Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 9

> APPELSIN i
! Expori Mineralvand
^ptl^
Hoi>AVA>t,? J
^Owtus
Dårlige tænder er et ydre
tegn på dårlig ernæring
Sørg for at få den rigtige kost, undgå slik, borst tænderne morgen og
aften og gå regelmæssigt til tandeftersyn hos tandlægen
Hvorfor har mange mennesker så
dårlige tænder? Ofte er der intet an-
det for tandlægen at gøre end at
trække tænderne ud, når der kommer
Patienter i klinikken, så dårlige er de.
Selv børnene i de yngste skoleklasser
må have fjernet de sørgelige rester af
deres mælketænder, for at de nye, de
blivende, tænder dog ikke omgående
skal ødelægges. Alt for mange mang-
ler en eller flere måske mange tæn-
der, og det ser grimt ud. Men hvorfor
er det så galt fat med tænderne?
Mennesket får i alt 52 tænder — 20
Mælketænder og 32 blivende tænder.
Alle disse 52 tænder anlægges allere-
de, inden barnet bliver født. Hvis der-
for moderen ikke får den rigtige kost
1 svangerskabet, er barnets tænder
svage, allerede inden de bryder frem.
Giver man så barnet kiks, bolcher, ka-
ger, sukker o. s. v., ja, så varer det
ikke længe, før de pæne små mælke-
tænder er blevet til små, grimme, sor-
te stumper. Alle menneskers kost,
men især den kost, som gravide kvin-
der og børn får, må indeholde rigeligt
Med kalk, vitaminer og en række an-
dre værdifulde næringsstoffer.
for at skaffe tilstrækkelige mæng-
der af disse næringsstoffer, der er en
betingelse for et godt helbred og sun-
de tænder, må man vælge fødevarer,
der er rige på æggehvidestoffer, mi-
aeralsalte og vitaminer. Man har
brug for at spise kød og fisk, mælk,
ost og rugbrød, man skal også gerne
have frugt og grønsager.
Måske spiser De disse fødevarer
hver dag, men ikke nok deraf. Mon
>kke der glider for mange underlødi-
ge fødevarer, altså „tomme" kalorier
ned mellem måltiderne? Der spises
alt for store mængder kiks, vafler,
slik — tyggegummi iberegnet — ka-
ger. wienerbrød og sukker. Slikkio-
sker myldrer frem som myg ved for-
årstid. Der gøres gode forretninger i
den branche. Spørger tandlægen, om
en patient bruger tandbørsten dagligt,
er det et almindeligt svar, at man
ikke har råd til at købe en tandbør-
ste. Disse to forhold rimer dårligt med
hinanden. En tandbørste kostor dog
kun ca. to kroner, og den kan holde
et års tid, selv om den bruges flittigt.
Madrester bliver siddende
Hvorfor skal man da børste tæn-
der? Fordi rester af maden altid bli-
ver siddende omkring tænderne og
især i de snævre mellemrum mellem
tænderne. Har man spist sukker, slik,
kager og den slags ting, vil der sidde
rester af disse sager mellem tænder-
ne- I disse rester vokser store mæng-
der bakterier. Disse danner en syre,
som opløser den hårde tandemalje,
der beskytter tanden. Allerede i løbet
af ganske få dage kan der på denne
Måde være kommet svage steder på
tænderne, og fortsætter mishandlin-
gen af tænderne, vil der snart vise sig
huller.
Noget af det allerværste man kan
døre, er at spise slik og kager mellem
måltiderne. Kød, fisk, spæk, frugt og
drensager er ikke nær så slemt til at
Ødelægge tænderne, ja, mennesker,
som hele livet kun har spist disse
lng< kan selv i deres alderdom have
smukke tænder, selv om de aldrig er
blevet børstet.
Het er derfor, vi skal børste tæn-
der, helst efter hvert måltid og i
hvert fald to gange om dagen, nem-
hg om morgenen og om aftenen, in-
den De lægger Dem til at sove. Alle
Må prøve at gøre noget for tænaer-
nes sundhed og for legemets sund-
hed i det hele taget.
tegn på dårlig ernæring
„ e dårlige tænder er et ydre tegn
Pa’ at et menneskes ernæringstilstand
, r dårlig. Der er lige så stor sandsyn-
‘ghed for, at den øvrige del af lege-
et er undermineret på grund af util-
rækkelig tilførsel af de nødvendi-
^e næringsstoffer. Man kan bare ikke
0 det. Men modstandskraften mod
ange sygdomme er nedsat, og bli-
Man udsat for smitte af en eller
nden art, bliver man nemt syg og
. længe om at komme på benene
»gen.
r Noget må i så fald gøres. Som alle-
sk G nævnt er det nødvendigt at
til N6 Sfødevarer, der indeholder
ri Slrækkeligt af de livsvigtige næ-
r dsstoffer: æggehvidestoffer, mine-
U ;altG 0£f ^hammer. Det har stor be-
v .mnS< at man hver dag bliver mæt
e at spise kød, fisk, mælk, ost og
J rød, helst må man også have
0g grønsager.
kr iv være nødvendigt med en
sukir nedskæring i forbruget af
er> slik, kager, kiks og vafler. —
SSe ting indeholder ingen eller kun
få af de nødvendige næringsstoffer,
men de tager appetitten fra de sunde
fødevarer, og de tærer meget nårdt
på pengepungen. Det er almindeligt, at
børn som belønning for en eller an-
den tjeneste, de har gjort, får et bol-
che eller sådan noget eller også en
25-øre, der omgående bliver omsat i
en slikkepind. De mennesker beløn-
ner en god tjeneste med en dårlig. De
vænner børnene til at slikke, og så er
vi straks ude på skråplanet. Det er
synd for børnene, for netop i den al-
der har man mere end på noget an-
det tidspunkt i livet brug for at få
den rigtige mad med rigeligt indhold
af næringsstoffer.
Kun tandlægen kan finde hullerne
Og hvad tror De, tandlægerne er til
for? Naturligvis for at hjælpe DEM
med at bevare tænderne.
De fleste kan nok finde ud af at
trække en dårlig tand ud, selv om det
nok ikke vil være så behageligt for
den, det går ud over. Men der er in-
gen andre end tandlægen, der kan
finde hullerne, mens de er små, og
der er ingen andre, der kan reparere
dem. Så derfor: Væn Dem til at gå til
tandlægen og få tænderne efterset. —
Gør det helst to gange om året, det er
overkommeligt for de fleste, og det er
tilstrækkeligt for at holde tænderne
under kontrol.
Tag også børnene med til tandlæ-
gen. Det er gavnligt, at barnet får lov
at vænne sig lidt til atmosfæren på
klinikken, før det er nødvendigt at be-
handle dets tænder. Når barnet er tre
år, kan man med fordel lade det kom-
me op og besøge tandlægen sammen
med far eller mor. Måske er der ikke
noget i vejen, men så meget bedre, og
er der huller, kan de repareres nu
uden alt for stort ubehag.
Det ser grimt ud med hullede og
sorte tænder — og ofte gør det neder-
drægtig ondt. Dårlige tænder kan og-
så være årsag til alvorlig sygdom og
dårlig fordøjelse.
Man kan ganske vist få erstattet sine
egne tænder med en protese, men der
vil altid være tilpasningsvanskelighe-
der i begyndelsen, og de er ikke nær
så gode at tygge med, og de kan trods
alt komme til at se lige så pæne ud
som de naturlige tænder. Det er slet
ingen skade til med lidt forfængelig-
hed — heller ikke i denne forbindelse.
Bor De på et udsted, skal det ind-
rømmes, at det kan være vanskeligt
at komme til tandlægen. Men det er
ikke umuligt. De fleste kommer trods
alt til byen en gang imellem. Send et,
telegram i forvejen til tandlægen, så
kan han indrette sig derefter, og De
får Deres tænder set efter.
kigutdlungneK erssiutauvoK
iluamik nerissaKångmermut
naleiKutunik nerissarniarit, mamartukujugtortarnak, uvdlakut
unukutdlo kigutitit saligtarniåkit akugtungitsunigdlo kigutit
nakorsånukartardlutit
sok inuit taima amerdlatigissut ki-
gutilugtupat? Håne kigutit nakorsåt
avdlatut iliorneK sapertarpou kisiåne
kigutaersivdlune inuit kigutit nakor-
sånukarångata, tåssa kigutit taima a-
jortigaut. agdlåt mérKat atuartut nu-
kardliunerussut kigutimik imugtutit
sivnikuminingue piartitariaKartarpait
kigutigssat nutåt kigutaujuartugssat
erninaK aserorneKarKunagit, amerdla-
vatdlånaut atautsimik Kavslnigdiunit
imanalunime ardlaligpagssuarnik ki-
gutinik amigautenartut, takuvsuna-
nautdlo. sorrriuko kigutit taima ajor-
tigissut?
katitdlugit inuk 52-inik kigUtitår-
tårpoK, — 20-t imugtutit 32-tdlo kigu-
tit atåinartugssat. kigutit tåuko 52-it
méraic inungortinagule sananeicarér-
tarput. taimåitumik anånaK nårtuner-
mine emortunik nerissaicångigpat
méricap kigutai pututinatigdle miki-
ssorérsarput. méraK tunissaråine kik-
sinik, sukuarKanik, kåginik, sukunik
il. il. sivitsungitsoK kigutit imugtutit
ineKunartut mikissut téssaulersarput
kigutimernit Kernertut takuvsunartut.
— inuit tamarmik nerissait — pingår-
tumik arnat nårtussut mérKat neri-
ssait — kalkimik, vitamininik timiv-
dlo inussutigssånik avdlanik pingår-
tunik nåmagtunik imåKartariaKarput.
perKigdluarnigssamut kigutiging-
nigssamutdlo pissutaussut tåuko nå-
magtitdlugit piniardine nerissarissa-
riauarput nerissagssat æggehvide-
stofinik, mineralsaltinik vitamininig-
dlo akoKardluartut. nexit aulisagkat-
dlo, imuk, imugssuaK igfiardlo neri-
ssariauarput, åmalo paornat grønsa-
gitdlo pissariaxarput.
imaxa uvdlut tamaisa nerissagssat
tåuko nerigaluarpatit, imaKale tamå-
kuninga nåmagtunik nerisanak. neri-
ssarnivit akornåne nerissagssat sor-
piångipatdlåt — kalorieKångitsut —
amerdlavatdlåt nerissånginerpigit?
kiksit, sagdliligaussat, mamartukujuit,
tyggegummit, kågit, wienerbrødit su-
kutdlo amerdlavatdlåt nerineKartar-
put. kioskit mamartukujungnik nior-
Kutigdlit aussalernerane sarKumera-
lersarput. tamåko aningaussarsiniu-
tauvdluarput. kigutit nakorsåtale ki-
gusiartoK aperigpago kigutinut sali-
gutine uvdlut tamaisa atortarnerai
tamatumunga akissutauga j ugtarpoK
kigutinik saligutisinigssamut akigssa-
Karane, — tåuko mardluk ingmingnut
nalerKutingitdlat. kigutinut saligutit
2 kr. migss. akeKarput, ukiordlo mig-
ssiliordlugo atorneKarsinåuput atuku-
laneKaraluarunigdlunit.
nerissat sivnere uneråinartut
sorme kigutit saligtariaKarpat?
tåssa kigutine pingårtumigdlo kigu-
tit akornine nivnitune nerissat sivne-
rinik unerartOKarajugtarmat. sukut,
mamartukujuit, kågit taimaeKataitdlo
nerisimagåine tamåkua sivnere kukå-
ngorajugtarput. kukane taimåitune
bakterierparujugssuit agdliartulersar-
put. bakteriet syreliortarput kigutip
Kåvanik mångertumik kigutip igdler-
sortånik emaljemik arrortitsissumik.
taimailivdlune uvdlut ikigtuinait Kå-
ngiuneratigut kigutit aKinerssaKale-
rérsarput, kigutitdlo taima atugardli-
ortitauginarunik erninaK putoKalerl-
såput. — ajornerpåK tåssaussarput
nerinerit avatåne kågisorneK mamar-
tukujugtornerdlunit neKit, aulisagkat,
orssoK, paornat grønsagitdlo kigutinik
taima ajoKUsisinautigingitdlat, inuime
agdlåt inunertik tamåt tamåkuinarnik
nerissaKarsimassut utorKalinermingne
agdlåt kussanartunik kiguteKarsinau-
ssarput måssa salingisåinaraluardlu-
git.
taimåitumik-una tamavta kigu-
tivut saligtåsagivut, ajornartinago
nererérnerit tamaisa, pingitsorane
uvdlormut mardloriardlune, tåssa
uvdlakut unukutdlo inalertitdlune.
kigutit pitsaussunigssånut taimalo
timip perKigsunigssånut tamarmik
ikiuniartariaKarput.
nerissardlungnerup erssiutai
kigutilungnerit nalunaeKutåuput er-
ssitsut inup nerissaKarnerata ajussu-
sianut. taimatutaoK ilimanartigaoK ti-
mip sivnera amigauteKalersimåsassoK
inussutigssat pissariaKartut nåmå-
ngitsumik pineKartarnerat pissutiga-
lugo. tamånale takuneK ajornartarpoK.
nåpautinutdle amerdlasunut akiusi-
nåussuseK migdlisimassarpoK, sumit-
dlo tunitdlangnartumit tikineKaråine
nåparsimalerKajånartarpoK sivisu-
migdlo nalassariaKartardlune.
iliuseKartariaKarpoK. taineuarérsu-
tut pissarianartuvoK nerissagssaKar-
nigssatc timip inussutigssartainik inu-
nermut pingårutilingnik nåmagtunik
imalingnik: æggehvidestofit, mineral-
saltet vitaminitdlo. pingårtorujugssu-
vok uvdlut tamaisa neninik aulisag-
kanigdlo, imungmik, imugssuarmik
igfiamigdlo uårsitdlardlune nerissar-
nigssax, åmalo paornat grønsagitdlo
pissariaxarput.
Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK...1
imeruersautit Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilo piumaneKarnerpåt
Små tips om ost
Ved De, at osten bedst holdes frisk, så man undgår, at skorpen bliver
tør, når den pakkes i en plasticpose eller aluminiumsfolie. En krukke med
tætsluttende låg er også god til dette formål.
Og så skal osten opbevares køligt, men dog fri for frost. Frossen ost
smuldrer, så den er svær at skære, og der går meget til spilde af den.
imugssuaK pivdlugo ajoKersussutimernit
nalungiliuk imugssuaK pitsaunerussumik pårineuarsinaussoK Kalipalo
parnutinavérsårneKardlune plasticiussumik punguamut imalunit påpiara-
mut Keratalagtumut uvsigsumut portordine. KumuagtaK uvsigsumik ma-
tulik parnunavérsdrtitsivigssatut åma nalernupoK.
tauvalo åma imugssuaK nigdlatårtumitineKdsaoK Kerinangitsumile. i-
mugssuaK KenssoK avgulalersarpox
lo maungdinartarpoK.
- ___________________________________
pissariaKåsaoK sukut, mamartuku-
juit, kågit, kiksit sagdliligaussatdlo a-
tugkat migdliserujugssuåsavdlugit. ta-
mékua timip inussutigssainik pissa-
riaKartunik imaKångitdlat imalunit i-
kigtuinarnik imaicarput; nerissagssa-
nutdle perKingnartunut igdlingna-
rungnaersitsissarput, åmalo aningau-
ssartornaKaut. ilerKugajugpoK mérKat
sumigdlunit kivfartussigpata sukuar-
Kamik avdlamigdlunit taimaingajag-
tumik imalunit 25 øremik erngerdlu-
ne mamartukujugsiutigineKartumik
akilertardlugit. inuit taimaisiortut
kivfartussineK ajungitsoK akilerner-
dlugtarpåt. mérKat mamartukujugtor-
nermut sungiusartarpait, tauvalo er-
nlnaK ajornartumilersarpugut. tamå-
na mérKanut ajoKutauvoK, mérKåme
méraunermik nalåne atorfigssaKarti-
nerpaussarmatigik nerissagssat erKor-
tut inussutigssånik nåmagtunik ilag-/
dlit inunermik ilåne avdlamingarnit.
kigutit nakorsåta kisime putut
nanisinauvai
tauvame kigutit nakorsait sussar-
tugssausoraigit?
soruname kigutivit pårinigssånut i-
kiorniarpåtit, amerdlanerit kigut a-
jortoK pértarsinauvåt måssa tamåna
kigutaersitugssamut nuånerunångika-
luartoK. kigutit nakorsåtale kisime ki-
gutit putue mikinerine navssårisinau-
vai, kisimilo iluarsåusinauvai. taimåi-
tumik: kigutit nakorsånukartarniarit
kigutitit misigssortikiartordlugit. a-
jornångigpat ukiumut mardloriardlu-
avgoruminaitdlivdlune ilarujugssua-
-------------------------------------1
tit kigutit nakorsåliartarniarit, tamå-
na amerdlanernut ajornångilaK, nå-
maKaordlo kigutit misigssugaritisav-
dlugit. åma mérKat kigutit nakorsånut
ilagissarniåkit. iluaKutauvoK mérKap
kigutit nakorsåta sulissarfianik su-
ngiussiartornigssåt nangmineK kiguti-
ne iluarsåutariaKalersinagit. méraK
pingasunik ukioKalerpat atåtap anå-
navdlunit ilagalugo kigutit nakorså-
nukaKatigisinauvåt. imaKa kigutai a-
jOKUteKångikaluarput, ajunglnarpor-
dle; kigutitdle putOKarpata erninaK
suliarineKarsinåuput ånernarpatdlå-
ngitsumik.
kigutit putugdlit Kernertutdlo ta-
kuvsunaKaut, — ilanilo ånernarta-
Kaut. kigutit ajortut åma nåpåumut
angnertumut aKaj arulungnermutdlu-
nit pissutausinåuput.
kigutit kigutaussanik taorserneKar-
sinaugaluarput, — kisiåne autdlar-
Kautåne sungiuniarnere ajornartorsiu-
tau j uartåsåput, tamuvf aserisavdlu-
gitdlo kigutivigtut pitsautigingitdlat,
åmalo kigutivigtut kussanartigingisåi-
nåsåput. perrortulåraluaråine ajoKU-
tåungilaK, — åma tamåkua tungåti-
gut.
miserratigineKarsinåungilaK asimio-
Karfingmlkuvit kigutit nakorsåliar-
nigssaK ajornakusorsinaussoK. ajorna-
vingnerdle ajorpoK; inuit amerdlane-
rit igdloKarfingmut pisinaussarput.
igdloKarfingmukaleruvit kigutit na-
korsåt telegramerfiginiaruk, tauva
nautsorssutigisavåtit, kigutititdlo mi-
sigssortlsavatit.
9