., ESPLANADEN 6, KØBENHAVN K ■ TLF. Ml. 4525 ■ TELEGRAM: BOLOWSKI
Velafbalanceret
VIRGINIA
ROSE
aitsåt tåssa
^pujortagagssaK
Virginia-tobak inerifdluarsimassoK
taiméitordle oncamut Kasilissor-
nångifsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild.
EN HERLIG SHAGTOBAK
21