Atuagagdliutit - 29.06.1961, Blaðsíða 22

Minder om
En af de gamle storfangere i
Det tynder nu raskt ud i de sidste
gamle stoute sælfangere i Upernavik
distrikt. De, som var selvskrevne fo-
regangsmænd ved deres bopladser og
blev betragtet som høvdinge, selv om
den gammel-eskimoiske samfunds-
ordning ikke officielt anerkendte no-
gen rangsordning.
En af de sidste af disse storfangere
var Martin Hansen, som i slutningen
af 1960 døde ved udstedet Augpilag-
tOK efter kun få dages sygdom. Han
gik da i sit 70. år og blev smukt min-
det i distriktsbladet K’imugsseK.
Jeg vil nu her også fra dansk side
gøre en tilføjelse, idet vi ligeledes har
noget at takke Martin for fra de år,
hvor han boede ved den nu længst
nedlagte boplads K’inigtOK syd for
Upernavik. Her var han den, som alle
rejsende tog ind til, enten det så var
for at slappe af efter strabadserne
over distriktets skrappeste landkørsel,
Knolden, eller for at overnatte, hvis
særlige forhold gjorde sig gældende.
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen’
■fr
sukuancanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — erKaimajugdlo!^
pugssiåraK uvånga pissu-’
sangmat Galle & Jessen
Martin
Upernavik distrikt
Aldrig var hans kødgryde tom og
sjælden hans kaffekedel kold. Man
følte sig altid velkommen, og han
havde altid noget at fortælle.
En ret sen forårsdag i trediverne
havde jeg endnu engang krydset mig
frem over Konebådsbassinets rådne is
og haft det mere varmt end rart var,
op forbi Stirstenen og op ad de på-
følgende stigninger. Nu sad jeg påny
engang hos Martin, og skønt det var
først på eftermiddagen, var han alle-
rede hjemme med dagens fangst, 14
nyskudte utokker. Det var så selvføl-
geligt, at der ikke blev talt stort om
det. Inden længe kom også sønnen
Thomas hjem. Han var kun sytten år
dengang, men hans slæde var allige-
vel læsset med 9 sæler. Da han kom
i hus, brummede Martin: Jeg så godt,
at du lå og krøb omkring på den råd-
ne is nede ved Singarnaksundet. Det
kunne du godt lade være med.
Nej, det bliver jeg da nødt til, far,
svarede Thomas frimodigt, når du
skyder alle sælerne på den gode is,
må jeg jo ud efter dem på den dår-
lige.
Martin var utvivlsomt stolt af dren-
gens vovemod, men brummede kun:
Nå, er du det! Endnu er jeg vel ikke
blevet for gammel til at skaffe os det
fornødne kød til huse.
En menneskealder senere, jeg tror,
det var i 1958, besøgte jeg en dag
Martin ved AugpilagtoK, hvortil de
var flyttet, som han sagde, da dren-
gen skulle til at skaffe sig koner og
så spildte for megen tid på rejser til
AugpilagtoK for at gøre kur til pi-
gerne der. Nu var både Thomas og
hans yngre broder Abel gifte og hav-
de stiftet familie, og de var begge
begge blandt distriktets allerbedste
fangere. Martin boede hos Abel, men
var fremdeles ikke mere aflægs, end
at han avlede børn med sin nye ko-
ne. Alligevel holdt han på, at dren-
gene havde sat ham fra bestillingen,
efter at hans hjerte havde fået for
vane at ville gå i stå nu og da. Hans
bøsse og kikkert havde de forlængst
solgt; men endnu havde han da en
4—5 hunde, så han kunne passe helle-
fiskeliner om vinteren og en båd, så
han kunne fiske om sommeren. Helt
på aftægt var han således ikke, og
man måtte jo se at affinde sig med
degraderingen. Han havde i øvrigt
haft en oplevelse fornylig, som havde
tvunget ham til at foretage en om-
vurdering af sig selv. Som han lå i
sin umiasak og sled med at bringe et
par hajer op til overfladen, begyndte
det pludselig at sortne for øjnene af
ham, og hjertet slog over i en ujævn
galop. Det kunne nok blive til, hvad
det skulle være. Men i alt fald skulle
det fremdeles ikke siges om ham, at
han slap noget bytte godvilligt. Reso-
lut viklede han linen nogle gange om
den ene fod og lagde sig så i bunden
af båden. Når man fandt ham, skulle
man fremdeles finde ham med fangst.
Men jeg døde nu ikke den gang,
grinede Martin, og jeg måtte selv ha-
ve slæbet med at hale hajerne op og
besværet med at bugsere dem hjem.
Nu er han altså død. Men mindet
om ham er ikke død. Og hans slægt
lever videre efter ham i de traditio-
ner, han oplærte dem i, fra de var
børn.
Han var en af dem, der havde for-
tjent at gå hurtigt bort og at blive
skånet for længere tids sygdom.
Andr. Lund-Drosvad.
issigtunik misigssuivfik
nutånik inugtaicalersoK
Københavnime universitetip fssig-
tunik misigssuivfia K’eKertarssuarml-
toK ilisimatussutsip tungåtigut avdla-
mik sujulerssortertårpoK. tåssa nau-
ssorsioK 28-nik ukiulik Simon Læ-
gaard. tåussuma kingorårpå Kåumat
migssiliordlugo KångiutoK avalagtoK
31-nik ukiulik imap naussuinik ilisi-
matoK cand. mag. Gotfred Høpner Pe-
tersen.
Simon Lægard universitetime so-
raerumérKåmerpoK naussorsiornermik
ingmikut ilinigaKarsimavdlune. tåuna
Jyllandip avangnåmiuvoK, Kalåtdlit-
nunånutdlo ilisimassagssarsiortarner-
ne ardlalingne peKataussarsimavdlu-
ne. naussorsiut avdlat K’eKertarssuar-
me misigssuissarnere nangitugssauvai,
pingårtumik sangmissugssauvdlugo
ivssup naussunut pingåruteKarnera.
Høpner Petersen angerdlamut tiki-
poK misigssugarpagssuarnik suliarer-
Kitagssanik nagsardlune. erKarsauti-
givdluagkanik periauseKardlune K’e-
Kertarssup ernåne imane umassuar-
Kanik naussuarKanigdlo imap Kåni-
tunik imavdlo nancata umassuarainik
misigssuisimavoK. åmåtaordle kalåt-
dlinik iliniartitsissunik ikiorteuardlu-
ne Kalåtdlit-nunåta sineriåne tamarme
Prisforhøjelser vedr. fåre- og lammeskind samt uld
Efter aftale mellem direktøren og samarbejdsudvalget for fåreavl er priserne for
fåre- og lammeskind samt uld med omgående virkning forhøjet til følgende:
Indhandling:
pos. 71400 fåre- og lammeskind, prima ....................... kr. 1,50 pr. kg
71401 fåre- og lammeskind, klippede og undergroede ....... - 0,90 -
71402 lammeskind, ny- og ufødte ........................ - 2,00 -
71504 uld, uvasket prima, sorteret i farver .............. - 5,00 -
71505 uld, uvasket prima, sammenblandede farver .......... - 4,00 -
71506 uld, uvasket, pelset, hvid ......................... - 3,00 -
71507 uld, uvasket, pelset, sammenblandede farver ........ - 3,00 -
Genudhandlingspriser:
pos. 71400 fåre- og lammeskind, prima ....................... kr. 4,35 pr. kg
71401 fåre- og lammeskind, klippede og undergroede ....... - 2,65 -
71402 lammeskind, ny- og ufødte ....................... - 3,00 -
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoralef
LÆKKERTØRSTIG ?
VALAIH
FRISKER OG LÆSKER...
Kilalivigkuvit! VALASH aitsåt tåssa
inumarigsinardlunilo tumånguernartoK . . .
tinigtarnerup KerKuainik umassuinig-
dlo misigssuisimavdlune.
K’eKertarssuarme ilisimatutut mi-
sigssuivfik ama julip autdlarKautåne
avdlanik nåkutigingnigtoKalersug-
ssauvoK. KavdlunåK sanassou Orla
Jensen ukiut ardlerdlugit misigssuiv-
fiup ingerdlåneKarneranik nåkuti-
gingnigtusimassoK, måna tunuarsima-
vok K’eKertarssuarme bilertartungor-
niardlune.
'VgTAWQE
nutåmik portugaic
pugssian atauseK tltorfingmut
titorfik
naj or Kar uk
JSf
V, pGgssiamltut imermut aa-
lagtumut tltorfingmut a-
kuliGkugkit aitsftt tåssa najoritagag-
ssaa. Vitamon akuliåncKarsinauvoE
supamut, miserKamut igssortitamut-
dlo. s6rdlo åssersGtigalugo pulvlt
aul i sagkanut neainutdlo sujatag-
ssanut raspcrtagssåinut akuliGne-
aarsinåuput — imalGnlt suaussat
aaKortut pølsitdlGnlt Kajugssånut —
mamaKutauvdluatdlftraut.
inumarig-
sinartut!
Officielt
A. Stadfæstede love, bekendtgørelser
og anordninger af særlig interesse for
Grønland.
1. Bekendtgørelse nr. 55 af 15/3
1961 om registrering af skibe hjemme-
hørende i Grønland, trådt i kraft 1.
april 1961.
2. Bekendtgørelse nr. 87 af 25/3
1961 om ændringer i bekendtgørelse
om skibsmåling.
3. Bekendtgørelse nr. 89 af 25/3 1961
om særlig udrustning af skibe hjem-
mehørende i Grønland, trådt i kraft
1. april 1961.
(Lovtidende A. IV—VII).
B. Kommunale vedtægter stadfæstet
af landshøvdingen over Grønland.
1. Tillæg til politivedtægt for Ege-
desminde kommune, stadfæstet 8/4
1961.
2. Vedtægt om tørvegravning i
Umanak kommune, stadfæstet 15/4
1961.
3. Tillæg til politivedtægt for
KangåtsiaK kommune, stadfæstet 18/4
1961.
4. Vedtægt om ophævelse af ældre
vedtægter og regulativer i Godthåb
kommune, stadfæstet 30/5 1961.
5. Vedtægt om hundehold i Godt-
håb kommune, stadfæstet 9/6 1961.
6. Vedtægt for Godthåb kommune
vedr. bevarelse af fuglebestanden ved
K’orKut, IvnajuagtoK, Ivnajuag-
tunguaK og IvnårssunguaK, stadfæstet
9/6 1961.
7. Vedtægt for Godthåb kommune
vedr. motorbådsjagt på forårssæler,
stadfæstet 10/6 1961.
C. Andre meddelelser:
Indkaldelse (Proklama).
I henhold til § 29, stk. 2 i arvelov
for Grønland af 7. juni 1959 indkaldes
herved kreditorerne i boet efter den
den 10. oktober 1960 afdøde udsteds-
bestyrer Otto Laursen, Sletten, til mod
deres fordringers fortabelse inden 6
måneder fra dato at anmelde deres
fordringer i boet til undertegnede
kredsdommer.
Arv og gæld i boet er fragået.
Kredsdommeren i Nanortalik,
Julianehåb, d. 15. juni 1961.
Klaus Lynge, kredsdommer.
tamanut tungassut
A. inatsisit, nalunaerutit perKUSsutit-
dlo aulajangersagkat Kalåtdlit-nunå-
nut ingmikut ping åruteuar tut:
1. umiarssuit Kalåtdlit-nunane uni-
ngaveKartut agdlagtugaunerånik 15/3
1961-ime nalunaerut nr. 55, 1. april
1961-ime atulersoK.
2. umiarssuit ugtortagaunerånik nalu-
naerume 25/3 1961-ime avdlångutinik
nalunaerut nr. 87.
3. umiarssuit Kalåtdlit-nunane uni-
ngaveKartut ingmikut pisatsersugau-
nigssånik 25/3 1961-ime nalunaerut nr.
89, 1. april 1961-ime atulersoK.
(inatsisit katerssugkat A. IV-VII)
B. kommunine ileruorerKussat Kalåt-
dlit-nunåne landshøvdingimit aulaja-
ngersarneicartut:
1. Ausiait kommuniane polititigut i-
lerKorerKussamut tapiliussaK 8/4 1961-
ime aulajangersarneKartoK.
2. tJmånap kommuniane ivssortartar-
nermik ilerKorerKUSsaK 15/4 1961-ime
aulajangersarneKartoK.
3. Kangåtsiap kommuniane polititigut
ilerKorerKUSsamut tapiliussaK 18/4
1961-ime aulajangersarneKartoK.
4. Nup kommuniane ilerKorerKussa-
torKat maligtarissagssatorKatdlo ato-
rungnaersitaunerånik ilerKorerKussaK
30/5 1961-ime aulajangersarneKartoK.
5. Nup kommuniane KingmeKarner-
mik ilerKorerKussaK 9/6 1961-ime au-
la j angersarneKartoK.
6. K’orKut, Ivnajuagtup, Ivnajuagtu-
ngup Ivnårssunguvdlo tingmiaisa av-
dlångutsailineKarnigssåt pivdlugo Nup
kommuniane ilerKorerKussaK 9/6 1961-
ime aulajangersarneKartoK.
7. upernåp puissainik pujortulérKanik
malerssortarneK pivdlugo Nup kom-
muniane ilerKorerKussaK 10/6 1961-
ime aulajangersarneKartoK.
C. nalunaerutit avdlat:
aggeruussissut (piumassaKaricussissut)
Kalåtdlit-nunane kingomussissar-
nermik 7. juni 1959-ime inatsisine §
29, ingm. 2, nåpertordlugo matumuna
niuvertorutsip Otto Laursenip, Ang-
magssivik, 10. oktober 1960-ime toKU-
ssup Kimatainit akiligagssaKarfigissat
aggerKuneKarput piumassarissatik å-
naisinauvdlugit uvdlumimit Kåumatit
arfinilingortmagit pigissanit Kimata-
nit piumassaKarnitik kredsdommeri-
mut atåtigut atsiortumut nalunaeruti-
gerKUvdlugit.
pigissat Kimatat kingornussagssar-
tait akitsuilo tigujumaneKångitdlat.
Kredsdommeren i Nanortalik, Julia-
nehåb.
den 15. juni 1961.
Klaus Lynge
kredsdommer