Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 14

Grønlands butikker på grønlandske hænder
Direktør, lic. mere. Hans C. Christiansen har i Danmarks radio redegjort
for planen om overdragelse af KGH'butikker til befolkningen.
Vi gengiver her radioforedraget
Siden 1950 er en vældig udvikling
gået hen over Grønland. Det
har også præget butikerne. Den
fremmede, der kommer til landet, vil
finde butikker over alt. Adskillige af
dem er små, og nogle er primitive
endnu, men mange steder er de store
og svært moderne — med samme va-
reudvalg som hernede og med dygtige
og flinke ekspedienter til at betjene
kunderne. Den kongelige grønlandske
Handel er fulgt med i den forbedring
af butikshandelen, som alle kender
hernede fra. Derfor er vi også i Grøn-
land nogle steder nået frem til mo-
derne selvbetjening. De fleste butik-
ker drives nemlig stadig af Den kon-
gelige grønlandske Handel. Støttet af
beredvillig hjælp fra handelsorgani-
sationer og handelsvirksomheder i
Danmark er vi i KGH gået i spidsen
med forbrugeroplysning og rationali-
sering af butiksarbejdet, men vi er
ikke helt ene om det.
I løbet af disse 10 år er efterhån-
den en ganske betydelig privathan-
del vokset frem. For Grønland som
helhed skal den nok have 10—20 °/o
af butiksomsætningen, og på større
pladser har den en langt større an-
del — i Godthåb f. eks. formentlig
45 °/o af butikshandelen. Man kan
regne med, at den private butiks-
handel i løbet af de sidste 3 år har
fordoblet sin omsætning, og denne
ekspansion fortsætter med stigende
fart. I alt er i Grønland udstedt
over 400 næringsbreve, men det er
næppe meget mere end 100, der be-
nyttes til rigtig butikshandel.
Butikshandelen er fri i Grønland,
og bortset fra afgiftspligtige varer kan
de handlende foretage deres indkøb,
hvor de vil, i Grønland eller hernede
eller i udlandet. Mange køber engros
fra Den kongelige grønlandske Han-
dels stedlige lager. Enhver privat
handlende kan nemlig inden for sit
vareområde foretage indkøb hos KGH
med passende forhandlerrabat — og-
så på de varer, som staten yder til-
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaul
fuménguernarfoK
G«neralagentur: Hans Just, Kbh. 0.
skud til. Overalt lægges vægt på ,at
den private handel i enhver henseen-
de får gunstige konkurrencevilkår. —
Derfor er det min overbevisning, at
detailhandel få steder i Danmark kan
drives med så gode udsigter til et godt
udbytte som netop i Grønland — selv
om det må erkendes, at det kan være
vanskeligt at komme i gang deroppe.
Fordobling af lønniveauet
Som forholdene har udviklet sig,
byder butikshandelen desuden langt
større sikkerhed for investeringerne
end produktionen. Ingen kan være i
tvivl om, at omkostningsniveauet i
Grønland vil stige stærkt i de kom-
mende år — stærkere end hernede. —
Fra politisk side vil der være ringe
tilbøjelighed til at tilsidesætte krave-
ne om ligeløn, som må føre frem til
væsentlige lønstigninger, og inden
længe til danske lønninger til de fle-
ste. Det kan på adskillige områder
betyde en fordobling af det grønland-
ske lønniveau, men det alene vil ikke
kunne ændre den grønlandske ar-
bejdskrafts effektivitet — og den lig-
ger nu engang væsentlig lavere end
den danske, fordi grønlænderne sav-
ner den arbejdstradition, uddannelse
og erfaring, som vi har været gene-
rationer om at erhverve.
Mørke udsigter
Dertil kommer, at al investering i
Grønland i bygninger og andre an-
læg koster omtrent dobbelt så meget
som hernede, og at også de lange
transporters høje omkostninger tyn-
ger hårdt på alle kalkulationer.
Skønt 80 °lo af Grønlands eksport-
produktion i dag sælges på verdens-
markedet, er det derfor desværre en
kendsgerning, at den ikke længere
er konkurrencedygtig — og intet ty-
der på, at den kan blive det forelø-
big. Siden nyordningen af 1950 har
den grønlandske produktions frem-
tid derfor aldrig tegnet sig mere
mørk og mere uvis end i dag.
Alt dette ser helt anderledes ud for
butikshandelen. Her er konkurrence-
dygtighed jo et langt mere relativt
begreb. Butikkerne i Grønland skal
kun konkurrere med hinanden og
ikke med den store vide verden. De-
res virkelige risiko er kun postordre-
forsendelser fra Danmark, og måske
en dag fra det større markedsområde,
som vi måtte være tilsluttet, men den
risiko må vel forekomme de fleste no-
get fjern. Alt dette — samt den om-
stændighed at butikshandelen er nem
at gå til, også for den ufaglærte — må
være baggrunden for, at der i Grøn-
land er udviklet en så betydelig pri-
vat butikshandel — selvfølgelig støt-
tet af Den kongelige grønlandske
Handel, hidtil og fremover, i det om-
fang, hver enkelt handlende ønsker
det, med både engroskøb, konsulent-
tjeneste og anden vejledning.
Aktiv medvirken
Udviklingen inden for butikshande-
len må således siges at være forløbet
særdeles godt, set såvel fra forbru-
gersynspunkt som fra den private
handels synspunkt. Udviklingen må
i øvrigt vel også ses på baggrund af
målsætningen fra 1950, som uden tvivl
forudsætter, at grønlænderne er med
i udviklingen af deres eget land, at de
ikke bare skal stå som passive tilsku-
ere. Alligevel har vi i Den kongelige
grønlandske Handel — måske også
lidt under indflydelse af den politiske
debat — følt, at der ikke overalt er
samme tilfredshed med udviklingen.
Adskillige synes åbenbart, at det al-
ligevel går for langsomt med den så-
kaldte „normalisering". Derfor har det
været nærliggende, at vi i KGH har
spurgt os selv, om der på baggrund
af 10 års erfaringer og udvikling kan
gøres yderligere fremstød, og at vi
især har set på vore egne områder —
og herunder også på butikshandelen.
For os kan der ikke være tvivl om,
at hovedproblemet er grønlændernes
medvirken, d. v. s. deres aktive inter-
esse i og forståelse af, hvad der fore-
går inden for Grønlands erhvervsliv.
Begge dele er så afgjort utilstrække-
lige, derfor vil vi gerne øge dem. Det
må kunne ske, hvis man finder nye
veje til, at grønlænderne kan blive
mere medbestemmende end hidtil og
derved få større medansvar.
Alt dette kan der nemt opnås enig-
hed om. Fra mange drøftelser i Grøn-
land ved jeg, at også grønlænderne
ønsker en sådan udvikling, men der
findes både økonomiske, menneskeli-
ge og politiske hindringer, som det
hidtil har været vanskeligt at rydde
af vejen.
Forsyningspligtens ophævelse
Den væsentligste politisk betonede
hindring er den hidtidige fortolkning
af den forsyningspligt, som ved lov
er pålagt Den kongelige grønlandske
Handel. Denne forpligtelses indhold
er unægtelig noget uklar, og den er
desuden blevet udvidet år efter år —
idet den simpelthen er blevet betrag-
tet som svarende til forbrugernes sti-
gende forventninger til en velassor-
teret butik. Denne fortolkning af for-
syningspligten kan ikke opretholdes,
hvis man for alvor ønsker en nyorien-
tering. Hensynet til den store del af
befolkningen, som bor på fjerne og
afsides pladser, giver forsyningsplig-
ten en så realistisk baggrund, at man
næppe kan tænke på at ophæve den
ved lov. Det tror jeg heller ikke er
nødvendigt, men derimod må forplig-
telsens indhold kunne fortolkes helt
anderledes end hidtil. Det kan vi ikke
gøre selv, men det må være tilstræk-
keligt, at grønlændernes politiske re-
præsentanter — d. v. s. landsrådet
principielt og kommunalbestyrelserne
i de konkrete tilfælde — giver deres
samtykke. Denne tilslutning kunne gå
ud på, at forsyningspligtens opfyldel-
se ikke gøres betinget af, at Den kon-
gelige grønlandske Handel oprethol-
der egen butik på hver plads, men at
den også betragtes som værende op-
fyldt, når visse funktioner f. eks. bu-
tikshandelen overdrages til private
organisationer.
Man må selvfølgelig gøre sig klart,
at dette reelt kan være ensbetydende
med forsyningspligtens ophævelse. En
privat organisation må stå frit i sine
dispositioner, i valg af indkøbsforbin-
delser og i sin prispolitik. Dette ude-
lukker, at en statsinstitution samtidig
kan have ansvaret for de samme ting.
En nyordning af denne art udelukker
således både forsyningspligten og
myndighedernes nuværende meget in-
time indblanding i prisfastsættelsen.
Det nuværende krav om ens udsalgs-
priser over hele Grønland, uanset om-
kostningerne, er således ligeledes
uforeneligt med en fri erhvervspolitik.
Hernede vil mange have svært ved
at forstå, at forsyningspligten og de
faste priser er så fastforankrede be-
greber i Grønland. Der kan vel heller
ikke være tvivl om, at det er levn
fra en fjern fortids forsyningsform,
som for godt 100 år siden blev opgi-
vet på Færøerne, og som i dag næppe
kendes mange steder i verden — og
slet ikke under friere erhvervsfor-
hold.
F olkeaktieselskaber
Man vil hernede have svært ved at
forstå, at forbrugerne i Grønland ikke
skulle kunne stole på en købmand,
eller to, eller flere. Det gør man her
og andre steder i verden, og hvis man
virkelig ikke mente at kunne gøre det,
så har man jo også i Grønland den
mulighed at sikre sig ad kooperativ
vej, d. v. s. ved at oprette brugsfor-
eninger, hvor alle kan være med —
og det samme kunne vel opnås, hvis
man oprettede folkeaktieselskaber,
hvor hver husstand kunne være med-
aktionær.
Formen skal vi selvfølgelig ikke be-
stemme. Det må være befolkningens
sag, thi allerede her må medbestem-
melsesretten og medansvaret komme
ind i billedet.
Vi inden for Den kongelige grøn-
landske Handel kunne altså tænke os
at man — foreløbig nogle få steder
og som et eksperiment — dannede så-
danne private organisationer, og at
man gjorde forsøg med til disse at
overdrage visse grene af vor virksom-
hed, og vi mener, at især butikshan-
delen egner sig til sådanne forsøg.
Forholdet er jo det, at en sådan
virksomhed — uanset at den bør ledes
uafhængigt i den daglige drift —
kunne få betydelig støtte både fra os
og fra private organisationer og virk-
somheder hernede. Men jeg under-
streger, at der selvfølgelig ikke skal
bestå nogen forpligtelse til at købe
hos os eller benytte vor assistance
— for så ville vi være lige vidt. —
Tværtimod bør det stå sådanne pri-
vate virksomheder frit for at købe og
søge råd hos andre efter eget valg.
Befolkningens afgørelse
Selvfølgelig er det afgørende, om
den grønlandske befolkning ønsker en
sådan udvikling, men jeg tror, at det
spørgsmål kan besvares klart bekræf-
tende.
Jeg tror også, at befolkningen i al
fald i nogle byer magter at realisere
tanken, selvom alle, der kender for-
holdene, vil være enige i, at man bør
gå varsomt frem. Forholdet er jo det,
at de forsøg, som vi måske går i gang
med, simpelthen skal lykkes, thi vi
ved af bitter erfaring, at et mislykket
forsøg er værre end slet intet — fordi
en fiasko nemt standser alt initiativ
adskillige år frem i tiden.
Derfor tror jeg på, at man skal væl-
ge nogle få og sikre pladser først, at
man skal være meget omhyggelig
med forberedelserne, og at man så
skal afvente resultaterne og indhøste
erfaringer, inden man går videre.
Når vi til dette eksperiment har fo-
reslået byerne Nanortalik og K’utdlig-
ssat, skyldes det først og fremmest, at
vi her har gode og rentable butikker
under forhold, der er så overskuelige,
at ledelsen og dispositionerne ikke
kan volde alvorlige problemer for
kvalificerede folk — og vi har i vor
tjeneste et par særligt kvalificerede
grønlændere, som er rede til at gå ind
i eksperimentet — men igen forudsat,
at befolkningen ønsker dem.
Når jeg siger, at det er rentable bu-
tikker, så ligger heri, at en eventuel
omlægning af organisationen vil und-
drage KGH det overskud, som de hid-
til har givet. Nyordningen vil således
koste noget i forøget statstilskud til
de butikker, der bliver tilbage. Det
kan godt blive ret store beløb årligt,
men jeg vil tro, at man vil tage det
med fatning.
Store varelagre
Grønlænderne er nemlig ikke ene
om at ønske en udvikling i denne ret-
ning, og derfor tror jeg, at de hernede
vil møde forståelse i både politiske
kredse og i erhvervslivet. Men reali-
sering af disse tanker kræver mere
end ønsker og forståelse.
Det vil kræve omhyggelig forbere-
delse at tilrettelægge ledelsen og at
udvælge og lede personalet, men hvis
man går langsomt og varsomt frem
og benytter den hjælp, som vi og an-
dre kan yde, vil der ikke her være af-
gørende hindringer på udviklingens
vej.
Derimod har finansieringen hidtil
været betragtet som en nærmest
uovervindelig vanskelighed. I Grøn-
land findes jo ingen ledig kapital til
projekter med et så stort kapitalbe-
hov til bygninger, varelager og drift.
Skal sådanne private virksomheder
da erhverve de nødvendige bygnin-
ger? Det er der selvfølgelig ikke taget
stilling til endnu. Men hvis det kom-
mer til at dreje sig om et fællesskab,
som repræsenterer betydelige dele af
befolkningen, kan KGHs butikker vel
lejes ud til en rimelig leje, der dæk-
ker omkostningerne til afskrivning,
forrentning og eventuelt vedligehold.
Hertil kommer så lagerbeholdnin-
gerne som i Grønland sammenlignet
med forholdene hernede, er meget
store i forhold til omsætningen. I gen-
nemsnit kan vi kun regne med, at
vore lagre omsættes een gang om
året, d.v.s. at en bys varelager er lige
så stort som et helt års omsætning.
Men dette behøver ikke at betyde, at
disse nye forretninger skal have lige
så store varelagre.
I vor virksomhed inden for KGH er
engroshandel og detailhandel i dag
nemlig ikke adskilte funktioner. Det
vil de derimod være for de foreslåede
nye butikker. Disse virksomheder vil
nemlig kunne sikre sig engrosforsy-
ning fra KGHs lagre. De vil derfor
selv kunne nøjes med mindre lager-
beholdninger, og disse nødvendige be-
holdninger må desuden kunne finan-
sieres ved leverandørkredit, enten fra
XGH eller fra andre leverandører.
Hertil kommer endelig et finansie-
ringsbehov til dækning af egentlige
driftsomkostninger, men også det må
kunne dækkes ved kreditter — og her
tænker jeg overhovedet ikke på sta-
ten, men på banker og sparekasser el-
ler andre finansieringsinstitutter her-
nede fra eller i Grønland.
Lån med statsgaranti?
I det hele taget må den skitserede
omlægning kunne bane vej for nye
finansieringsmuligheder, som ikke
står åbne for en statsinstitution, og
som samtidig vil kunne skabe nye
værdifulde interesseforbindelser og
samarbejdsmuligheder mellem virk-
somheder i Grømand og hernede. Må-
ske kan også nuværende former for
statslån afløses af mere normale lå-
neformer — eventuelt med statsga-
ranti — og muligvis administreres af
private banker eller sparekasser i
Grønland.
Lad mig til slut kun tilføje, at de
her skitserede tanker i sig selv ikke
på nogen måde er nye. De er drøftet
under kommissionsforhandlingerne op
imod 1950 og adskillige gange siden
da. Men hidtil har de nødvendigvis
mere haft præg af velmenende teori.
Det nye er kun, at vi inden for Den
kongelige grønlandske Handel mener,
at 10 års udvikling har skabt så væ-
sentlige ændringer i forudsætninger-
ne, at vi for alvor må kunne gå ind
i et forsøg på at gøre gamle ideer til
en ny realitet.
Forelægges landsrådet
Jeg har for nylig haft lejlighed til
at forelægge ideerne i Grønland, især
har jeg lagt vægt på at præsentere
dem i K’utdligssat og Nanortalik. I
begge byer var reaktionen så afgjort
positiv, og begge steder er der nu ned-
sat arbejdsudvalg, som i samarbejde
med os arbejder videre med tankerne
og søger at give dem endelig form. —
Men før vi for alvor kan nå længere
frem, må vi have tilslutning fra Grøn-
lands landsråd, som vil få forelagt
disse tanker i løbet af sommeren. Jeg
nærer ikke tvivl om, at landsrådet
vil give sit principielle samtykke, for-
di jeg er overbevist om, at vi ved at
gå ind i et sådant eksperiment kan
gøre et yderligere og vigtigt skridt
fremad på den udvikling, som gerne
i en nogenlunde overskuelig fremtid
skulle give grønlænderne større med-
bestemmelse i deres egne anliggender
og dermed større medansvar for ud-
viklingens retning og fart.
Mobil
Mari
Oils
Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og
fortjenesten stå i rimeligt forhold til
indsatsen, må motoren ikke volde van-
skeligheder af nogen art.
De verdenskendte Mobil Marine Oils,
anvendt i overensstemmelse med in-
struktionerne, beskytter alle motorens
bevægelige dele med 100 pet, effektiv
smøring.
suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua-
nårutigssatdlo atortunit angnenisag-
pata, motOre sumigdlOnlt akomute-
irnrtarisiiriti (filfllT
Oliat silarssuarme nalungisaussut, Mo-
bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator-
neKarunik, motOrip angalassue tamai-
sa minitaKéngivigdlutik Oliatersinau-
vait
obil Oil Danmark A/s
14