Atuagagdliutit - 27.07.1961, Qupperneq 19

Springet fra simpelt skur til
moderne hus forpligter
Et hus kan falde hurtigere i værdi end de årlige afdrag
forfalder, hvis man ikke vedligeholder det
Vi slog sidste gang fast, at de der
har et boligstøttehus reelt ejer det.
Vi skal nu se lidt mere på, hvad det
indebærer af goder og forpligtelser.
Dette at få eget hus er et ønske hos
mange mennesker. Nogle får det op-
fyldt, og andre får det ikke. Når dette
ønske opstår, er det selvfølgelig, fordi
det at have eget hus byder på en
række indlysende goder, medens for-
pligtelserne for de fleste mennesker
står væsentlig mere uklart.
Skal vi se på hvilke goder, der by-
des på, kan vi passende samtidig se
lidt på, hvilke krav det egentlig er,
vi stiller til begrebet et hus. Nogle af
disse krav er meget enkle og simple,
andre er mere luksusbetonede. Hvor
mange man kan få opfyldt, afhænger
nu om dage praktisk talt kun af ens
pengepung og lånemulighederne.
Det simpleste krav er dog kravet
om „at kunne lukke sig inde“, afskær-
met fra omverdenen og dens indblan-
ding. Dette krav kan opfyldes af et
simpelt skur med dør og lås, men
hermed er de færreste tilfredse. Op-
holdet inde skal også helst gøre en
uafhængig af vejr og vind, og selv
om dette krav synes simpelt, afhæn-
ger allerede dette kravs opfyldelse
meget af, hvor mange penge man har.
Det skal være sundt
Opholdet i huset skal også helst
være bekvemt. Det skal f. eks. være
så stort, at man kan have sig selv, sin
familie og sine ting der. Det skal end-
videre helst være praktisk indrettet
således, at opholdet der ikke ustand-
selig byder på irriterende småproble-
mer. Der skal kunne holdes en be-
kvem temperatur, og der skal være
mulighed for frisk luft, og dermed er
vi inde på et andet ret så elementært
krav til et hus i dag: det skal være
sundt at bo i. Det skal være tæt, det
skal være tørt, og det skal være til at
holde rent.
Disse — skal vi stadig sige simple
krav — kan som sagt opfyldes og i og
for sig med ret simple midler. Midler-
ne afhænger dog helt af, hvor man
bygger, og da vi her beskæftiger os
med byggeri i Grønland, må vi helle-
re straks slå fast, at Grønland ikke
netop er det sted på jorden, hvor
ovennævnte krav lettest opfyldes,
tværtimod. Men selv om kravene er
simple, er menneskene jo heldigvis
indrettet sådan, at mere kræver me-
re. Det er ikke så forfærdelig længe
siden, man tog det sensationelle
skridt fra spæklampe til komfur og
kakkelovn og petroleumslamper. I
1961 er disse instrumenter ikke så at-
tråede mere. For den overvejende del
af befolkningen er springet ført vi-
dere til elektrisk lys, og elektriske
komfurer er ikke ualmindeligt, lige-
som oliefyr jo også er godt på vej.
Endelig er man jo nu i fuld gang
med at udstyre boligstøttehuse med
centralvarme og vandhaner.
Kniber med forståelsen
Som det ses, er kravene simple, men
midlerne bliver mere og mere kompli-
cerede. Som tekniker kan jeg kun
glæde mig over, at man bruger det,
tiden formår af teknik, men vel at
mærke bruger det rigtigt. Når man
ved, at føromtalte spring fra skuret
— for at sige det tydeligt — til høj-
isolerede centralopvarmede huse med
elektrisk udstyr så at sige er foretaget
med samlede ben, kan det næppe un-
dre, at det mange steder kniber med
forståelsen af at bruge og vedligehol-
de disse ting rigtigt.
Forsømmelse det dyreste
Det var lidt om goderne. Hvad med
forpligtelserne, prisen for disse go-
der?
Mange vil nok hævde, at først i
rækken af forpligtelser står pligten til
at betale afdrag. Jeg er ikke enig
heri. Vedligeholdelsespligten er langt
vigtigere. Man kan forringe et hus
meget hurtigere end man — om jeg
så må sige — kan lade være at af-
drage det. Den årlige ydelse på et
boligstøttehus ligger fra 500 til 1000
kr. Det er det årlige maksimum for
uopfyldt forpligtelse i denne forbin-
delse. Men man kan meget let lade
et hus forfalde for mere end 1000 kr.
om året. Der er eksempler nok. I før-
ste omgang går det ud over den stak-
kel,. der af en eller anden grund bli-
ver sat til at vurdere et sådant hus,
og så går det ud over låneinstitutio-
nen.
En slags sparekasse
En husejer skal både betale afdrag
og vedligeholde. Men, hr. husejer, lad
være med at se på det som en pligt.
Overbevis Dem selv om, at når De
har betalt afdrag hos kæmneren, er
det præcis det samme, som hvis De
havde sat pengene i sparekassen, og
overbevis Dem selv om, at når De
maler og plejer Deres hus, så er det
Deres formue, De passer på, og det er
der v?l ingen nærmere til end Dem.
Man skal befinde sig godt i sit hus, og der
kan være hyggeligt inden døre.
Med disse betragtninger vil vi for-
lade emnerne ejendomsret og forplig-
telser. I det følgende samler vi os om
nogle praktiske råd, jeg kan give hus-
ejerne. Der kan nok være ting i stof-
fet, som nogle af de mange udsendte
danskere kunne skrive sig bag øret.
De bruger også ofte deres huse på
højst mærkværdig måde, og jeg hå-
ber, det skyldes manglende viden.
Kaj Viemose.
igdlugissame ilorrisimårtariaKarpoK,
dio najoruminartusdput —.
init-
igdluarKamit igdlumut nutåliamut
nusagaine nåmagsiniagagssaKarpoK
igdlo aserfatdlagtailingikåine ukiumortumik akilersutigssat
akilersornerat ineriångitsoK nalerutilertorsmauvoK
kingugdlermik ersserKigsarparput
boligstøttemit igdlulianik pigissaicar-
tut igdlo ilumut pigissarivigkåt. må-
nalo jdmerdlulåriartigo igdlumik pi-
gissaKarnerup ajungitsutai namagsi-
niagagssartailo.
nangminerissamik igdloKarnigåsaK
inugpagssuit kigsautigissarpåt. ilaisa
kigsaut tamåna erKutititarpåt ilaisalo
erKutitisanago. igdlumik nangmineri-
ssagssamik kigsauteKartarnermut so-
runame pissutauvOK nangmineK igdlo-
Kardlune Kavsinik malungnartunik a-
jungitsutitaicarmat nåmagsiniagag-
ssatdle inungnut amerdlanernut er-
ssendgsusanatik.
ajungitsutit sunersut påsiniåsaguv-
tigik ama ilångutdlugo Kimerdlusaga-
luarpavut igdloKaråine sut åma piu-
massarissariaKartut. piumassarissat
tamåko ilait ajornångitsuvdlutigdlo
ersserKigsuput, ilaitdle pigigsårniar-
nermut tungassuneruvdlutik. piuma-
ssarissat KanoK amerdlatigissut erKU-
tineKarnigssanut nalivtine pissutaugi-
narput akigssaitåssuseK taorsigagssar-
sisinauneritdlo.
piumassarissatdle erssericingnerssåt
tåssauvoK „nangmineK isersimavfig-
ssamik“ piumassarissaK avatinitunit
suniniarnernitdlo igdlersorniardlune.
piumassarissat taimåitut nåmagsine-
Karsinåuput igdluaraK matuleråine
parnaersauserdlugulo, tamånale ikig-
tuinait nåmagissarpåt. igdlume isersi-
måsagåine silamit anorimitdlo ama
akornuteKartariaKéngilaK, massalo
piumassarissaK tamåna ersserKigsori-
naraluartoK piumassarissaK erKuti-
niaråine aningaussaKåssuseK pissu-
taussoru j ugssuvoK.
perKingnartussariaKarpoK
igdlume isersimaneK åma ilorri-
ssårnartussariaKarpoK. ilagissat piså-
tatdlo tåssane inigssaKåsavdlutik. —
åmalo ima najoruminartigissariaKar-
Pok igdlume isersimaneK akornutau-
ssunik ajornaKuteKartuåsanane. igdlo
nåmåutumik kiåssuseKartariaKarpoK
silåinarigsarfeKartariaKardlunilo, tai-
maisivdlutalo uvdlumikut igdloKar-
nerme piumassarissat pingårnerssåt
tikiparput: igdlo perKingnartussaria-
KarpoK. igdlo uvsigsusaoK, isugutag-
tusångilaK, evKiaruminartusaordlo.
tamåko — sule OKaratdlarta piu-
massarissat erssendgsut — OKautigi-
neKarérsutut erKutineK ajornångitdlat
atortorissat angnikikulugtut atortora-
lugit. atortorissamutdle pissutaussug-
ssauvoK sume igdluliorsimaneK, må-
nilo Kalåtdlit-nunåne igdluliortarneK
erKartoravtigo erninaK ersserKigså-
savarput silarssuarme Kalåtdlit-nu-
nåt piumassarissat taimåitut erKuti-
neKarnigssånut nalerKutuviungitsoK,
nalerKutingilarme.
måssa piumassarissat erssendgka-
luartut iluanårdlune inuit ima isuma-
Kartarput angnerussumik piumassa-
Karåine angnerussumik pissariaKar-
titsissariaKartoK. KangarssungilaK
uivssuminartumik pisimassoKarmat
Kulivsiutinit kissarssutinut Kutdler-
nutdlo petroleutortunut ikåriarneKar-
dlune. 1961-ime atortut tamåko ka-
jungerineKarungnaersutut OKautigi-
ssariaKarput. Kalåtdlit-nunåne inuit
amerdlanerssait elektricitetimik Kut-
dlernut ikåriarsimåput, kissarssutitdlo
elektricitetimik atuissut KaKutigortu-
ngitdlat kiagsautitdlo olietortut ator-
neKaleriartordlutik. kisalo boligstøtte-
mit igdluliat kiagsausersugaujartui-
nardlutigdlo Kipinartagkanik imeKa-
leriartorput.
påsingningneK
ajornakusorpoK
takuneKarsinaussutut piumassari-
ssat ersserKigsuput, atortugssatdle a-
jornakusorneruput. teknikeriunera
nåpertordlugo nuånårutiginarsinauva-
ra uvdluvtine teknikip pisinaussai a-
torneKåsagpata, malugalugule erKor-
tumik atorneKåsagpata. sujornatigut
taineKarérsutut igdluarKamit — er-
sserKigsumik OKautigalugo — igdlu-
nut OKorsardluagkanut kiagsautiling-
nut elektricitetimigdlo pisatsersugka-
nut tamåkissumik ikårsåråine tuping-
nångilaK Kavsérpagssuarne pisåtat ta-
méko erKortumik atornigssait aser-
fatdlagtailinigssaitdlo ajornakusor-
mat.
åiKigtariaKartunik årKingitsor-
neK akisunerpauvoK
tåssa ajungitsutit encartutsiarne-
Karnerat, nåmagsiniagagssatdle supat,
ajungitsutitdlo tåuko KanoK akeKar-
pat?
Kavsit oKarumåsåput nåmagsinia-
gagssat sujugdlersåt tåssåusassoK aki-
lersugagssanik akiliniarnigssaK. ta-
matumane isumaKatéungilanga. aser-
fatdlagtailiniarneK pingårnerujugssu-
vok. igdlo ajorsiartortipatdlangneKar-
sinauvoK — oKarsinaugama taimatut
— akilersuiniarnermit sukanerujug-
ssuarmik. boligstøttemit igdlugissa-
mut ukiumortumik akiliutigssaK 500
kr.-nit 1000 kr.-uvoK. tåssa tamatu-
munga atatitdlugo nåmagsiniagagssa-
mut erKortineKångitsumut ukiumut
akiliutigssat angnerssåt. ajornångi-
vigsumigdle igdlo ukiumut 1000 kr.-
nit naleKarneranit aseroriartortine-
KarsinauvoK. åssersutigssat amerdla-
Kaut. perKautåne entorneKartarpoK
suna pissutigisimanerdlugo igdlumik
taimåitumik naliliniartugssånguåku-
luk, tauvalo åma taorsigagssarsivfik
erKorneKartarpoK.
sparekassetut ipoK
igdlumik pigingnigtoK akilersui-
ssugssauvdlunilo aserfatdlagtailiui-
ssugssauvoK. kisiåne, igdlumik piging-
nigtutit, pissugssåussusigtut tamåna
issigeKinago. ugperiniaruk kæmneri-
mut akiliguvit imatut inangajagtoK
sordlo sparekassemut ilissaKartutit
ugperiniarugdlo igdlut Kalipagdlugu-
lo pårivdluarugko taimaisiornigkut a-
ningaussautitit pårigitit, ivdlitdlo ta-
måko pigissaråtit.
taima OKauseKardlunga pigingnigsi-
naunermik nåmagsiniagagssanigdlo
erKartugkéka Kimåsavåka. tugdliutu-
ne igdlunik pigingnigtunut sujunersu-
tigissagssåka erKartusavåka. erKartu-
gagssat ilaKarsinåuput danskit suliar-
tortitat amerdlaKissut ilaisa isumaKa-
tiginarsinåungisånik. tåukume åma
ilåne igdlutik erKumivigsumik ator-
tarpait, neriugpungalo nåmagtumik
påsingnigsimångineK tamatumunga
pissutaussoK.
Kaj Viemose.
CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssut mångertOK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinsentar — Presenningdug
Sejldup — Toovværk — Andere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
Husene skal være bekvemme at bruge i det
daglige. Køkkenet her er fra et type 25D-
hus og er forsynet med vandhaner med
varmt og koldt vand. Der er indlagt cen-
tralvarme.
igdlut uvdlulnarne atiisavdlugit najorumi-
nartusdput. igavfik måne takugssaussou
tassauvoK igdlumit type 25D-mit pissoK pi-
lersorneKarsimavdlune imermik kissartu-
mik nigdlertumigdlo Kipinartagkamik, åma
kiagsauteuarpoK.
GAVE — RADIO
Vort 1989-katalog er nu ud-
kommet. Det er fyldt med nye
gaveideer og forefindes på alle
telegraf stationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
kataloge 1959-ime atortugssas
sancdmencåmerpoK. tunissutig-
ssanik isumagssarslnartorujug-
ssflvoic Kalåtdlit-nunfinilo nalu-
naerasuartauserivingne tamane
takuneKarsinauvdlune. — tele-
gramerniaréine: GAVERADIO-
perusugtut katalogimik akeiré-
ngitsumik nagsineicarsinåuput.
GAVE-RADIO
Østbaneøade 17 . København 0.
TOMATSUPPE
., ' „tsw; , ■
MAGGI
- vælg mellem
de lækre
MAGGI
SUPPER
MACxGI har lavet suppen til Dem af de
lækreste, friske og mest udsøgte ingre-
dienser — De skal blot koge den i få mi-
nutter, og De har den herligste middags-
ret lige til at sætte på bordet.
Blandt alle de dejlige MAGGI supper, kan
De vælge mellem:
Abrikossuppe — Tomatsuppe — Løgsuppe
— Champignonsuppe — Blomkålsuppe —
Aspargessuppe — Legeret Grøntsagssuppe
— Gule Ærter — Hønsekødsuppe — Klar
Suppe, der kan bruges både som bouillon
eller som grundsuppe tilsat andre gode
ting fra Deres egen husholdning.
— et Nestle-produkt
ABRIKOSSUPPE
LEGERET GRØNTSAGSSUPPE
| MAGGI
E 8 louillon 1 Iras J[
10