Atuagagdliutit - 27.07.1961, Qupperneq 13

de grønlandske kommunekasser til er-
statning for forliste fangstredskaber
under forudsætning af, at lånesøgeren
er solid og stræbsom. Af behandlede
sager fra de følgende år kan nævnes
fredning af edderfugle og rensdyr, ud-
givelse af oplysende bøger, vaccina-
tionsforhold, karantænebestemmelser,
skoletilsyn, regler for benyttelser af
garnsteder, fredning af ryper, harer
og ænder, brandassurance, fangstfor-
hold, handelens prisforhold, lån til få-
reavlens fremme, ansættelse af kajak-
lærere og meget andet.
De første straffebestemmelser
På det sydgrønlandske landsråds-
møde i 1913 forelagdes et udkast til
straffebestemmelser i Grønland. Det
var udarbe’jdet af inspektør Lindow,
og nu ønskede Styrelsen, at sagen blev
bragt til drøftelse i begge landsråd. På
møderne i 1915 genoptog man behand-
lingen af straffelovudkastet. Landsi-å-
det i Nordgrønland gik ind for drøf-
telse af fængsler, bøder, repartitions-
fortabelse og offentliggørelse af den
domfældtes navn og forseelse, hvor-
imod der var nogen betænkelighed
ved legalisering af legemlig revselse. I
Sydgrønland tog man afstand fra
fængselsstraf og foreslog i stedet ar-
bejdsstraf under offentlig kontrol.
Tilslutning til Danmark
Striden mellem Danmark og Norge
om Østgrønland vakte de folkevalgte
grønlandske repræsentanters levende
interesse, og efter indgående drøftel-
ser afgav man i hvert råd en resolu-
tion. I udtalelsen fra Sydgrønlands
landsråd hed. det, at landsrådet for
landsdelen betragtede sig som repræ-
sentanter for befolkningen på østky-
sten. Og erklæringen fortsætter: „Syd-
grønlands landsråd, der repræsenterer
over halvdelen af Grønlands befolk-
ning, udtaler enstemmigt ud fra 200
års erfaringer sin ubetingede tillid til
Danmarks ledelse af de grønlandske
anliggender, idet Danmarks ledelse al-
tid har tilstræbt fremgang for den
grønlandske nation i kultur og leve-
vilkår uden derved at tage hensyn til,
om Danmark fik nogen fordel af lan-
det. Landsrådet kan derfor ikke tænke
sig Grønland eller en del deraf under
nogen anden stat og heller ikke tænke
sig, at Norge ville føre samme politik
som Danmark, dersom det nogensinde
skulle få herredømme i en del af
Grønland."
Udtalelsen fra det nordgrønlandske
landsråd var skarpere formuleret. Det
hed, at nordmændene ved deres hen-
synsløse slagtning af vandresæler
havde formindsket disse dyrs antal så
stærkt, at grønlænderne ikke længere
kunne dække deres behov til føde og
klæder. „Vi kan ikke forlade dette
land og søge vort erhverv andre ste-
der", erklærede det nordgrønlandske
landsråd. „Derfor må vi tænke på de
reserver, hvort land har, som kan tje-
ne til nytte for den kommende genera-
tion."
Større beføjelser
Med Styrelsesloven af 1925 fik
landsrådene større beføjelser. Inspek-
tørembederne omdannedes til lands-
fogder. Et helt nyt samfundselement
opstod, sysselrådene, der var sammen-
sat af kommunerådsformænd og
landsrådsmedlemmerne. Danske bor-
gere fik også adgang til at være med-
lemmer i kommunerådene. Med hen-
syn til landsrådene hedder det i den
nye lov, at de to landsråd har endeligt
til opgave at drøfte fællesanliggender
for hver sit område, hvad enten
spørgsmål om sådanne måtte blive fo-
relagt af regeringen, eller det selv
måtte finde anledning til at optage
sådanne spørgsmål. Det nævnes end-
videre, at landsrådet medvirker ved
fastsættelse af sådanne retsbestem-
melser, der angår hele det grønlandske
samfund, og afgiver betænkning over
alle foranstaltninger for landsdelen el-
ler hele landet. Videre er rådet med-
bestemmende ved anvendelsen af
landskassens midler efter nærmere
regler og kan gøre indstilling angåen-
de foretagelse af foranstaltninger for
Grønlands fællesfonds regning. Et-
hvert medlem kan fremsætte forslag,
stille forespørgsler og indgive besvæ-
ringer vedrørende alle offentlige an-
liggender. Ingen af rådet vedtagen be-
slutning er dog gældende, forinden
den er godkendt af landsfogden eller
ministeriet. Landsfogden er rådets
formand og deltager nu i modsætning
til tidligere i afstemningerne og sør-
ger i øvrigt for det fornødne vedrø-
rende indkaldelse, dagsorden, ledelse,
korrespondance og så videre.
Landsfogederne
Under de gamle landsråd foregik
møderne, som det er tilfældet i dag, i
den bedste atmosfære og blev ledet af
skiftende og dygtige inspektører og
Chr. Simony
landsfogeder. Daugaard-Jensen var
den første formand for det nordgrøn-
, landske landsråd, og han ledede mø-
derne i 1911 og 1912. Derefter var in-
spektør Lindow formand for Nord-
grønlands landsråd i 12 år til og med
1924. Landsfoged Ph. Rosendahl aflø-
ste Lindow som formand, og møderne
i det nordgrønlandske landsråd le-
dedes i 1928 og 1929 af Jørgen
Berthelsen, der var konstitueret under
Rosendahls permission i Danmark.
Rosendahl var formand i Nordgrøn-
lands landsråd til 1939, men blev af-
løst af Eske Brun i 1932-33 og 1935-36.
Inspektør O. Bendixen var den før-
ste formand for det sydgrønlandske
landsråd. Han beklædte formandspo-
sten i tre år. Møderne i 1914 blev le-
det af kolonibestyrer Olaf Hastrup,
der var konstitueret inspektør. Der-
efter var inspektør C. F. Harries for-
mand for det sydgrønlandske landsråd
til 1923. Ved mødet i 1924 var koloni-
bestyrer C. Simony konstitueret for-
mand. Derefter overtoges formands-
posten af landsfoged, senere direktør
for Grønlands Styrelse Knud Olden-
dow. Under Oldendows permission i
1929 vikarierede F. A. Madsen som
formand, og den sidste formand for
landsrådet i Sydgrønland blev lands-
foged Aksel Svane.
Fra Egedesminde lil Codhavn
Som fortalt foregik det nordgrøn-
landske landsråds første møde i Ege-
desminde. Året efter i 1912 blev mødet
holdt i Godhavn i et hus med tørve-
mur og træbeklædning indvendig. Fra
nu af var Godhavn fast mødested for
landsrådet i Nordgrønland. Lindows
første landsrådsmøde i 1913 fandt sted
i Godhavn skole, men i 1915 fik rådet
en fast mødesal i et stort nyopført hus,
som også rummede et trykkeri, hvor-
fra bladet „AvangnamioK" udgik. Der
var også et udvalgsværelse i bygnin-
gen foruden selve den smukke møde-
sal. Både trykkeriet og landsrådssalen
var direktør Daugaard-Jensens ide,
som blev opført for fælleskassens reg-
ning. Indkvarteringsmulighederne i
Godhavn var ikke gode i de første år,
men i 1925 indrettedes et stort værel-
se på landsrådsbygningens første sal.
Lokalet blev forsynet med køjer til
landsrådsmedlemmerne. Her fik med-
lemmerne også deres forplejning, idet
der blev indrettet et køkken ved siden
af det fælles sove- og opholdsrum.
Endnu i dag findes der i bygningen
rekvisitter fra landsrådstiden.
For Sydgrønlands vedkommende
blev møderne holdt i trykkeriet til
1925. Året efter blev landsfogedens
tjenestebolig udvidet og moderniseret,
og derved blev der også skabt et stort
mødelokale til stor glæde for medlem-
merne. Samtidig fik man en ordning
i stand, således at daværende forsam-
lingshus i Godthåb kunne tjene som
et slags gæstehjem under medlemmer-
nes ophold i Godthåb. Senere fik
landsrådet i Sydgrønland en selvstæn-
dig bygning, den nuværende manufak-
turbutik. Denne bygning blev ved kri-
gens begyndelse overtaget af admini-
strationen og blev indrettet som cen-
tralkontor.
Landsrådsbåden forliste
De særlige grønlandske forhold hav-
de gjort deres til, at landsrådsmøder-
ne ikke kunne afvikles på normal vis.
Man var således i 1913 nødt til at af-
holde møde i anlægget i Nanortalik
uden repræsentanter fra de nordligere
kredse. Tidligere på året var repræ-
sentanter fra disse kredse indkaldt til
møde i Godthåb. Men de var ikke ble-
vet afhentet, fordi landsrådsbåden på
nedturen til Julianehåb var forlist, og
en anden båd, som skulle hente med-
lemmerne, var forhindret i at nå frem
af storisen.
Året efter måtte man også i Nord-
grønland henlægge landsrådets møde
til kolonien UmanaK. På grund af is-
situationen havde det været umuligt
for medlemmerne fra norddistrikterne
at komme til Godhavn i rette tid.
Samme årsag gjorde sig gældende ved
mødet i 1919, som også fandt sted i
Umanak. Mødet i Sydgrønland blev
afholdt på det lille udsted Narssau
syd for Godthåb på grund af en epide-
mi i selve kolonien. Medlemmerne fra
syd blev sejlet til udstedet, mens med-
lemmerne fra nord dirigeredes uden
om Godthåb. 25-års mødet blev heller
ikke afholdt i 1935 på grund af den
store influenza-epidemi, som hærgede
kysten, men måtte udskydes til som-
meren 1936.
Af særlige begivenheder fra de gam-
le landsråds historie skal fremhæves
det første kongebesøg i 1921, hvor
kongen hilste på medlemmerne og ud-
talte sin glæde over at få lejlighed til
at træffe landets højeste repræsenta-
tion. Besøgene af rigsdagens delega-
tion i 1923 og 1931 kastede også en,
særlig glans over landsrådsmøderne,
hvor medlemmerne fik lejlighed til at
drøfte en række spørgsmål med ri-
gets øverste lovgivningsmyndigheder.
En vigfig begivenhed
En vigtig milepæl i landsrådenes
historie indtraf, da medlemmerne fra
Syd- og Nordgrønland for første gang
samledes til fællesmøde i Godhavn
den 3. maj 1940. Under indtrykket af
den usikkerhedsfølelse, som Danmarks
besættelse betød for Grønland, fandt
man det magtpåliggende at træffe den
ekstraordinære foranstaltning. På mø-
det drøftede man den opståede situa-
tion, og medlemmerne blev informe-
ret om, at landsfogederne ville gøre
deres bedste for at holde samfunds-
livet og erhvervene i gang så uforstyr-
ret, som det var mulig. Landsrådet
sendte dengang følgende hilsen til
kongen:
„Det grønlandske folk vil gerne
gennem deres landsråd overfor Deres
Majestæt udtrykke forsikringen om,
at vi dybt forstår, hvor tunge de dage
er, som Deres Majestæt har oplevet og
må opleve, og at også vi fuldt ud del-
tager i den sorg, Deres Majestæt og
hele det danske folk må føle.
Vi føler i disse tunge dage trang til
at bede Deres Majestæt modtage et
løfte om vor ubrydelige troskab mod
vort moderland og vor retsmæssige
konge. Vi ser gennem mørket frem til
den dag, da der på ny intet mere fin-
des, som skiller os fra vor konge".
To krigsmoder —
og tiden der fulgte
Det første fællesmøde blev ledet af
landsfoged Aksel Svane. Under kri-
gen samledes landsrådene to gange til
fællesmøder i 1941 og 1943 i Godthåb
under forsæde af Grønlandsadmini-
strationens chef i krigsårene, Eske
Brun.
I sommeren 1948 rejste statsminister
Hans Hedtoft til Grønland og havde
en drøftelse med de samlede landsråd
i Godthåb. Landsrådene vedtog der-
efter enstemmigt følgende udtalelse:
„Landsrådet er af den overbevisning,
at der foreligger tilstrækkelige grund-
lag til at gå ind for gennemgribende
ændringer, idet ønsket blandt befolk-
ningen om erhvervsøkonomisk og kul-
turelt at komme på samme højde som
andre nationer er blevet så stærkt, at
landsrådet ikke kan sidde det over-
hørigt. Det private initiativ gør det
netop samtidigt stærkere gældende at
oplære grønlænderne i at drive er-
hvervet ved anvendelse af moderne
Nuværende formand Finn Nielsen
månåkut sujuligtaissoK Finn Nielsen
" ... ' ' æ—
m
fangstmetoder, og de frie grønlandske
erhververe ønsker at gribe denne mu-
lighed for samarbejde med de private
danske erhververe. Dette ønske er nu
så klart udtalt, at landsrådet betrag-
ter vrikeliggørelsen deraf som sin uaf-
viselige opgave. Til slut ønsker lands-
rådet at udtale, at gennemførelsen af
de så vidtgående ændringer kun kan
ske ved en kommissions drøftelser, og
at nedsættelse af en sådan kommis-
sion derfor bør ske hurtigst gørligt."
Allerede året efter var den store
Grønlandskommission en kendsger-
ning, og dens betænkning, der forelå i
1950, gav anledning til den hidtil mest
gennemgribende ændring i det grøn-
landske samfunds struktur. Nyordnin-
gen af 1951 betød bl. a., at landsråde-
ne blev slået sammen til eet råd, og
kommunerådene omdannedes til kom-
munalbestyrelser.
Eet landsråd
Grønlands landsråds første møde åb-
nedes i Godthåb den 26. september
1951. Det nye råd havde følgende sam-
mensætning: Jakob Nielsen, Augpilag-
toK, Nanortalik, Frederik Nielsen, Ju-
lianehåb, Gerhardt Egede, NarssaK,
Abel Kristiansen, Arsuk, Frederiks-
håb, Avgo Lynge, Godthåb, Peter
Egede, Kangamiut, Sukkertoppen,
Knud Olsen, Holsteinsborg, Nikolaj
Rosing, KangatsiaK, Frederik Lynge,
Egedesminde, Marius Sivertsen, Ja-
kobshavn, Jens Olsen, Godhavn, Peter
Fleischer, Satut, UmanaK, og Hendrik
Olsen, Upernavik. Landshøvding P. H.
Lundsteen var formand, og endvidere
deltog kontorchef N. O. Christensen
og landsfoged C. F. Simony.
Ved mødets åbning udtalte forman-
den: „Samlingen af Vestgrønland un-
der eet landsråd og dettes overtagelse
af de funktioner, der skal henhøre un-
der rådet efter den nye ordning, er
måske det, der i fremtiden vil vise sig
at være det mest fremtrædende og be-
tydningsfulde element i Grønlands ny-
ordning. Vi kommer under mødet nær-
mere ind på disse nye funktioner for
landsrådet. De går ud på, at landsrådet
skal have større indflydelse på den
grønlandske administration, større
indflydelse på de love og bestemmel-
ser, der skal være gældende for Grøn-
land, og selvstændig rådighedsret over
de midler, der gennem afgifterne til-
flyder landskassen."
Derefter tog Avgo Lynge ordet og
udtalte: „Det er en vigtig historisk be-
givenhed, der sker i dag. Grønlands
repræsentanter, som for første gang
er blevet valgt ved direkte valg af
kvinder og mænd, er samlet her i
Godthåb, Hans Egedes gamle by, ikke
som to selvstændige råd, der har fæl-
lesmøde, men som eet råd, som en or-
ganisk helhed, som repræsentanter for
eet folk og eet land. Med den nuvæ-
rende landsrådssamling er en ny etape
i Grønlands historie indledt. Det gamle
er forbigangent, og det nye opstår. Det
afgående landsråd har bestået prøven
med glans. — Grønland og Danmark
er i tidens løb groet sammen således,
Grønlands landsråds første formand, P. H.
Lundsteen.
Kalåtdlit-nunåne landsrådip sujuligtaissor-
Kåva P. H. Lundsteen.
i.. ‘ v> t
h " '
at Grønland ikke kan undvære Dan-
mark, og vi tror heller ikke, at Dan-
mark kan undvære Grønland uden at
blive mindre derved. Man bør fort-
sætte med at styrke og udvide forbin-
delsen med Danmark, politisk, kultu-
relt og sprogligt for at understrege, at
Grønland er en del af Danmark og øn-
sker altid at være det. Grønland og
dets befolkning — grønlændere og
danske — bør fuldt ud have ligestil-
ling med andre danske statsborgere.
Derfor må vi fastholde det ønske, at
Grønland må i fremtiden have grøn-
landske repræsentanter i den danske
rigsdag."
Eet land
Ved kongebesøget i 1952 blev Grøn-
lands nære tilknytning på ny under-
streget, og året efter ved folkeafstem-
ningen i Danmark blev Grønland ind-
lemmet til Danmark som en ligeberet-
tiget del af det danske rige. Den hi-
storiske begivenhed blev markeret
ved landsrådsmødet samme år. For-
manden, P. H. Lundsteen udtalte: „De
gamle dage, hvor Grønland af navn og
gavn var en koloni i den forstand, at
befolkningens retslige og økonomiske
tilstand var en anden end moderlan-
dets, er nu forbi. Den 5. juni i år un-
derskrev kongen den grundlov, hvor-
ved Grønlands optagelse i riget som
en fuldt ligeberettiget del deraf fuld-
byrdedes."
Dermed var udviklingen i Grønland
lagt i faste rammer, og gennem de sid-
ste ti år har landsrådet haft en bety-
delig indflydelse på de kolossale for-
bedringer i erhvervsmæssig, kulturel
og sundhedsmæssig henseende, og
dette arbejde fortsættes i den samme
ånd, som altid har præget landsrådet.
Gennem årene har en række af
Grønlands bedste sønner haft sæde i
landsrådet, hvoraf følgende må sær-
lig fremhæves: Overkateket Josva
Kleist, som gennem sine digte og
skrifter har betydet meget for sine
landsmænd, de to foregangsmænd,
brødrene Pavia og John Høegh, pa-
stor Niels Lynge, redaktør Kristoffer
Lynge, fangerne Isak Kleist og Johs.
Filemonsen, udligger Gerth Geisler,
tolkene Jørgen Chemnitz pg Peter
Nielsen, førstepræsterne Gerhardt
Egede og Elias Lauf, overkateket Ed-
vard Kruse, der i afbrudte perioder
har siddet længst i landsrådet, fra
1927 til 1959, og Grønlands første po-
litikere i egentlig forstand, Avgo
Lynge og Frederik Lynge. I landsrå-
dets 50-årige historie var der kun et
dansk medlem, mag. scient Morten P.
Porsild, og ved valget i 1959 fik
landsrådet første gang et kvindeligt
medlem, fru Elisabeth Johansen.
50-års jubilæet i år er også histo-
risk derved, at hele Grønland for før-
ste gang samles i eet landsråd. Ved
valgene i Angmagssalik, Scoresbysund
og Thule i foråret opfyldtes det længe
nærede ønske om repræsentation fra
disse distrikter i landsrådet. Og der-
med begynder en ny æra i landsrå-
dets og Grønlands historie.
apemut:
igdlora ikuatdlåsagaluarpat inigssaicarumav-
dlunga nutåmik igdluliortariaKåsaunga. igdlu-
liorneK akisuvoK. aningaussat sumit pisavåka?
akissut:
ikuatdlagtornigssamut sitdlimaserniarit! tau-
va igdlut ikuatdlåsagaluarpat akigssaicalisau-
tit. kæmnerimukarasuarniarit, „Kgl. Brand"-
ime sitdlimasertlnigssangnut ikiorsinauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kalfttdlil-nunane 1882-lmtf sitdlimastssartoK
13